Justerbar håndvægt: Guide til de bedste justerbare håndvægte i 2024
Justerbare håndvægte er et populært valg, når det kommer til at træne derhjemme. Med de bedste justerbare vægte kan du lave diverse øvelser, og du kan selv bestemme, hvor tunge vægte du vil træne med.
Det er også en stor fordel ved de justerbare håndvægte, at de stort set ikke fylder noget. Her får du nemlig mange forskellige vægtklasser i bare en enkelt håndvægt. En justerbar vægt gør sig altså rigtig godt til hjemmetræning.
Hvis du overvejer at investere i ét af de smarte og populære træningsredskaber, er det en god idé at undersøge sagen, før du køber. Der er nemlig en række faktorer, det er godt at tage højde for. Dem kommer vi ind på i denne guide.
Dét kan du læse om i guiden til justerbare håndvægte
- Hvad justerbare håndvægte er.
- Hvad du kan træne med vægtene.
- Hvorfor du skal investere i en justerbar vægt til hjemmetræning.
- Hvilke resultater du kan opnå.
- Hvordan du vælger justerbare håndvægte.
- Eksempler på populære håndvægte på markedet.
- Hvor du kan købe, og finde billige, justerbare håndvægte.
- FAQ: Svar på almindelige spørgsmål om håndvægte.
Hvad er justerbare vægte?
En justerbar vægt er en alt-i-én-løsning. Her får du en enkelt vægtstang, samt en række vægtskiver og låse. Det giver dig mulighed for at tilføje og fjerne skiver, så du kan opnå den ønskede vægt til den specifikke træningssession.
Som oftest vil en justerbar vægt indeholde mellem 5 og 15 vægttrin. Der vil så være forskellige intervaller mellem vægtindstillingerne, fx et interval på 2,25 kg. På den måde kan du lave lette løft på et par kilo og bruge de tunge justerbare håndvægte på 20 kg – med det samme redskab.
Der er flere vægtklasser at vælge mellem, og det er op til dig at finde de bedste justerbare håndvægte til dit niveau og din træning. Eksempelvis kan vægten ligge mellem 2,5 til 24 kg eller 5 til 40 kg. Jo flere vægttrin du har, jo mere af kroppen vil du som oftest kunne træne.
Dét kan du træne med justerbar håndvægte
- Arme (fx curls, biceps- og tricepsøvelser)
- Bryst (fx bænkpres of flyes)
- Skuldre (fx lateral raises og overhead press)
- Ryg (fx rows)
- Ben (fx dødløft)
- Mave
- Baller
- Hele kroppen
Derfor skal du have en justerbar håndvægt i hjemmet
De justerbare håndvægte er blevet fast inventar i mange danske hjem, og dét er ikke så mærkeligt. Der er nemlig mange grunde til, at justerbare vægte gør sig supergodt til funktionel træning derhjemme. Hvis du overvejer at give dig i kast med styrketræning, kan justerbare håndvægte være en rigtig god investering.
Træn hele kroppen med bare én håndvægt
Hvad skal der egentlig til for, at du kan træne hele kroppen og styrke alle dens muskler? Faktisk ikke ret meget. Med en justerbar håndvægt er du godt på vej. Justerbare vægte giver en enorm frihed og fleksibilitet, der gør det muligt at lave mange forskellige slags øvelser med den ønskede vægt.
Styrk skuldre, ryg, ben og arme
Så længe du har en justerbar håndvægt, et godt underlag og eventuelt en træningsbænk, kan du komme i bund med alt fra skuldre til ryg, mave, arme, ben og baller. Modsat en træningsmaskine hvor du er fikseret i en bestemt stilling, kan du nemlig bevæge dig frit med håndvægtene.
Stå, sid, squat og lig med justerbare håndvægte
Du kan stå, sidde, squatte, ligge på ryggen og på maven med vægte, der kan justeres. Af samme grund er det muligt at strække og styrke det meste – alt sammen bare ved hjælp af en enkelt vægt med en række indstillinger til tyngden på løftet.
Spar plads med justerbare håndvægte
Du får næppe en mere kompakt og effektiv fitness-løsning end justerbare håndvægte. I stedet for at have en række vægtstænger og faste vægte liggende rundt omkring kan du reducere redskaberne til bare en enkelt vægtstand med tilhørende skiver.
Der er ingen tvivl om, at justerbare håndvægte er langt mere pladsbesparende end diverse træningsmaskiner. Hvis du gerne vil i gang med den daglige motion, og pladsen er det eneste, der holder dig tilbage, er justerbare vægte altså vejen frem.
Odin eller dumbbell? Eller begge dele?
Det kan selvfølgelig godt være, at du både vil have Odin justerbare håndvægte og dumbbell justerbare håndvægte – og det er jo helt op til dig. Det kan være sjovt og stimulerende at kunne variere dit træningsudstyr, men i princippet kan du klare dig med én og samme håndvægt.
Træn på altanen eller foran TV’et
Har turen til fitness-centeret nogensinde holdt dig tilbage fra at få trænet? Det er slut, når du har justerbare håndvægte til hjemmebrug. En enkelt vægt er nem at medbringe, og du bestemmer selv, om træningen skal foregå i den friske luft på altanen eller med god underholdning foran TV’et.
Endnu en fordel ved de justerbare håndvægte er, at du kan træne med dem udendørs – modsat større maskiner du ikke sådan kan flytte rundt på.
5 resultater du kan opnå med justerbare håndvægte
- Opbyg muskelmasse.
- Forbrænd fedt.
- Ton og markér områder på kroppen.
- Bliv stærkere og mere udholdende.
- Udstræk og bliv smidig.
Sådan vælger du justerbare håndvægte
Når du skal på udkig efter håndvægte, skal du lede efter nogle, der passer godt til dig og dit træningsbehov. Der er mange muligheder, og derfor er det en god idé at overveje følgende ting, før du går på shopping efter håndvægte:
- Hvad er dit nuværende niveau og styrkekapacitet? Med andre ord: Hvor stærk er du? Det er vigtigt at overveje i forhold til tyngden på vægtene.
- Hvilke træningsprogrammer vil du gerne kunne lave med vægtene? Jo flere vægttrin du kan vælge mellem, jo mere vil du kunne variere din træning.
- Hvad er formålet med din træning? Er det eksempelvis:
- At opbygge muskelmasse og blive stærkere? Da skal du have mulighed for at øge vægtbelastningen i takt med din udvikling.
- At lave flotte markeringer på kroppen? Da har du ikke nødvendigvis brug for lige så tunge håndvægte, som hvis du vil opbygge muskelmasse.
Tyngden på dine justerbare vægte
Det første og vigtigste at kigge på når du skal vælge vægte, er tyngden. Den rette tyngde er essentiel for, at du kan træne sundt med vægtene, og du ikke bliver overbelastet. Overbelastning kan føre til skader, og det sker desværre ofte, hvis man har valgt for tunge vægtskiver.
Derfor er det værd at tage højde for dit aktuelle niveau og din fysiske form. Nybegyndere bør starte ud i den lette ende, mens den mere garvede styrketræner kan give den gas med de tungere vægtskiver. Dét præciserer vi lige nedenfor.
Løft efter dit niveau
- Som nybegynder er det fint at starte med at løfte mellem 1 og 10 kg.
- Start med at indstille din vægt lavt og bevæg dig eksempelvis fra 1,5 kg til 3 kg og så videre.
- Du skal altså ikke lægge ud med at indstille de justerbare håndvægte på 10 kg, men kan lige så langsomt bevæge dig deropad.
- Er du allerede vant til at styrketræne, er det dog måske justerbare håndvægte på 15 kg, der giver mening for dig.
- Som garvet styrketræner har du allerede opbygget muskelmasse. Her ønsker du måske at kunne bevæge dig op på tunge justerbare håndvægte på 30 kilo – eller måske endda justerbare håndvægte på 40 kg.
De justerbare håndvægtes materiale
Vægte er først og fremmest fremstillet af jern. Nogle er imidlertid betrukket med andre materialer, som kan give et bedre greb, mere ergonomiske håndtag og færre ridser på gulvet. Materialet har også en indflydelse på, hvor lette vægtene er at rengøre – og selvfølgelig hvordan de ser ud. Vi gennemgår et par af de mest almindelige varianter nedenfor.
- Justerbar håndvægt i jern. Denne type vægte har et råt look, og de er meget populære. Materialet gør også, at de er utroligt langtidsholdbare. Til gengæld kan de være glatte i hånden, især når man bliver lidt svedig.
- Justerbare vægte i vinyl. Vinyl bliver ikke glat i hånden, selvom den bliver fugtig. Derfor er en vægt i vinyl et mere sikkert valg. Disse vægte er også skånsomme mod gulvet, hvis du skulle tabe vægten. Materialet er i øvrigt nemt at rengøre.
- Justerbare håndvægte i neopren. Dette materiale giver et skridsikkert greb, og vægten ligger godt i hånden. Der er ofte også tale om billige håndvægte, så det kan være en fin økonomisk løsning. De er desuden lette at rengøre.
Hvad er de bedste justerbare håndvægte?
Det er ikke sådan til at svare på, hvad der er de bedste justerbare håndvægte. Det vil i høj grad være et spørgsmål om, hvilket produkt der passer bedst til dig. Det kan handle om alt fra din fysiske form og din styrkekapacitet til vægtenes tyngde, materiale, holdbarhed og pris.
Ikke desto mindre kan vi give dig indblik i nogle af de mest populære håndvægte på markedet. Vi har udvalgt tre produkter på baggrund af nogle bestemte kriterier. Hver håndvægt lever således op til 1 eller flere af følgende kriterier:
- Der er mange Google-søgninger på produktet.
- Kunderne giver gode online anmeldelser af produktet.
- Den justerbare håndvægt scorer højt i professionelle tests.
- Forhandlerne fremhæver produktet som særligt populært.
- Det er positivt omtalt i medierne.
Populære justerbare håndvægte
MX55 justerbare håndvægte
Abilica er en frontløber indenfor producenter af træningsudstyr. Det gælder også i kategorien, styrketræning, hvor MX55 håndvægtene er særligt populære. De har en vægt fra 4,5 kg til 25 kg, alt efter hvilken indstilling du vælger.
Intervallerne er på 2,25 kg, og du får 10 forskellige indstillinger. Du justerer vægten ved at skrue på den gule drejeknap, og det er meget nemt at indstille og benytte vægten. Desuden medfølger der et stativ, så du kan passe godt på din nye justerbare håndvægt.
Bowflex SelectTech 1090i
For dig der gerne vil have mange vægttrin, og kunne komme op i vægt, er disse Bowflex håndvægte oplagte. Bowflex SelectTech 1090i har 17 vægttrin, som du indstiller ved hjælp af en drejeskive. Det er et system, som er populært verden over, fordi det er enormt brugervenligt.
Belastningen på de justerbare håndvægte kan sættes fra 4 kg til 41 kg, så du kan komme godt op i den tunge ende. Vægten har et flot håndtag i krom, men samtidig er skiverne betrukket med thermo-plast, så de ikke beskadiger gulvet.
I den lettere ende finder du Bowflex SelectTech 552i – med en vægt fra 2 til 24 kg – og disse er også super populære og værd at tjekke ud.
Andre populære mærker og produkter
Der findes selvsagt mange andre populære håndvægte på markedet end dem, vi har nævnt ovenfor. Nordic Strength justerbare håndvægte, de anerkendte PowerBlock eller SNODE er en lille håndfuld andre eksempler på brands og produkter, som er værd at tjekke ud.
Hvor kan jeg købe en justerbar håndvægt?
Du kan købe justerbare håndvægte i sæt rigtig mange steder – fysisk som online. Mange store varehuse har træningsudstyr til salg, og ofte til en relativt billig pris. Du kan eksempelvis kigge efter justerbare håndvægte i Harald Nyborg, Bilka eller Føtex.
Du finder også håndvægte i sportsforretninger som Sportmaster, Sport24, Intersport eller Stadium. På nettet kan du blandt andet finde justerbare håndvægte i høj kvalitet på Abilica.dk. Alternativt kan du forsøge at gøre en god handel på DBA eller Gul og Gratis.
Relateret kategori: Håndvægtssæt
FAQ – Svar på almindelige spørgsmål
Hvad kan jeg bruge et stativ til?
Et stativ til justerbare håndvægte kan være meget nyttigt. Det er både praktisk til opbevaring af dine vægte, så du har dem sikkert af vejen, når du ikke træner. Samtidig kan du benytte stativet, når du skal skifte vægtindstilling, hvilket kan være en stor hjælp.
Hvor tung skal min justerbare håndvægt være?
Hvis du ikke er vant til at løfte vægte, kan det være svært at mærke, om redskabet er for let eller tungt. Her kan en god tommelfingerregel være, at du skal kunne gentage løftet mellem 6 og 14 gange. Kan du derimod gentage løftet mindre end 5 gange, er vægten for tung; og kan du løfte mere end 15 gange, er den for let.
Det er selvfølgelig også et spørgsmål om, hvilken type træning du vil dyrke, og med hvilket formål. Er du fx interesseret i at opbygge muskelmasse, kan du tage få løft med en tung vægt. For toning og markering af muskler kan du løfte lettere, men med flere gentagelser.
Hvad er fordelene i forhold til faste håndvægte?
I forhold til faste håndvægte er fordelen ved justerbare håndvægte, at du kan indstille vægten efter behov. Det betyder, at du kan styrke hele kroppen, og benytte flere forskellige træningsprogrammer, med bare en enkelt vægtstang. Træner du med faste håndvægte, skal du have mange forskellige vægte for at kunne variere din træning i samme grad.