Denne side indeholder reklamelinks. Der tages forbehold for prisændringer og udgåede varer.

En god og skarp kniv er et vigtigt redskab i køkkenet, og her er den store kokkeniv et fremragende valg. Kokkekniven med det kraftige stålblad er en populær all round kniv, som både kan bruges til at skære, snitte og hakke.

Uanset om du er en ivrig amatørkok, eller om du er helt ny i et køkken, så bør du naturligvis have det rette værktøj indenfor rækkevidde.

På denne side kan læs meget mere om kokkeknive og finde din næste kniv. Vi har nemlig samlet et bredt udvalg fra populære forhandlere. God fornøjelse!

Udvalgte kokkeknive


Produktoversigt – Kokkeknive

Viser alle 71 produkter

SE FLERE PRODUKTER

Hvad er en kokkekniv?

Kokkekniv

En kokkekniv er en type køkkenkniv, der kan bruges til at skære og hakke forskellige fødevarer som grøntsager og kød. Begrebet ’kokkekniv’ dækker gerne over en allround kniv, som kan bruges til lidt af hvert i køkkenet. Kokkekniven har typisk et relativt stort blad, som gerne måler 20-25 cm i længden, og ofte er 5-6 cm bredt.

Kokkekniven kan f.eks. anvendes til at hakke grøntsager eller skære dem i skiver, til at skære kød og fisk eller til at hakke urter. Er du god til at vedligeholde din kokkekniv, kan den holde hele livet, og det kan derfor godt betale sig at investere i en kvalitetskniv.



Kokkekniv eller køkkenkniv?

Hedder det kokkekniv eller køkkenkniv? Selvom der er tale om to forskellige ord, så behøver der ikke at være forskel på de konkrete modeller. Begrebet ’køkkenkniv’ bruges ofte om alle former for knive, der anvendes i køkkenet – f.eks. urtekniv, forskærerkniv og filetkniv – mens begrebet ’kokkekniv’ henviser til en mere specifik knivtype.

Kokkekniven fungerer som en universalkniv, der kan bruges til de fleste opgaver i køkkenet. Den er som regel mere robust end en karakteristisk, billig køkkenkniv, men dens udseende kan variere en del.

Udseendet kommer bl.a. an på, om der er tale om en vestlig eller en japansk model. Den japanske kokkekniv kaldes gerne for en gyuto og er med årene blevet meget populær i Danmark og det øvrige Vesteuropa.

Hvordan vælger du den rette kokkekniv?

Når du skal vælge en kokkekniv, er det vigtigt, at du vælger en kniv, der er behagelig at holde og bruge. Ergonomien spiller en stor rolle, da kokkekniven er et værktøj, der både skal være behageligt og sikkert at betjene. Håndtaget skal være nemt at gribe om, og kniven skal have en god afbalancering, når du har den i hånden.

Herudover skal kniven naturligvis være skarp, så den let skærer igennem råvarerne. Er kniven sløv, skal du bruge for mange kræfter på at føre bladet gennem kød, grøntsager etc.

Din kniv skal naturligvis passe til dine behov og til din madlavningsstil. Hvis du hakker og skærer meget, vil en større kniv være mere velegnet. Laver du kun sjældent mad (eller ønsker du blot en mindre kniv for at kunne manøvrere den bedre), vil en mindre kniv være tilstrækkelig.

Materiale

Det er vigtigt at overveje, hvilken type stål, bladet på din kokkekniv skal være lavet af. Stål er nemlig ikke bare stål. Rustfrit stål har – som navnet indikerer – mindre tilbøjelighed til at ruste og er generelt nemmere at vedligeholde. Til gengæld er en kniv i rustfrit stål ikke helt så skarp som knive, der er fremstillet i andre typer stål.

Stål er en legering, som består af flere forskellige elementer, som er sat sammen for at skabe det ønskede resultat. Den grundlæggende stållegering består af jern og kulstof, men i de fleste stållegeringer, der anvendes til knive, anvendes flere forskellige materialer.

Aogami og shirogami

To klassiske legeringer indenfor japanske kokkeknive er aogami og shirogami. Shirogami (der også kaldes hvidt stål) består af en stållegering med jern, kulstof og mangan, og har ry for at være blandt verdens skarpeste knive. Til gengæld er shirogami-stål også en lille smule blødere end andre typer, og kniven skal derfor slibes oftere.

Aogami kaldes også for blåt stål, og til denne legering indgår jern, kulstof og mangan samt krom og wolfram. Da krom er et meget hårdt materiale, er aogami-legeringen hårdere, og knivene skal altså ikke slibes helt lige så ofte som varianterne med shirogami-stål.

Håndtagets materiale

Kokkeknivens håndtag – eller dens skæfte – er også et vigtigt element. Skæftet kan være lavet af flere forskellige materialer, hvor de mest almindelige er metal/stål, træ og plastik. Materialet har både en æstetisk og en praktisk funktion, ligesom materialet ofte har indflydelse på knivens pris.

Hvilken slags håndtag, du bør vælge, kommer an på dine personlige præferencer. Et håndtag i metal gør ofte kniven tungere men giver den samtidig et flot og ensartet design.

Et håndtag af træ eller syntetisk materiale er gerne mere behageligt at holde i hånden end et i metal. Et træhåndtag kræver dog vedligeholdelse med olie, mens et plastikhåndtag generelt ikke har så lang en holdbarhed.

Mens design og æstetik spiller en rolle i valget af kniv, er det også vigtigt at prioritere et ergonomisk håndtag – særligt hvis du skal bruge kniven ofte.



Kokkekniv med fuld tang

Hvad er fuld tang? Udtrykket ’fuld tang’ betyder, at knivens blad går helt ud til enden af håndtaget. Begrebet dækker både modeller, hvor kniven er forsynet med metalhåndtag i direkte forlængelse af bladet, og modeller hvor tangen dækkes af et træ- eller plastikhåndtag.

Der er både fordele og ulemper ved at vælge en kokkekniv med fuld tang. Den primære fordel er, at kniven med fuld tang er mere fast og stabil, mens den primære ulempe er, at kniven bliver tungere, når metallet fortsætter ind i håndtaget.

Vælger du en model med fuld tang, har det som regel også betydning for prisen, idet disse modeller som regel er noget dyrere at fremstille. Prisen afspejler bl.a., at der bruges mere metal i produktionen af en kniv med fuld tang.

Vægt

Hvor tung skal din kniv være? Vægten på en kokkekniv har stor betydning for arbejdssituationen i køkkenet. En let kniv er velegnet, hvis du skal hakke grøntsager hurtigt og nemt, mens mere krævende udfordringer som kød og rodfrugter gerne kræver en tungere kniv.

Knivens vægt handler dog primært om personlige præferencer. Har du vænnet dig til at bruge en tung kniv, vil det nok føles helt forkert, hvis du skifter til en meget let model. Ja, der kan måske ligefrem opstå farlige situationer, hvis kniven pludselig har en anden tyngde, end du er vant til.

Bruger du lang tid i køkkenet, er det vigtigt, at du tænker over, hvilken kniv der passer bedst til din arbejdssituation – Og naturligvis til de retter du foretrækker at lave.

Knivens vægt afgøres først og fremmest af de materialer, som er anvendt til produktionen, men der er også andre forhold, som spiller ind – f.eks. om kniven er fremstillet med fuld tang.

Rockwell skalaen

Rockwell skalaen er designet til at måle hårdhed i metaller, og den anvendes gerne, når man skal vurdere hårdheden på et knivblad. Skalaen er opkaldt efter den amerikanske ingeniør Frank Rockwell, som introducerede skalaen i 1919. Selvom skalaen primært anvendes i USA, har den også vundet indpas i resten af verdenen.

Sådan bruges Rockwell-skalaen

Rockwell-skalaen benytter måleenheden Hardness Rockwell (HR) og går fra 1 til 100, hvor 100 er den højeste hårdhed.  Metal med en hårdhed på 100 er meget svært at bøje, mens metaller med en lavere hårdhed er mere tilbøjelige til at bøje. Rockwell-skalaen bruges ofte af ingeniører, der skal designe produkter, der kræver en bestemt hårdhedsgrad.

Helt konkret måles metallets hårdhed ved at en hærdet stål- eller diamantkegle trykkes ind i det relevante metal – en måleproces som kan foretages med de rette finindstillede instrumenter.

En klassisk europæisk køkkenkniv i rustfrit stål vil ofte have en hårdhed på 50 til 55 HR mens kvalitetsknive i karbonstål kan have en hårdhed på over 60 HR. Knivens hårdhed kan sammenstilles med et kvalitetsstempel. Jo hårdere knivsblad, desto finere stål er der anvendt til produktionen.

Damaskus stål

Damaskus stål anses gerne for det hårdeste stål. Begrebet dækker dog faktisk ikke over én bestemt type stål men nærmere over en særlig teknik til fremstilling af knivstål. Damaskus stål, som er navnebror med Syriens hovedstad, fremstilles ved at smede mange tynde stållag sammen til ét materiale.

Ved at bearbejdet stålet på denne måde er det muligt at skabe et meget hårdt materiale, som gerne når op over 60 HR. Metoden har været kendt gennem århundreder og har også spredt sig til mange lande udenfor Arabien – bl.a. til Japan. De japanske kokkeknive er som regel fremstillet med Damaskus stål.

Japansk kokkekniv

De japanske kokkeknive har ry for at være blandt markedets bedste modeller, og det er således populært at kigge efter en japansk udgave, når du skal skifte din gamle kokkekniv ud. Du skal imidlertid være opmærksom på, at de japanske køkkenknive kan have en anderledes udformning i forhold til de knive, du kender.

Japanske kokkeknive har en tendens til at have længere og smallere blade end andre køkkenknive. Dette skyldes primært, at man i den japanske køkkenkultur har tradition for at skære i skiver frem for at hakke råvarerne.

I de europæiske – og dermed også de danske – køkkener er det normalt at hakke alle former for grøntsager. De japanske knive kan naturligvis sagtens bruges til denne form for madlavning. De er blot mere effektive, når der skal skæres i skiver.

Santoku kokkekniv

Santoku er japanernes svar på en klassisk kokkekniv, som kan klare de fleste opgaver i køkkenet.

Navnet kommer af udtrykket ’santoku hōchō’, som betyder ’tre dyder’ eller ’tre anvendelser’ og beskriver meget fint, hvorfor kniven er blevet så populær. Santoku-kniven er nemlig en fremragende all round kniv, der både kan bruges til at skære, hakke og snitte.

Santoku-kniven er typisk smallere, kortere og har en mere afrundet spids end den traditionelle kokkekniv. På denne måde er santoku-kniven mere alsidig og lettere at kontrollere. Det giver derfor god mening, at santoku-kniven er blevet så populær i Japan, og at den for tiden vinder indpas i den europæiske husholdning.

En santoku-kniv er oftest fremstillet af kulstofstål eller rustfrit stål, men kulstofstål anses for at være det bedste materiale, når der skal skæres og hakkes.

Når du køber en santoku-kniv, er det vigtigt at overveje ståltypen og håndtaget. De bedste Santoku-knive har en fuld tang og er fremstillet af stål af højeste kvalitet. Håndtaget skal naturligvis være behageligt at holde ved – Og samtidig være sikkert fastgjort til bladet.



Kinesisk kokkekniv

Den kinesiske kokkekniv er markant anderledes end de japanske og de europæiske varianter. Den kinesiske model består nemlig af et meget højt blad og kunne ved første øjekast godt minde om en kødøkse. En kinesisk kokkekniv bruges ofte til at hakke grøntsager.

Den kinesiske kokkekniv kaldes også gerne for en ’chopper’, da den er designet til at hakke grøntsagerne fint. Kniven er ofte dobbelt så høj som en traditionel kokkekniv, hvilket gør det lettere at skubbe de hakkede grøntsager fra skærebrættet og ned i en wok.

Er du til asiatisk madlavning med masser af grøntsager, kan den kinesiske kokkekniv være et godt valg. Den skal dog nok ses som et supplement til (og ikke som en erstatning for) den klassiske kokkekniv.

Sådan plejer og opbevarer du din kokkekniv

Vil du gerne passe godt på dine knive, er det vigtigt, at du behandler dem godt. Det gælder derfor om at rengøre, slibe og opbevare knivene korrekt. Herudover får du inspiration og gode råd til den ideelle pleje og opbevaring.

Rengøring af din kokkekniv

Det er vigtigt, at du får rengjort din kniv efter brug, og til dette formål er varmt sæbevand det ideelle valg. Når kniven er rengjort, kan du tørre den med et blødt viskestykke.

Læg aldrig din kniv i opvaskemaskinen. De skrappe rengøringsmidler kan beskadige bladet, ligesom stålet ikke har godt af at være udsat for vaskemaskinens varme vand gennem længere tid. Opvaskemaskinen slider både på blad og håndtag, og vil du passe på din kniv, skal du altid vaske den op i hånden.

Slibning af kokkeknive

Det er vigtigt, at du jævnligt sliber din kokkekniv, hvis du gerne vil være sikker på at have en skarp kniv. Nogle typer stål kræver oftere slibning end andre. Har du en kniv i rustfrit stål, kræver knivbladet ikke særlig vedligeholdelse andet end en slibning.

Anvender du en professionel kokkekniv, anbefales det, at du altid sliber den lidt inden brug. En skarp kniv er ikke blot lettere at arbejde med – den er også mere sikker.

Sådan sliber du din kniv

For at slibe en kokkekniv kan du f.eks. bruge en slibesten, et strygestål eller en slibemaskine. Slibesten og strygestål er de mest anvendte metoder til slibning.

Når du skal slibe din kniv med slibesten eller strygestål, holder du kniven i den ene hånd og slibestenen / strygestålet i den anden hånd. Start gerne med at holde kniven i en 20 graders vinkel og bevæg knivens blad langs stenen. Sørg for at bevæge kniven væk fra dig selv.

Brug et let tryk og sørg for at holde bladet i bevægelse – ellers risikerer du, at bladet bliver for varmt. Efter et par strøg skal du øge vinklen til 30 grader, og fortsætte med at stryge med kniven. Du skal muligvis øge trykket mod slibestenen / strygestålet efterhånden, som du øger vinklen. Slut gerne af med en vinkel på 45 grader og fortsæt indtil, du har opnået den ønskede skarphed.

Opbevaring af kokkekniv

Det er vigtigt, at du opbevarer dine knive korrekt, når de ikke er i brug. Her er det vigtigt, at knivene opbevares sikkert, så de ikke udretter skade på personer, dyr eller andre genstande, og at de ikke ligger for tæt sammen og ridser hinanden.

Knive, der skraber mod hinanden i en skuffe, er ikke en god idé, da det nemt kan ødelægge og ridse stålet. Foretrækker du at have dine knive gemt væk i en skuffe, bør du derfor vælge en skuffe med en særlig indsats, hvor knivene kan ligge trygt og godt.

Alternativt er en knivblok til køkkenbordet eller en knivmagnet til væggen to gode muligheder. Ved at vælge en knivblok eller en knivmagnet har du altid dine knive lige i nærheden samtidig med, at du opbevarer dem korrekt, så de ikke ridser hinanden.

Undgå hårde overflader

Vil du gerne passe på din kniv, så skal du tænker over hvilket underlag, du bruger, når du skærer, hakker og snitter. Du bør altid undgå hårde overflader i glas eller keramik, da disse flader kan beskadige bladet. I stedet bør du bruge et velegnet skærebræt i træ eller plastik.



Inspiration: Stjernekokkens forslag til en god kokkekniv

Mange amatørkokke bruger tv-programmer, kogebøger og blogs til at finde inspiration til nye retter – Men også til at finde forslag til det perfekte køkkenudstyr. Af denne grund står mange af tidens populære kokke bag deres egne serier med køkkenredskaber, og her er kokkeknive naturligvis også inde i billedet.

Knivsæt

Der kan være gode penge at spare ved at købe et sæt med knive frem for at købe de forskellige knive enkeltvis. Det er som regel nødvendigt med flere slags knive i køkkenet – f.eks. kokkekniv, urtekniv og brødkniv. Heldigvis er der flere producenter, der samler en række af deres produkter i et praktisk knivsæt.

Det er f.eks. muligt at købe lækre og skarpe Vexø køkkenknive i et sæt med 5 dele, ligesom Laguiole fører knivsæt med 5 knive og en knivblok. Mange af markedets øvrige producenter fremstiller ligeledes praktiske sæt med et godt udvalg.

Tilbehør

Der findes flere forskellige slags tilbehør, som du kan overveje til dine køkkenknive, som både kan hjælpe dig med opbevaring og vedligeholdelse af dine knive.

Tilbehør til opbevaring

Det er vigtigt, at dine knive ikke ligger og roder i skuffen mellem hinanden, da dette kan medvirke til, at de bliver ridsede og sløve. Ønsker du at have knivene gemt væk i en skuffe, kan du med fordel investere i en særlig indsats til køkkenskuffen, hvor dine knive kan placeres korrekt.

Det er også populært at have knivene stående i en knivblok på køkkenbordet eller hængende på en knivmagnet. En blok fylder naturligvis på køkkenbordet og er således ikke det mest praktisk valg, hvis du har et lille køkken med minimal bordplads. Her kan knivmagneten, som kan hænges op på væggen, være et bedre valg.

Sliberedskaber til knive

Til vedligeholdelse af dine køkkenknive kan du bruge slibesten, strygestål eller en slibemaskine. Det er vigtigt, at dine knive er skarpe, og et redskab til slibning er således en nødvendighed i køkkenet.

Har du billige knive i rustfrit stål, er det ikke sikkert, at du bruger meget tid på at slibe dem, men har du investeret i eksklusive knive i andre typer stål, bør du slibe knivene ofte.

Olie til knive

Vil du beskytte dine knive mod korrosion, misfarvning og rust, så kan det være en god idé at smøre knivenes blad med olie. Der findes flere forskellige produkter, som kan anvendes til at smøre dine knive: F.eks. den særlige kamelia-olie.

Kamelia-olie købes gerne på små flasker og kan anvendes efter behov. Bruger du dine knive ofte, bør du smøre dem ind jævnligt for at opnå det bedste resultat.

Du kan både bruge olien forebyggende, så du undgår korrosion, og du kan bruge olie til at opløse eventuelle korrosionsangreb, der allerede er i gang.

Inden du bruger olie på dine kokkeknive, bør du vaske knivene grundigt i varmt vand. Tilsæt gerne en lille smule sæbe til vandet. Brug herefter et viskestykke til at tørre kniven, inden du går i gang. Kamelia-olien fordeles over hele knivens blad og skal efterfølgende tørre.

Olien danner en tynd og beskyttende film, som er helt ufarlig. I Japan anvender man også kamelia-olie som et skønhedsprodukt, da oliens fugtgivende egenskaber også er gode for kroppen.

Olie til håndtag

Også knivens håndtag kan plejes med olie. I hvert fald hvis der er tale om et håndtag i træ eller metal. Har din kniv et metalhåndtag, kan du bruge den samme kamelia-olie, som du anvender til knivens blad. Har kniven et håndtag i træ, kan du anvende en særlig træolie eller klassisk madlavningsolie.

Prisen på en kokkekniv

Kokkeknive findes i mange forskellige prisklasser – lige fra de billigste modeller som fås til et par hundrede kroner og til de professionelle modeller til flere tusind kroner.

Modellerne, som befinder sig i hver sin ende af prisskalaen, fortjener generelt ikke sammenligning, da der er tale om vidt forskellige produkter. Du bør i udgangspunktet prioritere en professionel kokkekniv mere alt afhængig af, om du har planer om at tilbringe mange timer i køkkenet.

Prisen på en kokkekniv er først og fremmest betinget af de materialer og metoden, der er anvendt i produktionen. En kokkekniv i rustfrit stål med plastikhåndtag er f.eks. relativt billig at fremstille. Bladet på en japansk kokkekniv består derimod ofte af mange lag stål og er derfor markant dyrere at fremstille.

De billige kokkeknive kræver ofte mindre vedligeholdelse, da de er fremstillet i rustfrit stål, der ikke skal vedligeholdes så meget som andre ståltyper.

Skulle kniven blive skæv og sløv, er den heldigvis billig at udskifte. Her kræver det mere arbejde i forhold til vedligeholdelse, hvis du vælger en kvalitetskniv i shirogami-stål.



Få styr på knivloven

I knivloven (våbenlovens afsnit ’Lov om knive og blankvåben m.v.’) kan du finde den lovgivning, som beskæftiger sig med knive. Her fremgår det, at det i udgangspunkt kræver tilladelse fra politiet, hvis du ønsker at anskaffe og benytte en kniv, som har en klinge på over 12 cm.

Knivloven er dog forsynet med en række undtagelser fra dette krav, hvilket bl.a. gælder, når kniven anvendes i erhverv, til husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse. Kniven må altså gerne have et blad, der er længere end 12 cm, hvis den har et anerkendelsesværdigt formål.

Overvejelser når du skal fragte din kniv

Når du bruger din kokkekniv i hjemmet, er der altså ikke problemer i forhold til lovgivningen. Har du brug for at færdes med kniven på et offentligt tilgængeligt sted, bør du dog overveje situationen. Der kan opstå flere scenarier, hvor det er nødvendigt at bringe knive med udenfor hjemmet.

Det gælder f.eks. når du anskaffer nye knive, har haft knivene på værksted, eller hvis du skal bruge dem i en vens køkken. Vil du være på den sikre side, når du fragter dine knive, bør du pakke knivene forsvarligt ind og undgå at have dem med, hvis du skal færdes til fods i nattelivet.

Find en kokkekniv online

Overvejer du at købe en kokkeniv online? Du finder ofte et stort udvalg af kokkeknive i de digitale butikker, hvor du ligeledes har mulighed for at købe knivene til en ekstra skarp pris. Du kan dermed med fordel kigge rundt på internettet, når du skal købe din næste kniv.

Der er dog både fordele og ulemper ved at handle online. Ved du lige præcis hvilken model, du er på jagt efter, er det nemt at søge den frem på nettet, men har du brug for vejledning til at finde den bedste kokkekniv, kan det selvsagt være lettere at få den fornødne hjælp i en fysisk butik.

Nedenfor kan du se en oversigt over nogle af de problematikker, du skal være opmærksom på, når du handler kokkekniv online.

Hvad skal du være opmærksom på, når du handler kokkekniv online?

Lagerstatus

Du finder som regel det største udvalg af kokkeknive ved at besøge en af de mange internetbutikker, som sælger køkkenudstyr og andet isenkram. Men selvom udvalget er stort online, er det ikke altid, at alle de viste produkter nu også er på lager.

Inden du beslutter dig for at købe en konkret kniv, er det derfor en god idé at tjekke lagerstatus på modellen, inden du lægger den kurven. Er kniven ikke på lager, risikerer du at der kan være lang leveringstid på den.

Nogle forretninger oplyser en vejledende leveringstid, mens andre butikker giver dig mulighed for at få besked, når varen kommer på lager igen.

Bedømmelser

Det kan være en rigtig god idé at tage udgangspunkt i andre kunders erfaringer, når du skal vælge forhandler og produkt. Har du ikke tidligere benyttet den aktuelle butik eller haft en kniv fra den pågældende producent i hænderne, er det oplagt at undersøge andres oplevelser.

Hvor tilfredse er butikkens tidligere kunder, og hvordan beskriver de produkterne? Mange forhandlere giver kunderne mulighed for at se anmeldelser og bedømmelser fra tidligere kunder, og disse anmeldelser er som regel en god indikator for, om du også kan føle dig tryg ved at bruge butikken / købe produkterne.

Det er altid lettere at købe et produkt, du kender i forvejen eller handle det samme sted, som du plejer, men anmeldelser og bedømmelser fungerer også som et godt pejlemærke og guider dig til en god og sikker handel.

Hvad koster en kokkekniv?

Pris og kvalitet hænger ofte sammen, og sådan forholder det sig også, når det kommer til kokkeknive. Du skal derfor overveje, hvor meget du er villig til at betale for en ny kniv, ligesom du skal vurdere, hvor god en kniv, du har brug for. Ofte er det muligt at finde frem til et brugbart kompromis, hvor du både tager højde for kvalitet og pris.

Topmodellerne – f.eks. de eftertragtede japanske modeller fra Miyabi Gyutoh – koster gerne over 3.000 kr., men du kan også sagtens få gode kokkeknive, der koster mellem 500 og 1.000 kr.

Prisen for moderne kokkeknive afhænger naturligvis af mærke, funktioner og kvalitet. Modeller i rustfrit stål findes gerne til nogle få hundrede kroner, mens modellerne i karbonstål, Damaskus stål og lignende, naturligvis er dyrere.

Er du interesseret i en helt almindelig kokkekniv, og stiller du ikke særlige krav til holdbarhed og skarphed, er en model i rustfrit stål ofte et fornuftigt og økonomisk valg.

Tilbud – Find en billig kokkekniv

Der kan være mange penge at spare ved at holde øje med butikkernes tilbud og udsalg. Er du på jagt efter en billig kokkekniv, bør du holde særligt øje med diverse fødselsdagstilbud og udsalgsperioder som f.eks. Black Friday.

Vælger du at købe din kniv på tilbud, har du ofte mulighed for at få en model af bedre kvalitet uden at skulle betale mere. Er du i tvivl om, hvor du finder den bedste pris på din kommende kokkekniv, kan du altid benytte sammenligningstjenesten Pricerunner.



Her kan du købe din kokkekniv

Når du skal på jagt efter en all round kokkekniv, kan du enten kigge efter en kniv online eller i en fysisk butik. Udvalget er ofte størst, hvis du benytter en online forhandler, ligesom det er nemt at sammenligne priser, når du shopper på nettet.

Det er oplagt at kigge efter en kokkekniv hos en isenkræmmer – f.eks. hos Imerco – i stormagasiner eller større supermarkeder. Har du særlige ønsker til din kokkekniv, kan det være nødvendigt at besøge en specialbutik. Supermarkederne fører normalt kun et mindre udvalg af kokkeknive, og her finder du altså ikke de mest eksklusive varianter.

Populære producenter

Der findes efterhånden mange knivproducenter på det danske marked, og det kan være svært at bevare overblikket. Hvem laver de bedste kokkeknive, og hvor får du mest for pengene? Nedenfor finder du en kort præsentation af branchens mest populære producenter.

Fiskars

Fiskars er en finsk producent af knive, sakse og andet udstyr til hus og have. Virksomheden blev grundlagt tilbage i 1649, og er således en af Finlands ældste virksomheder. Trods den høje alder, har virksomheden formået at udvikle nye og innovative produkter gennem årene, og de nyeste redskaber fra Fiskars er således tilpasset de aktuelle forventninger til design, ergonomi og kvalitet.

Fiskars er særligt berømte for den unikke saks med plastichåndtag, som så dagens lys i 1967. Siden da er saksen med de orange håndtag blevet en sand klassiker og er solgt i mere end 1 milliard eksemplarer verden over.

Også på knivfronten har Fiskars udmærket sig med gode og solide produkter, hvilket blot er blevet endnu tydeligere efter at Fiskars overtog danske Raadvad i 1994.

Global

Global er en japansk producent, som udelukkende fokuserer på produktion af eksklusive køkkenknive. Knivene fra Global er fremstillet i det fineste stål og ligesom mange andre japanske knive, er de kendt for deres skarphed, holdbarhed og slanke design.

Knivene fra Global blev oprindeligt skabt af den japanske designer Komin Yamada, og de findes i dag i en række forskellige størrelser og stilarter, så de passer til ethvert madlavningsbehov. En Global kokkekniv er en fremragende kniv, hvis du ønsker et godt redskab til køkkenet, som både kan anvendes af professionelle kokke og hjemmekokke, der kræver det allerbedste.

Victorinox

Schweiziske Victorinox er først og fremmest berømt for at fremstille den originale lommekniv kendt som schweizerkniven. Virksomheden blev grundlagt af Karl Elsener i 1884, og navnet Victorinox blevet valgt, da Elseners mors navn var Victoria.

Udover den berømte lommekniv, som blev skabt i 1891, fremstiller Victorinox også en lang række øvrige knive til både civile og militære formål, ligesom der produceres ure, tasker, tøj og parfumer. Kokkeknivene fra Victorinox er også af høj kvalitet, og du kan med fordel vælge en af disse modeller som det ultimative køkkengrej.

Zwilling

Zwilling er blandt Europas ældste producenter af knive og andet køkkenudstyr, og de fremstiller en række forskellige kokkeknive. Den tyske virksomhed blev grundlagt af Peter Henckels i 1731 og er i dag blandt de ældste registrerede varemærker i Tyskland.

Zwilling udmærker sig ved at fremstille europæiske køkkenknive af højeste kvalitet, og er du på jagt efter en god kniv til køkkenet, kan du med fordel kigge nærmere på udvalget fra Zwilling.

Udvalgte produkter

Der findes mange forskellige slags kokkeknive, og der er således ikke én model, som er perfekt for alle. Valget afhænger både af personlige præferencer, ergonomi og økonomi. Og naturligvis hvad du ønsker at bruge kniven til.

Har du svært ved at vurdere hvilken kokkekniv, der passer bedst til dig, kan du heldigvis få hjælp til at finde den ideelle model. Du kan nemlig kigge på, hvad andre kunder foretrækker. Er kunderne glade og tilfredse, tyder det på, at den konkrete kniv er værd at bruge penge på.

Nedenfor har vi samlet en liste med populære kokkeknive. Knivene er både udvalgt på baggrund af andre kunders oplevelser og af fagpersoners og eksperters vurderinger.

Produkterne er udvalgt på baggrund af et eller flere af disse udvælgelseskriterier:



Populære produkter

Kokkeknive fra Endeavour

Kokkeknive fra Fiskars

Kokkeknive fra Global

Kokkeknive fra Kai Shun

Kokkeknive fra Laguiole

Kokkeknive fra MAC

Kokkeknive fra Miyabi

Kokkeknive fra Victorinox

Kokkeknive fra Wüsthof

Kokkeknive fra Zwilling

Andre kokkeknive

FAQ

Hvad er en kokkekniv?

En kokkekniv er en alsidig køkkenkniv med et skarpt blad, som både kan benyttes til at skære, snitte og hakke. Kokkekniven er blandt de vigtigste redskaber i et køkken og kan både anvendes til at skære grøntsager, urter og kød.

Hvordan vælger man en god kokkekniv?

En god kokkekniv skal naturligvis passe til dig og de opgaver, du gerne vil udføre i køkkenet. Eftersom kokkekniven skal være en alsidig kniv, er det vigtigt, at den har den rette størrelse – hverken for lille eller for stor – så den kan klare de fleste skæreopgaver. Det er også vigtigt at den har et ergonomisk design / ergonomisk skæfte, så den ligger godt i hånden.

Hvad er en kokkekniv lavet af?

Kokkeknive laves gerne af stål, men der findes mange forskellige slags stål. Rustfrit stål er det mest almindelige, da dette materiale passer fremragende til en allround kokkekniv. En kniv i rustfrit kræver minimal vedligeholdelse og er relativt billig at anskaffe. Til gengæld kan rustfrit stål ikke slibes så skarpt som andre typer stål.

Hvor tit skal man slibe sin kniv?

Alle knive bliver sløve med tiden, og det er derfor nødvendigt at slibe dem med jævne mellemrum. Nogle typer stål skal slibes ofte – gerne hver gang du skal bruge kniven – mens andre typer kræver mindre pleje og vedligeholdelse.

Hvad er forskellen på japanske og europæiske knive?

Japanske knive – f.eks. en Gyuto kokkekniv – er kendte for deres høje kvalitet men er også udformet lidt anderledes end den klassiske europæiske kniv. I japansk madlavning er det mere almindeligt at skære end at hakke, og knivene er således gerne lidt længere og smallere end europæiske knive. De japanske knive er også kendt for et stramt design og naturligvis et skarpt knivblad.