Denne side indeholder reklamelinks. Der tages forbehold for prisændringer og udgåede varer.

Trænger du eller dit barn til en tryg og afslappende søvn? Så er en kugledyne måske svaret. Denne form for dyne er nemlig et effektivt redskab i vejen mod en rolig søvn, idet den kan være med til at modvirke stress, angst m.v. Ved at benytte en kugledyne kan du – kort fortalt – bekæmpe uro i krop og sind og derved forbedre søvnkvaliteten.

Nedenfor præsenterer vi et udvalg af kugledyner, som du med fordel kan kigge nærmere på. På siden finder du ligeledes masser af relevant information, ligesom du kan blive klogere på, hvad du bør overveje, inden du anskaffer dig din nye kugledyne.

Produktoversigt – Kugledyner

Viser alle 82 produkter

SE FLERE PRODUKTER

Hvad er en kugledyne?

Kugledyne

En kugledyne kaldes også gerne for en tyngdedyne, vægtdyne eller vægttæppe. For det er netop vægten / tyngden i dynen, der skaber resultater.

En kugledyne er gerne fyldt med små perler eller plastikkugler. Dette resulterer i en tungere dyne i forhold til de klassiske dyne-modeller med dun eller fiberfyld. Ellers ligner kugledynen en traditionel dyne.

Fyldet med perler eller plastikkugler får dynen til at lægge sig tæt ind til kroppen, ligesom fyldets vægt bidrager med et jævnt pres mod kroppen. Tyngden er med til at give ro til kroppen, og kugledynen er således bl.a. effektiv for personer, der lider af uro eller angst. I dag benytter mange dog også en kugledyne, “blot” fordi de ønsker en bedre og mere rolig søvn.

Selvom fyldet består af perler eller plastikkugler, så er det typisk ganske støjsvagt, og du generes således ikke af larm fra dynen, når du vender dig i sengen.

For at sikre at alle perler / plastikkugler ikke havner i dynens fodende, kan kugledynen være opbygget med sektioner, som er afgrænset af kraftige syninger. På denne måde fordeler fyldes sig jævnt i dynen.

Hvorfor bruge en kugledyne?

Kugledynen kan både have en positiv effekt på det fysiske og det mentale helbred. Da kugledynerne først så dagens lys, var de ofte målrettet børn, men i dag fremstilles der også kugledyner til voksne.

Dynerne egner sig godt til personer, der lider af uro, angst eller stress. Det kan enten være som følge af en diagnose – f.eks. ADHD eller autisme – eller som konsekvens af hverdagens mange udfordringer.

Kugledynen er i særdeleshed målrettet personer, som har svært ved at slappe af. Dynens vægt virker beroligende på sanseapparatet og har således en positiv effekt på menneskers evne til at slappe af og koble fra.

Kugledyner benyttes ofte til børn, der lider af ADHD, autisme eller lignende, men de kan faktisk bruges af alle – børn som voksne – med søvnbesvær. Kugledynerne findes i mange forskellige vægtklasser, og dynens vægt skal naturligvis ikke være for voldsom.

Det skal være behageligt at ligge med dynen over sig, men man skal samtidig kunne mærke det jævne pres, der breder sig ud over kroppen.

Mens kugledynen traditionelt har været knyttet op på diagnoser, er det i dag et populært valg for praktisk talt alle typer. En god søvn gør de fleste forhold i livet lettere, hvorfor dét at afhjælpe søvnproblemer er relevant, selvom du ikke som sådan har en diagnose.

Kugledyner og centralnervesystemet

Krop og hjerne hænger tæt sammen gennem centralnervesystemet. Når vi giver kroppen mulighed for at slappe af og finde ro, smitter denne følelse samtidig af på aktiviteterne i hjernen. At bruge en kugledyne giver således ikke alene ro i kroppens muskler, men også i hovedet.

Det er bestemt ikke noget nyt, at kropslig stimulans påvirker (og lindrer) nervesystemet. Du kender det måske fra massage, hvor en god kropsmassage kan gøre dig afslappet (og måske endda søvnig). Eller at et kram kan udløse hormonerne serotonin og dopamin, som begge har en beroligende virkning på kroppen.

Babyer, der bliver svøbt, har ligeledes bedre forudsætninger for at slappe af og falde i søvn.

Hvem kan have gavn af en kugledyne?

En god søvn er vigtig for vores krop og for vores velvære. Kan du ikke opnå en god og tilstrækkelig søvn, kan det gå ud over din sundhed og din livskvalitet. Men der kan være mange grunde til, at vi ikke kan sove.

Blandt de mest almindelige årsager til søvnproblemer er stress og angst, ligesom personer med autisme og ADHD kan have vanskeligt ved at opnå en god søvn.

Personer, som lider af ovenstående, kan således potentielt opnå en bedre søvn med en kugledyne. Kugledyner har også vist sig at kunne have positiv effekt på sovende ben, kroniske smerter i kroppen, depression samt nogle former for posttraumatisk stress (PTSD).

Generelle søvnproblemer

Du behøver dog hverken at have angst, stress eller en psykisk diagnose for at opleve problemer med at sove. Faktisk er søvnproblemer blevet mere udbredt de seneste år, hvilken sandsynligvis til en vis grad skyldes vores omfattende brug af skærme.

Smartphone, computer og tablet fylder en stor del af vores vågne timer (både på arbejdet / studiet og i fritiden). Brugen af de forskellige skærme kan have stor betydning for de timer af døgnet, hvor vi egentlig burde sove.

At vi omgiver os med de mange skærme, har direkte betydning for vores søvn. Ikke nok med at skærmene konstant lokker med notifikationer og muligheden for at tjekke de seneste nyheder fra nær og fjern, så udsender de også blåt lys, som kan virke søvnhæmmende.

Søvnproblemer og blåt lys

Blåt lys findes naturligt i solens stråler men altså også i de forskellige skærme. Ulempen ved det blå lys er at, det nedsætter kroppens produktion af søvnhormonet melatonin.

Når vi får melatonin fra solen, sker det i løbet af dagen. På denne tid af døgnet er det ganske naturligt, at vores søvnbehov er lavt. Når solen går ned om aftenen, og niveauet af solens blå lys daler, begynder kroppen naturligt at danne melatonin, så vi bliver i stand til at sove.

Denne naturlige søvncyklus spoleres af det kunstige blå lys fra vores skærme, og vi får derfor svære ved at sove.

Har du også et stort skærmforbrug om aftenen? Så kan det være en god idé at droppe skærmen en time inden sengetid.

Udover at undgå blå lys på de forkerte tidspunkter, kan en kugledyne også hjælpe dig med at falde i søvn. Kugledynens behagelige tryk øger nemlig niveauet af melatonin i kroppen. Når du lægger dig til rette med kugledynen, udløses stoffet i kroppen. På denne måde sendes der signal til hjernen om, at det er tid til at sove.

Følesans og kropsbevidsthed

Følesansen aktiveres ikke kun, når vi er vågne. Faktisk kan hjernen løbende modtage impulser fra følesansen, som sidder i huden – også om natten.

Følesansen registrerer alle former for berøring, og netop berøringen er med til at skabe en fornemmelse af kroppens ydre grænser. Man kan sige, at gennem berøringen bliver vi bevidste om vores krop.

Kugledyner og ADHD

Personer med autisme og ADHD kan have sværere ved at fornemme kroppens grænseflade, og dermed hvad der foregår inden for og udenfor kroppen. Heldigvis kan kugledynen hjælpe disse personer med at registrere følelserne bedre, så de opnår den nødvendige kropsbevidsthed.

Oplever vi den samme konstante berøring gennem længere tid, vil følesansen i de fleste tilfælde stoppe med at sende disse signaler til hjernen. Det er de færreste personer, der registrerer at disse signaler ikke længere udveksles mellem hudens følesans og vores hjerne. Vi har nemlig ikke et konstant behov for at blive mindet om kroppens kontaktflader.

Sådan forholder det sig imidlertid ikke på samme måde for personer med autisme og ADHD. Her virker den konstante påmindelse om kontaktfladerne således beroligende.

Når man ligger med en kugledyne, så påvirkes følesansen i huden løbende. Kuglerne sørger nemlig konstant for en let berøring, som ændrer sig ved den mindste bevægelse. På denne måde opretholdes kropsbevidstheden under hele søvnen.

Selvom det især er personer med autisme og ADHD, der har brug for denne konstante stimulans, så kan den også være behagelig / afslappende for andre. Derfor bruger mange mennesker uden netop én af disse to diagnoser også i dag kugledyner – Og med stor succes.

Vægten i en kugledyne

Hvor meget skal en kugledyne veje? Kugledyner findes i mange forskellige vægtklasser, og det er således vigtigt, at du vælger den rette vægt. For at opnå den optimale effekt fra kugledynen, skal dynen naturligvis passe til dig. Den må hverken være for let eller for tung.

En grundregel siger, at en kugledyne skal veje 10% af din kropsvægt. Vejer du 100 kg, bør du altså vælge en kugledyne, der vejer 10 kg. Vejer du 50 kg, bør du vælge en dyne på 5 kg. Du bør dog altid læse forhandlerens / producentens anbefalinger, inden du køber en specifik kugledyne, da det naturligvis kan variere.

Kan du ikke finde en kugledyne, som vejer præcis 10% af din kropsvægt, kan du ofte med fordel vælge en model, som er en anelse tungere.

Kugledyner til voksne fremstilles som regel med vægt i hele kilo. De mest populære modeller vejer gerne mellem fem og 10 kg, men det er muligt at finde kugledyner i alle vægtklasser fra tre til 15 kg. Det er dog ikke alle producenter, som fremstiller dyner i samtlige vægtklasser.

Det er heller ikke unormalt, at der er et spring på to kg mellem de enkelte modeller, således at en producent f.eks. kun fremstiller modeller i ulige vægtklasser (3 kg, 5 kg, 7 kg, 9 kg, 11 kg etc.).

I disse tilfælde er det normalt ganske uproblematisk at vælge en model, som er lidt tungere end de anbefalede 10% af din kropsvægt. En Zenkuru kugledyne findes f.eks. i seks vægtklasser: 5, 7, 9, 11, 13 og 15 kg.

Mens der er generelle tommelfingerregler og de mere specifikke anbefalinger fra forhandlerne, kan der dog også være personlige forhold, som påvirker behovet. Du bør fx altid selv være i stand til at tage din dyne af, så er du eksempelvis svækket af den ene eller anden grund, skal du naturligvis have dette med i dine overvejelser.

For børn og babyer gælder desuden særlige “regler”. Dette kan du læse mere om i afsnittet ’Kugledyner til børn’.

Ekstra tung dyne

Ønsker du en ekstra tung kugledyne – altså tungere end de anbefalede 10% af din kropsvægt – skal du være opmærksom på, at dynen risikerer at lægge et for tungt pres på din krop.

En ekstra tung dyne kan opleves som behagelig, men den risikerer også at skabe problemer på længere sigt, hvis den lægger et uhensigtsmæssigt pres på følsomme områder.

Der fremstilles ekstra tunge kugledyner i vægtklasser helt op til 20 kg.

Alternativer til kugledynen

Kugledynen er et fremragende redskab til at opnå en dybere søvn, men faktisk kan du opnå en del af effekten med en helt almindelig, tung dyne. Der er stor forskel på vægten i dyner. Der findes både lette og tunge dyner. Ofte er de lette dyner fremstillet i kunststof, mens de tungere dyner er med dun eller fjer.

En tung dyne kan hjælpe til en bedre søvn, men den tunge dyne med dun eller fjer besidder naturligvis ikke kugledynens øvrige egenskaber. Kugledynerne er nemlig ganske unikke, da det ikke blot er vægten, men også kuglernes bevægelser og “tætte” tryk, der kan virke beroligende.

En tung dyne med dun og fjer vil desuden ofte være ganske varm. På denne måde passer den fremragende til vinterens kolde nætter, mens den er knap så anvendelig om sommeren. Mange kugledyner er derimod helårsdyner, som således i princippet kan benyttes alle årets årstider.

Kugledynens mål

Den klassiske kugledyne har ofte samme mål som en helt almindelig dyne: Nemlig 140×200 cm for en klassisk voksendyne og 100×140 for en traditionel juniordyne.

På denne måde kan du benytte et helt almindeligt betræk til dynen. Du bør dog altid orientere dig om størrelsen på kugledynen, inden du beslutter dig for at købe den. Vær også opmærksom på at en kugledyne kan klumpe sig sammen, hvis den ikke kan bindes fast til dynebetrækkets kanter. Netop derfor sælger mange forhandlere dynebetræk med stropper i siderne, som derved egner sig særligt godt til kugledyner.

Eftersom kugledynerne fokuserer på den enkelte persons søvn og velbefindende, er det ikke så normalt med kugledyner som dobbeltdyne. Alligevel fremstiller enkelte producenter denne slags dyner. Her skal du være ekstra opmærksom på dynens vægt, hvis du ikke vejer nogenlunde det samme som din sengepartner.

Ekstra lang kugledyne

Mange kugledyner fremstilles i standardmålene 140×200 cm til voksne og 100×140 til børn – men nogle producenter fremstiller også modeller med ekstra længde. Disse dyner måler gerne fx 140×220 cm eller 200×220 (dobbelt-kugledyne) og er oplagt til høje personer eller personer, som blot foretrækker en ekstra lang dyne.

Sådan bruger du en kugledyne

En kugledyne kan bruges fuldstændig som en almindelig dyne, men det kræver ofte lidt tilvænning, inden man er helt tryg ved den nye model.

Følelsen af at ligge med en kugledyne er ganske anderledes i forhold til at ligge med en traditionel, let dyne. Du skal derfor forvente, at kugledynen kan virke en smule voldsom at have med i sengen. I løbet af et par nætter vænner de fleste personer sig dog til den tungere dyne.

Ligger du uroligt i sengen, og har du tendens til at tage dynen af og på i løbet af natten, vil kugledynen måske opleves en smule klaustrofobisk. Eftersom kugledynen er ganske tung, så er det naturligvis også sværere at smide den af sig under søvnen – På godt og ondt.

En kugledyne kræver tilvænning

Har du svært ved at vænne dig til at bruge kugledynen i sengen, kan du med fordel bruge den som tæppe i sofaen i en periode. På denne måde kan du stille og roligt vænne kroppen til kugledynens vægt.

Bruger du kugledynen i sofaen eller i en lænestol, kan du også nøjes med at lade dynen dække et mindre område af kroppen – f.eks. benene eller fødderne – til en start.

Har du børn, der skal vænnes til kugledynen, kan det være en fordel at lade dynen indgå i barnets leg, så det derigennem vænner sig til dynens materiale og vægt.

Kugledynens materiale

På afstand ligner kugledynen en helt almindelig dyne. Det er først i det øjeblik, du tager fat i kugledynen, at du bemærker dens tyngde og dens særlige indhold.

Kugledynens betræk / yderstof er som regel fremstillet i bomuld, flannel, mikrofiber eller bambus. Valget af materiale har både indflydelse din komfort og dynens pris.

Der er flere fordele og ulemper forbundet med de forskellige materialer. Bomuld er eksempelvis naturligt og således behageligt og åndbart for kroppen. Til gengæld har bomuld tendens til at suge sved og fugt til sig.

Kugledyne i bambus

Bambus er blevet et populært materiale i senge og sengetøj på grund af fibrenes naturlige åndbarhed. Bambusfibrene er desuden temperaturregulerende, antibakterielle, antistatiske og allergivenlige. En særlig fordel ved bambus er desuden, at det har en meget høj grad af blødhed over sig.

Kugledyne i mikrofiber

Mikrofiber /kunstfiber kan anvendes i mange sammenhænge og fungerer også glimrende som yderstof i kuglesyner.

Mikrofiber har ikke altid en lige så høj åndbarhed som bomuld og bambus og suger ikke sved og fugt til sig. Herudover er materialet relativt billigt, hvilket kan tænkes at smitte af på kugledynens samlede pris.

OEKO TEX certificeret kugledyne

Vil du være sikker på, at kugledynen er sund for dig og dine omgivelser, kan du holde øje med, om den er forsynet med OEKO-TEX certifikatet. Dette certifikat betyder nemlig, at dynen er fri for sundhedsskadelige stoffer og unødig kemi.

OEKO-TEX er din garanti for, at du og dine børn kan benytte kugledynen uden bekymringer. Lider du af allergi, er det naturligvis vigtigt, at du vælger en allergivenlig dyne.

Kugledynens fyld

Hvordan er kugledynen bygget op? En kugledynes fyld består som regel af små fine kugler, perler eller granulat fremstillet i glas eller plastik.

For at fyldet spreder sig jævnt inde i dynen, er dynen gerne opdelt i mindre sektioner, der kan kaldes lommer eller kassetter. Disse praktiske lommer holdes adskilt af syninger, der holder styr på fyldet.

At kugledynen er opdelt i små lommer betyder, at alt fyldet ikke pludselig havner i den ene ende. I stedet fordeles kugler / perler jævnt i hele dynen. På denne måde vil du opleve hvordan det sansestimulerende tryk spredes over hele kroppen.

Når du skal vælge en kugledyne – og vurdere om den ene kugledyne er bedre end den anden – er det en god idé at kigge på antallet af syninger / lommer. Antallet siger nemlig noget om dynens evne til at fordele vægten. Og vægtfordelingen er vigtig. Det er afgørende for oplevelsen, at kugledynens vægt er fordelt jævnt og grundigt over hele kroppen.

Dyne med bomulds- eller polyesterfibre

Som supplement til kugledynens kugler / perler indeholder nogle dyner også andre former for fyld. Det kan f.eks. være bomulds- eller polyesterfibre. Når kugledynen indeholder andre materialer end kugler eller perler, kan de være med til at skabe en varmere dyne, som i højere grad minder om en traditionel dyne.

Skal du vælge en kugledyne, som også indeholder andre materialer end kugler / perler? Det er individuelt om du ønsker en dyne, som udelukkende består af kugler, eller om du foretrækker en model, som også indeholder andet fyld. Der er fordele og ulemper ved begge dele.

De fleste kugledyner er ganske støjsvage, og du hører stort set ikke, at kuglerne triller rundt, når du bevæger dynen. Dette kan f.eks. skyldes, at kuglerne er fremstillet i et støjdæmpende materiale / har en støjreducerende belægning, eller at dynen er forsynet med blødt fiber, som sikrer at kuglerne ikke rasler rundt.

Fordele ved en kugledyne

Har du svært ved at falde i søvn? En kugledyne kan hjælpe dig med at slappe af, så du lettere kan falde i søvn. Ved at vælge en vægtet dyne opnår du en bedre og roligere søvn, som mindsker stress og giver dig en bedre søvnkvalitet.

Kugledynens plastikkugler eller små glaskugler spreder sig jævnt ud over kroppen, og det pres, som de små kugler skaber mod kroppen, får kroppen til at slappe af.

Dårlig søvn har stor indflydelse på vores mentale sundhed, men kugledynens beroligende effekt hjælper dig til en bedre søvn. Jo tungere en dyne du vælger, desto kraftigere bliver det tryk, som dynen skaber mod din krop. Den tunge kugledyne vejer gerne omkring 10% af din kropsvægt og sørger for, at du kan sove bedre.

Overvejer du at skifte den almindelige dyne ud med en klassisk kugledyne? Et symptom på dårlig søvn er mange opvågninger i løbet af natten og besvær med at falde i søvn om aftenen. Problemer med at finde ro skyldes ofte tankemylder eller uro i kroppen men ved at vælge den rette dyne, kan din søvn potentielt forbedres.

Kugledyner til børn

Da kugledynerne kom på markedet, var de primært henvendt til børn. Mens der i dag fremstilles kugledyner til både børn og voksne, så er børnene fortsat den primære målgruppe for flere producenter. Uanset alder og sindstilstand kan mange børn opnå en god og behagelig søvn med en kugledyne.

Kugledyner til babyer

Nyfødte babyer – og babyer/tumlinger på 1-2 år for den sags skyld – elsker at være svøbt, da det giver en følelse af tryghed og nærhed. Samme følelse kan opnås med en kugledyne. Kugledynen lægger sig tæt ind til babyens krop, hvilket resulterer i et fast og samtidig behageligt ’kram’.

Kugledynen er særligt oplagt til babyer med søvnproblemer. Det gælder f.eks. babyer med kolik. Når du skal anskaffe en kugledyne til din baby, er det vigtigt, at du vælger en model, som passer til babyens vægt /alder.

Du bør altid undersøge dynens brugsvejledning inden brug. Du bør også være opmærksom på, at kugledyner ikke nødvendigvis er specielt varme, og det kan derfor være nødvendigt at benytte en almindelig dyne sammen med kugledynen.

Kugledyner til mindre børn

Kugledynen kan være med til at skabe en tryg og beroligende søvn for dit barn. Ofte benyttes kugledynen til sensitive børn samt børn med ADHD eller autisme. Der kan dog være mange grunde til, at dit barn har søvnproblemer, og det behøver ikke skyldes en psykisk diagnose. Søvnproblemer kan opstå i perioder og kan således blot komme til udtryk i en kortere fase.

En junior kugledyne er det oplagte valg til børn, der har en urolig søvn. Kugledynen kan bidrage til en beroligende effekt på barnet og således skabe en rolig nattesøvn. Der findes mange forskellige junior kugledyner på markedet, og her er vægtklasserne opdelt med lavere spænd, end når det gælder kugledyner til voksne.

Kugledyner til voksne er som regel inddelt i vægtklasser i hele kilo, men når det gælder juniormodellerne, fremstilles flere modeller i vægtklasser som 1,3 kg, 2,2 kg, og 3,5 kg. På denne måde kan du nemt finde en model, som passer perfekt til barnets behov. Hvad end dit barn er 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 år – eller ældre.

Her kan du købe din kugledyne

Kugledynerne forhandles mange forskellige steder – både på nettet og i fysiske butikker. Når du skal på jagt efter en kugledyne, skal du være opmærksom på, at kugledynen hos nogle forhandlere kaldes for tyngdedyne.

Er du på udkig efter en billig kugledyne, kan du f.eks. besøge Jysk – enten online eller i den fysiske verden. Også hos Coop er der mulighed for at købe en prisvenlig kugledyne.

Supermarkeder som Bilka, Føtex, Netto og Rema 1000 kan ligeledes sælge kugledyner som spotvarer, selvom dynerne måske ikke er en del af det faste sortiment.

Køb af kugledyne online

Hvis du køber din dyne på internettet, har du naturligvis ikke mulighed for at prøve dynen først. Som med andre varer købt online, kan du dog vælge at returnere dynen, såfremt den er i ubrugt stand.

Undersøg gerne mulighederne for returnering inden du beslutter dig for at handle hos en specifik webshop. Du kan f.eks. finde en kugledyne online hos IKEA, hos butikken Coolstuff eller hos en lang række specialiserede forhandlere såsom Hugged og Scandivian Rest.

Populære kugledyner og mærker

Det kan være en ganske bekostelige affære at anskaffe en kugledyne, og derfor gælder det selvfølgelig om at finde den helt rigtige model. Det kan imidlertid være vanskeligt at vide, hvad du skal være opmærksom på – særligt hvis du ikke har erfaring med kugledyner.

Hvordan vælger du en god kugledyne? Vi har gjort valget lettere for dig, for nedenfor finder du nemlig en liste med en række populære producenter og modeller.

Ved at tage udgangspunkt i listen, kan du nemt danne dig et overblik over markedet, og få en idé om, hvilke modeller og producenter som er oppe i tiden.

Der findes efterhånden mange typer kugledyner på markedet, og efterspørgslen på de tunge dyner ser ud til at fortsætte. Kugledynerne nedenfor er udvalgt på baggrund af fem kriterier, hvor hver enkelt dyne/brand lever op til minimum ét af disse:

Listen over populære kugledyner

Hvad koster en kugledyne?

Kugledyner findes i mange prisklasser, og prisen varierer alt efter mærke, kvalitet, størrelse og vægt. Vægten har stor betydning for prisen, da der anvendes en større mængde fyld i de tunge dyner end i de lettere udgaver.

Vælger du f.eks. en Hugged kugledyne varierer prisen med over 200 kr fra den letteste til den tungeste model. Hugged kugledynen er blandt de mest populære modeller på markedet, og findes i fire forskellige vægtklasser til voksne.

Dynens vægt afhænger naturligvis af mængden af kugler / små glasperler, og jo flere kugler der er brug for, desto højere er prisen generelt også.

De billigste kugledyner (i de laveste vægtklasser) kan som regel findes til omkring 500 kr (gælder f.eks. Zenkuru dynen) mens tungere kugledyner i god kvalitet kan koste over 5.000 kr. Ønsker du at finde den bedste pris på din kommende dyne, kan du f.eks. benytte tjenesten Pricerunner til at sammenligne priser. Det kan også være en god idé at holde øje med tilbud.

Sengetøj til kugledyne

Af hygiejnemæssige årsager er det en god idé at benytte dynebetræk på din kugledyne. De fleste kugledyner er fremstillet i de standardmål, som også kendes fra almindelige dyner – altså fx 140x200cm for en voksendyne og 100×140 for en juniordyne. Derfor kan du oftest bruge dit helt almindelige sengetøj til din kugledyne.

Når du køber en kugledyne, bør du undersøge målene på dynen. Har dynen en ukurant størrelse – f.eks. 150×210 cm – kan det være en større udfordring, når der skal købes betræk.

Der fremstilles dog mange forskellige slags dynebetræk, så du skal nok være i stand til at finde et betræk til din dyne i det ønskede mål – også selvom det ikke er standardmål.

Ønsker du ikke at benytte betræk på dynen, kan du overveje at have et tyndt tæppe imellem dig og din kugledyne.

Bemærk, at kugledyner kan have tendens til at klumper sig mere sammen i dynebetrækket sammenlignet med den almindelige dyne. Derfor kan det være en fordel at købe et betræk med stropper, som kugledynen kan bindes fast i.

Lav din egen kugledyne

Er det muligt at lave sin egen kugledyne? Selvfølgelig. At fremstille sin egen kugledyne er et stort projekt, men det kan naturligvis lade sig gøre – du skal blot være ferm med en symaskine og naturligvis overveje hvilken slags kugler, du vil benytte i dynen. Skal det være plastikkugler eller små glaskugler?

Skal det være et rigtigt genbrugsprodukt, kan du f.eks. benytte plastikkugler fra tomme roll-on deodoranter i din kugledyne. Denne fremgangsmåde kan du blive klogere på ved at søge efter hjemmelavede kugledyner på nettet.

Der har på landsplan (samt i mindre lokalsamfund) været igangsat indsamlinger af kugler fra brugte roll-on deodoranter for at der kunne fremstilles kugledyner til mindre bemidlede borgere, som ikke selv har råd til en kugledyne.

Køb en brugt kugledyne

Er du på jagt efter en billig kugledyne, så kan du naturligvis vælge at købe dynen brugt. Dette kan være særligt interessant, hvis du gerne vil have fat i en af de luksuriøse modeller. Du kan f.eks. kigge efter en brugt kugledyne på Gul og Gratis, DBA eller Facebook Marketplace.

Ved at købe en brugt kugledyne kan du finde ud af, om dynen er noget for dig, inden du investerer mange penge i en af de nye kugledyner. Inden du køber en brugt model, bør du dog orientere dig om dynens stand, og du bør ligeledes undersøge om der er tale om en model, der kan vaskes. Kan dynen ikke vaskes, er det ikke så hygiejnisk med en brugt dyne (medmindre den var et fejlkøbt, som har været meget lidt brugt).

Sådan vedligeholder du din kugledyne

Når du skal købe en kugledyne, er det vigtigt, at du undersøger, hvordan dynen skal vedligeholdes. Mange kugledyner kan vaskes i vaskemaskine, men du bør altid tjekke vaskeanvisningen i din dyne, inden du putter den i vaskemaskinen. Nogle produkter bør vaskes ved lave temperaturer og med lav centrifugering.

Kan din dyne ikke vaskes, er det vigtigt, at du har den i et aftageligt betræk, så du kan holde en god hygiejne. Mange dyner har også et antibakterielt og allergivenligt betræk, som forhindrer husstøvmider og lignende.

FAQ

Hvad vejer en kugledyne?

Kugledyner findes i mange forskellige vægtklasser, og det er vigtigt, at du vælger en model, som passer til dig. En tommelfingerregel siger, at dynens vægt bør svare til ca. 10% af din egen kropsvægt. Vejer du 100 kg bør du altså efter denne tommelfingerregel vælge en dyne på 10 kg. Du bør dog altid undersøge de specifikke anbefalinger for den dyne, du overvejer at købe.

Hvad er en kugledyne?

En kugledyne er en vægtet dyne, som er fyldt med små kugler eller glasperler. Fyldet skaber en dyne, som er tungere end en almindelig dyne, og derfor omtales kugledynen også nogle gange som en vægtdyne eller tyngdedyne.

Hvordan virker en kugledyne?

Kugledynens formål er at give dig (eller dit barn) en bedre søvn. Den tunge dyne giver et behageligt tryk, som beroliger nervesystemet. På denne måde bliver kroppen bedre i stand til at slappe af.

Hvorfor bruge en kugledyne?

Kugledynen bruges ofte af personer, som lider af stress, angst og uro i kroppen, samt af børn med ADHD eller autisme. Disse personer har ofte svære ved at finde ro – enten på grund af tankemylder, højt adrenalin-niveau, ufrivillige bevægelser eller lignende.

Med dens markante vægt sørger kugledynen for at lægge et let let pres på kroppen, hvilket giver en beroligende følelse.

Hvem kan bruge en kugledyne?

Kugledynen kan bruges af alle personer, som oplever tilbagevendende søvnproblemer. Tidligere blev dynerne primært benyttet af børn med forskellige diagnoser, men i dag har den brede befolkning i højere grad fået øjnene op for kugledynens søvndyssende egenskaber.

Mange mennesker lider af dårlig søvn, men kugledynens beroligende tyngde gør den til et oplagt alternativ – eller supplement – til den almindelige dyne. Du kan enten bruge dynen som din primære dyne eller benytte den efter behov (har du perioder, hvor du sover dårligt, kan du hurtigt finde kugledynen frem).