140×200 cm madrasser – Find den perfekte madras til din halvandenmandsseng

Nogle benytter halvandenmandssengen som en dejlig stor seng til én. Andre bruger den som en lille dobbeltseng. Uanset hvordan du bruger den, har du brug for en super madras i de rigtige mål.
Her på siden bliver du meget klogere på madrasser på 140×200 cm. Vi forsyner dig med alt, du skal vide, så du kan blive godt klædt på til at vælge den perfekte madras.
Læs, og drøm, med!
Guide til madrasser på 140×200 cm
- Sådan vælger du mellem boxmadrasser, springmadrasser og skummadrasser.
- Sådan vælger du en passende fasthed på madrassen.
- Guide til at shoppe madrasser.
- Disse produkter trender på markedet.
- FAQ – De mest almindelige spørgsmål.
Madrasser til ethvert sovemiljø
Vil du gerne sove godt hele natten? Få bedre søvn og mere overskud og energi i hverdagen?
Så skal du have fat i en 140×200 cm madras, der ikke bare føles behagelig, men også giver ergonomisk korrekt støtte. Med den rigtige madras får du en funktionsdygtig seng, god søvn og søde drømme.
Der er mange forskellige madrasser på markedet, og dermed rigtig gode muligheder for at finde den rette type madras til netop dig. Dit soveværelse bliver langt mere indbydende, når sengen er i topform. Dét bliver den med den helt rigtige madras.
Du kan få alskens 140×200 madrasser i de danske butikker. Det være sig madrasser til elevationssenge, kontinentalsenge, futoner og sovesofaer, springmadrasser, boxmadrasser og skummadrasser.
Du kan også få foldemadrasser, madrasser til udendørs brug og særlige madrasser til børnesenge.
Boxmadras, springmadras eller skummadras?
Én af de helt store beslutninger der skal træffes er, om sengen skal beriges med en box-, spring- eller skummadras. Her kan det være godt at vide noget om de forskellige madrastyper, deres fordele og ulemper.
Boxmadrasser: Verdens nemmeste gør-det-selv-seng
En 140×200 boxmadras er et godt udgangspunkt for et super nemt gør-det-selv-projekt. Det er en madras med en indbygget træramme, som så blot skal have monteret nogle ben. Du behøver altså ikke nogen sengeramme, for rammen er allerede indbygget i madrassen.
Boxmadrasser fås i mange forskellige typer og kvaliteter. Du kan sagtens få en god boxmadras med fjedre, der støtter dig og tager vare på din kropsvægt. Ofte vil det være en relativt billig løsning, men boxmadrasser fås bestemt også i luksuskvalitet.
Springmadrasser: Står på spring for at give dig en god nattesøvn
En 140×200 cm springmadras er kendetegnet ved fjedrene, der støtter dig og din krops konturer. Mange springmadrasser er også udstyret med komfortzoner – fx 3, 5 eller 7 – der giver ekstra komfort til kroppens forskellige zoner.
Springmadrasser vil ofte være et rigtig godt valg for dig og din nattesøvn. Det er nemlig nemt at få en god nats søvn på en springmadras i høj kvalitet: Med pocket-fjedre og komfortzoner.
Leder du efter en 140×200 madras, der står på spring for at give dig en skøn nattesøvn, kan du med fordel kigge på udvalget af springmadrasser. De er ofte en smule dyrere end fx skummadrasser.
En fordel er, at du i mange tilfælde kan vende madrassen om. På den måde skåner du fjedrene, så de kan holde længst muligt. Det forlænger madrassens holdbarhed, så du kan have glæde af den i mange år – Faktisk er helt op til +10 år ikke unormalt.
Lidt om pocket-fjedre og multipocket-fjedre
- Du kan med fordel vælge en ny 140×200 madras med pocket-fjedre.
- Det er små fjedre, indpakket i individuelle stofposer.
- De er godt beskyttet af poserne og er derfor ekstra holdbare.
- De små fjedre giver mulighed for at yde støtte til kroppens mange forskellige punkter.
- Du kan også vælge multipocket-fjedre, som er endnu mindre. Her kan der være flere fjedre per kvadratmeter. Det kan være en fordel, hvis du vejer mere end gennemsnittet.
Guide til fjedre og vægt
Fjedrene i din 140×200 cm madras har indflydelse på, hvor meget støtte du får, og hvor fast madrassen er. Jo mere du vejer, jo mere støtte, og dermed jo flere fjedre, vil du have brug for.
Anbefalingerne til vægt og fasthed varierer fra forhandler til forhandler. De kunne eksempelvis lyde som nedenfor. Husk dog at tjekke efter hos den specifikke forhandler, da deres madrasser jo er forskellige.
Eksempel på fasthed-anbefalinger: Hvis du vejer mindre end 95 kilo, kan en madras med omkring 250 fjedre per kvadratmeter være et godt valg. Hvis du vejer mere, kan en madras med multi-pocket fjedre være en løsning. Med disse endnu mindre fjedre kan du nemlig få helt op til 500 fjedre per kvadratmeter.
Vejer du mindre end 75 kilo, kan du ofte nøjes med en madras med medium fasthed. Vejer du mellem 75 og 100 kilo, vil en fast madras til gengæld være at foretrække.
Skummadrasser: Den billige løsning
Ligesom springmadrasser kan skummadrasser også lægges direkte ned i din sengeramme. Madrasserne er fremstillet af skum og har altså ikke fjedre.
Skummadrasserne kan bestå af forskellige materialer – Lige fra latex til koldskum/komfortskum, polyetherskum, purskum, memory skum, uld og kapok.
Skummadrasser er generelt set den billige løsning. Som med alt andet får du naturligvis, hvad du betaler for, og du kan da også finde dyrere varianter af skummadrasser.
En billig skummadras kan altså være en udmærket løsning i gæsteværelset. Men måske er den en mindre god løsning i the master bedroom.
Blød, medium eller fastere madras?
Fastheden er utrolig vigtig for, at du får en ikke bare funktionsdygtig men også en ergonomisk og komfortabel seng.
En 140×200 cm madras kan være mere eller mindre fast (blød eller hård). Det har betydning for, hvor meget den støtter dig og “løfter” din vægt.
Er der tale om en spring- eller box-madras med fjedre afhænger fastheden i høj grad af antallet af fjedre.
Materialet og madrassens polstring har dog også betydning for dens fasthed. Overvejer du en ny madras af skum, skal du lægge mærke til, hvad kernen består af. En latexkerne har fx ofte mere fasthed end memory skum.
Latex VS memory skum
Skumpolstring af latex giver en relativt hård madras.
Det betyder ikke, at den nødvendigvis føles (for) hård at ligge på. Det betyder bare, at den snarere holder dig oppe fremfor at lade dig synke ned. Latex har samtidig den fordel, at det er antibakterielt og allergivenligt.
I modsætning til latex synker du ned i memory skum, som “husker” din krops trykpunkter. Det vil sige, at madrassen former sig efter dem, så skuldre og hofter fx får lov til at synke ned.
Det betyder, at din rygsøjle kan ligge strakt og lige, hvilket kan være en stor fordel, hvis du døjer med smerter i ryg og nakke.
Hvad skal jeg vælge?
Der er ikke som sådan noget, der er rigtigt og forkert. Medium fasthed giver mening for nogle, mens en fastere madras giver mening for andre.
Du skal overveje, om du bedst kan lide at synke ned i eller blive holdt oppe af, madrassen.
Du skal også tage højde for din kropsvægt. Eksempelvis anbefaler nogle forhandlere en fast madras til dig, der vejer mere end 75 kilo, mens medium fasthed er fint til dig, der vejer mindre. En ekstra fast madras kan være en fordel for dig, der vejer mere end 95 kilo – eventuelt med multi-pocket fjedre.
Anbefalinger som dem ovenfor kan variere fra forhandlere til forhandler – og madras til madras – så husk at tjekke efter, inden du køber.
Gør et godt køb af din nye madras (140×200 cm)
Du skal kunne overskue et stort udvalg, når du skal finde madrassen fra dine drømme. Der er nemlig ikke bare en enkelt eller to madrasser på markedet, men hundredevis af forskellige modeller.
Det bliver nemmest at vælge, hvis du forinden har afdækket dine egne behov. Skal du have en spring-, skum- eller boxmadras? Hvor fast fasthed er du ude efter? Skal 140×200 cm madrassen have komfortzoner og hvor mange?
Det kan også være, at du har nogle særlige forventninger og krav. Mange vil gerne have en Oeko-tex-certificeret madras. Oeko-tex-certifikatet markerer, at madrassen lever op til strenge krav, hvad angår sundhedsskadelige kemikalier.
Udover Oeko-tex-certifikatet kan du også kigge efter Svanemærket, som markerer, at produktet lever op til strenge miljømæssige krav.
Her kan du købe 140×200 madrasser
- Bedre Nætter
- Bilka
- Føtex
- IKEA
- Ilva
- Jysk
- Nordic Dream
- Sengefabrikken
- Sengetid
Når du gerne vil have en billig 140×200 madras
Når du gerne vil finde et billigt produkt, skal du holde øjnene åbne: De skal nemlig være klar til at registrere gode tilbud, rabatter og udsalg.
På den måde kan du komme i mål med et billigt køb uden at kvaliteten nedsættes. Og eftersom kvaliteten af din nattesøvn er vigtig, skal 140×200 cm madrassens kvalitet helst også være i top.
Det kan måske være fristende at finde et meget billigt, brugt produkt på DBA. Det skal du imidlertid være varsom med. Madrassens holdbarhed kan være nedsat, og den kan også have formet sig efter dem, som tidligere har sovet på den.
Trendende produkter og brands
Du sover bedst på 140×200 cm madrassen, hvis den passer til dig og dine behov. Derfor er dine behov det første, du skal afdække, når du skal gøre et køb.
Hernæst kan det dog være rigtig hjælpsomt at kigge på, hvilke produkter andre kunder foretrækker. Kundetilfredshed siger nemlig utrolig meget.
Nedenfor har vi samlet et lille overblik over populære produkter og brands. Punkterne er udvalgt efter forskellige kriterier, blandt andet anmeldelser/tests, Google-søgninger, medieomtale, og hvad forhandlerne selv fremhæver.
Vi håber, det kan gøre dig klogere på, om 140×200 madrassen skal være fra Bedre Nætter, Dreamzone, Wellpur eller noget helt fjerde.
Disse madrasser og mærker hitter
- Bedre nætters 140×200 madrasser: Fx Senses eller Venus
- Dreamzone Gold B20, Basic B15 Plus B30 og Plus B40
- Dunlopillo
- IKEA Sultan
- Nordic Dreams 140×200 madrasser: Fx Saga, Freja, Fjäll eller Älv
- Sengefabrikkens 140×200 madrasser: Fx Nordkap eller Stockholm
- Sengetids 140×200 madrasser: Kig fx efter Signatur eller Prestige-linjerne fra Norhland-brandet
- Tempur
- Wellpur Gold B15, Gold F110 og Gold F120
- Wonderland
FAQ – De mest almindelige spørgsmål
Hvilken 140×200 madras er bedst?
Det kommer helt an på dig, dine behov, dit budget og boligens senge. Springmadrassen kan give super god støtte og komfort, især hvis den er udstyret med et passende antal komfortzoner.
Boxmadrassen er en nem løsning, da du her får alt det, du skal bruge til en seng. Har du ikke allerede en sengeramme/sengebund, kan det således også være en relativt billig vej at gå.
En 140×200 madras af skum kan fås ganske billigt og kan derfor være et oplagt valg til eksempelvis gæsteværelset.
Hvordan kan jeg forlænge madrassens levetid?
Du kan købe en topmadras! En topmadras er en relativt tynd madras – typisk på 5-10 centimeter – som lægges ovenpå den almindelige madras.
Dens funktion er bl.a. at forlænge madrassens holdbarhed. Det gør den ved at skåne madrassen nedenunder for nattesved, pletter og slitage.
Topmadrassen kan i øvrigt også føre til bedre nætter, fordi den optimerer komforten og hygiejnen i sengen. Det er en fordel, hvis dens betræk kan vaskes.
Hvilken topmadras skal jeg vælge?
Det kommer an på dig og dine behov. En topmadras kan fås i alt fra latex til memory foam og med forskellig fasthed. Topmadrasser kan også fås med og uden komfortzoner.
Det er en fordel at vælge en topmadras med et vaskbart betræk, da den så er lettere at holde ren.
Findes der bestemte madrasser til elevationssenge?
Du skal naturligvis sikre dig, at din nye 140×200 cm madras passer til elevationssengen, inden du køber den. Det er alfa og omega, at madrassen er fleksibel og nemt tilpasser sig, når sengen hæves og sænkes. Det skal du derfor være opmærksom på, når du er på madras-shopping.
Hvad er en rullemadras?
En rullemadras er en meget tynd madras, der rulles ud over topmadrassen og beskytter den. Hvis du har investeret i en lækker 140×200 topmadras, kan en rullemadras altså være et godt tilkøb.
De tynde madrasser fås i mange forskellige kvaliteter og prisklasser, og nogle yder også mere støtte end andre.
Vil du gerne spare på pengene, kan du dog sagtens undvære en rullemadras.