Sauterpande 2024 – Stor guide
En sauterpande er ikke bare en stegepande. Den tilbyder nogle muligheder, som du ikke får med den almindelige pande. Som navnet antyder, kan du nemlig bruge panden til at sautere dine madvarer, så de får en lækker stegeflade.
At sautere vil sige at stege hurtigt, ved høj varme og under omrøring/vending. Du har måske set de professionelle kokke ryste panden med stor entusiasme? Det har sandsynligvis været en sauterpande.
Sauterpanden er nemlig fremstillet til at få råvarerne til at hoppe og danse på den varme pande – bogstavelig talt. Alt dét kan du lære meget mere om i denne store guide til sauterpanden.
I guiden til sauterpander kommer vi ind på
- Hvad en sauterpande er, og hvad du kan bruge den til.
- Hvad forskellen er på en sauterpande og en stegepande.
- Hvilke materialer en sauterpande kan være lavet af.
- Størrelser på sauterpander og hvad der passer til dig.
- Kompatible varmekilder til sauterpander.
- Tips og tricks til at vælge den bedste sauterpande for dig.
- Pris på sauterpander, og hvor du kan købe dem.
- Liste over populære pander og producenter.
- Idéer til madlavning og lækre retter med sauterpande.
- FAQ om sauterpander.
Hvad er en sauterpande?
En sauterpande ligner en stegepande en smule ved første øjekast. Men lad dig ikke narre, der er nogle væsentlige forskelle. Sauterpanden kan faktisk en del mere end den traditionelle stegepande, og den egner sig godt til nogle andre ting.
Sauterpanden har højere kanter end en almindelig stegepande, og ofte har den også låg. De høje kanter betyder, at indholdet ikke så let ryger ud af panden. Du kan altså give den gas med omrystningen, omvendingen eller omrøringen, uden at maden havner på komfuret.
På grund af de høje kanter kan du også lave retter med mere væde. Du kan eksempelvis lave saucer eller simreretter – her er låget rigtig behjælpeligt. Med et låg af glas kan du holde øje med de simrende lækkerier i panden.
Sauterpanden fås i mange udformninger, størrelser og materialer. Der findes også mange forskellige producenter på markedet, og nogle er mere populære end andre. Du kender måske allerede Jamie Oliver, Eva Trio eller hittet Scanpan CTX Sauterpande?
3 hurtige om sauterpanden
- En sauterpande er en høj/dyb pande.
- Ofte har den et praktisk låg.
- Visse sauterpander kan også komme i ovnen.
Dét bruger man en sauterpande til
Som du måske kan fornemme af det ovenstående, kan en sauterpande bruges til mange forskellige ting. Den er super til at lynstege alt fra grøntsager til kød, fisk og fjerkræ. Du kan også lave saucer, simreretter, eller måske en spaghetti bolognese i sauterpanden.
Visse sauterpander kan sågar komme i ovnen, så du også kan bage indholdet. Det afhænger dog af den enkelte pande, og hvor høje temperaturer den kan holde til.
Der findes mange labre retter, du kan lave med en sauterpande eller sautergryde. Længere nede på siden giver vi dig nogle gode idéer til madlavningen.
Sauterpande vs stegepande
- En sauterpande har normalt højere kanter end en stegepande. Derfor ryger tingene ikke så let “over bord” i sauterpanden som på stegepanden.
- På grund af de høje kanter er sauterpanden også god til retter med mere væde, fx sauce eller simremad.
- Mange sauterpander kommer i øvrigt med låg.
- En stegepande kan som regel klare temperaturer op til 250 grader. Herimod kan en del sauterpander klare højere temperaturer – Og endda komme i ovn.
Hvad betyder “sauter”?
Du undrer dig måske over det fransk-klingende ord, “sauter”. Så hvad betyder det? Jo, ordet er netop fransk, og her betyder det at riste i smør. Faktisk kommer det af det latinske “saltare”, som vil sige at hoppe eller danse.
Det passer jo rigtig godt til, hvordan man bruger en sauterpande. Her steger man nemlig kød, grønt, fisk eller fugl i kort tid ved høj varme – mens panden rystes, eller der røres, så madvarerne hopper og danser.
Materialer på sauterpanden
En sauterpande kan bestå af flere forskellige materialer – Lige fra rustfrit stål til diamant. Ofte er der tale om en kombination. De forskellige materialer giver panden unikke egenskaber. Derfor er det godt at kende sine materialer. Vi introducerer dig til de mest almindelige nedenfor.
Sauterpande i rustfrit stål
Rustfrit stål er et meget almindeligt materiale. Ikke bare når det kommer til pander men også i forbindelse med meget andet udstyr til køkkenet. Hvis du kigger efter sauterpander, er der stor sandsynlighed for, at du vil støde på nogle af rustfrit stål.
Nogle kendetegn ved rustfrit stål som materiale er, at det er solidt og holdbart. Det ruster heller ikke lige med det første (deraf navnet). Stål leder og holder desuden på varmen, og det varmer hurtigt og effektivt op.
Det er helt almindeligt, at sauterpander fremstilles i rustfrit stål – tit i en kombination med nogle af de andre materialer, vi nævner nedenfor. Læs med og bliv klogere.
Sauterpande i aluminium
Du vil ofte kunne læse dig frem til, at din sauterpande blandt andet består af aluminium. Aluminium er særligt kendt for ikke at veje særlig meget. En sauterpande i dette materiale er altså et letvægtsprodukt.
Det vil sige, at en pande i aluminium er let og nem at have med at gøre. Du kan nemmere løfte den i én hånd, hvilket kan være smart, hvis du skal give indholdet en rystetur. Eftersom sauterpander er skabt til at få indholdet til at “hoppe og danse”, er et letvægtsprodukt helt ideelt.
Aluminium leder varmen ganske godt og effektivt, og giver derfor en super varmefordeling. Derfor kan det være et rigtig fint tegn, hvis der er aluminium i din sauterpande – gerne i kombination med andre materialer.
Sauterpande i støbejern
Hvis der er støbejern i din sauterpande, vil den være ekstra holdbar. Støbejern er nemlig utrolig modstandsdygtigt, og man skal virkelig gøre sig umage for at slide det op. Ofte vil køkkenredskaber af støbejern kunne holde i mange, mange år.
Støbejern er imidlertid også tungt, hvilket betyder, at din sauterpande vil veje mere. Derfor kan en mindre andel af støbejern være at foretrække. Til gengæld holder støbejern ufattelig godt på varmen, og når panden først er blevet varm, bliver den ikke kold lige foreløbig.
Sauterpande i kobber
Kobber er et smukt materiale, hvorfor mange er interesseret i en kobber-sauterpande. Med kobber i konstruktionen bliver panden hurtig til at varme op. Den vil som regel også skabe en god varmefordeling, så der bliver fyret godt op under dine ingredienser.
Non-stick-belægning/keramisk belægning
Det er rigtig positivt, hvis din sauterpande kommer med en non-stick-belægning eller keramisk belægning. Det betyder nemlig, at panden har en indvendig belægning med slip-let-funktion.
Madvarerne vil altså ikke så nemt brænde på i panden, heller ikke selvom de får hurtig varme og høje temperaturer. Det er alfa og omega for mange af de retter, man laver i sauterpanden.
I dag kan du snildt kræve, at din pande har en rigtig god slip-let-funktion – enten med den ene eller den anden belægning. Hvis den ikke har det, bør du vælge en anden.
En god belægning betyder ikke bare nemmere madlavning men også nemmere rengøring. Det gør også maden bedre, fordi du lettere kan opnå den helt rette stegeflade. Så er både smag og konsistens i hus!
Titanium og diamant
Titanium bruges sommetider som belægning på panden. Det er en god ting, fordi det gør produktet mere modstandsdygtigt over for slid, skrammer og ridser.
Diamant er et andet materiale, som benyttes til belægning. Det er helt utrolig stærkt og gør ligeledes panden mere robust og langtidsholdbar.
Hvor stor skal sauterpanden være?
Når du skal investere i en ny sauterpande til madlavningen, er der forskellige ting, du skal tænke over. Størrelsen er én af dem. Der er ikke som sådan nogle størrelse, der er rigtig og forkert. Snarere handler det om, hvad der passer til dig og dit behov.
Sauterpander kan have forskellige mål lige fra 20 cm til 26, 28, 30 og 32 cm. Hvad du skal vælge afhænger af, hvad panden skal bruges til.
Hvis du blot skal lave mad til dig selv, og måske en partner, behøver panden ikke være ret stor.
Skal du til gengæld lave mad til en hel familie, eller en omgang gæster, skal panden kunne indeholde større mængder. Du kan med fordel have et par forskellige sauterpander i skabet, som har forskellige størrelser. På den måde har du en pande til ethvert behov.
Sauterpander og varmekilder
Det er vigtigt, at du sikrer dig, din nye sauterpande passer til den varmekilde, du nu engang har derhjemme. Der findes sauterpander til alle komfurtyper, så der er helt sikkert et produkt, der opfylder dit behov.
Nogle pander passer til alle varmekilder på én gang, så du er godt dækket ind. Andre er til gas, mens andre igen er til induktion.
I dag har rigtig mange mennesker induktion på deres komfurer. Hvis det også gælder dig, er det vigtigt at tjekke, at du har fat i den rigtige sauterpande. Den skal selvfølgelig passe til induktion, så panden faktisk fungerer på dit komfur.
Nogle pander tåler endda ovn, og det kan være en fordel, hvis du gerne vil have flere muligheder, når du laver mad. Med en sauterpande, der kan komme i ovnen, kan du bage dine retter. Du kan kombinere komfur og ovn, så endnu flere opskrifter bliver mulige.
Gå efter sauterpander som…
- Har et praktisk glaslåg, så du kan lave simreretter og lignende. Med et låg i glas kan du hele tiden holde øje med, hvad der rører sig i panden.
- Kan komme i ovnen. En ovnfast sauterpande kan være helt genial, hvis du gerne vil kunne ovnstege ting og sager, sætte simreretten i ovnen eller endda bage et brød.
- Har ergonomiske håndtag og et godt greb. Et ergonomisk håndtag er alfa og omega, så du kan ryste råvarerne i sauterpanden. Nogle foretrækker et langt håndtag, så de rigtig kan svinge og ryste med panden.
- Har gode, høje sider. Høje, buede sider på din pande gør det muligt at håndtere meget indhold på én gang. Det gør det også muligt at lave retter med mere sauce eller væde.
- Har en lav vægt. Det er selvfølgelig en smagssag, hvor tung panden skal være, men generelt kan det være en fordel, at den er let. Det gør det nemlig nemmere at ryste panden, så madvarerne kan “sautere” – Hoppe og danse.
- Har en god non-stick-belægning/keramisk belægning. Den indvendige belægning på din sauterpande er helt afgørende. Den skal være af høj kvalitet og gerne med non-stick-belægning, så råvarerne ikke brænder fast.
Skal den vaskes i hånden eller maskinen?
Bemærk om sauterpanden tåler maskinopvask, såfremt det er noget, du ønsker. Mange sauterpander skal vaskes i hånden, så hvis du gerne vil have et produkt, der kan komme i opvaskemaskinen, skal du gå specifikt efter det.
Panden skal passe ind i dit køkken
Det kan være værd at tænke over, om panden passer ind i dit køkken og din husholdning. Al slags køkkenudstyr er sjovere at bruge, hvis man kan lide, hvordan det ser ud. Vælg en smart pande i et design, du kan lide; fx af rustfrit stål eller kobber.
Læg mærke til om den indvendige belægning kan tåle metalredskaber. Det er langt fra alle sauterpander, som giver mulighed for at bruge redskaber af metal, når du laver mad. Hvis du gerne vil have muligheden, skal du sikre dig, at den specifikke pande lever op til det.
Ellers kan du bruge redskaber til madlavningen af træ eller plast.
Du kan også vælge en sauter-gryde
Er en sauter-pande det helt rigtige valg for dig? Eller giver det mere mening med en sauter-gryde? Eller måske én af hver? Du finder masser af sauter-gryder af høj kvalitet på markedet, så hvis det er en gryde, du står og mangler i dit køkken – ja, så kan du altså sagtens finde det!
Gryderne er fremstillet i de samme materialer som panderne. Hvad end du er til rustfrit stål, kobber eller støbejern, kan du altså finde gryden for dig. Husk at tjekke hvilke varmekilder den passer med, så den fx er kompatibel med induktion, hvis det er dét, du har.
Hvad koster en sauterpande?
Prisen på en sauterpande, eller -gryde for den sags skyld, kan variere en hel del. Den bedste sauterpande i super, professionel kvalitet er selvfølgelig dyrere end pander af mindre god kvalitet.
På markedet finder du sauterpander til et par hundrede kroner og et par tusinde – og alt derimellem. Det er ikke unormalt at give mellem 400 og 600 kroner for en god sauterpande.
Du kan selvfølgelig sagtens vælge noget billigere, hvis det er dét, budgettet er til, og du kan også gå op i pris og få endnu bedre kvalitet.
Dyre brands og smarte teknologier
Prisen på din sauterpande afhænger blandt andet af materialet og brandet. Nogle brands er bare dyrere end andre, særligt hvis de er meget populære. Her kan blandt andet nævnes Eva Trio, Scanpan (CTX er især populær) og Jamie Oliver.
En anden ting, der også har stor betydning for prisen, er hvilken belægning panden er fremstillet med. En god non-stick-belægning er alfa og omega, og den kan koste en smule.
De forskellige brands har forskellige belægninger og teknologier, og nogle er dyrere (og bedre) end andre. Det er super lækkert at få en pande med en fantastisk non-stick-funktion hjem i dit køkken, så det er værd at betale for.
Køb sauterpande
Har du fået lyst til at gøre sauterpanden til en del af dit køkkenudstyr? Det kan vi godt forstå. Panden giver mange muligheder for at lave alskens retter, og den er en værdig del af køkkenskabet.
Men hvor køber man så panderne, der gør madlavningen hoppende og dansende? Jo, her har du en række forskellige muligheder: Både i de fysiske butikker og online.
En verden af køkkenudstyr online
På nettet finder du alting, også når det kommer til pander, gryder og al slags køkkenudstyr. Hvad end du er på udkig efter Eva Trio, Eva Solo, Jamie Oliver eller måske den populære Scanpan CTX Sauterpande, kan du finde produktet online.
Shopper du online, er det værd at tænke over platformen. Gode leveringsbetingelser er naturligvis en fordel. Derudover skal der gerne være god kundeservice, i tilfælde af at du skulle få problemer med leveringen eller lignende.
Fysiske butikker
Hvis du foretrækker at shoppe din pande i en fysisk butik, kan det nemt lade sig gøre. Sauterpander fås både i store varehuse og mere specialiserede butikker. Du kan med al sandsynlighed finde en forhandler nær dig.
Her er nogle eksempler på butikker, hvor du kan kigge efter en sauterpande:
- Imerco
- Kop & Kande
- Magasin
- Ikea
- Føtex
- Bilka
- Coop
I disse butikker skulle du gerne kunne finde et fint udvalg af sauterpander. Du kan finde forskellige størrelser, designs og materialer lige fra støbejern til kobber og rustfrit stål. Gå efter noget, der passer til dig, dine behov, dit budget og din personlige smag.
Scanpan CTX og Eva Trio på tilbud
Vil du gerne have en sauterpande af et dyrere mærke? Der er ikke noget så lækkert som at få den perfekte svitse- eller stegeflade på dit emne, hvad end det er kød, tofu eller grøntsager. En pande af høj kvalitet gør det en del nemmere.
Imidlertid er det også lidt dyrere. Derfor er et tilbud en rigtig fin løsning. Det bliver langt nemmere at få råd til Eva Trio eller den top-populære Scanpan CTX Sauterpande, hvis du finder et godt og prisvenligt tilbud.
Hold øje med de store tilbudssæsoner og eventuelt Black Friday. På den måde kan du ofte få formidabel kvalitet for en lav pris. Du behøver altså hverken gå på kompromis med kvaliteten eller prisen (det vil de fleste jo gerne slippe for).
Find den bedste sauterpande
Der er ikke noget at sige til, at du gerne vil finde den absolut bedste sauterpande til dit behov. Det er dog ret vigtigt at bemærke, at den bedste sauterpande ikke er noget objektivt fænomen. Det kommer nemlig helt og holdent an på, hvad du ønsker dig af din pande.
Nogle har brug for en stor sauterpande, så der er plads til retter for hele familien. Andre er mere til de små, lette pander, som er nemme at håndtere. Nogle foretrækker rustfrit stål, andre kobber, og så fremdeles.
Éns budget har selvfølgelig også noget af sige. Hvis du vil have en laber Eva Trio-sauterpande, skal du nok slippe lidt mere, end hvis du vælger en tilfældig billig model fra det lokale varehus. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert – det er helt op til dig at vurdere.
Kunders og kokkes mening
Som du kan forstå af det ovenstående, skal du først og fremmest afdække dine egne behov. På den måde bliver det en hel del nemmere at finde en pande, der bare er et rigtig godt match. Hernæst kan du imidlertid godt tage andres meninger i betragtning.
En kundes anmeldelse kan sige mere end 100 ord. Og en koks test kan gøre dig langt klogere på et produkts kvalitet. Det kan altså være værd at tage både anmeldelser og tests i betragtning.
Lyder det som en ordentlig omgang research? Fortvivl ej! Vi har nemlig allerede gjort en del af arbejdet for dig. Nedenfor har vi således sammensat en liste over populære produkter og mærker. På den måde kan du stifte bekendtskab med de mest efterspurgte sauterpander og brands.
Vi har selvfølgelig ikke bare trukket produkterne ud af den blå luft – de er udvalgt på baggrund af en række kriterier. Nærmere bestemt lever hver enkelt model på listen op til minimum 1 af følgende 5 krav:
- Forbrugerne anmelder sauterpanden positivt.
- I en online sauterpande-test får produktet en høj score – fx som “bedst i test”.
- Der er et stort antal Google-søgninger på produktet eller brandet.
- Man ser ofte sauterpanden fremhævet på forhandleres hjemmesider og webshops.
- Forskellige medier påtaler sauterpanden eller producenten positivt.
Populære sauterpander
Eva trio sauterpande
- Eva Trio Black Line
- Eva Trio Dura Line
- Eva Trio Multi Sauterpande
- Eva Trio White Line
- Eva Trio Sautergryde
Scanpan sauterpande
- Scanpan CTX Sauterpande
- Scanpan Fusion 5
- Scanpan Impact
- Scanpan Maitre D
- Scanpan Pro IQ
- Scanpan TechnIQ Giant
Greenpan sauterpande
- Greenpan Barcelona
- Greenpan Copenhagen
- Greenpan Torino
De Buyer sauterpande
- De Buyer Lyonnaise Countrypan
- De Buyer Mineral B
Fiskars sauterpande
- Fiskars All Steel
- Fiskars Hard Face
- Fiskars Norden Steel
Flere populære pander og mærker
- Claus Holm
- Cook and Baker
- Eva Solo
- Gastrolux
- Jamie Oliver Everyday SS
- KitchenAid
- Le Creuset TNS
- Mauviel
- Morsø 79NORD Reborn
- OBH Nordica
- ONYX Hybrid Non-Stick
- Pillivuyt Gourmet Somme
- Raadvad
- Staub
- Tefal
- Timm Vladimir
- WMF Durado
- Zwilling Ballarini
Mad i sauterpande
Hvad er din yndlingsret? Chicken fajitas? Spaghetti bolognese? Kylling i karry eller vegetar-curry? Du kan med al sandsynlighed lave dine favorit-retter i sauterpanden.
Det er muligt at lave al slags mad i den smarte pande, særligt hvis den har låg og er ovnfast. Sauterpanden er meget alsidig, så der er mange opskrifter at vælge mellem.
Lynstegt spidskål
Panden er super til lynstegning af grøntsager, kød og tofu. Dens evne til hurtigt at opvarme og lede varmen gør den helt perfekt til at hurtigstege råvarer, som skal bevare lidt bid.
Skal du fx stege spidskål, så det får den perfekte konsistens – uden at blive slasket – er sauterpanden et hit.
Pasta, simremad og brød
Det er muligt at lave alverdens pastaretter i sauterpanden, fordi den har høj kant. Alt fra bolognese til carbonara og fettuccine alfredo er muligt.
Simreretter, og gryderetter generelt, er ligeledes et hit i sauterpande. De kan stå under låg og hygge sig, mens de samler saft og kraft.
Med en ovnfast sauterpande kan du lave diverse ovnretter. Har din pande en super slip-let-belægning, vil du også være i stand til at lave lækre brød. Mmmh!
FAQ om sauterpander
Hvad bruger man en sauterpande til?
En sauterpande bruges især til at stege diverse emner hurtigt og varmt. Den har høje kanter, hvilket gør at du kan ryste, røre og vende, uden at maden ryger ud.
Men en sauterpande kan ikke bare bruges til at stege. Det er faktisk et meget alsidigt køkkenredskab, der kan bruges til mange slags retter og bageprojekter – såfremt den har låg og er ovnfast.
Hvorfor har nogle sauterpander låg?
Når mange sauterpander kommer med låg, er det, fordi det giver endnu flere muligheder. I en pande med låg kan du lave saucer, simreretter med mere. Du kan også koge pasta, og eksempelvis lave one-pot-pasta, hvis det er dét, du vil.
Hvad er den bedste sauterpande?
Du kan få glæde af de fleste sauterpander, men det er klart, at det er sjovest at bruge de bedste af de bedste. Den bedste sauterpande har en super non-stick-belægning, og selve panden giver en jævn varmefordeling. Den har høj kant, låg, ergonomiske greb og er ovnfast.
Kan en sauterpande bruges på alle varmekilder?
Du kan ikke nødvendigvis sætte panden på alle typer af komfurer – så det er vigtigt at tjekke op på, hvilke varmekilder din pande er kompatibel med. Nogle sauterpander passer til gas, andre til induktion og andre igen til flere, eller alle, varmekilder.
Visse pander kan endda tåle ovn. Men igen, det er ikke alle, så det er nødvendigt at læse op på det enkelte produkt og de kompatible varmekilder.
Hvilken sauterpande skal jeg købe?
Det er naturligvis helt op til dig. Én af de populære, som mange andre kunder altså foretrækker, er Scanpan CTX Sauterpande. Jamie Oliver, Eva Solo og Eva Trio er en lille håndfuld eksempler på andre populære brands.
Du skal købe dén sauterpande, der passer bedst til dit behov, både når det kommer til funktion, kvalitet, design og pris. Du skal også sørge for, at din pande passer til alle varmekilder, du gerne vil bruge.
Hvor stor er en sauterpande?
Sauterpander kommer i mange størrelser, som gerne opgøres i liter og/eller centimeter.
Taler vi om litermål, tæller de efterspurgte størrelser fx 4 og 4,8 l.
Taler vi om cm, er nogle af de mest efterspurgte størrelser 16, 20, 24, 26, 28, 30, 32 cm.
Kommer sauterpander i sæt?
Ja, det gør de. Du kan fx købe sauterpander i sæt med 4,
Hvad koster en Eva Trio sauterpande?
Nogle vil nok mene, at Eva Trio- og Eva Solo sauterpander ligger i den halvdyre ende. Det er ikke unormalt at give mellem 400 og 600 kroner for en pande af Eva Trio eller -Solo, og du kan også få endnu dyrere produkter.
Imidlertid finder du også sauterpander til over 1.000 kroner på markedet, og set i dét perspektiv, er Eva Trio jo ikke så dyrt.
Hvor kan jeg få en billig sauterpande?
Du kan få en billig sauterpande til omkring 150 kroner i Ikea. Hvis du gerne vil have et billigt produkt, kan du også kigge i varehuse og supermarkeder som Bilka, Føtex og Coop. En tredje mulighed er at vente på, at én af de dyrere pander kommer på et rigtig godt tilbud.
Ofte kan det også være en god og billig løsning at købe et sæt, eksempelvis et Eva Trio-sæt. Her vil du som regel få en smule rabat på hver enkelt produkt. Desuden får du en god samling af pander, så du har noget til forskellige lejligheder og behov.