Skælshampoo guide 2025 – Vælg den bedste skælshampoo
Oplever du at små hvide og tørre hudflager drysser ned på dine skulder, når du ryster hovedet? Eller at du har fedtede og grågule belægninger i hårbunden? Begge dele er symptomer på skæl. Skæl findes i to udgaver og kan både være resultatet af en for tør eller for fedtet / irriteret hovedbund.
De tørre hudflager eller fedtede belægninger stammer fra døde hudceller. Selvom disse afstødte hudceller altså ikke er farlige, kan de give kløe og være irriterende i hovedbunden. Og ja, så ser det naturligvis heller ikke pænt ud.
Hvorfor får man skæl?
Skæl kan opstå, selvom du vasker dit hår ofte og generelt har en god hygiejne. Ofte skyldes skæl en overproduktion af Pityrosporum Ovale – en særlig gærsvamp, som vokser i hovedbunden.
Det er bestemt ikke unormalt med svampesporer på – og i – kroppen, og Pityrosporum Ovale vokser således i hovedbunden på alle voksne mennesker. Hvis kroppen ikke selv kan regulere væksten af svampen, kan det imidlertid skabe problemer.
At kroppen ikke selv kan regulere svampevæksten kan skyldes flere forskellige faktorer. Det kan f.eks. være på grund af ubalance i kroppen, et nedsat immunforsvar, penicillinbehandling eller hormonelle forandringer. Sidstnævnte forklarer, hvorfor mange teenagere i puberteten oplever problemer med skæl.
Hvordan undgår man skæl?
Hvis du gerne vil undgå skæl, bør du sørge for at give hovedbunden så meget luft som muligt. Undgå f.eks. at gå med kasket eller hue og sæt ikke dit hår op, før det er helt tørt. Skæl har de bedste vækstbetingelser i vinterperioden, hvor luften er tør, og hvor de fleste samtidig går med hue eller opholder sig indendørs.
Brugen af stylingprodukter kan også være problematisk i forhold til skæl. Her er det vigtigt, at produkterne påføres selve hårstråene og ikke kommer i kontakt med hovedbunden.
For at undgå skæl kan du også vælge en forebyggende behandling med skælshampoo. Den forebyggende behandling kan være praktisk, hvis du oplever skæl som et tilbagevendende problem.
Hvad er skælshampoo?
Skælshampoo (eller anti-skæl-shampoo) er en særlig shampoo, som er beregnet til at bekæmpe skæl i hovedbunden. Skælshampooen kan både anvendes forebyggende eller benyttes til behandling af skæl og tør hovedbund.
Ingredienserne i shampooen går aktivt ind og bekæmper hovedbundens svampe og bakterier – enten gennem naturlige ingredienser eller gennem kunstige virkestoffer.
Ingredienser i skælshampoo
Blandt de naturlige ingredienser, som ofte vil være at finde i en almindelig skælshampoo, er aloe vera, tea tree oil og forskellige mælkesyreestere. Disse stoffer virker effektivt mod kløe, ligesom de kan modvirke bakterier. Eddike og kokosolie har også aktive virkestoffer, som virker hæmmende på skæl.
Lider du af sart og tør hovedbund, skal du være varsom med, hvilken slags skælshampoo du benytter. Nogle produkter kan være hårde mod hovedbunden og bør kun anvendes ved kraftig skælvækst. Andre mildere shampooer sørger både for at pleje og forebygger og behandler samtidig forekomsten af skæl.
Sådan bruger du skælshampoo
Skælshampoo benyttes i udgangspunktet på samme måde, som du bruger en helt almindelig shampoo. Brug shampooen når du vasker hår, og massér shampooen grundigt ned i hovedbunden. Det er vigtigt, at shampooen når ned i hovedbunden frem for blot på hårstråene.
Husk altid at læse indlægssedlen grundigt, inden du begynder din behandling. Du bør kun bruge skælshampoo i kortere perioder ad gangen, mens almindelig shampoo med skælhæmmende effekt kan benyttes fast.
Virker behandlingen ikke, og oplever du stadig irritation i hovedbunden, bør du opsøge læge.
Medicinsk skælshampoo
Der findes flere slags shampooer, som kan anvendes mod skæl, men den mest effektive er den medicinske skælshampoo som f.eks. Nizoral Shampoo. Nizoral Shampoo er et lægemiddel, som effektivt kan behandle skæl på 2 til 4 uger. Øvrige typer af skælshampoo virker primært forebyggende, hvilket bestemt også kan være effektivt.
Svampehæmmende skælshampoo
Oplever du problemer med svamp i hovedbunden? Ved at benytte en shampoo med det svampedræbende stof ketoconazol eller piroctone olamine, kan du effektivt bekæmpe den hudsvamp, som forårsager skæl.
En behandling med svampehæmmende skælshampoo er ganske omfattende, da shampooen skal smøres i hovedbunden 2-3 gange om ugen i 2-4 uger. Ved behandlingen skal shampooen sidde i håret ca. fem minutter for den optimale effekt.
Hvilken skælshampoo skal jeg vælge?
Det er vigtigt, at du vælger den rigtige shampoo mod skæl. Først og fremmest skal du være sikker på, at du har skæl. Tør hovedbund betyder ikke nødvendigvis, at du har skæl.
Udover den almindelige form for skæl, hvor du kan observere hvide skæl, gullige skæl eller tørre skæl, så findes der også skæl som kommer som konsekvens af sygdom og forskellige hudlidelser. Denne type skæl kan f.eks. skyldes hudsygdommen psoriasis.
Psoriasis
Psoriasis kan give skæl i hårbunden, men personer som lider af psoriasis vil ofte have skæl eller eksem flere steder på kroppen – Og altså ikke kun i hårbunden. Det kan bl.a. være i ansigtet, ved øjenbrynene og på resten af kroppen.
Arp
Arp er også en slags skæl eller rettere skæleksem, som adskiller sig fra den traditionelle slags skæl. Arp er en ganske almindelig og helt ufarlig slags skæl, som babyer kan få. Arp ses som et rødligt skællende udslæt i hovedbunden. Disse skæl kan samle sig til et tykt og gulligt fedtet lag, som heldigvis kan behandles.
Skæleksem
Skæleksem er en meget almindelig hudsygdom, som kan give skæl i hårbunden, og skællende eksemforandringer i ansigtet (f.eks. i pande, øjenbryn- og vipper), på overkroppen og i lysken.
Det er ofte yngre personer, der får skæleksem, men voksne kan også rammes. Hos voksne er sygdommen ofte kronisk, og den kræver derfor behandling i perioder. Ligesom med almindeligt skæl, skyldes skæleksem en særlig svamp, der lever i den fedtede hud.
For at behandle skæleksem kan du bruge shampoo med svampemiddel. Denne shampoo kan både bruges ved eksem i hårbunden og på overkroppen. Skæleksem på kroppen kan også behandles med creme som smøres på huden.
Forhandlere af skælshampoo
Hvor kan du købe skælshampoo? Du kan købe skælshampoo på internettet eller i fysiske butikker. Vil du gerne have vejledning i brugen af skælshampoo, kan du henvende dig på apoteket, hvor der også sælges en række forskellige produkter mod skæl.
Du kan også købe skælshampoo i de butikker, hvor du normalt køber shampoo, creme og plejeprodukter som f.eks. Matas og Normal, ligesom du kan finde skælshampoo i de større supermarkedskæder som Bilka og Føtex.
Bedømmelser
Det er naturligvis svært at vide, om du har kig på den rette skælshampoo, inden du har prøvet den på din egen krop. Heldigvis findes der et stort udvalg af tests, anmeldelser og bedømmelser af produkterne online. Her kan du med fordel finde inspiration, når du skal vælge en skælshampoo for første gang.
Populære mærker og producenter
Der findes mange forskellige slags skælshampoo på markedet, og det kan derfor være svært at vide hvilket produkt, der er det bedste. Det kommer nemlig helt an på, hvem du er og i hvilken grad, du er ramt af skæl.
Nogle produkter egner sig bedst til en mild, forebyggende kur mod skæl mens andre kan kurere de mest voldsomme udbrud.
I stedet for at udpege den bedste skælshampoo på markedet, har vi samlet en overskuelig liste med de produkter, som er særligt populære på det danske marked.
Skælshampooerne nedenfor er udvalgt på baggrund af ét eller flere af disse fem kriterier:
- Shampooen udmærker sig med flotte karakterer i test af skælshampoo.
- Kunderne giver positiv respons i anmeldelser.
- Der foretages mange Google-søgninger på mærket eller produktet.
- Produkt/brand fremhæves som særligt godt af forhandlerne.
- Skælshampooen (eller producenten bag) omtales positivt i medierne.
Populære produkter
Skælshampoo fra Head & Shoulders
- Head & Shoulders 500ml Shampoo Anti-Dandruff Apple Fresh
- Head & Shoulders Shampoo Nourish And Care 360ml
Skælshampoo fra Loreal
- L’Oréal Elvive Phytoclear Skælshampoo
- L’Oréal Pro Serie Expert Sense Balance Instant Clear Shampoo
- L’Oréal Men Exp. Barber Club 3-in-1 Wash
Andre populære produkter
- Australian Bodycare Hair Clean Shampoo 500 ml
- Daxxin Anti-skæl shampoo – 250 ML
- Dermalog Skælshampoo 200 ml
- Ducray Squanorm Anti-Dandruff Treatment Shampoo 200ml
- Innopoo Tjæreshampoo mod Skæl
- Juhldal Skæl Shampoo No 3
- Kérastase Specifique Bain Anti-Pelliculaire Shampoo
- Neccin Shampoo Dandruff Treatment Nr. 1
- Neutral Shampoo Anti skæl 250ml
- Nizoral Shampoo Mod Skæl
- Redken Scalp Relief Dandruff Control Shampoo 250 ml
- Sanex Shampoo Anti Dandruff 250ml
- Shu Uemura Cleansing Oil Shampoo Anti-Dandruff
- Vichy Dercos Anti-Dandruff Shampoo For Dry Hair 200 ml
Størrelse på shampooflasker
Shampooflaskerne findes i forskellige størrelser, og når du skal sammenligne priser, er det derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvor store flaskerne er.
Den klassiske shampooflaske er gerne 200 til 250 ml. Medicinsk skælshampoo kommer gerne i mindre flasker, som blot er på 50 til 75 ml.
Shampoobar mod skæl
Foretrækker du at bruge en shampoo-bar frem for flydende shampoo på plastikflaske, er udvalget af skælshampooer mere begrænset. Heldigvis findes der skælshampoo i fast form, hvilket f.eks. tæller Healing Hemp fra Elou. Denne særlige pH-balancerede shampoo reducerer skæl, balancerer talgproduktionen og lindrer kløende og irriteret og tør hovedbund.
Skælshampoo uden parfume
En ægte skælshampoo kan sagtens have en kraftig og ubehagelig lugt, som nogle gange kan opvejes med parfume. Når det er sagt, så er de fleste klassiske skælshampooer ikke tilsat parfume, da de regnes for medicinske produkter.
Bruger du en almindelig hårshampoo, som samtidig påstår at forebygge skæl, kan den derimod sagtens indeholde parfume. Er du allergisk overfor parfume, eller vil du blot undgå parfume i dine produkter, skal du derfor kigge en ekstra gang på indholdsfortegnelsen, inden du vælger din næste shampoo.
Skælshampoo uden sulfat
Det er meget normalt med sulfater i shampoo. Sulfater bidrager nemlig aktivt til at fjerne snavs, rester af stylingprodukter osv. Desværre er sulfaterne nogle gange lidt for effektive i deres job, da de ender med at fjerne hudens naturlige olier.
En shampoo med sulfater kan derfor ende med at give irritation for hovedbund, hud og hår. Vil du gerne beskytte hudens naturlige fedt og olier, bør du altså vælge en skælshampoo uden sulfat.
Skælshampoo til børn
Det sker sjældent, at mindre børn lider af skæl, da børn ikke producerer gærsvampen Pityrosporum Ovale i samme omfang som voksne.
Oplever du alligevel, at du har brug for shampoo mod skæl, skal du læse indlægssedlen grundigt inden brug. Almindelig skælshampoo må nemlig sjældent anvendes til børnenes sarte hovedbund. Er der tale om ældre børn, kan du anskaffe en særlig mild skælshampoo.
FAQ
Hvad er skæl?
Skæl er døde hudceller, som ofte er forårsaget af en svamp i hovedbunden. Det lyder ikke specielt rart, men skæl er dog helt ufarligt. Skæl ser dog ikke så pænt ud, når skællene drysser ned på dine skuldre, og derfor er det en god idé at behandle skæl.
Hvorfor får man skæl?
Skæl opstår som regel når kroppen ikke selv kan regulere svampevæksten og døde hudceller i hovedbunden. Det kan f.eks. ske, hvis der er ubalance i kroppen (nedsat immunforsvar, penicillinbehandling eller hormonelle forandringer). Du kan dog fremme skælproduktionen, hvis din hovedbund ikke får luft nok, eller hvis du bruger stylingprodukter, som ikke vaskes ud.
Hvad er en god skælshampoo?
Der findes flere forskellige slags shampooer, der kan benyttes mod skæl. De mest effektive produkter kan f.eks. fås på apoteket og benyttes i kortere perioder ad gangen. Som alternativ kan du bruge en almindelig shampoo, som forebygger skæl og tør hovedbund.
Hvordan bruger man skælshampoo?
Drejer det sig om almindelig skælshampoo eller medicinsk skælshampoo? En medicinsk skælshampoo som f.eks. Nizoral Shampoo kommer med tydelig brugsvejledning, som du bør følge. En almindelig skælshampoo kan du typisk benytte på samme måde, som du ellers ville bruge din shampoo.