Slyngevugge guide (2025) – Når din baby skal sove bedre og mere
Det kan være noget af en opgave at få en baby til at falde i søvn. Nogle gange har man bare brug for magi for at få det til at ske.
I denne forbindelse kan det være interessant at stifte bekendtskab med slyngevuggen. Den kan nemlig have noget nær magiske evner, når det kommer til at få din baby til at falde til ro – Og i søvn.
En slyngevugge omslutter barnet, så det kan ligge trygt og godt – Ligesom i mors mave. Den beroligende vuggen leder ofte til, at barnet falder nemt i søvn.
Er det værd at prøve? Ja, bestemt!
Her på siden kan du læse mere om slyngevuggen: Hvad det er, hvad den kan, og hvordan man bruger (og ikke bruger) den.
Læs med!
Indhold i guiden til slyngevugger
- Hvad er en slyngevugge, og hvordan virker den?
- Bør du vælge en slyngevugge eller en hængevugge, og hvad er forskellen?
- Hvornår bør mit barn ikke sove i slyngevuggen?
- Hvilken alder passer en slyngevugge til, og hvor længe må barnet sove i den?
- Hvad er fordelene ved en slyngevugge med motor – Og én med stativ?
- Hvilke slyngevugger og mærker er særligt populære?
Hvad er en slyngevugge?
Som navnet antyder, er en slyngevugge en blanding af en slynge og en vugge.
Vuggen hænges i en krog i loftet, på væggen, i dørkarmen eller i et stativ, hvor barnet så kan tage lure i løbet af dagen.
Mange slyngevugger er blot fremstillet af stof, som omslutter barnets krop, mens andre også indeholder en blød madras.
Ofte vil vuggen komme med en fjeder, som gør, at du nemt kan skabe de vuggende bevægelser, der hjælper barnet med at finde ro.
Når fjederen strækkes og slippes, vugger slyngevuggen op og ned, så din baby falder nemmere i søvn. Derfor kan du med fordel lade din baby bruge vuggen til at få en smule ekstra tiltrængt søvn.
Slyngevuggen imiterer mors mave
Slyngevuggen er fremstillet, så den imiterer mors mave. Når babyen ligger i den, er det som at ligge i livmoderen.
Det er trygt, varmt og omsluttende. Og så minder den blide vuggen om de bevægelser, baby kender fra livmoderen.
Det er derfor, slyngevuggen er så effektiv til at få barnet til at falde til ro. Når baby vugges i slyngevuggens rare omfavnelse, sænkes pulsen ofte, og søvnen kommer tættere på.
Bevægelserne skaber kropsbevidsthed
En slyngevugge er ikke bare et godt køb, hvis du gerne vil have din baby til at sove mere, bedre og roligere.
Den kan også skabe en øget kropsbevidsthed og udvikle barnets balance og motorik.
Når barnet bevæger sig i slyngevuggen, og vuggen bevæger sig, stimuleres barnets sanser. Det har en positiv effekt på udviklingen af kropsbevidsthed- og kontrol.
På den måde er der altså flere gode grunde til at se nærmere på en smart slyngevugge.
Værd at vide om slyngevuggen
- Mange babyer sover rigtig godt, og får en bedre søvn, i de hængende vugger. Det kan være en stor hjælp for nybagte forældre.
- De vuggende bevægelser minder barnet om den samme følelse, det havde i livmoderen.
- En slyngevugge kan fremme barnets motoriske evner.
- Du bør altid holde opsyn med barnet i dets vugge.
- En motor kan være en fordel, så man ikke skal vugge sin baby for at holde slyngen i konstant bevægelse.
- Det er en fordel med et flot stativ, så du kan flytte vuggen rundt.
- Du bør ikke lade babyen sove hele natten i slyngevuggen uden madras. Men din baby må gerne sove i en hængevugge med madras.
Skal jeg vælge en slyngevugge eller en hængevugge?
Måske har du både hørt om slyngevugger og hængevugger, og du undrer dig over, hvad forskellen er – og hvilket produkt du skal vælge?
Der er forskel på de to ting, og det er vigtigt at være opmærksom på. Slyngevuggen og hængevuggen minder om hinanden, fordi de begge hænger, vugger og omslutter barnet.
Men mens slyngevuggen ikke har nogen fast bund, og derfor omfavner barnet tættere, har hængevuggen en fast bund.
Begge produkter fungerer rigtig godt til dagens lure, men hængevuggen lægger umiddelbart op til længere lure og potentielt også nattesøvn.
Desuden bør du altid holde opsyn med barnet i slyngevuggen, hvorimod du ikke behøver være lige så obs på hængevuggen.
Som du kan forstå, er der altså nogle grundlæggende forskelle på slyngevuggen og hængevuggen. Dem bør du overveje, så du kan få fat i den løsning, der passer bedst til dig og dine behov.
Derfor bør din baby ikke sove i slyngevuggen om natten
Som vi har nævnt ovenfor, bør du ikke lade din baby sove i slyngevuggen. Den lever nemlig ikke op til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for, hvordan babyer bør sove. Til gengæld kan hængevuggen bruges i stedet.
Her er Sundhedsstyrelsens retningslinjer for babyer og nattesøvn:
- Babyen bør lægges til at sove på ryggen i en seng med en fast madras.
- Babyen skal kunne bevæge sig i sengen.
- Babyen må ikke få det for varmt.
- Babyens ansigt må ikke være dækket til.
Du bør altså ikke lade dit barn sove i en slyngevugge om natten, fordi det vil blive for varmt, iltfattigt og pladsbegrænset.
En hængevugge er bedre til dette formål, fordi der er mere plads, og der kan komme mere luft ind til barnet.
Barnet kan også ligge på en ordentlig madras, fordi hængevuggen har en fast bund. På den måde kan barnets rygsøjle ligge udstrakt, og den lille krop kan ligge plant på madrassen.
Når barnet ligger plant, uden at synke for meget ned i madrassen, kan det vende hovedet, hvis det gylper, hvilket naturligvis er af den største vigtighed.
Få de eftertragtede pauser i løbet af dagen
En slyngevugge er et skønt supplement til babysengen. Her kan det lille barn nyde en god lur op til flere gange i løbet af dagen.
Det giver dig som forælder de eftertragtede pauser, du har brug for. For som du sikkert ved, er livet med en nyfødt krævende, og du har brug for alle de pauser, du kan få.
Når babyen får sovet mere, bliver det hele desuden en hel del nemmere. En udhvilet baby er nemlig som regel mere medgørlig og mindre grådlabil.
Så alt i alt kan en slyngevugge i hjemmet medføre, at der bliver mere overskud og energi i hverdagen – og at alting bare glider lidt nemmere. Og det er alle pengene værd.
Hvilken alder passer en slyngevugge til?
Slyngevugger er fremstillet til nyfødte babyer. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din nyfødte baby må ligge i en slyngevugge, er svaret altså ja, det må den gerne.
Selvfølgelig skal du være opmærksom på din babys reaktion, så du kan se, om slyngevuggen passer til hans eller hendes behov.
Det er nemlig ikke nødvendigvis alle nyfødte, som vil finde ro i vuggen, og så er det måske ikke lige sagen for ham eller hende.
Hvor længe må babyen så ligge i slyngevuggen, og hvornår vokser man fra den?
Det er individuelt og handler om, hvornår barnet bliver i stand til at bevæge sig så meget, at det er risikabelt.
Når barnet kan bevæge sig meget – og vende sig – begynder det at blive farligt at bruge slyngevuggen.
I værste fald kan babyen falde ud. I stedet bør han eller hun lægges i en tremmeseng eller kravlegård, hvor der ikke er risiko for faldulykker.
Fordele ved en slyngevugge med motor
På markedet finder du både slyngevugger med og uden motor. Når slyngevuggen ikke har motor, kræver den, at du vugger den ved håndkraft.
En vuggemotor kan til gengæld frigøre dine hænder, så du kan bruge dem til andre ting. Det kan være en fordel, fordi babyen kan have brug for de vuggende bevægelser for at falde til ro.
Og hvis du ikke gider vugge slyngevuggen hele tiden og få trætte arme, er det rart blot at kunne bruge motoren.
Stativ: Det perfekte tilbehør til vuggen
Det kan anbefales at investere i et stativ til din slyngevugge. Det giver dig nemlig mulighed for at flytte den rundt efter behov, og på mange måder gør det vuggen komplet, at du har et stativ til den.
På den måde kan du tage babyen med ud i køkkenet, når du skal kokkerere eller ud i haven, når det er dejligt vejr.
Du bør altid holde opsyn med babyen, når han eller hun ligger i vuggen. Derfor er det meget praktisk at kunne tage den med sig.
Du kan også undgå at bore huller for at lave vægophæng, loftophæng eller karmophæng.
Men det er selvfølgelig helt op til dig – du kan også både investere i et stativ og en loftkrog, et karmbeslag eller lignende.
På den måde har du mange muligheder for at placere barnet godt, så det kan få en rar og rolig søvn.
Du kan hænge slyngevuggen på din krog i loftet, når det passer dig. Og tage den med udendørs, når dit barn skal have frisk luft.
Billige slyngevugger
Vil du gerne have vuggen billigt? Så er der nogle forskellige muligheder, du kan benytte dig af.
Først og fremmest kan du kigge efter et godt tilbud, så barnet får en seng af høj kvalitet, uden at prisen nødvendigvis også er høj.
Der er også nogle, der vælger at leje en slyngevugge eller købe én brugt på DBA. Det kan selvfølgelig også være en mulighed.
Endnu et alternativ er at lave en hjemmelavet slyngevugge. Du kan finde en del opskrifter og sy-selv-vejledninger på nettet, hvor du også finder opskrifter på et DIY-stativ.
Det er selvfølgelig vigtigt, at du ved, hvad du laver, så vuggen bliver god og sikker.
Find den bedste slyngevugge
Hvilken slyngevugge er lige den bedste? Er du ude i en Nonomo, Natures Sway eller måske en Membantu Cozy Cradle slyngevugge?
Mulighederne er mange og gode, men ikke desto mindre kan det være en udfordring at vælge.
Du kan gøre livet lidt nemmere for dig selv ved at kigge på forbrugernes anmeldelser. Her kan du få et helt unikt indblik i kundernes erfaring med produktet, og hvad de synes om det.
Du kan også tage et kig på professionelle tests. Et “Bedst i test”-produkt er som regel værd at kigge nærmere på.
Alternativt kan du også bare studere vores liste over populære slyngevugger nedenfor. Den er fremstillet, så alle produkterne opfylder minimum 1 af en række kriterier. Fx at den pågældende slyngevugge får gode kundeanmeldelser, flotte testresultater, er efterspurgt på Google og/eller fremhævet af forhandlerne.
Populære slyngevugger og hængevugger
- Dayie Arthur hængevugge
- Leander hængevugge
- Membantu Cozy Cradle slyngevugge
- Natures Sway slyngevugge – Junior
- Zleepii slyngevugge
- Moonboon Sampak slyngevugge
- Nonomo slyngevugge
FAQ – Almindelige spørgsmål om slyngevugger
Kan man få slyngevugger til tvillinger?
Ja, det kan du godt. Her vil der være en vugge til hver af de små børn, så de kan ligge trygt og godt side om side i slyngen.
De vil garanteret sove trygt, når de ligger tæt sammen, ligesom de gjorde, da de lå i maven.
Min baby vil kun sove i slyngevuggen – hvad gør jeg?
Hvis din baby kun vil sove i slyngevuggen, kan det være en idé at investere i en hængevugge.
Her må din baby nemlig gerne ligge hele natten, såfremt hængevuggen udstyres med en fast madras.
Må min baby sove i slyngevugge om natten?
Som udgangspunkt bør din slyngevugge bruges om dagen, og under opsyn – ikke om natten. Sundhedsstyrelsen anbefaler nemlig, at babyer sover på en fast madras med god plads.
En hængevugge kan imidlertid være en mulighed.
Kan babyen få fladt baghoved af slyngevuggen?
Fladt baghoved opstår ikke på grund af slyngevuggen – Eller for den sags skyld på grund af barnets seng.
Det opstår, fordi barnet generelt ligger for meget på ryggen. Derfor er det altså vigtigt at være opmærksom på, at barnet ikke ligger på ryggen hele tiden.
Hvor mange timer må babyen ligge i vuggen?
Der er mange forældre, der gerne vil vide, hvor længe ad gangen barnet må ligge i vuggen. Der er imidlertid ikke nogle konkrete begrænsninger, og der er heller ikke forskning på området.
Det er dog generelt godt at være opmærksom på, at din baby ikke skal ligge på ryggen for meget af tiden, da det kan resultere i et fladt baghoved.
Skal jeg vælge en slyngevugge eller hængevugge?
Det kommer an på dit behov. En slyngevugge er god til de korte lure, mens hængevuggen kan benyttes til længere lure og endda nattesøvn, såfremt den udstyres med en fast madras, som barnet kan ligge på.
Kan jeg få en økologisk slyngevugge i økologisk bomuld?
Hvis du gerne vil have en økologisk slyngevugge, har du flere gode muligheder.
Mange slynger er eksempelvis fremstillet af økologisk bomuld, så din baby lægges i behagelige, økologiske materialer.