Stairmaster guide: Træning på den uendelige trappe

Har du stiftet bekendtskab med den effektive stairmaster? Hvis du gerne vil have tonede baller og lår, eller måske stærke lægge, er det det perfekte bekendtskab.
Du finder stairmasteren i mange af landets fitnesscentre, hvor den er ret populær. Det er der god grund til. Med en stairmaster undgår du nemlig at gå ned ad trappen igen. I stedet kan du holde træningen kørende på en uendelig trappe. Og du kan komme i super form, mens du går på trapper på stedet.
Her på siden kan du lære alt om stairmaster, fitness på stairmaster og køb af stairmaster!
Hvad er en stairmaster?
I fitnesscenteret finder du alt fra crosstrainer til romaskine. Men har du prøvet den mindst lige så smarte stairmaster? Den kan yde effektiv træning af alle musklerne i ben og baller, og den kan hjælpe dig med at forbrænde mange kalorier.
En stairmaster er en træningsmaskine, du finder i mange af landets fitnesscentre, som regel i cardio-afdelingen. Den minder mest af alt om en lillebitte rulletrappe med enkelte trin.
På dansk kaldes den da også for en trappemaskine. Trappen kører rundt og rundt – meget ligesom et løbebånd – så du kan blive ved med at gå på den.
En stairmaster har også et gelænder/to håndtag, som du kan bruge til at holde balancen. På den måde kan du også lave mere avancerede øvelser på din trappemaskine – fx squats og spring.
Hvem kan bruge en professionel trappemaskine?
Moderne trappemaskiner kan bruges af stort set alle, uanset fitness-niveau. En stairmaster er altså en fin maskine for både fitnesshajen og nybegynderen. Du kan indstille hastigheden efter behov, så træningen bliver så mild eller hård, som du nu måtte ønske dig. På den måde kan du få den motion, du har brug for.
Du kan således bruge en professionel maskine til:
- Lavintens træning
- Jævn konditionstræning
- Højintens intervaltræning (HIIT)
Hvad er stairmaster godt for?
Der er mange fordele ved træning på stairmaster. Det styrker din underkrop og toner ben og baller. Hvis du ønsker at give baller og lår en opstramning, er en stairmaster altså en god vej frem.
Du får god effekt, fordi du bærer din egen vægt, hver gang du tager et trin. Det gælder selvfølgelig også for en rigtig trappe. Her er ulempen bare, at du også skal gå ned igen. På din stairmaster kan du imidlertid gå i det uendelige.
En stairmaster yder en rigtig god konditionstræning, og du sætter selv hastigheden. Du kan nemt få pulsen op og forbedre dit kredsløb. Samtidig styrkes din core, hvilket kun er en fordel.
Du kan sagtens træne skånsomt på stairmaster, så du ikke belaster dine led unødigt.
Se også: Gåbånd
Effekt af træning med trappemaskine
- Styrket core og god kropsholdning
- Styrkede muskler i ben og baller
- Bedre kredsløb og kondition
- Forbrændte kalorier
Intensiv træning med stairmaster
Du kan nemt få en intensiv workout med en stairmaster, men du kan også vælge mere mild træning. Det handler alt sammen om din udholdenhed, styrke og kondition. Og så handler det selvfølgelig også om, hvilke mål du vil opnå med dit træningsprogram på trapper.
Sjov og afvekslende træning
Uanset om du træner ved lav eller høj intensitet på din stairmaster, er det en stor fordel med et sjovt og varieret program. Det behøver du ikke nogen personlig træner for at nå i mål med. Nedenfor introducerer vi dig til en række træningsprogrammer, du kan kaste dig ud i.
Læs med og bliv inspireret til din træning med stairmaster!
Se også: Airbike
Squat og spring på stairmaster
Som du sikkert ved, er træningseffekten af squats ret utrolig – især hvis du er ude efter god træning af ben og baller. Kombinerer du squats med trappemaskinen, giver du dig selv de bedste forudsætninger for at opnå mærkbare resultater.
Følg disse simple trin, når der skal squattes på trappen
- Stil dig på din stairmaster med en afstand mellem fødderne, der svarer til afstanden mellem dine skuldre.
- Sæt maskinen i gang, på langsom hastighed.
- Gå ned i squat og spring op på maskinens næste trin.
Dét skal du være opmærksom på
Når du laver denne øvelse, skal du altid sørge for at bøje i knæene, når du lander efter et spring. Derudover skal du holde på gelænderet, imens du foretager øvelsen. Hold kun let på gelænderet, så du ikke bruger det til at løfte dig – kun til at holde balancen.
En, to, en, to på trappemaskine
Du kan med fordel kombinere trappetræning, hvor du tager et og to trin ad gangen på din stairmaster. Det har nemlig forskellige fordele. Når du tager et enkelt step ad gangen, træner du lår, og når du tager to ad gangen, træner du lægge og baller.
Sådan gør du
- Tag et trin ad gangen i to minutter.
- Tag to step ad gangen i to minutter.
- Lav fem sæt på denne måde.
Er det ikke hårdt nok?
Hvis du ønsker mere udfordring, kan du altid sætte hastigheden op. Det vil gøre øvelsen ikke bare en hel del sværere men også hårdere. Uanset dit fitness-niveau kan du helt sikkert justere modstanden, så den passer til dig.
Gå på kryds på stairmaster
Krydstrin på trapper er en mirakelkur for din bagdel. Hvis du er kommet for at stramme op bagtil, kan du altså med fordel gå på kryds på stairmasteren. Efter 10 minutter vil du i hvert fald ikke være i tvivl om, at du har en bagdel…
Sådan laver du krydstrin
- Træd et trin op med højre fod, men sæt den dér, hvor du normalt ville have sat din venstre fod.
- Når du tager næste step, sætter du din venstre fod dér, hvor du normalt ville have sat højre. Du krydser altså over.
- Hold hele tiden på gelænderet, så du ikke mister balancen.
Implementer håndvægte i din trappetræning
På et tidspunkt begynder du at få en god føling med stairmaster-træning. Måske føler du dig klar til at avancere og gøre træningen lidt hårdere. Det kan du gøre ved at sætte hastigheden op, finde nye øvelser og kaste dig over intervaltræning.
Men du kan også avancere ved at implementere nogle lette håndvægte. På den måde får du ikke bare træning af hele underkroppen men kan træne hele kroppen. Det er smart, hvis du gerne vil slå flere fluer med samme træningssession.
OBS: Hold balancen
Hvis du implementerer håndvægte i din træning, er det vigtigt, at du passer på balancen og din stabilitet. Husk at se lige ud og hold ryggen ret. Du kan også nøjes med en vægt i den ene hånd, så du kan holde let på gelænderet med den anden.
Det er vigtigt, at din stairmaster…
- Passer i vægten, så den maksimale brugervægt ikke overstiges.
- Har et tydeligt display eller en skærm, så du kan se din træningsdata.
- Er fremstillet af robuste materialer, så den står godt fast selv ved høj intensitet.
- Har justerbare håndtag, så de kan indstilles til din højde. På den måde kommer du ikke til at gå med en dårlig kropsholdning.
Køb af stairmaster
En original stairmaster er en rimelig stor investering. Du skal således have relativt mange penge på kontoen for at få råd til træningsmaskinen.
Har du ikke råd, kan du eventuelt give dig i kast med andre træningsformer i stedet: Eksempelvis løb i intervaller eller roning. Det gør det nemt at træne hele kroppens muskler på en varieret og underholdende måde.
Hvad koster en stairmaster?
En stairmaster er altså ikke nogen billig investering. Det kan vi lige så godt sige, som det er. En stairmaster kan sagtens koste 30, 50 eller over 100.000 kroner. Derfor er det måske heller ikke den mest oplagte maskine at investere i til hjemmebrug for alle.
Du kan naturligvis prøve at få maskinen lidt billigere. Det kan du gøre på to forskellige måder. For det første kan du finde én til salg, som er brugt. Du skal dog sikre dig, at maskinen stadig har en lang holdbarhed. Ellers er det jo ærgerligt at have brugt mange penge på den.
Få gerne nogle detaljer omkring hvor meget den har været brugt, og om funktionalitet eller effektiviteten fejler noget, siden den er sat til salg.
For det andet kan du undersøge, om du kan leje en trappemaskine i fitness. Hermed kræves der ikke så mange penge nu og her, og det kan også være smart, fordi du altid kan skifte maskinen ud med en anden. I dag er det ikke ualmindeligt, at fitness tilbyder udlejning af alt fra stairmaster til romaskine.
FAQ – Almene spørgsmål om trappemaskiner
Hvad er den bedste trappemaskine?
Det er umuligt at give et enkelt svar på, hvad der er den bedste trappemaskine. Men blandt de populære modeller kan nævnes en Stairmaster Stepmill og en Technogym Stairmaster. Støder du på disse modeller i en fitness-shop, kan du altså roligt overveje et køb.
Kan jeg få en stairmaster til hjemmebrug?
Du kan sagtens investere i en stairmaster til effektiv træning derhjemme. Det er dog lidt af en investering, der kan komme helt op på 30, 50 og endda over 100.000 kroner.
Prisen afhænger af forskellige specifikationer, såsom hvor mange funktioner den har, og hvor høj kvalitet materialerne er.
Har du ikke råd til en stairmaster, er der heldigvis alternativer. Eksempelvis kan en stepmaskine være et godt bud på en mere prisvenlig løsning, da den også træner baller og lår.
Hvad koster professionelle stepmaskiner?
Stepmaskiner er en hel del billigere end de sammenlignelige trappemaskiner, hvorfor det kan være et bedre bud på en træningsmaskine til hjemmet. Alt efter modellen kan du få stepmaskiner til 500 kroner eller nogle få tusinde kroner.