Viser alle 8 produkter

Stepmaskine guide – Alt du skal vide om mini-steppere

Stepmaskine - Mini stepper

Udvalget af træningsmaskiner er enormt, og det kan være svært at holde styr på, hvad der findes af maskiner, og hvad de er beregnet til.

Her ser vi nærmere på løbebåndets lillebror, nemlig en stepmaskine, som er et effektivt redskab til fitness. Læs med her og bliv klogere på, hvad en step maskine er, og hvordan også du kan få glæde af den.

Her i artiklen ser vi på stepmaskiner til hjemmebrug, for nok kan man tage i fitnesscentret og træne, men en stepmaskine kan også være en mulighed for effektiv træning derhjemme.

Hvad er en stepmaskine?

En stepmaskine er en træningsmaskine, man kan støde på i fitnesscentret, men som også kan købes til hjemmebrug. Maskinen bruges til at træne baller, lår og mave, men også kredsløb og kondition. Faktisk kan man forbrænde en hel del kalorier på stepmaskinen.

Stepmaskiner findes i flere størrelser, og de største er naturligvis beregnet til fitnesscentre, mens de mellemstore og mindre er velegnede til hjemmebrug. De mindre modeller går også under betegnelsen mini-steppere eller mini-stepmaskiner. Og med sådan en i huset har man en praktisk og ikke mindst billig måde at træne på.

Netop det at kunne træne på stepmaskinen derhjemme og altså ikke skulle afsted til et træningscenter kan være meget værd. For med hjemmetræning kan man træne, når det passer ind, og man behøver altså ikke afsætte en time plus transport for at få trænet.

Træning på stepmaskine svarer nogenlunde til at gå på trapper. På løbebåndet går man fremad, men på stepmaskiner går man opad, dog altså uden at komme nogle vegne. Der er tale om effektiv træning, hvor der er mulighed for både at forbrænde kalorier og at tone musklerne og få stramme baller.

Se også: Stairmaster

Hvad gør en stepmaskine?

En stepmaskine gør det muligt at træne ben, baller og mave, men også kredsløb og kondition. Her er der tale om en simpel form for træning men ikke desto mindre én, der giver stor effekt; både når det gælder muskeltræning og forbrænding.

Selvom det primært er fødderne, man bruger, træner man faktisk hele underkroppen. Og du får også nemt pulsen op og kan derfor også træne din kondition. Især hvis du vælger, at gøre brug af intervaltræning. På den måde kan du øge intensiteten i din træning.

Netop fordi man med step på en stepmaskine kan træne kondition og dermed forbrænde kalorier, kan en stepmaskine være en god mulighed for overvægtige, der ønsker at tabe sig. En stepmaskine til hjemmetræning kan være det, der skal til. Her kan man nemlig træne alene og i det tempo, der passer en. Man kan købe en stepmaskine til en personvægt på helt op til 150 kg. Der er dermed mulighed for at tabe sig og ikke mindst få en god numse, selvom man har lidt – eller meget – på sidebenene.

Gode vaner der holder ved

Mange mennesker har et ønske om vægttab men går efter opstart hurtigt kold og falder tilbage i de gamle vaner. Hver gang et nyt år skydes i gang, ser man det klassiske nytårsforsæt om at tabe sig, og særligt i januar oplever fitnesscentrene stor tilgang. Ofte sker der dog det, at man dukker op et par gange, hvor man giver den fuld gas men meget hurtigt går gassen af ballonen, fordi man ikke kan håndtere så store ændringer på én gang med sund mad og masser af motion.

Når man vil tabe sig, er det derfor uhensigtsmæssigt at gribe det an som om, der er tale om en kortere periode, hvor man hurtigt skal tabe sig. I stedet bør man anskue det som en livsstilsændring. For hvis man ønsker et varigt vægttab, skal der være tale om en varig ændring i de mønstre, der forårsagede de ekstra kilo.

På samme måde som det for de fleste vil være svært at holde op med at ryge fra den ene dag til den anden, vil det også i forbindelse med vægttab være en fordel i stedet at gå langsomt frem og opbygge gode, sunde vaner.

Træning i et fitnesscenter er ikke for alle. Det er ikke alle, der føler sig tilpas ved at dyrke motion i et center fyldt med andre mennesker, høj musik og en masse maskiner, der kan føles skræmmende at forsøge at forstå, hvordan man skal bruge. Så kan hjemmetræning være et godt alternativ, for her kan man træne i fred og ro uden nogen kigger – Og i det tempo og af den varighed der passer til en.

Hvordan bruger man en stepmaskine?

En stepmaskine er egentligt ret let at gå til, og i bund og grund handler det om at stige op og bare gå afsted. For at få en mest muligt ud af sin træning, er der dog et par ting man med fordel kan have i tankerne, inden man går i gang.

Opvarmning

For at undgå skader og overbelastning er det vigtigt, at du starter blidt ud og får varmet dine muskler op, inden du giver den fuld gas. Start derfor med at træde helt stille og roligt i nogle minutter, indtil du kan mærke, at der er kommet gang i kroppen, og du har fået varme i musklerne. Nu er du klar til at gå videre til den egentlige træning.

Øg tempoet gradvist

Efter opvarmningen kan du gradvist øge tempoet, til du kommer op på din maksimale ydeevne. Gå ikke for hurtigt frem men øg stille og roligt. Når du er kommet op i tempo, kan du herefter gå i en tid.

Hvor længe du skal gå afhænger af det niveau, du befinder dig på. Her kan du også prøve at presse dig selv en lille smule, så du hele tiden øger din præstationsevne. Overdriv ikke, men lyt til din krop og stop, inden det bliver for meget. For da der ikke er tale om en siddende stepmaskine, kan man let komme til at give den mere gas, end godt er.

Intervaltræning

Når du træner på stepmaskine, kan du vælge at benytte dig af intervaltræning. Her kan du skifte mellem høj og lav intensitet og eksempelvis give alt, hvad du har i fem minutter for derefter at gå stille og roligt i de følgende fem.

Dette skift kan du lave flere gange i din træningssession, og med intervaltræning træner man kredsløb samtidig med at konditionen øges. Intervaltræning øger også din udholdenhed og er et rigtig godt redskab at bruge, hvis man ønsker at tabe sig.

Udstrækning

Efter træning på stepmaskine er det vigtigt at lave lidt stræk øvelser for at undgå alt for ømme muskler. Ømhed kan ikke undgås helt, og særligt i starten vil du mærke din krop, men med strækøvelser er du alt andet lige bedre stillet.

Sørg for at få strukket ballerne, forsiden af lårene samt dine lægmuskler godt ud. Heller ikke her skal du overdrive, men lyt i stedet til din krop og gør det, der føles rigtigt.

Typer af stepmaskine

Grundlæggende kan man inddele stepmaskiner i to kategorier, og i begge kategorier kan man igen inddele de forskellige typer i underkategorier. Her dykker vi ned i de forskellige typer og giver dig et overblik over hvilke muligheder, du har, hvis du tænker på at købe en stepmaskine.

Stor eller lille stepmaskine

Stepmaskiner findes både i en stor og en lille model. På de store er maskinen forsynet med faste håndtag, man kan gribe fat i for bedre at holde balancen, mens man træner.

Et eksempel her Bowflex Max Trainer. Denne maskine fylder væsentligt mere end modellerne uden håndtag, men hvis man har et ekstra rum, man kan have den stående i, kan den være en god løsning. Særligt hvis man har problemer med balancen, kan en stepmaskine med håndtag være værd at overveje, for her har man altså støtte i håndtagene og kan dermed koncentrere sig om blot at træde.

En lille model kan derimod være praktisk, hvis man ikke har plads til en stor og heller ikke synes, man har behov for håndtag til at støtte sig til. En lille stepmaskine fylder ikke meget og kan skubbes ind under sengen, når du ikke bruger den. Det kan især være en fordel, hvis du bor i lejlighed, for her har man sjældent for meget plads, og ikke alle har lyst til at have en stor træningsmaskine stående i stuen eller soveværelset.

Køb derfor en lille stepmaskine, hvis du ikke har så meget plads eller gerne vil kunne have den med i sommerhuset eller på ferie.

Se også: Løbebånd

Stepmaskine med håndtag

De små modeller ses ofte med håndtag, der fungerer som træningselastikker, f.eks. som på Kettler 2 in 1 Mini Stepper. Her tjener de to håndtag ikke som støtte men som træning for armene. På den måde kan man få lidt den samme oplevelse som på en crosstrainer, hvor man træner hele kroppen og ikke kun den nederste halvdel, som det er tilfældet med modeller uden håndtag (eksempelvis Titan Life Mini Stepper).

Med eller uden motor

Hvis du vil købe en stepmaskine, har du desuden valget mellem at købe en model med motor eller en med hydrauliske pumper (hvilket på godt dansk betyder rugbrødsmotor). Det kan eksempelvis være Abilica Corestep 360.

En model med hydrauliske pumper er det, man forstår ved en almindelig stepmaskine, og her skal du ikke tænke på forlængerledninger og andet for at kunne bruge maskinen. Du skal blot stige op og træde i pedalerne.

En mini stepper med motor fungerer i store træk som en elcykel, hvor cyklen hjælper dig med at træde men uden at gøre arbejdet for dig. Selvom du bruger motor, får du stadig sved på panden og effektiv træning. En stepmaskine med motor kan være aktuel, hvis du ikke længere har så mange kræfter eller på grund af skade eller sygdom har brug for genoptræning.

Stepmaskine med computer

Mange stepmaskiner er udstyret med en lille computer, som registrerer forskellige data omkring din træning. Det kan eksempelvis dreje sig om kalorieforbrug, antal skridt, hastigheden du går med og din samlede træningstid.

Hvis du ikke interesserer dig for, hvor mange kalorier du forbrænder eller anden træningsdata, kan du købe en helt almindelig stepmaskine og træne uden at tælle hverken skridt eller kalorier, for du får stadig effektiv træning.

Køber du en stepmaskine af høj kvalitet, vil computeren ofte have mange funktioner, men computeren har ikke direkte indflydelse på din præstation. Stepmaskinen er således et effektivt konditionsapparat, uanset om du vælger en model med display eller en uden.

En billig og helt almindelig stepmaskine vil ofte enten slet ikke have en computer eller være udstyret med én, der blot viser de mest nødvendige informationer.

Stepmaskine med justerbar modstand

Udover de forskellige valgmuligheder vi har været inde på i de foregående afsnit, kan det også være en mulighed at vælge en stepmaskine, hvor du kan indstille modstanden. Hermed kan du træne med lige netop den modstand, du foretrækker – og det behøver naturligvis ikke at være den samme hver dag.

Valg af stepmaskine

Når man har besluttet sig for at anskaffe sig en stepmaskine, vil man naturligvis gerne købe den bedste. Da kan man på nettet eller i sportsmagasiner søge efter den, der er bedst i test. Som med alt andet bør du naturligvis være kildekritisk, når du læser anmeldelser. Prøv eksempelvis at lede efter indikatorer på, at anmelderen er ekspert på emnet – fx som følge af at de har anmeldt lignende produkter og produkttyper.

Hvor kan man købe en stepmaskine?

Fysiske butikker

En stepmaskine kan købes mange steder og blandt andet i Harald Nyborg kan du finde en billig stepmaskine. Der findes dog også andre steder, hvor du kan være heldig at finde den, for eksempel kan de af og til købes i Føtex og Bilka. Her kan du være heldig at finde en mini-stepper på tilbud, men da det ikke er en del af standardsortimentet, kan du altså ikke være sikker på altid at kunne købe den her.

På nettet

Efterhånden kan det meste købes på nettet, og også en mini-stepper kan du finde online. Her kan du med fordel overvåge den stepmaskine, du er interesseret i på Pricerunner, hvor du kan se, hvad den koster i de enkelte forretninger. Du kan eventuelt oprette en overvågning, så du får en besked, hvis prisen sættes ned.

Køb en brugt stepmaskine

Hvis du er ude efter en billig stepmaskine, kan det være en mulighed at købe en brugt på DBA eller en af de andre platforme til handel mellem private.

Også på sommerens mange loppemarkeder kan det være værd at holde øje. For selvom stepmaskinen er alletiders træningsredskab, står der immervæk en del og samler støv i udestuer og pulterrum. Maskiner som folk vælger at skille sig af med, når forårsrengøringen står for døren og man indser, at de forbrændte kalorier ikke blev så mange, som man havde ønsket sig.

Der findes ganske mange stepmaskiner på det danske marked, og herunder har vi listet nogle af de navne, du kan støde på, når du laver din research på området:

FAQ

Hvad er fordelene ved en stepmaskine?

Med en stepmaskine træner du skånsomt, da der ikke er tale om voldsomme bevægelser. Det er god træning for hele den nederste del af kroppen, og ved regelmæssig træning får du en bedre kondition, en flot numse og i det hele taget mulighed for at stimulere muskulaturen.

Der er tale om en effektiv måde at dyrke motion på, og ikke mindst praktisk, da du med en stepmaskine derhjemme kan træne, når du vil og så længe, du vil. En stepmaskine er derfor det oplagte valg til dig, der gerne vil kunne dyrke styrketræning spontant og på en enkel og ligetil måde.

Hvad kaldes en stepmaskine også?

Der er mange navne for dette effektive træningsredskab, og således kan du støde på både stepmaskine, mini-stepper, steptræner og flere andre betegnelser. Du bestemmer heldigvis helt selv, hvad du vil kalde din nye stepmaskine.

Hvad koster en stepmaskine?

Prisen for en stepmaskine kan variere meget, afhængig af hvilken type du ønsker, og hvor meget udstyr du har behov for.

En god stepmaskine kan købes for under 1.000 kr., og ofte omkring 400-500 kr. Er der tale om en avanceret model i høj kvalitet som eksempelvis Bowflex Max Trainer med computer med mange funktioner, kan den dog løbe op i flere tusind kroner.

En lille model som Abilica Corestep 360 koster dog væsentligt mindre men giver stadig mulighed for en effektiv træning. Det vigtigste er, at du vurderer dine egne behov nøje, inden du vælger.