Denne side indeholder reklamelinks. Der tages forbehold for prisændringer og udgåede varer.

Det er alfa og omega at have de rette vægtskiver, når vi snakker styrketræning. Markedet for vægtskiverne er dog stort – og måske også en anelse uoverskueligt. Netop derfor har vi lavet denne oversigt, hvor du kan finde vægtskive-løsninger på tværs af flere populære danske forhandlere.

Udvalgte vægtskiver


 

Produktoversigt – Vægtskiver

Viser alle 91 resultater

SE FLERE PRODUKTER

Vægtskiver 2023: Guide til vægttræning og -skiver

Vægtskiver

Vægtskiver er helt uundværlige i forbindelse med styrketræning. Du kan benytte skiverne i forbindelse med håndvægte, en vægtstang eller for sig selv – fx til crossfit. Danskerne er vilde med træning med vægtskiver, både hjemme og i fitnesscentre.

Der er mange gode grunde til at anskaffe dig et sæt vægtskiver til hjemmetræningen. Vægtskiverne kan nemlig hjælpe dig til at styrke og strække alle kroppens muskler, og så er frie vægte også gode for balancen.

Men hvordan vælger man lige de rigtige vægtskiver? Hvad er vigtigt at tage højde for? Hvad er prisen, og hvor køber man udstyr til vægttræning? I denne guide tager vi dig gennem det hele, så du har den basale viden om vægtskiver. Dét kan forhåbentlig hjælpe dig til at træffe det rigtige valg, når du skal på vægt-shopping.



Få svar på dette i guiden til vægtskiver

Funktionel træning med vægtskiver

Der er ikke bare én, men en række gode grunde til at træne med vægtskiver. For det første lægger vægtskiverne op til funktionel træning, som er sundt og naturligt for kroppen. Funktionel træning tager udgangspunkt i kroppens naturlige mønstre for bevægelse.

Træner du med vægte til hænderne, vil de forskellige øvelser som regel være tilrettelagt efter din anatomi. Det minimerer risikoen for unødig belastning på dine muskelgrupper, når du dyrker de forskellige former for styrketræning.

Du kan træne hele kroppen og dens muskelgrupper med en vægtskive, og du kan lave alle former for styrkeøvelser. Her er nogle eksempler på hvad, og hvordan, du kan træne:

Bevæg dig frit og fleksibelt med vægtskiver

Træning med vægtskiver eller håndvægte er en meget fleksibel form for træning, hvor du kan bevæge dig frit. Det giver dig mulighed for at træne samtlige af kroppens muskler uden at overbelaste bestemte områder.

Dét kan godt være faren ved træningsmaskiner, som ofte fordrer den samme bevægelse igen og igen, mens du træner. Den helt store fordel ved vægtløftning med frie vægte er altså, at du kan passe godt på kroppen under træningen. Du har god kontrol over træningens belastning, fordi du kan vælge mellem de mange størrelser og tyngder på skiverne.

Fordi du ikke er fikseret i en træningsmaskine, kommer du også til at træne balance og stabilitet, når du træner. Du bliver altså udfordret på flere forskellige områder, og det gør træningen alsidig og gavnlig på mange niveauer.



6 resultater du kan opnå med vægtskiver

  1. En stærkere krop.
  2. Større smidighed.
  3. Bedre balance og stabilitet.
  4. Tonede muskler.
  5. Større muskelmasse.
  6. Mere udholdenhed.

Derfor er vægtskiver perfekte til hjemmetræning

Vægtskiver er ideelle til hjemmetræning, hvad end du benytter dem til håndvægte, vægtstænger eller for sig selv. De fylder ingenting i forhold til eksempelvis en træningsmaskine, og du kan sågar have dem under sengen, hvis du vil.

Med vægtskiver ved hånden kan du træne når, hvor og hvordan du vil: Du skal ikke tilbagelægge turen til fitnesscentret, før du kan komme i gang. Derimod bestemmer du selv, hvilken musik du vil høre, eller om du vil se et afsnit af din yndlingsserie, mens du træner. Du kan desuden træne ude eller inde efter ønsker og behov.

Sådan vælger du løse vægtskiver

Du har nu fået en idé om fordelene ved at træne med løse vægtskiver derhjemme. Måske er du også blevet interesseret i at investere i én eller flere skiver til styrketræning eller crossfit. Men hvordan vælger man lige de rigtige vægtskiver, og hvad er vigtigt at være opmærksom på? Her får du nogle bud på, hvad du skal tænke på:

Når det kommer til vægtskiver, skelner man særligt mellem to typer, nemlig:

  1. Klassiske vægtskiver.
  2. Bumper plates.

Begge typer fungerer som vægtskiver til vægte til hænder, vægtstænger og alene. Vægtskiver med håndtag vil være et godt valg, hvis du ønsker at benytte skiverne uden andet udstyr. Samtidig gør håndtagene det nemmere at montere vægtskiverne på andet udstyr.

Hvilken type vægt skiver skal du så vælge? Det kommer meget an på, hvilken type træning du skal dyrke, og hvad dit niveau er. For nybegyndere giver det god mening at starte ud med de klassiske vægtskiver, der fungerer som basisudstyr. Herimod er der mange professionelle, som vælger bumper vægtskiver.

Fordele ved klassiske vægtskiver

De klassiske skiver fungerer fint til almindelig styrketræning som bænkpres med mere. Bumper plates er til gengæld gode crossfit vægtskiver. Olympiske vægtskiver og konkurrence vægtskiver er som oftest bumper plates. Generelt er bumper plates et kvalitetsprodukt, og hvis du gerne vil have en særligt god skive, skal du investere i en bumper.

Du kan også vælge at gå lidt mere avanceret til værks og kigge efter vægtskiver til den specifikke form for træning, du dyrker. Det kunne eksempelvis være bodypump vægtskiver, hvis du dyrker denne form for sport. Pump vægtskiver er nemlig ideelle til dette formål.



Fordele ved bumper plates

Hvor tunge vægtskiver skal jeg have?

Tyngden på dine vægtskiver er en vigtig faktor at have helt styr på. Vægten har nemlig indflydelse på, om din træning er sund eller skadelig for dig. Med for tunge vægtskiver risikerer du at overbelaste forskellige områder, og i værste fald kan du ende ud med en skade.

Vægtskiver fås med både lidt og meget vægt, og der er mange vægtklasser at vælge mellem. Er du nybegynder, vil det være en god idé at lægge let ud med vægten, fx med vægtskiver på 2,5 kg. Når din krop er blevet styrket, er du klar til en højere vægt og kan gå over til 5 kg vægtskiver, og med tiden vil nogle på 10 kg blive aktuelt.

Hvis du er garvet, og du allerede har opbygget og styrket musklerne, kan du godt gå en del op i vægt. Her kan det være, at du skal op i vægtskiver på 15, 20 eller 25 kg. Du kan også finde vægtskiver på 30 kg og 40 kg på markedet.

Det er ikke kun dit niveau, der har betydning, når det kommer til at vælge vægt på skiverne. Også typen af træning, du vil dyrke, har betydning. Skal du opbygge muskelmasse, giver det mening at tage få løft med megen vægt. Vil du tone kroppens muskler, kan flere gentagelser af løftet med en lettere vægt være ideelt.

Materiale på vægtskiver

Vægtskiver er som regel fremstillet af jern, og dette materiale kan så være med eller uden belægning af gummi. Materialevalget står altså mellem vægtskiver af støbejern og vægtskiver med gummi.

Støbejern er det mest almindelige, og det er også dét, du finder mest af på markedet. Gummi har imidlertid også nogle fordele.

Her er 3 grunde til at vælge en vægtskive af jern:

  1. Det har et flot og råt udtryk.
  2. Det er det billigste.
  3. Der er ingen lugtgener.

Jern er generelt et super holdbart materiale, hvilket betyder, at du får et produkt med en lang levetid. Derudover er der mange, der foretrækker det klassiske materiale, fordi det har et særligt råt look. Det kan dog blive glat i svedige hænder, hvilket gør det mindre sikkert for dig.

Her er 2 grunde til at vælge en vægtskive med gummi:

  1. En vægtskive med gummi er skånsom mod gulvet.
  2. Gummiet kan give et bedre greb, også når du sveder.

Modeller med dette materiale bliver således fortsat mere populære.

Der er en stor efterspørgsel på vægtskiver med gummi, hvilket betyder, at der er mange udgaver på markedet. Det kan være en fordel at købe en model, som har en indvendig metalring. Det giver både produktet en længere levetid og sikrer dig mod skader, når du skal montere skiven på en vægtstang.

Huldiameter på vægtskiver

Dén diameter, som hullet i vægtskiven har, er vigtig at tage højde for. Det er der flere grunde til, heriblandt at skiverne har forskellige størrelser og vægt, og at de skal passe til vægtstangen eller håndvægten. De 3 klassiske huldiametermål du finder på markedet er:



De mest almindelige: Vægtskiver med 50 mm i diameter

Det meste træningsudstyr bliver i dag fremstillet til vægtskiver med en huldiameter på 50 mm. Af samme grund vil det ofte være anbefalelsesværdigt at købe netop denne type skive. På den måde får du et større sortiment at vælge udstyr fra.

50 mm vægtskiverne fås med en vægt ned til 1,25 kg og op til 30 kg, og du finder både klassiske udgaver og bumper plates i udvalget.

Skiverne med en huldiameter på 50 mm kan monteres på både håndvægt og vægtstang. Du kan også bruge dem for sig selv, og de forskellige valgmuligheder gør, at du kan sammensætte et rigt træningsprogram. Alt fra bænkpres til lounges, squat og dødløft er muligt, og du vil ofte få et større udbytte med dette mål end andre.

Gode til hjemmetræning: Vægtskiver med 30 mm i diameter

Hvis du gerne vil have en mere pladsbesparende løsning, kan du vælge at købe vægtskiver med 30 mm i sæt. De er nemlig mindre end de førnævnte 50 mm-skiver, og de kan placeres i et hjørne såvel som under sengen. Hvis du gerne vil have et diskret hjemme-fitness-område, kan 30 mm-skiverne altså være en mulighed.

Ligesom med 50 mm-skiverne kan disse skiver monteres på vægtstangen såvel som håndvægten. Dog skal du huske på, at det meste træningsudstyr, som produceres i dag, laves til 50 mm-målet. Det kan altså være en smule begrænsende at have skiver med 30 mm i diameter, fordi de ikke passer til nær så meget styrketræningsudstyr.

Det giver bedst mening at købe produkter med dette mål, hvis du allerede har udstyr, der passer. Er du på udkig efter nyt udstyr, kan det nemlig være en udfordring at finde mål, der passer til 30 mm.

De mindste: Vægtskiver med 25 mm i diameter

I forhold til 50 mm-skiverne er disse vægtskiver meget små, og de er også mindre end 30 mm-skiverne. Faktisk er det det allermindste stykke udstyr, du finder i denne kategori. Det vil sige, at det er meget nemt at gemme ad vejen, hvis du ikke har lyst til at se på dit fitness-udstyr i dagligdagen.

En 25 mm-vægtskive fås i flere størrelser og vægtklasser, eksempelvis 5 kg, 10 kg, 20 og 25 kg. Du kan få dem i den klassiske jernudformning, hvor de vil være relativt billige. De kan benyttes til basale øvelser, eksempelvis bænkpres, løft og lounges, og det er helt fint træningsudstyr, når du er ny med vægte.

Ikke desto mindre skal du være opmærksom på, at ikke al udstyr vil passe til hverken 20 mm eller 30 mm. Som nævnt fremstilles det meste træningsudstyr i dag til vægtskiver med en huldiameter på 50 mm. Derfor kan det bedst betale sig at købe de mindste vægtskiver, hvis du allerede har udstyr, som passer til.

Køb vægtskiver

Hvis du er blevet interesseret i at investere i udstyr til hjemmetræning, skal du vide noget om vægtskiver, pris og gode tilbud. Helt generelt kan det siges, at pris og kvalitet ofte hænger sammen, og du får, hvad du betaler for. Billige vægtskiver vil altså sjældent være lige så gode og komfortable som de dyre, men de kan fungere helt fint til det basale.



Billige vægtskiver

Det er bestemt muligt at finde billige vægtskiver, især hvis du slår til, når du ser vægtskiver på tilbud. Sommetider kan du være heldig at finde gode rabatter i de store varehuse. Du kan eksempelvis være heldig at finde denne slags rabatter på vægtskiver i Harald Nyborg eller Biltema.

Online er det populært at købe vægtskiver på Abilica.dk eller Apuls.dk. Du kan også overveje at finde brugte vægtskiver; eksempelvis er det meget normalt at kunne finde dem på DBA. Det kan være fint for dig, som er nybegynder og skal teste ud, om vægtløftning er noget for dig.

Find de bedste vægtskiver

“De bedste vægtskiver” er bestemt ikke nogen objektiv term – tværtimod vil det være helt individuelt, hvad der er det bedste valg for dig og øvelserne, du planlægger at bruge produktet til.

Der findes mange forskellige designs, og hvis du gerne vil have et flot hjemme-fitness, kan det være værd at tage stilling til. For nogle er det vigtigt at finde billige vægtskiver, mens andre gerne vil give lidt mere for en god bumper.

Nogle vil gerne have råd til flere vægtskiver, mens andre prioriterer at købe en enkelt eller et par stykker i høj kvalitet. Det gode køb er som regel en kombination af flere ting: Pris, kvalitet, holdbarhed, design og funktion går op i en højere enhed for dig.

Bumper plate VS klassisk skive

Bumper plates er generelt i højere kvalitet end klassiske vægtskiver, og de er også mere modstandsdygtige overfor “bounce”. “Bounce” vil sige, at du taber skiven på gulvet under styrketræningen. Om en vægtskive kan modstå bounce siger meget om kvaliteten og holdbarheden.

Derfor laver man “droptest” på vægtskiver for at se, hvor gode de er. Testene afprøver, hvor mange gange skiven kan tabes på gulvet, før den går i stykker. Resultatet kan ses i skivens “droptal”, som du med fordel kan kigge på for at blive klogere på kvaliteten.

Et gennemsnitligt produkt har et droptal på 15.000, så du ved altså, at det er høj kvalitet, når tallet er højere. Hvis du gerne have den højeste kvalitet, skal du vælge bumper plates med et højt droptal.

Har mærket en betydning?

Mærket kan godt have en betydning for vægtskivens pris og kvalitet. Der er flere måder, hvorpå du kan blive klogere på de forskellige brands og deres produkter. Nedenfor har vi samlet en liste over populære mærker indenfor vægtskiver. De er alle udvalgt på baggrund af ét eller flere af følgende 5 kriterier:

  1. Kunderne anmelder mærket positivt online.
  2. Der er omtale af mærket i forskellige medier.
  3. Der er mange Google-søgninger på brandet.
  4. Brandets vægtskiver scorer højt i professionelle tests.
  5. Forhandlere fremhæver mærket og vægtskiverne.

Populære mærker indenfor vægtskiver



Opbevaring af vægtskiver

Det er en god idé at tænke over opbevaringen af dine almindelige vægtskiver eller bumper plates. Med den rette opbevaring kan skiverne nemlig holde længere. Samtidig kan et godt opbevaringssystem også gøre det nemmere at montere skiverne på dit udstyr. Det er også en pladsbesparende måde at opbevare udstyret på.

Du kan fx købe et stativ til plates, så du har en optimal holder til vægtskiver og stang. Hvis du gerne vil have, at vægtstang og vægtskiver holder længst muligt, er det fornuftigt at investere i et stativ. Det skåner nemlig redskaberne for unødig slitage.

FAQ – Almindelige spørgsmål om vægtskiver

Skal jeg bruge lette eller tungere vægtskiver?

Vægten på dine skiver afhænger af dit niveau, samt typen af træning du vil dyrke. Er du nybegynder, bør du lægge ud med lette vægte på 1, 2 eller 3 kg. Med tiden kan du så øge vægten og bevæge dig op imod de 10 kg, men det er vigtigt at starte småt ud, så du ikke bliver overbelastet.

Mere erfarne styrketrænere kan investere i tungere vægtskiver, på eksempelvis 10 kg, 20 kg eller 30 kg. Vil du gerne opbygge muskelmasse, kan du bruge vægtskiver i en tungere vægtklasse, hvor du så tager færre løft med håndvægten eller vægtstangen. Er det en mindre intens styrketræning, du er ude efter, kan du lave klassiske øvelser med en lettere skive.

Kan jeg bruge skiverne til både håndvægten og vægtstangen?

Du kan benytte skiverne for sig selv, montere dem på en stang eller en håndvægt. Derfor er skiverne meget alsidige, og de giver mulighed for at lave en lang række forskellige øvelser, der styrker dine muskelgrupper. Det er også en pladsbesparende løsning, fordi du kan benytte skiverne til både stang og håndvægt, såfremt huldiameteren passer.

Hvad er justerbare vægte?

Justerbare vægte er træningsudstyr, hvor du har en vægtstang eller en håndvægt, nogle låse samt forskellige vægtskiver. Du kan så skifte de forskellige vægtskiver ud, alt afhængigt af om du vil træne med 5, 10, 20 kg eller noget helt fjerde.

Du får således flere forskellige vægtklasser, som du kan benytte på den samme vægt. Det bliver altså en slags alle-produkter-i-én, og du kan eksempelvis have hele 17 vægttrin i bare en enkelt vægt.

Hvad er fordelene ved et greb på min vægt?

Fordelene ved at have håndtag på dit produkt er, at du får et bedre greb. Det gør det nemmere at bruge skiven uden andet udstyr, og det gør det også lettere at montere den på udstyret. Et greb i gummi kan være en fordel, fordi det er mere skridsikkert end metal. Et godt greb er i det hele tiden vigtigt for din sikkerhed.