Viser alle 38 resultater

SE FLERE PRODUKTER

Volume spray – Volumen til alle hårtyper

Volume spray

En volume spray er lykken for dig, der drømmer om ekstra volumen og et fyldigt look. Alle hårtyper kan have glæde af en spray, der giver håret tekstur og fylde. Har du fint eller tyndt hår, vil en volume spray dog være et ekstra stort hit.

Det kan nemlig være svært at give fint hår maksimal volumen – men med en spray til formålet bliver det heldigvis nemmere. Skulle det være et ekstra løft og en god gang volumen? Ja, så er en hårspray altså dét, du har brug for!



Hvilken volume spray skal jeg vælge?

Bare rolig, vi er her for at hjælpe dig! I denne guide kan du blive meget klogere på volume spray, og hvordan du vælger den rigtige. Vi synes nemlig alle fortjener et lækkert produkt, der giver håret fylde og glans.

I guiden kommer vi ind på

Hvad er volume spray?

Volume spray giver håret fylde og – hvis den er god – et langvarigt hold. Sprayen er som sendt fra himlen for dig, som har en finere hårtype. Men alle hårtyper kan have glæde af volume spray til styling.

Har du ikke så megen naturlig fylde i håret, kan et volumengivende produkt hjælpe dig. Med sprayen kan du style håret, så det bliver fyldigt, får et løft, stærkt hold og ekstra struktur.

Mange volume sprays får også håret til at fremstå sundere og stærkere, og giver mere glans. What’s not to like?

Der er altså mange gode grunde til at give fylde til din frisure med en super spray.

Sådan bruger du volume spray

Det kan variere lidt fra spray til spray, hvordan du helst skal bruge produktet. Nogle produkter egner sig bedst til tørt hår, andre til vådt hår – og andre igen kan du bruge til begge dele.

Det er et leave-in-produkt, hvilket betyder, at du ikke skal vaske produktet ud af håret igen. Det sker helt af sig selv, næste gang du går i bad og vasker hår.

Spray og føntør

Skal sprayen i vådt hår, kan du med fordel bruge den, efter du har været i bad. Her kan du give håret en gang volumen inden føntørring.

Du kan selvfølgelig også lade håret lufttørre, men ofte vil det give en rigtig flot finish at style det med føntørrer. Føntørreren skaber nemlig ekstra fylde, så du ender ud med maksimal volumen.

Du påfører som regel din volume spray med hovedet nedad. Ofte vil produktet skulle sprayes ind ved hårrødderne. Rødderne løftes og får hele håret til at syne større.

Visse produkter skal masseres ind i rødderne med cirkulære bevægelser. Det løfter håret, så du får et livligt og fyldigt look. Ja tak!



Vælg den rigtige hair volume spray

Det kan være lidt af en kunst at vælge den helt rigtige volume spray til dig og dit hår. Der er nemlig flere forskellige ting at tage i betragtning. Nogle af de ting, du med fordel kan skænke et par tanker, er:

Volume spray til alle hårtyper

Sprayen skal passe til din hårtype, men også hvordan du ønsker at bruge sprayen, og hvilket styling-resultat du gerne vil opnå.

Før du går på indkøb, er det derfor en god idé at afdække dine behov. Har du eksempelvis slidt hår, som du gerne vil have til at fremstå sundere? Eller har du tørt hår, som trænger til ekstra fugt og glans? Der findes masser af produkter, som imødekommer netop disse behov.

Det samme gælder, hvis du døjer med krus og frizz. Det er et meget almindeligt problem, hvis du har krøller. En volume spray til krøller med ekstra fugt og anti-frizz-funktion vil være ideel.

Og sidst, men ikke mindst, kan du selvfølgelig finde sprays, som fokuserer på at få fint hår til at se stort og voluminøst ud.

Til fugtigt hår, vådt eller tørt hår?

Du skal tænke over, om du vil have en dry volume spray eller en spray til håndklædetørt hår. Går du i bad om morgenen, vil du helt naturligt have vådt eller fugtigt hår, når du skal bruge sprayen.

Hvis du ikke er til morgenbade, er det måske bedre med en spray, der giver volumen til tørt hår. Tænk over hvordan du ønsker at bruge produktet, og hvordan det passer ind i din hverdag.

Volume spray med varmebeskyttelse

Tag et grundigt kig på ingredienslisten på din volume spray. Hvis du bruger den sammen med føntørrer, er det en fordel, hvis den indeholder varmebeskyttelse.

Ellers skal du i hvert fald bruge et andet varmebeskyttende produkt. Føntør, glat eller krøl aldrig håret uden varmebeskyttelse. Det er simpelthen et no go at bruge føntørrer, glatte- eller krøllejern uden at beskytte håret mod den skadelige varme.

Visse sprays indeholder også beskyttelse mod UV-stråling fra solen. Det er super praktisk, hvis du gerne vil passe godt på håret, dets fugt, glans og farve.

Du finder også sprays på markedet, som er fremstillet til farvet hår. De vil hjælpe dit hår med at bevare og passe på hårfarven. Ofte vil de også fremhæve farven, så håret bliver endnu flottere.



Plejende ingredienser til håret

Du kan sagtens give håret en kærlig behandling, samtidig med at produktet giver tekstur og volumen. Din hair volume spray styrker håret, hvis den indeholder de rette plejende og nærende ingredienser.

Det kan fx være aloe vera, lækker marrokansk arganolie eller noget helt tredje. Både aloe vera og arganolie tilfører fugt til håret. Det har en rigtig god og plejende effekt i det danske klima, hvor mange af os døjer med udtørring af håret. Et skud aloe vera eller labre olier kan være en hjælp.

Du kan også finde sprays, som indeholder opbyggende vitaminer eller keratin. Det er perfekt, hvis du gerne vil styrke håret og gøre det mere kraftigt.

Skånsom og naturlig volume spray

Der er mange, der ønsker at passe på håret, hovedbunden og miljøet. Hvis du også har det sådan, kan det være, at du foretrækker en naturlig volume spray.

Her kan du med fordel kigge efter produkter med et højt indhold af naturlige og/eller økologiske ingredienser. Du finder også veganske volume sprays på markedet.

Hvis du har sart hud i hovedbunden, er det en god idé at vælge et produkt, som er dermatologisk testet. Vælg en spray som hverken indeholder parfume eller parabener. Med en mild, dermatologisk testet spray får du de bedste resultater.

Du kan selvfølgelig også vælge et produkt, der både giver volumen og en dejlig duft. Nogle sprays lugter friskt og naturligt af grønne blade, mens andre har en mere sødlig og frugtig duft. Det handler bare om at finde dét, der passer til dig.

Populære volume sprays og mærker

Når du skal vælge den bedste volume spray, skal du først og fremmest tage dine egne behov i betragtning. Den skal passe til håret, huden i hovedbunden og hårbunden, det ønskede styling-resultat med mere.

Når du har afdækket dine egne behov, kan det være hjælpsomt at tage andres mening i betragtning. Hvilke produkter har andre kunder været gladest for? Hvad mener frisører og fagpersoner giver den bedste volumen?

Nedenfor har vi samlet en liste over populære sprays, som giver fylde, løft og laber tekstur. Vi håber at det kan hjælpe dig med at finde drømme-produktet, der giver den helt rette finish til håret.

De specifikke volume sprays og mærker på listen er udvalgt efter bestemte kriterier. De opfylder således alle sammen minimum 1 af 5 krav:

  1. Kunderne giver super anmeldelser af produktet eller mærket.
  2. Frisører og fagpersoner giver en høj score i tests – eventuelt som “bedst i test”.
  3. Forhandlerne fremhæver produktet på deres hjemmeside.
  4. Der er mange, der fremsøger produktet eller mærket på Google.
  5. Volume sprayen eller mærket omtales i forskellige medier.


 Disse sprays hitter på markedet

Hold også øje med disse brands



FAQ – Ofte stillede spørgsmål om volume spray

Hvad er fordelene ved en volume spray?

Der er mange! Produktet giver selvfølgelig volumen, men det giver også et flot løft og fleksibelt hold. Med den rette spray holder din frisure hele dagen. For dig, der ønsker målrettet løft af håret, er en volume spray altså ideel.

Hvordan bruger jeg volume spray i fint hår?

Pas på med ikke at komme for meget i, så håret bliver tungt. Det gælder også for andre styling-produkter. Du skal selvfølgelig give håret både shampoo og balsam, når du er i bad. Men hold lidt igen med styling-produkter, der tynger håret. Less is more, når det kommer til finere hårtyper.

Findes der volume spray til mænd?

Volume spray kan såmænd bruges af alle køn. Du skal bare sørge for at vælge én, der passer til dit hår. Du kan også tænke lidt over duften. Måske vil du gerne have et parfumefrit produkt. Du kan også vælge en spray med grønne blade eller citrus, hvilket får håret til at dufte friskt og lækkert.

Hvor køber jeg volume spray?

Der er ikke det hår-produkt, du ikke kan finde online – det gælder lige fra tørshampoo til krøllecreme og volume powder spray. Online finder du uden tvivl det største udvalg.

Hvis du foretrækker at handle i en fysisk butik, kan du finde volume spray i Matas. Her kan du også få rådgivning til det bedste produkt for dig – hvilket får håret til at blive flottest.

Leder du efter et billigt produkt, kan du så om du kan finde et godt tilbud i Normal – de har nemlig ofte hår-produkter til billige priser.

Giver saltvandsspray volumen?

Saltvandsspray giver håret masser af lækker volumen. Faktisk er det én af de mest populære typer af volume spray. Det skyldes især, at du også får det sexede strand look med rå og vindblæste bølger i håret.

Kan jeg bruge volume spray i tørt hår?

Det kan du sagtens, såfremt du finder én, der er lavet til det. Læs altid på produktet. Nogle sprays fungerer bedst håndklædetørt hår, mens andre kan kommes direkte i det tørre hår. Du skal altså bare finde et produkt, der passer til dine rutiner.