Yogamåtte guide 2023 – Sådan vælger du

Man kan efterhånden nærmest ikke besøge et dansk hjem uden at støde på en yogamåtte. Yogamåtten er nemlig blevet fast inventar i hjemmetræningen for rigtig mange. Og det er der skam god grund til.
For det første kan du naturligvis dyrke yoga på måtten, og dét kan være både meditativt, hot og hårdt.
For det andet er en yogamåtte også et rigtig godt stykke udstyr til mange andre træningsformer, fx styrketræning med vægte. Måtten er også super til pilates, udstrækning og meget mere.
Der er altså mange gode grunde til at kaste en sum penge efter en måtte til træning, og der er også mange forskellige yogamåtter at vælge mellem. Så hvordan vælger man lige den rigtige nye yogamåtte? Det hjælper vi dig med i denne store guide. Her kommer vi ind på:
- Fordele ved at have en yogamåtte til hjemmetræning.
- Hvad du skal tage højde for, når du skal finde en god yogamåtte.
- Hvordan du vælger den rette tykkelse på måtten.
- Hvad størrelsen på måtten betyder, når du dyrker yoga.
- Hvordan du vælger materiale på din fitness måtte.
- Hvordan du finder en økologisk yogamåtte.
- Hvorfor, og hvornår, skridsikkerhed kan være vigtigt.
- Hvordan designet på måtten kan have betydning for din træning.
- Hvor du kan købe yoga måtter og finde gode tilbud.
- Hvilke produkter og producenter, som er populære.
- FAQ – Almindelige spørgsmål om yoga måtter.
Fordele ved en yogamåtte derhjemme
Interessen for yoga er eksploderet i løbet af de senere år, og derfor har mange danskere i dag en yogamåtte. Nogle tager den med i yogastudiet, andre i fitnesscenteret og andre igen bruger den derhjemme. I disse dage er det næsten et must at eje en yoga- eller træningsmåtte.
Yogamåtten fylder ingenting
Der er rigtig mange fordele ved at eje en yoga måtte til hjemmetræning. For det første fylder måtten jo ingenting. Du kan rulle den sammen og stille den i hjørnet af værelset, hvor den tilfører et sporty udtryk.
Det er et billigt stykke træningsudstyr
Er du i tvivl om, det er en motionscykel eller en yogamåtte, du skal tilføje til hjemmetræningen, er der hvert fald ingen tvivl om, hvad der fylder mindst – og heller ikke hvad der er billigst. En yogamåtte er nemlig også et stykke meget billigt træningsudstyr, selvom prisen selvfølgelig følger kvaliteten langt henad vejen.
Mange træningsmuligheder med yogamåtter
Du kan lave mange øvelser med en måtte – ikke bare alverdens arter af yoga, men også pilates, udstrækning og styrketræning. Derfor giver en yogamåtte rigtig mange forskellige træningsmuligheder.
Online kan du nemt finde et træningsprogram eller en yogasession, der passer til netop dig. Her finder du både blid, meditativ og restorativ yoga, samt intense og styrkende sessioner. Yoga kan nemlig være meget afslappende såvel som enormt fysisk krævende. Det kan lidt af det hele!
Se også: Pilates bold
Du kan træne yoga ude som inde
Der er næppe nogen træningsform, der er så transportabel som yoga. Du kan med lethed rulle yogamåtten sammen og tage den med ud på altanen eller i parken. Stort set alle måtter er nemlig lavet til både indendørs og udendørs brug.
Så hvad end du bor i Århus eller København, kan du altså sagtens tage din yogamåtte med i byen, omkringliggende naturområder eller bare bruge den i haven. Der er intet i vejen for at bruge din yoga- eller træningsmåtte udendørs.
Hele familien kan bruge yogamåtter
I Danmark er yoga populært blandt mange forskellige aldersgrupper, og “børneyoga” er også ved at vinde indpas. Hvis du har børn, kan de sagtens bruge din yogamåtte. Modsat en træningsmaskine eller tunge håndvægte er der nemlig en utrolig lav skadesrisiko ved at bruge en yogamåtte.
Hvilken yogamåtte skal jeg vælge?
Der er ingen grund til at dyrke yoga med andet end den bedst mulige yogamåtte for dig. Derfor er det en god idé at tage højde for en række væsentlige faktorer. Nogle af de ting du med fordel kan overveje, er:
- Tykkelsen på yogamåtten.
- Måttens skridsikkerhed.
- Overfladen på yogamåtten.
- Kvaliteten og holdbarheden.
- Designet.
- Bæredygtighed og produktionsforhold.
- Hvilken type af træning/yoga måtten skal bruges til.
- Prisen.
Tykkelse på din yogamåtte
Tykkelsen på din yoga måtte har en stor betydning for din træning. Mens nogle foretrækker en tynd yoga måtte, foretrækker andre en tyk. Begge dele kan nemlig have fordele og ulemper, og du skal overveje, hvad der giver mening, når det kommer til din egen yogamåtte.
Generelt snakker man om 3 forskellige typer af yoga måtter, med dertil forskellige tykkelser:
- Tynde rejsemåtter er omkring 2 mm tykke.
- En helt normal yogamåtte vil ofte være på omkring 4 mm.
- En tyk yogamåtte kan være 6 mm eller mere.
Hvor tyk skal en yoga- eller træningsmåtte være? Det er et spørgsmål om dig og dine behov. Har du sårbare eller dårlige knæ, vil en tykkere måtte være et godt valg. Du kan få en ekstra tyk yogamåtte på 8 mm, eller du kan vælge en træningsmåtte på 1, 1,5, 2 eller 3 cm.
Stabilitet og balance
Når måtten kommer op på en vis tykkelse, vil den som regel blive markedsført som en træningsmåtte, og ikke en yogamåtte. Yogamåtter er i udgangspunktet tyndere, fordi det gavner balancen og stabiliteten.
Det vil eksempelvis være sværere at holde balancen på en træningsmåtte på 20 mm i forhold til en yogamåtte på 5 mm. Desuden vil en tynd yogamåtte være mere foldbar og nemmere at medbringe. Af samme grund er rejsemåtter særligt tynde. Du kan dog også finde rejsemåtter, der er en smule tykkere end gennemsnittet, eksempelvis den populære Manduka PROlite.
Størrelsen på din yoga måtte
Det kan være fornuftigt at gøre dig nogle tanker om din yogamåttes størrelse. Det er nemlig ikke sikkert, at de fleste yogamåtter har den længde og bredde, der passer bedst til dig. Høje mænd kan eksempelvis have glæde af en yogamåtte i XL-mål.
Du kan få en ekstra lang yogamåtte, hvis du vælger 200 x 100 cm-mål. Det kan også være, at du er interesseret i en ekstra bred yogamåtte, hvor du kan strække arme og ben ud til siden i “Shavasana”. En stor træningsmåtte kan være en meget komfortabel løsning. Til gengæld vil den optage mere plads, og den vil sandsynligvis også være tungere.
Valg af materialer til din yogamåtte
Yoga måtter kan være fremstillet af en del forskellige materialer, og det er værd at tage højde for. Du er ofte i tæt kontakt med måtten, så det er vigtigt, at den både er behagelig, vellugtende og sund for huden.
Måske vil du også gerne sikre dig, at måtten er allergivenlig, økologisk og fri for skadelige stoffer. I det følgende gennemgår vi de 6 mest almindelige materialer, som yogamåtter er fremstillet af, nemlig:
- Naturgummi
- Naturlatex
- Kork
- Uld
- TPE
- PVC
Læs med og få et indblik i fordele og ulemper ved de forskellige materialer, så du bliver bedre i stand til at vælge den rette måtte for dig.
1. Yogamåtter i naturgummi
En yogamåtte i naturgummi er et godt valg for dig, der vil have en bæredygtig – og ofte også økologisk – måtte. Vil du gerne have, at måtten er så miljøvenlig som muligt, kan du sikre dig, at naturgummiet er udvundet fra en ikke-truet regnskov. En yogamåtte, som er lavet af naturgummi, er ikke den billigste type, men til gengæld er kvaliteten høj.
Yogamåtter i naturgummi er som regel helt fri for skadelige stoffer, så du trygt kan lægge panden mod måtten i “child’s pose”. Materialet kan have en lidt særlig lugt i starten, så det kan være værd at være opmærksom på. Som regel forsvinder lugten dog med tiden. Du skal også bemærke, at du ikke må sætte måtten i direkte sollys – det kan materialet nemlig ikke tåle.
2. Yogamåtter i naturlatex
Naturlatex er udvundet fra det samme træ som naturgummi, og er derfor også et bæredygtigt materiale. Det er nemt at finde en økologisk og sund måtte i naturlatex – så længe du ikke er allergisk overfor latex. I så fald vil det ikke være nogen god måtte for dig. Det er også godt at være opmærksom på, at der også findes yogamåtter af syntetisk latex på markedet.
3. Yogamåtter i kork
Der er flere fine fordele ved at vælge en yogamåtte i kork. Kork er for det første et antibakterielt materiale, så hvis du har sart hud, kan det være et godt valg. Det kan også være et godt alternativ til naturgummi, fordi det ikke lugter af noget. Det vil ofte også være billigere, og så ser det flot ud.
4. Yogamåtter i uld
Du kan få yogamåtter i både uld og bomuld, og det kan indbyde til varme og afslapning. Hvis du gerne vil dyrke blid og restorativ yoga, kan det være et skønt valg – fx til Yin Yoga, Hatha Yoga eller meditation. En økologisk yogamåtte i bomuld kan være luksuriøs at ligge på.
Det er dog ikke den bedste type måtte til mere aktive træningsformer. Dyrker du en yogaform, hvor du hurtigt skal skifte mellem stillingerne, bør du vælge et andet materiale. Det samme gælder for træning, hvor du bliver svedig.
5. Yogamåtter i TPE
TPE står for “Thermo Plastic Elastomer”, og det er et materiale, som består af syntetisk gummi. Det er fremstillet af petro-kemikalier, som ikke er bæredygtigt, men dog delvist genanvendeligt.
TPE har den fordel, at det giver et godt greb, så hænder og fødder står godt fast, når du eksempelvis laver “downward facing dog”. Ligesom med naturgummi skal du til gengæld være opmærksom på, at måtten ikke må stå i solen.
6. Yogamåtter i PVC
Hvis du leder efter en billig yogamåtte, kan du med fordel kigge efter plastmaterialet PVC. Det er dog ikke det mest bæredygtige valg, da det indeholder Vinyl Chlorid og ikke kan nedbrydes. Til gengæld kan PVC give en stor skridsikkerhed, fremprovokerer sjældent allergi, og farven blegner ikke i solen.
Du skal dog være opmærksom på, hvilken PVC-yogamåtte du investerer i. Nogle indeholder nemlig blødgørende stoffer, tungmetaller og lignende, der kan være skadeligt for både dig og miljøet. Andre er Øko-Tex-testede og bedre for både dig og dit miljø.
Vil du gerne have en økologisk yogamåtte?
For mange, der dyrker yoga, er det et must, at yogamåtten er økologisk. Yoga er som bekendt ikke bare en træningsform, men kan også være en hel livsstil og filosofi. For nogle indebærer det, at man passer på den omkringliggende natur. I så fald giver det mening at gå efter en bæredygtig øko-yogamåtte.
Du kan heldigvis sagtens finde en yogamåtte uden kemi, som er unødvendig eller skadelig. Blandt andet kan du tænke over valget af materialer. Naturgummi, naturlatex, kork eller uld vil være gode bud, hvorimod du ikke finder nær så mange yogamåtter i TPE eller PVC, som er økologiske.
Det kan også være en rigtig god idé at gå frem efter certifikater, som markerer, at der er tale om en miljøvenlig yogamåtte. Her er der særligt 3, du kan holde øje med, nemlig:
- OEKO-TEX-certifikatet
- GOTS-certifikatet
- Svanemærket
Vælg en skridsikker yogamåtte
Skridsikkerhed er vigtigt, så måtten ligger fast og godt på gulvet. Med en skridsikker måtte undgår du irriterende folder, når du laver “Warrior II” eller hundestrækket. Det kan føles meget ubehageligt, hvis måtten glider under én, mens man strækker ud.
Derfor er det vigtigt med en skridsikker måtte – især hvis du laver Hot Yoga eller lignende træningsformer, hvor du bliver svedig. Her bliver måtten glat, hvis den ikke er skridsikker. Det er mindre vigtigt, hvis du primært skal bruge måtten til afspænding, afslapning og langsomme bevægelser.
Både måttens overflade og underside kan være mere eller mindre skridsikker, alt afhængigt af materialet. En andel af naturgummi kan eksempelvis være en fordel. PVC er også et meget skridsikkert materiale – til gengæld kan det have andre ulemper.
Derfor betyder designet noget
Når du kigger efter en ny yogamåtte, kan du lige så godt vælge én med et design, der taler til dig. Lækre yogamåtter kan nemlig være med til at motivere dig til at komme i gang med træningen. Alt afhængigt af hvem du er, kan du vælge en klassisk, sort træningsmåtte eller en mere trendy yogamåtte.
Hold balancen med et symmetrisk design
Faktisk kan designet være hjælpsomt for din træningssession. Eksempelvis kan du få en yogamåtte med et mønster, som er symmetrisk. Der kan være linjer, der hjælper dig med, hvor dine hænder og fødder skal placeres.
På den måde får du selv mere symmetri i de forskellige poses, hvor det har en betydning. Du kan holde styr på fødderne i “Warrior 2”, selvom der er stor afstand mellem dem, og din “Downward facing dog” bliver afbalanceret.
Du kan kigge på en yogamåtte fra Moonchild, hvis du gerne vil have hjælpsomme linjer på din måtte. De har fremstillet nogle ret populære yogamåtter med månens faser og en lige linje på midten, der hjælper dig med at blive centreret. Du kan få måtterne i grøn, blå og andre farver.
Casall Position er et andet eksempel på en yogamåtte, hvis design hjælper dig med at holde balancen. Du kan eksempelvis få en fin én af slagsen i lyserød, som er en ret efterspurgt farve. Det samme gælder i øvrigt for lilla yogamåtter.
Se også: Yogaudstyr
Du kan få en designer-yogamåtte
Hvis du gerne vil have en designer-yogamåtte, kan du overveje den populære Stella McCartney-yogamåtte i en kraftfuld orange. Den er designet i samarbejde med Adidas, så du kan være sikker på, at der både er taget højde for fysik og æstetik.
Du kan også overveje en mere sjælden rund yogamåtte, hvis dét skulle have din interesse. Der er med andre ord alle slags designs derude, og du kan lige så godt finde yogamåtter, som passer til dig og din personlige smag.
Køb yogamåtte
Yoga måtter kan købes vidt forskellige steder lige fra sportsbutikker til online shops, supermarkeder og varehuse. Priserne er ligeledes vidt forskellige. Det kan være en god idé at danne dig et overblik over priser og tilbud på yogamåtter på Pricerunner.
Billige yogamåtter
Går du efter en helt billig træningsmåtte, kan du holde øje i Netto, Føtex, Kvickly, Lidl, Søstrene Grene og Tiger. Til tider kan du også finde en yogamåtte i Matas. Husk at pris og kvalitet selvfølgelig ofte hænger sammen – Så mærk efter og vurdér kvaliteten.
Kvalitets-yogamåtte på tilbud
Vil du gerne have en kvalitets-yogamåtte til en god pris, kan du holde øje med gode tilbud. På den måde kan du være heldig at komme hjem med en super måtte til en super pris fra Sport 24, Sportmaster eller en online fitness-shop.
Udsalg i de store varehuse
I de rette sæsoner kan du benytte dig af udsalg i de store varehuse. Her kan du få ekstra gode priser på trænings- og yogamåtter. Det kan eksempelvis være i Jysk, Harald Nyborg, Jem og Fix, Bilka, Biltema, Silvan eller IKEA.
Sådan finder du den bedste yogamåtte
Der er ikke nogen yogamåtte, som objektivt er den bedste. Derfor handler det om, hvad der er det bedste valg for dig. Du kan således med fordel overveje, hvad der er vigtigst for dig i forbindelse med et køb.
Er det fx bæredygtige materialer? Allergivenlighed? En tyk måtte, som skåner knæene? Eller måske prisen? Jo flere af dine kriterier måtten opfylder, jo bedre er valget! Du kan også tage et kig på populære måtter og brands for at blive klogere på, hvad andre mener er den bedste yogamåtte.
Populære yogamåtter og brands
I det følgende præsenterer vi dig for en række populære måtter og brands, så du kan se, hvad andre kunder og forhandlere fremhæver. Du kan med fordel bruge andre kunders positive tilkendegivelser om en yogamåtte som en anbefaling. Det kan være hjælpsomt, når du skal finde hoved og hale i, hvad der er in på markedet.
De mærker og produkter, vi nævner, opfylder ét eller flere af følgende 5 kriterier: 1) Der er meget omtale af emnet i medierne. 2) Forhandlere fremhæver produktet eller mærket. 3) Emnet scorer højt eller “bedst i test” i professionelle tests / anmeldelser. 4) Kunderne anmelder produkt/mærke positivt. 5) Der er mange Google-søgninger på emnet.
Måtter fra store sports- og fitnessbrands
Yoga måtter er utrolig efterspurgte, og derfor er der også mange, der producerer dem. Du finder blandt andet yoga måtter af de helt store producenter af sportsudstyr, som Nike, Adidas og Reebok. Nordic Strength, Inshape, Endurance og Casall er ligeledes store navne, som er kendt for at producere fitnessudstyr i høj kvalitet.
Andre populære yoga måtter og brands
- Active Fit, Yoga Mad, PGM og cPro9.
- Casall (fx Comfort 7mm)
- Endurance (fx Yoga NBR træningsmåtte)
- Homedics Yoga Stretch (elektronisk måtte til udstrækning)
- JadeYoga (fx Jade Harmony)
- Liforme, TACX, Gaiam, Airex og Moshi Moshi Mind.
- Manduka (fx Manduka PRO)
- Soft Balance, Pamels, Nordal, Studio og Energetics.
FAQ – Almindelige spørgsmål om yoga måtter
Er der forskel på en yogamåtte og træningsmåtte?
De to termer bruges ofte om det samme, men der kan dog godt være væsentlige forskellige. Den største og vigtigste forskel vil som regel være tykkelsen. Ofte vil en træningsmåtte være tykkere end en yogamåtte.
En yogamåtte skal helst ikke være for tyk, da det udfordrer balancen og stabiliteten. Det er dog muligt at finde både yoga- og træningsmåtter i forskellige tykkelser efter behov, og udtrykkene bruges ofte i flæng.
Hvor tyk skal min yogamåtte være?
Tykkelsen på din yogamåtte afhænger af formålet samt dig og dine behov. Har du fx sensitive knæ, kan en tykkere måtte være en god idé. Skal du ud at rejse, giver det bedst mening med en tynd måtte, der ikke fylder så meget. Du finder yogamåtter på alt fra et par millimeter til omkring en centimeter i tykkelsen, og de forskellige tykkelser har fordele og ulemper.
Skal jeg bruge tilbehør til min yogamåtte?
Du behøver ikke meget for at dyrke yoga – du kan sågar gøre det i skovbunden, hvis du vil! Det kan dog være en stor fordel at have en yogamåtte. Derudover kan det være rart at have et håndklæde, du kan lægge ovenpå måtten, hvis det bliver meget hårdt og svedigt. Det er især en fordel, hvis det er en måtte, som ikke absorberer fugt særlig effektivt.
Hvordan transporterer jeg min yoga måtte?
En yogamåtte hverken fylder eller vejer det store, så du kan som regel bare have den under armen. Det afhænger selvfølgelig en smule af målene og tykkelsen. Det kan være en fordel, hvis yogamåtten har en bærestrop eller en rem, du kan tage over skulderen. Du kan også benytte en form for holder, eksempelvis en yogamåtte-taske, som er fremstillet til formålet.
Rengøring af yogamåtte – hvordan gør jeg?
Når du har kig på en ny yogamåtte, er det en god idé at undersøge, hvordan den skal rengøres. Det vil nemlig afhænge af den enkelte måtte, og hvilke materialer den er lavet af. Nogle skal rengøres skånsomt, fx med lidt sæbe og en fugtig klud, mens du kan tage andre med i bad eller komme dem i vaskemaskinen.