Guide til forårsrengøring i hjemmet

Disclaimer (1)
guide til foraarsrengoering i hjemmet

Hvis du synes, at dit hus eller din lejlighed føles en smule indelukket og støvet efter en lang og kold vinter, så kan du hurtigt få frisket op igen med en grundig forårsrengøring. De fleste tror, at sådan en rengøring skal tage en hel weekend, men du kan faktisk nemt få ordnet en masse i løbet af ugen, så du ikke behøver at bruge mere end et par timer, når vi rammer weekenden. Skeptisk? Følg de nedenstående råd, så er du allerede godt på vej.

Hvad skal skiftes ud eller investeres i? 

For at gøre selve rengøringen mere overskuelig, skal du først tage bestik af dine omgivelser. Måske har du brug for mere plads til opbevaring? Så kan du skabe ny opbevaringsplads i højden med en vægreol eller to, hvor du fint kan stille bøger, køkkenting og andet, der frigiver plads på bordet og overflader. 

Det kan også være, at du har møbler, der er i stykker, og som ikke længere kan bruges. De skal direkte på genbrugsstationen, så du får frigjort plads og ikke skal kæmpe med at rengøre et møbel, der alligevel er på vej videre. Måske vil du hellere investere i mere komfort og kvalitet? Så vil en ny, lækker lænestol være et friskt pust til hjemmet og samtidig sikre, at du kun omgiver dig med ting, du rent faktisk får brugt og holder af. 

Når alle de store ting er klaret, så kan du rydde ud i de mindre ting og sager. Gennemgå dit hjem rum for rum. Oftest kan du starte med én skuffe og så se, hvor langt du når rundt på en times tid. Sørg for at have en pose liggende ved hoveddøren, som du løbende kan fylde op. Hvis det skal sælges, så tag billeder og sæt det til salg med det samme. 

Start småt ud 

Når du har skabt mere plads, og der er ryddet pænt op, så er det nemt at gå i gang med rengøring. Start med at støvsuge grundigt. Det kan fint klares på en aften, eller du kan gå fra rum til rum og ordne. Derefter er det i gang med at tørre støv af – sæt gerne længere tid af til det, så du virkelig kan komme til bunds. Måske falder du også over nogle større rengøringsopgaver, og det er her, at din to-do-liste kommer ind i billedet. 

Lav flere lister 

For at rengøringen ikke vokser over hovedet på dig, så lav gerne flere lister over, hvilke ting der skal gøres rent. Inddel listerne efter, hvor lang tid eller hvor meget energi de kræver. Måske skal afkalkning af badeværelset vente til weekenden, mens elkedlen og rengøring af toilettet sagtens kan klares på en hverdagsaften. Det er også her, du skal sætte ting som rengøring af ovn, køleskab og andre ’større’ ting på, for så kan du langsomt arbejde dig i bund. Husk også vasketøj og skift af sengetøj som prikken over i’et. Når du er godt forberedt med listen, går der hurtigt sport i at få krydset tingene af. Du bliver måske endda overrasket, når du når frem til weekenden og indser, at de resterende opgaver ikke tager særlig lang tid.