Hårfjerner – Slip af med uønsket hårvækst med en hårfjerner

De fleste voksne mennesker har hår på kroppen. Nogle flere end andre og mange ser hårvæksten som noget, der skal væk. Især som kvinde er man ofte interesseret i at fjerne hår på eksempelvis benene, armhulerne eller i ansigtet. Uanset hvor på kroppen, du har hår, er det muligt at komme af med det.
Få at få fjernet hår kan man gå til en skønhedsklinik, som tilbyder forskellige former for behandlinger. Det kan dog være en både dyr og tidskrævende omgang. Heldigvis findes der flere forskellige måder, du selv kan gøre det derhjemme, når du har tid.
Her i artiklen ser vi nærmere på hårfjerningsmetoder, så læs med og få gode råd til at komme af med uønsket hår. I artiklen vil vi fokusere på elektriske hårfjernere som barbermaskiner, epilatorer og apparater med laser til permanent hårfjerning men kommer også kort ind på andre metoder.
Metoder til hårfjerning
Manuel hårfjerning
Som de fleste kvinder vil vide, findes der mange forskellige måder at fjerne hår på. Den klassiske er barberskraberen, som de fleste nok har stiftet bekendtskab med. Den er der rigtigt mange, der bruger, enten alene eller som supplement til et andet produkt. De fleste vil nok sige, at der med skraberen er tale om effektiv hårfjerning.
Mange har også prøvet den klassiske hårfjerningscreme fra Veet. Veet har traditionelt primært markedsført sig mod kvinder men har i dag også en hårfjerningscreme til mænd. I stedet for creme kan man vælge en hårfjerningsspray, som kan være lidt nemmere at have med at gøre.
Inden for de manuelle former for hårfjerning findes også hårfjerning med voks. Her fjerner man uønskede hår med varm voks, og ligesom skraberen er dette også en klassisk måde at komme hårvæksten til livs på. Her kan man på klinik få en fuld kropsbehandling eller man kan vokse udvalgte områder derhjemme. Her trækkes hårene ud, og det kan være en smertefuld omgang. Det er dog en effektiv måde at fjerne uønskede hår, og her har man glat og blød hud i længere tid end ved barbering. Man skal dog ikke fjerne uønskede hår med voks på irriteret hud.
Til enkelte hår kan det være en mulighed at bruge en hårfjerner i form af en fjeder. Den fungerer i store træk som en pincet, hvor hårene trækkes ud manuelt.
Maskinel hårfjerning
Man kan også fjerne hår med elektriske apparater, og dem vil vi se nærmere på i de følgende afsnit. Vi kommer både ind på epilering, barbering og hårfjerning med laser.
Elektriske barbermaskiner
Sådan virker de
Denne type hårfjerner virker ved, at hårene skæres over med bittesmå knive. I princippet er det det samme, som hvis man bruger en skraber, men her foregår det med en elektrisk maskine, man fører hen over huden. Her er tale om en metode, der er mere skånsom mod huden end traditionel vådbarbering, hvor man kan opleve røde knopper efter barberingen.
Der finde flere typer elektriske barbermaskiner – Fra de større modeller til ben eller skæg og til de helt små til hårfjerning i ansigtet. Mange kvinder har dun i ansigtet, og her kan man benytte en hårfjerner specifikt til ansigt. Den er nemlig designet til mindre områder, hvor det kan være svært med en stor model.
Mærker
Der findes en del elektriske barbermaskiner på markedet. Blandt dem, der synes mest populære i forhold til søgninger på nettet kan følgende nævnes:
bSmooth
Denne model er ideel til hårfjerning i ansigtet og i ørerne. Den er ikke større end en læbestift og kan således nemt være i tasken eller endda i lommen. Den kører på batteri, som let kan udskiftes.
Flawless
Næsten identisk med bSmooth findes Flawless hårfjerneren, som forhandles af blandt andre Matas. Kigger man på anmeldelserne på Matas hjemmeside, vil man se, at rigtigt mange brugere er meget begejstrede for denne lille og handy hårfjerner, som tilmed har lys på, så du kan se, hvad du laver.
Men hvordan virker Flawless hårfjerneren? En Flawless hårfjerner er ganske simpel at bruge, for du tænder den blot og fører den hen over det område, du vil barbere: Uanset om det er på hagen, overlæben, dine øjenbryn eller et andet sted. Med de roterende skærehoveder skærer maskinen hurtigt, effektivt og ikke mindst smertefrit hårene over og efterlader huden blød og glat. Flawless hårfjerner findes også som en deluxe-model som inkluderer to udskiftelige skærehoveder.
Braun
I stedet for en Flawless hårfjerner kan du vælge Brauns minihårfjerner FS1000, som i store træk fungerer på samme måde som både bSmooth og Flawless. Også denne er lille og kompakt, så du let kan have den med i makeup-pungen. Den fylder heller ikke meget på badeværelseshylden, hvor man ofte har rigeligt med andre sager.
Det roterende skærehoved giver dig en sikker og effektiv hårfjerning, og netop det er vigtigt for mange, når det gælder ansigtet.
Comfy Shave
Til større områder som eksempelvis ben eller armhuler kan du vælge hårfjerneren fra Comfy Shave. Også her er der tale om en smertefri hårfjerner, for ligesom med de ovennævnte modeller fungerer Comfy Shave ved at skære hårene over lige over hudoverfladen. Din hud vil føles blød og glat umiddelbart efter, men denne form for hårfjerning er det nødvendigt at gentage ofte.
Herudover findes der en lang række andre ladyshavere fra de førende mærker inden for personlig pleje, herunder Braun og Phillips.
Hårfjernere med laser
Sådan virker de
En hårfjerner med laser kaldes også en IPL hårfjerner eller en lysbaseret hårfjerner og virker ved, at hårvæksten sættes i dvale. Med en laserhårfjerningsmaskine kan du altså fjerne uønsket hårvækst uden hverken at hive hårene ud eller barbere dem væk. Når man bruger en hårfjerner med laser, går der uger eller måneder, før nye hår kommer i vækst.
Hårfjerning med laser var tidligere udelukkende noget, der foregik på klinik, men i dag kan man købe maskiner til hjemmebrug. Både på klinik og hjemme skal behandlingen gentages mange gange. Derhjemme har man den fordel, at man kan gøre det, når det lige passer ind i programmet. Herudover er prisen en helt anden end på klinik.
IPL hårfjerneren til hjemmebrug er ikke lige så effektiv som de apparater, der anvendes på klinikker. På klinik er der tale om en langt kraftigere maskine, som destruerer hårsækkene, så hårvæksten simpelt hen stopper. En laserhårfjerner til hjemmebrug er dog stadig meget effektiv og kan være et godt alternativ til andre måder at fjerne uønsket hårvækst.
Det er nødvendigt at gentage behandlingen mange gange, men allerede efter få ganges brug vil man opleve synlige resultater. Det kan tage lang tid at behandle større områder, og for benene kan det tage op mod en time hver gang.
Sådan gør du
Når man bruger en IPL-hårfjerner er det vigtigt at barbere først og dernæst bruge hårfjerneren. Det kan lyde som dobbeltarbejde, men det er nødvendigt for at laserlyset kan komme ned i hårsækkene og behandle hårene.
Når du er klar, tænder du for maskinen og fører den langsomt hen over det område, du gerne vil behandle. Efter behandlingen kan huden blive rød, og du kan opleve en varm fornemmelse. Det er helt almindeligt og forsvinder efter kort tid.
Også til intimzonen
Hvis du er på udkig efter en intim-hårfjerner, kan du overveje en maskine med IPL. Særligt i dette område kan huden være sart, og her er ikke alle fristet af voksbehandling eller epilering, som begge kan gøre ret ondt.
Nogle modeller – eksempelvis fra Philips – har filtre, der er designet til de lidt grovere hår i bikinilinjen. Netop bikinilinjen er et af de steder, hvor mange kvinder drømmer om hårløse resultater, og det kan man altså opnå med IPL hårfjerneren.
Her kan du købe dem
Du kan købe en laserhårfjerner i Elgiganten, Matas, Magasin, Salling og i en lang række netbutikker. Hvis du ikke er vant til at handle på nettet, kan du få svar på ofte stillede spørgsmål om det nederst i artiklen.
Mærker
Der findes efterhånden en del forskellige mærker inden for IPL hårfjernere, og her zoomer vi ind på nogle af de mest fremsøgte.
Nordic Skin
Et af de mærker, som mange brugere søger information om, er IPL hårfjerneren fra Nordic Skin Pro. Denne hårfjerner lover silkeblød hud uden røde knopper eller anden irritation. På Trustpilot er meningerne dog lidt delte, men mange kunder er særdeles tilfredse med produktet.
Denne hårfjerner kan kun købes hos producenten selv, og her er der altså kun én pris. Til gengæld kan du i bytte for din e-mailadresse få en rabatkode på 20%, du kan bruge på din første ordre. Apparatet leveres med udførlig brugsanvisning, og hvis det ikke er nok, kan du finde en guide på Youtube.
Philips
Philips har ikke kun én men en hel serie af IPL-hårfjernere, som de har valgt at kalde Lumea. Herunder kan du se de forskellige modeller.
- Prestige BRI945/00
- Prestige BRI947/00
- Prestige BRI950/00 (udgået)
- Prestige BRI953/00 (udgået)
- Advanced BRI921/00
- Advanced BRI923/00
- Advanced SC1997 (udgået)
- 9000 Series BRI955/00
- 9000 Series BRI958/00
Braun
Heller ikke Braun nøjes med en enkelt lysbaseret hårfjerner men har hele fem i deres sortiment.
- The Silk-expert Pro 3 PL3132
- The Silk-expert Pro 5 PL5014
- The Silk-expert Pro 5 PL5124
- The Silk-expert Pro 5 PL5139
- The Silk-expert Pro 5 PL5237
Andre mærker på permanent hårfjerner
- Babyliss
- Comforth IPL
- Gilette
- Luxury Skin Pro IPL
- Remington
- Pretty Skin IPL
- Silk’n IPL
Hårfjerning med epilator
Sådan virker de
Epilator er den sidste type af hårfjernere, vi vil se på her i artiklen. Her er der tale om en hårfjerningsmaskine, som hiver hårene ud med en slags bittesmå pincetter. Ligesom ved voksbehandling bliver hårene altså trukket ud.
Hårene kommer langsommere tilbage end ved barbering, men i modsætning til behandling med IPL hårfjerneren skal man altså gøre det med jævne mellemrum.
Epilator mærker
- AEG
- Braun
- OBH Nordica
- Panasonic
- Phillips
- Remington
FAQ
Virker det at bruge en IPL-hårfjerner?
IPL-hårfjernere til hjemmebrug fjerner sjældent hårene helt permanent men vil ved gentagne behandlinger dæmpe hårvæksten og holde den nede. Ved at bruge en IPL-hårfjerner kan man opnå langvarige resultater på hele kroppen. Ser man på anmeldelser af de forskellige produkter, opnår mange brugere tilsyneladende de ønskede resultater.
Et sted, hvor IPL-hårfjerneren dog ikke virker er på lyse hår. Heller ikke gråt hår reagerer på laserlys, fordi gråt og lyst hår ikke indeholder farve. Rødlige hår er heller ikke særligt modtagelige overfor laserlys.
Det kan være individuelt, hvor effektiv en IPL-hårfjerner er. Nogle brugere rapporterer, at hårfjerning med laser fungerer rigtigt godt i ansigtet men knap så godt i armhulerne. Det kan være værd at undersøge, inden man køber en maskine, for hvis den ikke virker som forventet, er pengene jo spildt.
Hvad koster en IPL-hårfjerner?
Prisen på IPL-hårfjernere spænder bredt. De kan således købes fra knap 900 kr. og helt op til omkring 4.500 kr. På Pricerunner kan du ved at oprette en overvågning holde dig orienteret omkring, hvorvidt den IPL-hårfjerner du gerne vil købe kommer på tilbud.
Hvilken hårfjerner er bedst?
Hvis man har besluttet sig for at købe en hårfjerner, vil man naturligvis gerne købe den bedste. Ofte kan man finde meget brugbar information på velrenommerede blogs som eksempelvis Pudderdåserne og andre.
Hvad er forskellen på IPL og HPL?
IPL og HPL er langt hen ad vejen det samme. En HPL hårfjerner er en slags videreudvikling af IPL og dermed endnu mere avanceret til at fjerne uønsket hår derhjemme. Ligesom en IPL hårfjerner arbejder også en HPL hårfjerner med lysimpulser. HPL anvender dog meget lavere temperaturer, og med HPL er der dermed mindre risiko for skader på huden. En HPL hårfjerner skal desuden ikke køle ned efter brug.
Er det sikkert at handle på nettet?
Internethandel bliver stadig mere og mere almindeligt, og mange mennesker vælger at foretage deres indkøb på nettet. Her slipper man for at skulle afsted til en fysisk butik, og i mange tilfælde er leveringstiden allerede næste hverdag.
Herunder har vi listet en række informationer, det kan være værd at kende til, når man vil handle på nettet.
- Som udgangspunkt skal du selv betale fragtomkostningerne, men nogle butikker tilbyder gratis fragt til danske adresser
- Du kan vælge mellem flere betalingsmuligheder
- Du kan først være sikker på at din bestilling er gået igennem, når du har modtaget en bekræftelse på din ordre
- Du kan ofte vælge at få pakken leveret til dit hjem eller en pakkeshop i nærheden
- Du har ret til at sende varen retur og få pengene tilbage, hvis du vil fortryde dit køb
- Du skal typisk udgangspunkt selv betale for returnering