Korkgulv: Her er de mange fordele ved et gulv af kork
Hvis du troede, at korkgulv kun hørte til i 70’erne, tog du fejl. Det er rigtigt, at det var i denne periode, at gulvbelægning af kork havde sin storhedstid – men kork er faktisk vendt stærkt tilbage siden da.
I 2024 har naturkork nemlig stadig alle de gode egenskaber, der gjorde dem populære tidligere. De er utrolig bløde og skånsomme, og de forbedrer din akustik. Samtidig er det blevet muligt at skræddersy gulvets udseende, så det lige nøjagtig passer til dig og dit hjem.
Her på siden kan du lære alt om korkgulve og deres mange fordele. Hvis du går og overvejer at få et nyt korkgulv, skal du altså læse med. Men selv hvis du ikke går med tanker om et nyt korkgulv, kan det være, at du bliver overbevist om, at det er lige dét, dit hjem har brug for.
Læs med her og lær alt om moderne korkgulve!
Hvad er korkgulv?
Korkgulve er fremstillet af kork-egetræer. Nærmere bestemt bruger man barken, som skrælles af. Det er et meget bæredygtigt gulv, fordi træet bliver mellem 150 og 200 år gammelt, når det afbarkes. Hvert niende år kan det særlige egetræ skrælles for bark, så nye gulve kan fremstilles.
I 1970’erne kunne man nærmest ikke kigge ned uden at få øje på et korkgulv. Dengang var der imidlertid ikke ret mange muligheder for at vælge design og stil. Det er heldigvis mange år siden, og i dag kan alle produkter fås med netop det udseende, du drømmer om.
Moderne korkgulv kan fås i hvid, grå, sort og mere dristige farver. Det er meget populært at vælge et træ-udseende, fx et lyst korkgulv med sildebensmønster.
På markedet finder du også fliser af LVT-vinyl og laminat, hvor bagsiden er af kork, så der er nok at vælge mellem, når det kommer til udseende og materialer.
Fordele ved korkgulv
- Der kan lægges gulvvarme under korkgulv.
- Det er et meget elastisk og dermed behageligt gulv.
- Det er skånsomt for led i fx knæ og ryg.
- Den bløde overflade er rar at lege på for børn.
- Materialet føles altid varmt og indbydende.
- Kork giver en god akustik, fordi det er støddæmpende.
- Det fås i mange designs, farver og mønstre.
- Det er et bæredygtigt gulv og et miljøvenligt valg.
- Det er nemt at rengøre og vedligeholde.
- Korkgulve er nemme at lægge.
Lyddæmpende korkgulve
En stor fordel ved korkgulv er dets lyddæmpende egenskaber. Korken skaber et meget blødt gulv, hvilket betyder, at der ikke kommer lige så hårde stød mod overfladen.
Det er ikke bare skånsomt for kroppen, det gør også, at lyden dæmpes. Derfor kan gulvene af kork medføre, at akustikken i dit hjem bliver bedre.
Gulvets overflade er skånsom
Korken skaber de bedste forudsætninger for dine led. Som nævnt er det et blødere gulv end fx sten- eller trægulve, og derfor er det skånsomt for knæ, ryg med mere. Det gælder både, når du går fra det ene rum til det andet, og når du står op i længere tid.
Hvis du døjer med smerter af den ene eller den anden art, er et gulv af naturkork altså en rigtig god investering.
Glæd dig over kork i hvert et rum
Korkgulv kan med fordel lægges i hele huset – undtagen i vådrum. Du skal altså ikke lægge kork på dit badeværelse, men derudover kan du lægge gulvet i alle rum i huset. Du får glæde af de mange fordele i stuen såvel som køkkenet og udestuen.
I stuen kan det være en stor fordel, at akustikken forbedres, og lyden dæmpes. Lydniveauet kan nemlig blive højt i rum, hvor mange opholder sig på én gang.
Skånsom madlavning
I køkkenet er korkgulvet fordelagtigt, fordi det skåner kroppens led. Ofte bruger vi meget tid stående i køkkenet, og derfor er ryg og knæ ekstra udsatte. Det bløde og elastiske korkgulv gør imidlertid, at du står så skånsomt som muligt.
Bare fødder og behagelige børneværelser
I soveværelset er korkgulv et behageligt og beroligende valg. Materialet føles varmt, hvilket er en fordel, når de bare fødder svinges ud på gulvet om morgenen.
Vi må heller ikke glemme at nævne fordelene ved gulve af kork i børneværelset. Børn elsker at lege på kork, fordi det er dejlig blødt. De kan altså roligt sidde, kravle og ligge på gulvet, der ikke er nær så hårdt som andre gulvtyper.
Hygiejnisk og allergivenligt
Samtidig bliver det mindre beskidt end et gulvtæppe, og det er også let at rengøre. Der samler sig ikke støv og nullermænd, og i det hele taget er kork et rigtig hygiejnisk materiale. Derfor egner det sig også godt til allergikere.
Rensning af korkgulv kan ordnes med støvsugning og gulvvask – altid med en stramt vredet klud, da naturmaterialet er følsomt overfor fugt. Alt i alt er der tale om meget simpel gulvpleje.
Sådan lægger du korkgulv
Det er ganske nemt at lægge et korkgulv, hvis du vælger et produkt med kliksystem. Som navnet antyder, “klikker” du såmænd bare korkpladerne til gulvet. Du lægger det som et svømmende gulv, som det kaldes.
En del mere besværligt er det, hvis gulvet ikke har et kliksystem. Her vil du ofte skulle fuldlime det til undergulvet, hvilket er sværere og mere tidskrævende. Det gælder både, når korkgulvet skal monteres, og når du senere hen skal fjerne gammelt korkgulv.
Et korkgulv med kliksystem kan altså være en fordel – især hvis du har planer om at lægge det selv. Her udgør et gulv med kliksystem et rigtig fint og overskueligt gør-det-selv-projekt.
Følg altid vejledningen
Det er altid fornuftigt at følge vejledningen til punkt og prikke, når du skal lægge gulv. På den måde får du størst succes med det DIY-projekt. Har du fx anskaffet dig et Wicanders korkgulv fra Timberman, skal du altså tage at gøre brug af den medfølgende læggevejledning. Følger du denne, kan du godt regne med et resultat af høj kvalitet.
Køb af korkgulv
Der er ikke noget mærkeligt i, at du gerne vil finde det bedste korkgulv til den bedste pris. Det kan du gøre flere forskellige steder, både online og offline. På nettet finder du nok praktisk talt alle producenter og alle priser, så hvis du vil have det størst mulige udvalg, skal du klikke dig herind.
Derudover kan du gå på udkig efter korkgulve i Bauhaus, Silvan og XL-byg. Du kan med fordel holde øjnene åbne efter et godt tilbud, hvis du gerne vil have korkgulvet billigt. Det kan også være en mulighed at finde et restparti for at skrue prisen lidt ned.
Har du eksempelvis forelsket dig i ét af de flotte HARO-korkgulve, kan du løbende holde dig opdateret på priser og tilbud. Vær ekstra opmærksom i de bedste tilbudssæsoner og på særlige dage som Black Friday.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål om kork gulv
Kan man slibe korkgulv?
Slibning af korkgulv er muligt i nogle tilfælde, men ikke alle. Er der kommet trykmærker eller lignende slitage på dit gulv, er det klart, at du gerne vil renovere det med slibning og lakering.
Husk altid at undersøge, om netop dit korkgulv kan slibes. Sørg også for at give det den rigtige behandling med olie eller lak.
Kan man male korkgulv?
Du kan sagtens give dig i kast med maling af korkgulv. I det hele taget er kork et super naturprodukt til gør-det-selv. I dag kan du imidlertid få et hav af designs på dit nye gulv af kork, så du kan også bare vælge at få et smukt produkt leveret til døren.
Er korkgulv slidstærkt?
Moderne korkgulv er utrolig slidstærkt, og derudover har det også en række andre positive egenskaber. Det er nemt at vedligeholde, lyddæmpende og kræver blot en simpel rengøring. Det er en skånsom gulvtype, der danner et godt underlag for sarte led, og så er det bæredygtigt fremstillet af barken fra kork-egetræ.
Kan jeg få gulvvarme i nyt korkgulv?
Gulvbelægning af kork giver dig fin mulighed for at få gulvvarme. Derfor kan det være det rette valg, hvis du gerne vil have et varmt gulv med et flot udseende, som samtidig giver grøn og god samvittighed.