Sokkelmaling 2023 – Bliv klogere på maling til soklen

En omgang sokkelmaling kan gøre underværker for dit hus og dets trivsel.
Sokkelmaling beskytter nemlig mod det danske vind og vejr – Og ikke mindst fugt.
Derfor er det vigtigt for husets sundhed, at soklen males. Og med den rette maling.
I denne guide kan du lære mere om, hvad sokkelmaling er, og hvorfor det er vigtigt at vælge netop denne type maling til soklen.
Vi giver dig naturligvis også de nødvendige steps til, hvordan du maler din sokkel.
Læs med!
Vælg den rette udendørs maling til huset
Maling til udendørs brug kan ikke sådan skæres over én kam.
Der findes nemlig flere forskellige typer udendørsmaling, og det er vigtigt at vælge den rette til formålet.
Dit tag skal således males med én type maling, mens din mur skal males med en anden.
Sokler kræver så en hel tredje type maling, nemlig sokkelmaling.
Det er altså vigtigt at være opmærksom på, at du ikke bare kan bruge en hvilken som helst type maling til facaden på dit hus.
Hvad er sokkelmaling?
Hvad er så sokkelmaling, og hvorfor er det lige dette produkt, du skal bruge til at male soklen?
- Sokkelmaling er særligt fremstillet til husets sokkel.
- Den yder en god beskyttelse mod det danske vejr.
- Malingen er vandfast og beskytter mod fugten, der hurtigt kan forårsage dyre skader på dit hus.
- Den giver dig den bedste forudsætning for at undgå alt fra vandskader til et dårligt indeklima.
- Den kan fås i et hav af farver, så du kan give dit hus det ønskede udtryk.
Fugt kan trænge ind, hvis malingen skaller
Det er godt at være opmærksom på husets, heriblandt soklens, stand.
Er den porøs, eller har den revner? Så skal det selvfølgelig fikses, inden der males.
Men du skal også holde øje med, om malingen sidder løst.
Løs maling kan nemlig betyde, at soklen ikke kan aflede fugt optimalt.
I sådan et tilfælde er det væsentligt at få givet huset en omgang maling med en god dækkeevne, så du kan holde fugten fra døren.
Derfor skal du bruge en diffusionsåben maling udendørs
Du skal altid vælge en diffusionsåben maling til dine udendørs maleprojekter. Her er 3 grunde:
- Det tillader overfladen at ånde.
- På den måde kan fugt indefra ledes ud.
- Sokkelmalingen skaller ikke så let af.
Smukke farver på husets facade
Sokkelmaling fås i alle regnbuens farver – Lige fra rød til blå. Derfor kan du nemt komme i mål med dén facademaling, du drømmer om.
Den valgte maling kan gøre en stor forskel for, hvordan dit hus tager sig ud. Ja, når soklen er blevet malet, kan dit hus faktisk have fået et helt nyt udtryk.
En lille ændring gør en stor forskel
Du behøver ikke male din sokkel pangfarvet for at få et mærkbart resultat. En lille ændring, som at male en hvid sokkel sort, kan gøre en stor forskel.
Sort sokkelmaling er ganske populært og giver dit hus masser af karakter. Det er især smukt i kombination med sorte vinduer og/eller døre.
Som du sikkert har bemærket, er grå sokkelmaling også et hit. Grå er dog ikke bare grå, når det kommer til sokkelmaling. Du kan således eksempelvis vælge lysegrå, koksgrå eller antracitgrå maling.
Det kan være rigtig sjovt at eksperimentere med farvekombinationen på dit hus – Lige fra sokkel til murværk og tag. Gå eventuelt en inspirerende tur i byens gader og få inspiration til husets nye udtryk.
5 steps til at male med sokkelmaling
- Start med et godt forarbejde, så soklen er sund og vejrbestandig. Skader såsom revner eller afskalning af puds skal repareres, før du maler.
- Tag dig tid til rengøring af soklen så snavs, smuds og alger fjernes. Overfladen skal være ren og jævn, før den er klar til maling.
- Du kan eventuelt give overfladen en slibning. Så hæfter grund- og sokkelmalingen bedre.
- En grunder kan være en god idé at benytte. Særligt hvis soklen ikke har været malet før. Det vil give en bedre hæftning og et flottere resultat.
- Det er blevet tid til påføring af sokkelmalingen. På de store flader kan du bruge en malerrulle eller en bred pensel, og langs kanterne kan du bruge en mindre pensel. Mal af to omgange og tag højde for tørretiden.
Køb af sokkelmaling
Det ville være nemt, hvis man bare kunne knipse, og så havde man en nymalet sokkel. Sådan forholder det sig desværre ikke.
Det kræver en smule tid og kræfter, og ikke mindst maling og pensel/malerrulle, at få soklen malet.
Du kan heldigvis købe vejrbestandig sokkelmaling mange forskellige steder, så det er ikke svært at få malingen i hus.
Her kan du gå på udkig efter sokkelmaling
- Flügger
- Jem og Fix
- Bauhaus
- Harald Nyborg
- Silvan
- Bygma
Populære mærker indenfor sokkelmaling
Vil du gerne vælge et produkt, som er populært blandt andre købere. Så kan du kigge på nogle af de mest efterspurgte mærker.
I denne forbindelse kan vi anbefale malinger såsom dem fra Dyrup, Jotun, Skalflex, Nordsjø og Sadolin. Vores markedsundersøgelser viser, at de alle er populære brands.
Billig sokkelmaling til huset
Du vil sandsynligvis gerne have din maling til huset så billigt som muligt.
Ikke desto mindre kan det godt betale sig at tænke en del på kvaliteten.
En god, robust maling i høj kvalitet vil have en lang levetid, og dermed vil det som oftest også kunne betale sig at give lidt mere for den.
Der er dog ikke nogen, der siger, at du ikke kan finde en billig maling, som holder i mange år. Hvis du kigger efter et godt tilbud, kan du mange tilfælde få en god pris, uden at gå for meget på kompromis med kvaliteten.