Hvad er en dobbeltseng?

En dobbeltseng er i sagens natur en sengeløsning, som passer til to personer, men alligevel kan dobbeltsengens mål variere en smule. Dobbeltsenge fås i to populære standardmål – nemlig den brede model på 180×200 cm og den lidt smallere på 160×200 cm.
Ønsker du en endnu smallere seng, så kan du overveje en trekvartseng, som findes i målene 120×200 og 140×200 cm. Har du omvendt brug for en bredere sengeløsning, så kan du med fordel kigge nærmere på de store Queen Size og King Size-senge, som måler 200 eller 210 cm i bredden.
Hvilken størrelse dobbeltseng skal du vælge?
Hvor meget plads har du brug for i sengen? Det klassiske mål for en enkeltseng er 90×200 cm, og ønsker du en dobbeltseng, er det derfor ganske naturligt, at kigge efter en model, der er dobbelt så stor – altså en seng der måler 180×200 cm. Der findes imidlertid også dobbelt-senge i andre mål, og du bør således overveje størrelsen grundigt, inden du beslutter dig for at købe en ny seng.
I en seng på 180×200 cm er der god plads til to personer. Ja, der er som regel også plads til, at børn og husdyr kan finde en behagelig plads i smørhullet. Af denne grund er det ikke overraskende, at mange vælger netop denne størrelse.
Dobbeltseng med ekstra længde
Som standard-mål har de fleste senge en længde på 200 cm, men mange modeller fremstilles også med ekstra længde. På denne måde kan du f.eks. vælge en dobbeltseng i målet 160×210 eller 180×210 cm.
Det kan være ganske ubehageligt, hvis fødderne rager ud over sengens fodende. Er du (eller din partner) højere end gennemsnittet, er en seng med ekstra længde derfor et fornuftigt valg.
Vælger du en seng med ekstra længde, bør du dog være opmærksom på, at dette kan begrænse udvalget af senge og madrasser. For det er ikke alle modeller på markedet, der fremstilles med en længde på 210 cm.
Sengetyper
Dobbeltsengen findes i mange forskellige varianter. Så uanset om du ønsker en bredde på 160 eller 180 cm, finder du et stort udvalg hos de fleste sengeforhandlere. Blandt de mest eftertragtede sengetyper findes den stilrene kontinentalseng, den ergonomiske elevationsseng samt den prisvenlige og enkle boxmadras.
Kontinentalseng som dobbeltseng
Er du til det elegante og klassiske udtryk, som samtidig sikrer dig en god og behagelig støtte, så kan du med fordel vælge en kontinentalseng som din næste sengeløsning. Kontinentalsenge findes i mange forskellige størrelser. Således er der en række forskellige modeller at vælge imellem, når du skal finde den bedste dobbeltseng.
Det, der adskiller en kontinentalseng fra de fleste andre sengeløsninger, er, at kontinentalsengen består af hele tre madraslag. På denne måde får du en høj og flot seng, som byder på den måske bedste og mest komfortable støtte – Og derved sikrer dig en god nats søvn.
Kontinentalsengens madrasser
Kontinentalsengens nederste madraslag er boxmadrassen (kontinentalbunden), der fungerer som sengens fundament. Boxmadrassen er opbygget af en solid træramme (f.eks. svensk fyrretræ) og kraftige fjedre, der alt sammen har til formål at skabe et robust og langtidsholdbart fundament.
Som dobbelt-seng består boxmadrassen gerne af to separate sektioner. Dette har dog i udgangspunktet ikke nævneværdig indflydelse på sengens komfort, da der ligger to madrasser ovenpå.
Sengens midterste madraslag er springmadrassen, som findes i forskellige fastheder (ofte medium, fast og ekstra fast).
En moderne springmadras består af smarte pocketfjedre. De er pakket ind i komfortabelt skum (eller en anden form for polstring) og er betrukket med et kraftigt tekstil. Pocketfjedrene er ganske smarte, da de frit kan bevæge sig inde i madrassen, og dermed følge kroppens bevægelser. På denne måde sørger fjedrene altid for den bedste og mest målrettede støtte.
Der er ikke to mennesker, der er ens, og derfor gælder det om at vælge en madras med den rigtige fasthed. I en dobbelt kontinentalseng findes der som regel to madraskerner i én dobbeltseng, hvilket betyder, at I kan vælge forskellig fasthed i hver side. På denne måde får I den perfekte seng med den helt rigtige fasthed.
Topmadrassen er kontinentalsengens øverste lag, og dermed det lag, som er i tættest kontakt med din krop. Af denne grund er det vigtigt at vælge en topmadras, som er sund og behagelig.
Elevationsseng som dobbeltseng
En dobbeltseng med elevation er et oplagt valg for dig, der gerne vil have mulighed for at hæve sengens hoved- og/eller fodende. Det er nemlig denne funktion, der adskiller elevationssengen fra markedets øvrige sengeløsninger.
Ligesom det er tilfældet med kontinentalsengen, så er elevationssengen også opbygget af flere lag. Det nederste lag er selve elevationsbunden – en solid ramme i træ som er forsynet med robuste lameller. Ved hjælp af en kraftfuld elevationsmotor kan lamellerne sættes i bevægelse, og du kan indstille sengen i den ønskede højde.
Elevationsmotoren styres gerne med en fjernbetjening, som kan placeres på sengebordet. Mange moderne modeller kan dog ligeledes kontrolleres via en app til smartphone.
Ovenpå elevationsbunden placeres en behagelig og fleksibel springmadras, som ofte er forsynet med komfortable og ergonomiske pocketfjedre. Det er vigtigt, at springmadrassen nemt kan følge sengens bevægelser, ligesom den naturligvis skal yde den nødvendige støtte for din krop.
Når du vælger en elevationsseng som dobbeltseng, består sengen af to separate elevationsbunde og to separate springmadrasser. På denne måde kan de to sider af sengen hæves og sænkes uafhængigt af hinanden.
Visse elevationssenge kommer med LED lys under. Dette bevirker, at du fx lettere kan finde toilettet om natten uden at vække din partner.
Topmadrassen i elevationssengen
Som det øverste sengelag er elevationssengen forsynet med en topmadras, som f.eks. kan være i latex eller memoryskum. Hvilket af de forskellige materialer du bør vælge, kommer an på dine personlige præferencer.
Foretrækker du en blød og varmende topmadras, kan du med fordel vælge en model med memoryskum, der former sig efter kroppens konturer. Ønsker du en fast, elastisk, kølende og lidt hårdere madras, kan du vælge en model i latex.
En behagelig temperatur er vigtig for en god nattesøvn. Det er heller ikke alle mennesker, der har de samme ønsker og behov i forhold til madrassens fasthed.
Topmadrassen kan – ligesom elevationsbund og springmadras – være delt i to, men det er også muligt at vælge en såkaldt split-topmadras, som er samlet på midten. Denne løsning er ideel til dobbeltsengen, da du dermed modvirker den irriterende sprække midt i sengen samtidig med, at du nemt kan hæve og sænke hoved og fodende for optimal komfort.
Boxmadras som dobbeltseng
En boxmadras er et populært og prisvenligt valg, når du skal købe en ny seng. Selvom boxmadrasserne som regel er markant billigere end kontinental- og elevationssenge, så behøver der bestemt ikke at være sparet på komforten. Og supplerer du boxmadrassen med en lækker topmadras, kan du sove godt i den komplette og behagelige seng.
Det er nemt at finde en boxmadras, der kan fungere som dobbeltseng – ofte er der nemlig blot tale om to enkeltsenge, der placeres side om side. Ønsker du dobbeltsengen med en bredde på 160 cm, udgøres den således af to 80×200-modeller, og foretrækker du 180×200-modellen, så drejer det sig om to senge a 90×200 cm.
For at opnå fornemmelsen af en komplet seng i dobbeltstørrelse, placeres en tyk og indbydende topmadras (i 160×200 eller 180×200 cm) øverst på sengen.
Boxmadrassens ganske enkle udtryk sørger for, at den passer til enhver indretning, men ønsker du at sætte mere kulør på sengeløsningen, kan du vælge at tilføje en gavl.
Sengeramme
Udover de ovennævnte sengetyper kan du også sammensætte din egen og personlige sengeløsning ved at vælge en flot sengeramme og en behagelig madras. Sengerammer eller sengestel findes i mange forskellige varianter – både i 180×200 og 160×200 cm mål.
Sovesofa
Mange sovesofaer fremstilles som dobbeltsenge, men selvom modellen markedsføres som dobbeltseng, er der i virkeligheden ofte tale om en trekvartseng med en bredde på 120 eller 140 cm.
Ikke desto mindre findes der flere sovesofaer på markedet, som kan lever op til den klassiske definition på en dobbelt seng – nemlig med en bredde på 160 eller 180 cm.
Dobbeltseng med opbevaring
Flere modeller indenfor dobbeltsenge giver mulighed for opbevaring, hvilket kan være ganske praktisk i mindre soveværelser. Opbevaringsfunktionen kan f.eks. bestå af et magasin, som åbnes ved at sengens top vippes op, eller den kan være forsynet med skuffer under sig.
Sengegavl
Mange komplette sengeløsninger er forsynet med en flot sengegavl, som giver et komplet og elegant udtryk. Nogen gange følger gavlen med i købet, og andre gange kan den tilkøbes.
Her kan du købe din dobbeltseng
De fleste møbelforretninger (IKEA, Ilva, Jysk m.v.) har et stort udvalg af dobbeltsenge, og det er således oplagt at købe din næste seng her. De kan endda findes hos visse store varehuse såsom Bilka.
Du kan naturlig også prioritere en forretning, som specialiserer sig i senge. I denne forbindelse kan vi bl.a. fremhæve Sengefabrikken, Bedre Nætter, Nordic Dream. Alle sælger de deres senge online, og her kan du sikker på at finde en fantastisk seng med en god madras og optimal støtte. Dette ses bl.a. af deres Trustpilot scores, der i alle tilfælde er rigtig solide.
Jagter du en billig seng, er det en god idé at holde øje med udsalg – f.eks. Black Friday og lignende hvor du ofte kan finde gode tilbud. Du kan naturligvis også overveje at købe en brugt seng.
Populære produkter
Som en hjælp til at vælge den helt rigtige dobbeltseng, har vi her sammensat en liste med nogle af de mest populære modeller.
Listen er bl.a. baseret på hvilke senge, der har været bedst i test, hvilke modeller der oplever størst efterspørgsel/søgninger, og hvilke senge der har fået de flotteste brugeranmeldelser. Den enkelte seng skal ikke nødvendigvis score højt på alle udvælgelses-parametre – ét er derimod nok.
Populære kontinentalsenge (dobbeltsenge)
- Hästens 2000T kontinental
- Jensen J5 kontinentalseng
- Venus Diamant
Populære elevationssenge (dobbeltsenge)
- Kongsberg LUX Elevation
- Ragna
- Stockholm Boxelevation
- Venus Natural elevation
Populære boxmadrasser (dobbeltsenge)
- Atlas boxmadras
- DUX 3003 Boksmadras
- Nordkap Box
- Tempur Dual Box
FAQ
Hvor bred er en dobbeltseng?
En klassisk dobbeltseng måler gerne mellem 160 og 180 cm i bredden. Ønsker du en bredere seng, kan du overveje en Queen Size-model med en bredde på 200 cm eller den helt store King Size-model med en bredde på 210 cm.
Hvor lang er en dobbeltseng?
En almindelig dobbeltseng er 200 cm lang, men der findes også modeller med ekstra længde. Her kan liggemålet f.eks. være 180×210 cm.
Hvor stor er en dobbeltseng?
Sammenfatter vi svarene på de to foregående spørgsmål, kan vi altså konkludere, at en kontinentalseng typisk måler 160-180 cm x 200-210 cm. De findes dog også i ekstra store udgiver, som dog typisk kaldes enten Queen eller King Size. I praksis kan man også bruge en trekvartseng på fx 140×200 cm som en lille dobbeltseng.
Hvad koster en dobbeltseng?
Prisen på en dobbeltseng varierer meget alt afhængig af type og kvalitet. Således kan du fx finde en budget-boxmadras til en langt billigere pris end en luksus-elevationsseng. Således har vi set senge til priser på alt fra 2-3.000 kr og op til langt over 100.000 kr.
Hvilke farver fås dobbeltsenge i?
Du kan finde dobbeltsenge i alskens farver. Nogle af de mest populære er grå, lysegrå, sort, beige/sand og blå.
Hvad skal du overveje for at finde den bedste dobbeltseng?
Først og fremmest bør du tænke over, hvor mange penge, du har til dit sengekøb. Skal du kigge efter en budgetmodel eller en luksus dobbeltseng? Tænk også over hvad der vil passe ind i dit soveværelse. Kig desuden efter en ergonomisk god madras og overvej hvilke funktioner der er vigtige for dig.
Du kan også overveje, om sengen skal være høj eller lav, ligesom du bør tænke over farve og materiale. Sengen skal gerne kunne holde sig pæn i mange år. Du kan f.eks. vælge en seng i beige, grå, hvid og mange flere varianter. Det er også muligt at vælge en seng betrukket i velour.