Denne side indeholder reklamelinks. Der tages forbehold for prisændringer og udgåede varer.

Trænger du til en god omgang fodmassage? Med et elektrisk fodmassage-apparat kan du læne dig tilbage og nyde, hvordan apparatets massagehoveder nænsomt stimulerer musklerne i fødderne.

Et fodmassageapparat er oplagt for dig, der lider af ømme eller sovende fødder – Og naturligvis også for dig der blot ønsker afslapning og velvære for fødderne.

Smerter i fødderne kan være kroniske – f.eks. som følge af gigt – eller de kan være en forårsaget af stående eller gående arbejde. Fodmassageapparatet hjælper til at med at aktivere muskelgrupperne i fødderne, ligesom det stimulerer blodomløbet i fødderne.

På denne side kan du læse om alt, der har med fodmassageapparater at gøre. Du kan finde inspiration til den oplagte model og blive klogere på de overvejelser, du bør gøre dig, inden du køber. God fornøjelse!

Udvalgte apparater til fodmassage


Produktoversigt – fodmassageapparater

Viser alle 2 produkter

Hvad er et fodmassageapparat?

Fodmassageapparat

Når man taler om fodmassageapparater, drejer det sig ofte om de elektriske modeller, hvor elektriske massagehoveder eller ruller sørger for at massere dine fødder. I disse apparater, der bedst kan beskrives som en fodmassagemaskine, stikker man fødderne ind i de dertil indrettede fordybninger, hvorefter behandlingen kan gå i gang.

Der findes også fodmassageapparater, hvor man placerer fodsålerne ovenpå en særlig massageplade, ligesom der findes apparater, som tages på fødderne, som var der tale om et par overdimensionerede sokker. Sidstnævnte model kan også give massage til underbenene og fungerer perfekt til venemassage, der sætter gang i blodomløbet i fødder og ben.

Der er altså mange forskellige fodmassage-apparater, du kan vælge imellem. Det gælder derfor om at vælge den type, der passer bedst til dig.



Hvorfor bruge et fodmassageapparat?

Der kan være flere grunde til at benytte et massageapparat til fødderne, da fodmassage både kan virke afstressende, forbedre blodcirkulationen og afhjælpe uro i benene. Herudover kan den rette fodmassage øge restitutionen, hvis du har dyrket sport eller blot har meget stående og gående arbejde.

Efter en lang arbejdsdag kan det være skønt at få masseret fødderne igennem. Her er massagen både god for dit psykiske og fysiske helbred, da du kan få stimuleret musklerne i trædepuderne, ligesom du kan slappe af i hovedet. Fodmassage virker beroligende for hele kroppen.

Sover dine fødder, oplever du uro, eller har du en snurrende fornemmelse i fødderne, så kan massage i nogle tilfælde virke lindrende på symptomerne.

Det er også meget normalt at benytte fodmassageapparatet inden sengetid, da den beroligende og afslappende effekt kan bidrage til en bedre søvn.

Du behøver dog hverken at være syg eller lide af ømme fødder for at bruge et fodmassageapparat. Fodmassage er nemlig godt for velværet, og det er en skøn fornemmelse at læne sig tilbage og nyde, hvordan apparatets massagehoveder stimulerer og kærtegner dine fødder.

Forskellige massageprogrammer

Et fodmassageapparat kan være forsynet med et antal massageprogrammer, som du kan vælge mellem, når du skal have masseret dine fødder. Det kan f.eks. være klassisk wellness-massage, luftkompressionsmassage, shiatsu-massage eller zoneterapi.

Nogle apparater tilbyder et enkelt massageprogram, mens andre modeller lader dig vælge mellem flere. Det er også muligt at vælge intensiteten af de enkelte programmer. På denne måde kan du f.eks. vælge en mild massage, en lettere muskelstimulerende massage eller en hårdere og dybere omgang massage.

Niveauerne angives også gerne som ’trin’ – jo flere trin desto mere kontrol har du over massagen. Har du sarte fodsåler eller lider du af smerter i fødderne, er det vigtigt at vælge en model, der kan indstilles i et nænsomt niveau.

Kontrolpanel eller fjernbetjening

De fleste fodmassageapparater er enten forsynet med et kontrolpanel på selve apparatet eller med en fjernbetjening. Det er naturligvis praktisk med en fjernbetjening, for så kan du styre apparatets programmer, mens du sidder behageligt. I de fleste tilfælde kan du også indstille en timer, så apparatet automatisk slukker efter det ønskede program.

På nogle apparater er kontrolpanelet forsynet med touch funktion, der kan betjenes med fødderne. Denne betjeningsform fungerer dog bedst, hvis apparatet har et begrænset antal indstillingsmuligheder.



Shiatsu massage

Shiatsu massage er en slags zoneterapeutisk massage, som har rødder i Asien – primært Japan og Kina. Ordet ’shiatsu’ er sammensat af de japanske tegn ’shi’, som betyder ’finger’ og ’atsu’, som betyder ’tryk.

I udgangspunktet handler shiatsu massage altså om at trykke mod kroppens energibaner med fingrene (modsat traditionel massage, hvor man bruger hele hånden og eventuelt underarmen).

Shiatsu massage tager udgangspunkt i kroppens energibaner, og sørger med velplacerede tryk for at aktivere kroppens 14 akupunkturmeridianer. Flere af disse energibaner passerer gennem fødderne, og shiatsu massage kan derfor også fungere som fodmassage.

Shiatsu fodmassageapparat

Nogle fodmassageapparater er forsynet med et shiatsu-massage-program, hvor den klassiske fodmassage kombineres med intensive tryk. Disse tryk er med til at løsne op i musklerne og sende energi rundt i kroppen.

Et shiatsu fodmassageapparat med varme kan desuden give en ekstra dybdegående massage, som virker lindrende for trætte og ømme fødder.

De fleste fodmassageapparater med shiatsu-massage kan også benyttes til mere klassisk massage. Du bestemmer således selv, om apparatet leverer afslappende shiatsu fodmassage eller den mere traditionelle udgave.

Fodmassageapparat med varme

Mange fodmassageapparater er forsynet med en varmefunktion, som kan aktiveres, mens du modtager massage. Denne funktion er meget brugbar om vinteren eller hvis du generelt lider af kolde fødder. Med varmefunktionen undgår du kolde fødder, ligesom varmen har en afslappende og afstressende virkning.

Varme gør ligeledes musklerne mere modtagelige overfor massage, hvilket betyder, at du kan opnå en dybere og mere effektiv massage. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke altid er muligt at justere på varmefunktionen. Flere apparater har blot én varmeindstilling, f.eks. på 40 grader.



Fodmassageapparat med infrarød varme

Dine fødder fortjener naturligvis den bedste massage, og til dette formål kan du f.eks. vælge en model med infrarød varme. I forbindelse med massage er infrarød varme både mere målrettet og mere effektiv end klassiske varmebølger.

Den infrarøde varme søger direkte ind i muskler, væv og knogler, og sikrer en dybere og mere ensartet massage.

Fodmassageapparat med vand

Ønsker du at kombinere et lækkert fodbad med en skøn massage, så kan du vælge et fodmassageapparat med vand. Denne type apparat kaldes også gerne en fodspa og kombinerer vibrationsmassage med bobler og varme.

Det dejligt varme vand kan give en mere naturlig varme, som samtidig løsner op for de ømme muskler. Under vandet er massageapparatet forsynet med dyser, som sørger for at massere dine fødder.

Overvejelser inden du køber et fodmassage-apparat

Hvad skal du overveje, inden du beslutter dig for at købe et fodmassageapparat? Nogle af disse ting kan du blive klogere på i de følgende afsnit.

Relaterede produkter

Inden du beslutter dig for at anskaffe et fodmassageapparat, kan du også overveje fordele og ulemper ved relaterede produkter. Det kunne f.eks. være en massagestol, massagepistol eller andre mindre massageapparater.

Størrelse på fodmassageapparatet

Vælger du en model, hvor fødderne skal stikkes ind i selve apparatet, er det relevant at undersøge hvilken størrelse fødder, modellen er lavet til.

De fleste fodmassageapparater fremstilles i en enkelt størrelse, hvor der er plads til langt de fleste fødder. Har du store fødder, kan det dog være nødvendigt at undersøge størrelsen på forhånd. Mange modeller har plads til størrelser op til 45/46.

Hvor skal du bruge dit fodmassage-apparat?

Skal fodmassageapparatet være nemt at flytte rundt på, eller skal det stå fremme det meste af tiden? Det er relevant at overveje, hvor du gerne vil bruge apparatet, inden du beslutter dig for en model.

Nogle apparater til fodmassage har et enkelt og stilrent design og kan således sagtens stå fremme i hjemmet, mens andre modeller måske har bedst af at blive gemt væk, når de ikke benyttes.

Nogle modeller kan være relativt tunge (+4 kg), og du kan således med fordel kigge på vægten, inden du vælger en konkret model.

Tænk også over strømtilførsel. Mange fodmassageapparater skal tilsluttes en stikkontakt, og der skal altså helst være en kontakt i nærheden. Alternativt kan du benytte en forlængerledning, eller vælge en batteridrevet model.



Hygiejne

Det er vigtigt med en god hygiejne i dit fodmassageapparat, og det kan således være en god idé at vaske fødderne, inden du bruger det. Det gælder særligt for de modeller, hvor du placerer fødderne inde i selve apparatet. Disse modeller er nemlig forsynet med inderfor, der kan blive nusset med tiden.

Vælger du den lukkede model, er det en fordel at inderforet kan tages ud og vaskes. På denne måde kan apparatet holdes friskt og indbydende i længere tid.

Forhandlere af fodmassageapparater

Du kan enten vælge at købe dit kommende fodmassageapparat online eller i en fysisk butik. Fordelen ved at købe apparatet online er naturligvis, at du oplever et markant større udvalg, ligesom du ofte kan finde de bedste priser. På internettet er der god mulighed for at finde et fodmassageapparat på tilbud.

Fordele ved at benytte en fysisk butik er til gengæld, at du kan få personlig vejledning og se produktet på nærmeste hold.

Fodmassageapparater forhandles bl.a. i større supermarkeder og velassorterede varehuse. Du kan f.eks. købe et fodmassageapparat i Bilka, som ligeledes fører mange andre massageapparater. Du kan også finde et fodmassageapparat i Matas eller hos elektronikvarehuse som Elgiganten og Power.

Lagerstatus

Ligesom der er fordele ved at købe et fodmassageapparat online, kan der også være ulemper. F.eks. risikerer du, at dit ønskede apparat ikke er på lager.

Du bør derfor altid tjekke lagerstatus på dit produkt og se efter, hvor lang leveringstid der er på apparatet. Er det ønskede fodmassageapparat ikke på lager, kan du i mange tilfælde vælge at få besked, når det atter kommer på lager, eller du kan kigge dig om efter en anden model.

Bedømmelser

Er du førstegangskøber, kan det være svært at vide, hvilket fodmassageapparat du bør vælge. Af denne grund kan du undersøge, hvor glade andre kunder (og eventuelt professionelle anmeldere) er for det pågældende produkt. Ved at tage udgangspunkt i markedets produktbedømmelser, får du hurtigt en idé om produktets styrker og svagheder.

Brugt fodmassageapparat

Vil du gerne spare penge, kan du overveje at købe et brugt fodmassageapparat. Inden du køber et brugt apparat, er det vigtigt, at du tester det grundigt og sikrer dig, at alt virker, som det skal. Du kan f.eks. lede efter et brugt fodmassageapparat på DBA.

Leje af fodmassageapparat

Skal du bruge et fodmassageapparat i kortere tid, eller har du ikke råd til at købe produktet lige nu, kan du undersøge muligheden for at leje et fodmassageapparat.



Populære fodmassageapparater og producenter

Da der findes mange forskellige typer massageapparater til fødderne, er det nærmest umuligt at kåre det bedste fodmassage-apparat. Apparatet skal naturligvis passe til dine ønsker og behov. Så i stedet for at udpege en enkelt model som den bedste har vi valgt at opliste en række modeller, som er særligt populære på det danske marked.

Du kan benytte denne liste til inspiration, så du får lettere ved at vælge dit næste fodmassageapparat. Fodmassageapparaterne nedenfor er udvalgt på baggrund af ét eller flere af disse fem kriterier:

Produkter

FAQ

Hvad er et fodmassageapparat?

Et fodmassageapparat er et massageapparat, som er skabt til fodmassage. Alt efter hvilken model du vælger, skal du enten placere dine fødder ovenpå en massageplade eller stikke dine fødder ind i selve apparatet (denne model er forsynet med to huller til formålet). Herefter sørger apparatet for at give dine fødder en afslappende massage.

Hvorfor bruge et fodmassageapparat?

Med et fodmassageapparat kan du nyde en dejlig fodmassage i trygge rammer derhjemme, præcis når det passer dig. Massageapparatet er oplagt til at behandle ømme og trætte fødder, ligesom massagen kan lindre smerter. Fodmassage kan også hjælpe dig til at slappe af og give dig en bedre søvn, ligesom fodmassage øger blodomløbet.

Hver er det bedste fodmassageapparat?

Da der findes mange forskellige modeller og endnu flere forskellige funktioner, er det umuligt at udvælge det bedste fodmassageapparat. I denne guide kan du imidlertid få inspiration til hvilke faktorer, du skal overveje, inden du køber et apparat til fodmassage.

Hvad koster et fodmassageapparat?

Fodmassageapparater findes i mange forskellige prisklasser. Prisen afhænger primært af apparatets funktioner; f.eks. hvor mange massageprogrammer der tilbydes, og om det er forsynet med en varmefunktion. De fleste fodmassageapparater koster mellem 1.200 og 1.800 kr.