Heat protection spray 2024 – Guide til varmebeskyttelse af håret
Heat protection spray er intet mindre end uundværligt, hvis du føntørrer dit hår, bruger glattejern eller krøllejern. Produktet tilfører varmebeskyttelse, så dit hår ikke tager nær lige så meget skade af varmen og de høje temperaturer.
Det er ikke ualmindeligt, at et glattejern kan indstilles på 220 grader – en meget høj temperatur for dit hår, der faktisk ikke bryder sig om at blive opvarmet til mere end 100 grader. Derfor kan du nok forstå, at en heat protection spray eller creme kan være lidt af en nødvendighed.
Varmebeskyttelse gør ikke dit hår usårligt overfor varmestyling. Tværtimod vil det altid være skadeligt at bruge føntørrer, glattejern og krøllejern. Men en heat protection spray reducerer skaden betydeligt. Og netop derfor er det så vigtigt et produkt.
Dét kan du lære i denne guide til heat protection spray
- Hvad en varmebeskyttende spray er.
- Hvorfor du skal bruge produktet, hver gang du varmestyler dit hår.
- Hvordan du bruger en heat protection spray til at minimere varmeskader.
- Hvordan du vælger det rigtige varmebeskyttende produkt til din hårtype.
- Hvor du kan købe heat protection spray samt finde gode tilbud.
- Hvilke varmebeskyttende produkter og mærker, der er populære.
- FAQ – De mest almindelige spørgsmål om heat protection sprays.
Hvad er heat protection?
Heat protection betyder varmebeskyttelse. Det er altså et varmebeskyttende produkt, som du bruger i forbindelse med varmestyling af dit hår. Du kan få heat protection i form af både spray og creme, og funktionen er det samme: Produktet beskytter hårstråene mod varme.
Der er særligt to måder, hvorpå varmebeskyttende spray beskytter hårstråene:
- Det varmebeskyttende produkt lægger en hinde eller “coating” om hvert enkelt hårstrå. Hinden sørger for, at den naturlige fugt i dit hår ikke fordamper, når du varmestyler det.
- Din heat protection spray tilfører fugt, så der kompenseres for det der alligevel fordamper, når håret varmes op.
Heat protection yder ikke bare effektiv beskyttelse mod varmen, men fås også med ekstra nærende ingredienser, så dit hår får pleje og glans. Du kan også finde heat protection med UV-beskyttelse på markedet, så du er beskyttet mod solens stråler.
Derfor skal du bruge en varmebeskyttende spray
Er det virkelig så vigtigt at bruge heat protection til håret inden styling? Og behøver man gøre det hver gang, håret skal ordnes med glatte- eller krøllejern? Kan man ikke nøjes med at bruge heat protection, når man har vasket hår – og så slække lidt på det om morgenen, når man har travlt?
Lad os få udryddet spørgsmålene én gang for alle! JA, du skal bruge en heat protection spray eller creme, hver gang du skal varmebehandle dit hår. Og nej, du kan ikke springe det over om morgenen, når håret bare lidt hurtigt skal glattes.
Reducer skaden på håret med varmebeskyttelse
En heat protection spray er helt essentiel, hvis du gerne vil holde håret nogenlunde sundt. Hårstråene har ikke godt af at blive opvarmet til de høje temperaturer, som en føntørrer, et glattejern og et krøllejern udsætter dem for.
Faktisk bryder håret sig slet ikke om at passere de 100 grader, og det er langt under temperaturen på de fleste former for varmestyling. Her kommer man tit op på omkring de 200 grader, og det er i sagens natur ødelæggende for dit hår.
En hair protection spray gør det ikke uskadeligt at varmestyle håret. Men det reducerer skaden.
Hvorfor kan varme skade håret?
Nu bliver det en smule teknisk så hold på hat og læsebriller! Dit hår består af 90% keratin og 10% vand. Keratin er et protein, og når dets molekyler binder sig, danner dine hårsække hårstrå. Det er også keratin, der gør dit hår modstandsdygtigt, så det ikke knækker eller falder ud.
Keratin eksisterer ikke kun i håret – proteinet er også med til at skabe overhud og negle. Det er dog kun keratinen i dit hår, der beskadiges, når du fønner, krøller eller glatter det.
Nærmere bestemt ødelægger varmen keratin-molekylernes bindinger. Det betyder, at dit hår bliver langt mindre stærkt og i værste tilfælde decideret skadet. Øv!
Få smukt og glansfuldt hår med et godt produkt
Med en god varmebeskyttende spray kan du undgå at gøre uoprettelig skade på håret. Desuden kan produkterne også give dig mere glansfuldt hår.
Gode varmebeskyttende sprays og cremer indeholder nærende ingredienser, fugt og pleje. De efterlader dit hår smukt og skinnende, så det bliver endnu flottere, når du styler det. Du kan sagtens forvente af dit varmebeskyttende produkt, at det giver håret ekstra glans.
Farvel til spaltede spidser med heat protection
Døjer du med spaltede spidser? Måske ser de tørre, krusede og “elektriske” ud? Det er sjældent noget, man er glad for. Heldigvis kan et godt produkt med beskyttelse mod varme hjælpe dig. Fugten gør håret blødt og medgørligt, så hårstråene lægger sig pænt og glat ovenpå hinanden. På den måde undgår du looket med de strittende, tørre og spaltede spidser.
Du finder masser af anti-frizz-produkter på markedet, så du kan komme kruset hår til livs. Det kan især være gavnligt, hvis du har krøllet hår – her kan krus nemlig ofte være et rigtig irriterende problem.
Sådan bruger du varmebeskyttende spray
Der er mange, der bruger varmestyling, når de kommer ud af badet. Først får håret en føntørring og så glattes eller krølles det. Men det er bestemt heller ikke ualmindeligt, at pandehåret lige glattes om morgenen, eller at håret vækkes til live med et krøllejern.
Derfor er det som regel en god idé at vælge en heat protection spray, som kan bruges i både vådt og tørt hår. Som vi allerede har understreget, skal du nemlig bruge beskyttelse mod varmen, hver gang håret skal styles – også selvom du bare lige skal lægge pandehåret ned med glattejernet.
Brug af heat protection i vådt hår
- Start med at vaske håret med både shampoo og balsam. På den måde lukker du hårstråene igen efter hårvasken, og det er med til at beskytte håret.
- Bagefter presser du vandet ud af håret ved at trykke håndklædet ind til hovedet – det er langt mere skånsomt end at frottere håret.
- Når du har håndklædetørt hår, kan du spraye det varmebeskyttende produkt i. Det skal i al det hår, der skal varmestyles. Undgå dog så vidt muligt at ramme hårrødderne.
- Red forsigtigt håret ud med en hårbørste eller kam, alt efter hvad der passer til din hårtype.
- Voilà – du er klar til varmestyling med føntørrer, glatte- eller krøllejern.
Tips til skånsom varmestyling
Der er en del forskellige ting, du kan gøre for at minimere risikoen for at få varige varmeskader på håret. For det første er det en rigtig god idé at skrue ned for varmen – gerne så meget som muligt.
Hvis du kan undgå at style håret på temperaturer over 200 grader, vil det helt klart være at foretrække. Så høje temperaturer er nemlig ødelæggende for keratin-molekylernes bindinger. Og det betyder altså et svækket hår og mindre sund hårvækst!
Faktisk kan de fleste typer af hår nøjes med en temperatur på 175 til 185 grader under styling. Du kan med fordel prøve det af. Hvis resultatet bliver fint, er der absolut ingen grund til at sætte temperaturen op. Det vil nemlig kun være skadeligt.
Et andet tip er at varmestyle håret mindre. Kan du lade håret lufttørre, efter du kommer ud af badet – måske bare en enkelt gang om ugen? Kan du krølle eller bølge håret ved at sætte det op, mens det er vådt? Der er mange fordele ved at nedsætte varmebehandlingen – bare en lille smule.
Der findes heat protection til alle hårtyper
Alle hårtyper har gavn af en varmebeskyttende spray til brug inden styling – og du kan heldigvis også finde produkter til alle hårtyper på markedet. Det er en stor fordel at vælge en spray, der passer godt til din hårtype. Her er nogle eksempler:
- Har du fint hår? Så er det bedst at vælge en letvægts-spray, som ikke gør håret tungt og klasket.
- Har du tørt hår? Inden brug af stylingprodukter kan du med fordel bruge en varmebeskyttende spray med masser af fugt og næring.
- Har du sart hovedbund? Find et produkt uden parfume og unødig kemi.
- Har du krøller eller kruset hår? Brug en varmebeskyttende spray med anti-frizz-funktion.
Find den bedste heat protection spray
Som du måske allerede ved, vrimler markedet med hår-produkter. Varmebeskyttende spray er ikke nogen undtagelse. Det betyder, at du har mange valgmuligheder, hvilket jo er skønt. Men samtidig kan det gøre det svært at træffe en beslutning. For hvilket produkt er lige det bedste?
Frisørernes favorit-produkter
Det kan være rart at vide, hvad de professionelle mener er den bedste varmebeskyttende spray. Tag et kig på online tests lavet af fagpersoner og frisører – der er rigtig mange sprays derude så vælg én af høj kvalitet. Som regel vil en heat protection spray, som er kåret “bedst i test”, ikke være helt dårlig.
Bedste sprays ifølge kunderne
Du kan med fordel læse kundernes anmeldelser af de varmebeskyttende produkter, fx på Trustpilot. Når alt kommer til alt, er kundernes mening nok det vigtigste at tage højde for. Hersker der bred enighed om, at produktet er tilfredsstillende – ja, så går du nok ikke helt galt i byen med det.
Lyder det som meget research at skulle i gang med? Så gør vi det lidt nemmere for dig. Nedenfor har vi nemlig samlet en liste over de mest populære varmebeskyttende sprays og cremer på markedet netop nu.
Listen er blandt andet baseret på professionelle tests og kundernes anmeldelser. Nærmere bestemt lever alle mærker og produkter op til mindst et af de følgende fem krav:
- Brandet/den varmebeskyttende spray scorer højt i tests lavet af fagpersoner.
- Kunderne giver positive anmeldelser af produktet/mærket.
- Medierne omtaler producenten eller deres heat protection spray.
- Der er et stort antal af Google-søgninger på produktet eller brandet.
- På forhandlernes webshops er den varmebeskyttende spray/mærket fremhævet.
Populære heat protections sprays
- Davines Essential MELU Hair Shield
- ghd Bodyguard Heat Protect Spray
- Hair Beliefs Fired Up Heat Protection Spray
- HH Simonsen Heat Protection Spray
- Kevin Murphy Heated Defense
- Maria Nila Cream Heat Spray
- Matas Striber Heat Protection Spray
- Milkshake Lifestyling Thermo Protector
- Moroccanoil Perfect Defense
- Osmo Thermal Defense
- Paul Mitchell Hot Off The Press
- Philip B Thermal Protection Spray
- Schwarzkopf OSIS+ Flatliner
- Wella EIMI Thermal Image
- Wella Wellaflex Heat Protection
Populære mærker
- Got2B
- Kerastase
- L’Oreal
- Nilens Jord
- OUAI
- Redken
- REF
- Syoss
- Tresemmé
FAQ – Almindelige spørgsmål om heat protection
Kan jeg putte heat protection i både vådt og tørt hår?
Du kan sagtens finde en heat protection spray, der kan bruges i tørt såvel som vådt hår og fugtigt hår. Det er nødvendigt, hvis du ikke bare varmestyler, når håret er nyvasket, men også når det er tørt – fx om morgenen, når der ikke lige er tid til et bad. Her er det lige så vigtigt, at varmebeskyttelsen kommer i det tørre hår.
Hvor ofte skal jeg bruge varmebeskyttende spray?
Det skal du hver eneste gang, du skal varmebehandle dit hår. Inden føntørring, og inden håret glattes eller krølles, skal du altså spraye det med produktet. Varmen vil stadig skade håret, men i mindre grad, fordi heat protection beskytter hårstråene.
Hvad er den bedste varmebeskyttende spray?
Den bedste varmebeskyttende spray er den, der passer bedst til dig, dit hår og dine behov. Har du fint eller tyndt hår, skal du fx kigge efter et letvægts-produkt, som ikke tynger håret. Døjer du med en sart hovedbund, kan en heat protection spray uden parfume være en god idé. Til tørt hår kan du have gavn af en spray med meget fugt.
Hvor køber man heat protection spray?
Du har forskellige muligheder for at investere i en varmebeskyttende spray. Du finder det komplette udvalg online, hvor stort set alle produkter og mærker er tilgængelige. Til gengæld skal du så betale for leveringen.
Matas er en populær forhandler af heat protection spray. Her vil du som regel også kunne få en smule rådgivning ud i, hvilket produkt du skal vælge. Vil du gerne have din varmebeskyttende spray billigt, kan du se, om den kan fås til en bedre pris i Normal.