Voksmaskine – Fjern hårene effektivt med en voksvarmer
Er du træt af ildelugtende hårfjerningscremer eller røde knopper efter barbering af benene eller bikinilinjen? Så er hårfjerning med voks måske noget for dig – Og her kan du bruge en voksmaskine. I denne artikel kigger vi nærmere på forskellige typer, mærker og steder, du kan købe den. Læs med og bliv klar til at gå sommeren i møde med blød, glat og ikke mindst hårfri hud.
Der findes som bekendt flere hårfjerningsmetoder, og hvilken man skal bruge er langt hen ad vejen et spørgsmål om præferencer. Mange sværger til skraberen, men da hårene her blot bliver skåret af, er man nødt til at gøre det tit. Med en voksbehandling er man derimod sikret glat og hårfri hud i lang tid.
Voksbehandlinger tilbydes på de fleste skønhedsklinikker, men hvis man gerne vil spare penge og samtidig have friheden til behandling, når man vil, kan man gøre det selv derhjemme. I mange år har det været almindeligt at varme voks til hårfjerning i mikrobølgeovnen. Endnu lettere er det dog at benytte en voksmaskine til hjemmebrug, og dem findes der heldigvis flere af.
En voksbehandling har ry for at være en smertefuld omgang. Smerte er dog individuelt, og mens nogle synes, det gør frygteligt ondt at fjerne hår på denne måde, tænker andre ikke synderligt over det. Og gør det derfor gerne for at have glat og blød hud i længere tid.
Hvad er en voksmaskine?
En voksmaskine er i bund og grund en maskine, der har til formål at opvarme voks til brug ved hårfjerning. Nogle modeller kan også påføre voksen på kroppen.
Der findes grundlæggende to forskellige typer af voksmaskiner (eller wax-maskiner, voksvarmere eller varmvoksmaskiner): Voksmaskine som gryde og voksmaskine med patroner.
Der er altså ikke tale om en maskine, man kan lave voks med men derimod en, man kan opvarme voks med. Selve voksen købes enten som små perler eller som en masse i en bøtte. Man kan også købe voks i en patron, der sættes i en maskine.
Typer af voksmaskiner
Som vi kort var inde på tidligere, findes der to forskellige typer af voksmaskiner, og i de følgende afsnit dykker vi ned i dem begge.
Wax-maskine som gryde
Det som mange forstår ved en normal wax-maskine er et elektrisk apparat med en beholder, som opvarmer voksen. Beholderen kaldes også en gryde, og her kan man indstille temperaturen til forskellige grader.
Denne type wax-maskine kaldes også en voksvarmer og bruges til voks i løs vægt, enten som perler eller fra en bøtte med flydende voks. Voksen hældes i gryden og varmes langsomt op og er derefter klar til brug.
Den flydende voks påføres huden med en træpind eller en ske. I denne type wax-maskine kan man benytte flere forskellige slags voks, nemlig både blød og hård voks.
Voksning med blød voks
Til voksbehandling med blød voks skal benyttes voks strips til at fjerne hårene med. Når man har smurt voksen ud på området, man vil behandle, lægges en strip oven på den varme voks og der gnides for at skabe maksimal kontakt mellem strip, voks og hår. Herefter rives strippen med én hånd hurtigt af modsat hårenes groretning. Overskydende voks kan fjernes med lidt olie.
Voksning med hård voks
Den bløde voks har i mange år været den eneste type voks, men i dag findes der også hård voks. Her er der tale om en voks, som, ligesom med den bløde voks, smøres ud på den del af kroppen, man vil behandle. Når voksen efter ca. 30 sekunder er stivnet, kan man rive den af huden uden brug af voksstrips. Også her skal man rive modsat hårenes groretning.
Voksmaskine med patroner
Den anden type af voksmaskine er også en maskine, som varmer voksen op. Man påfører dog også bagefter voksen med den. Selve maskinen kan bruges igen og igen, og når en patron er brugt op, sætter man blot en ny i. Maskinen fungerer ligesom en roll-on deodorant, dog med en valse i stedet for en kugle.
En voksmaskine med patroner er som oftest til blød voks, og her skal man altså benytte strips.
Med en voksmaskine med patroner er det rigtig nemt at påføre voksen på huden. Maskinen opererer med termostat, så voksen altid har den rigtige temperatur, og man ikke risikerer at brænde sig. Herudover er det en hygiejnisk måde at arbejde på, da man ikke risikerer at få skidt eller snavs ned i voksen, som efterfølgende overføres til huden.
Vokspatroner findes til alle hudtyper, og i en patron er der som regel nok voks til flere behandlinger – Med mindre man har virkelig meget kropshår. Vokspatroner fås i mange duftvarianter så uanset, om du foretrækker lavendel, vandmelon eller kakao er der én, der passer til dig.
Voks-maskine mærker
Maskiner med gryde
- Arcocere
- InnovaGoods
- Muster
- Pearl Wax
- Perfect Body
- Pro Wax
- Rio Professional
- Sibel
- Waxday
Maskiner til patroner
- Arcocere
- Beurer
- Sibel
- Veet Easy Wax
Her kan du købe en voksmaskine
Der er flere steder, du kan købe en voksmaskine, og det bedste sted at lede er måske på nettet. Her kan du få maskinen leveret til din adresse og i nogle tilfælde være heldig at få gratis fragt.
Også i nogle fysiske butikker kan du finde dem. I Magasin og Elgiganten kan du for eksempel købe maskinen fra Beurer til patroner. I Bilka kan man i perioder købe Pearl Wax-maskinen, men den hører dog ikke til standardsortimentet. Matas forhandler i skrivende stund en enkelt voksmaskine, nemlig MB Easy Wax til patroner.
Gode råd til hårfjerning med voks
Når man vil fjerne hår med voks, er der flere ting, man kan gøre for at opnå det bedste resultat, og herunder har vi samlet nogle af dem.
- Sørg for at huden er hel og ikke er solskoldet eller irriteret.
- Forbered huden ved at fjerne døde hudceller med en scrub.
- Tag en smule olie på fingrene, inden du starter behandlingen, da voksen let kan klæbe på fingrene.
- Sæt ikke maskinen på den højeste temperatur men mellem 40 og 45 grader.
- Fjern overskydende voks med olie og smør efterfølgende huden med aloe vera gelé.
- Brug eventuelt et produkt til forebyggelse af indgroede hår efter voksbehandlingen.
FAQ
Hvad koster en voksmaskine?
En voksmaskine med gryde kan koste op til omkring 700 kr., men mange modeller ligger på mellem 250 og 500 kroner. Hvis du er ude i en voksmaskine med patroner, skal du typisk af med mellem 400 og 700 kroner.
Hvordan gør man en voksmaskine ren?
Du behøver ikke gøre din voksmaskine ren hver gang, du har brugt den. Når du synes, den trænger til en rengøring, kan du med fordel gøre det, lige efter du har slukket for den, da voksen så er lun og dermed lettere at fjerne.
Brug en svamp eller en blød børste. Genstridige rester af voks kan fjernes med husholdningssprit på en klud. Hvis du behandler maskinen godt og ikke bruger spidse eller skarpe genstande, når du gør den ren, kan den holde i mange år.
Hvem kan bruge en voksmaskine?
Alle der ønsker at fjerne kropshår med voks kan bruge en voksmaskine. Du kan bruge voks både på benene, i bikinilinjen, i armhulerne, i ansigtet, ja faktisk på hele kroppen. Mange mænd har meget hår på brystet, og selvom nogle elsker at flashe deres gorillaslips, er det ikke alle, der er lige begejstrede for behåringen. Da kan det være en mulighed at fjerne hårene med voks.