Højsenge guide: De mange fordele ved en høj seng
En højseng er bestemt ikke nogen dårlig investering, hvad end sengen er beregnet til dig eller dit barn.
Højsengen skaber nemlig masser af gulvplads, og den kan også indeholde smarte features såsom skrivebord, skab eller sofa.
Der er ikke nogen tvivl om, at dit barn vil elske en højseng. Det er nemlig den fødte seng til børneværelset.
Under sengen kan man have hyggekrog og overnattende gæster, og hvis man er legesyg, kan man vælge en model med rutsjebane.
Der er altså mange fordele og mange muligheder med højsenge. Dem kan du blive klogere på i denne guide, hvor vi forsyner dig med alt, hvad du skal vide om de høje senge.
Hvad er en højseng?
Som navnet antyder, er en højseng en høj sengetype. Faktisk er den så høj, at du har et fint lille rum under sengen.
Mindre børn vil kunne stå oprejst under sengen, og voksne vil kunne bruge rummet siddende: Fx ved et indbygget skrivebord eller på en indbygget sofa.
Eller rummet kan bruges til opbevaring. Sommetider i form af indbyggede skabe og skuffer.
En højseng kan være udstyret med en stige eller en trappe. Vælger du en model med trappe, vil selve trappen kunne byde på smarte rum, så pladsen bliver fuldt udnyttet. Omvendt fylder en stige næsten ingenting i rummet.
Mange muligheder med højseng
Som du kan forstå af det ovenstående, er en højseng ikke bare en højseng. Den kan nemlig være udformet på mange forskellige måder, så møblet bliver multifunktionelt.
Højsenge til børn kan byde på alt fra rutsjebane til huleplads under sengen – ofte med et fint gardin/forhæng, der kan trækkes for, så man har et “ekstra værelse” i værelset.
Det giver ikke bare en fornemmelse af mere plads. Det giver faktisk også mere plads, fordi gulvet under sengen bliver frit.
Der er også mange muligheder for teenagers og voksne med højsenge. Nedenfor gennemgår vi fem af de mest almindelige og populære. Måske er der én af højsengene, som er noget for dig?
5 populære højsenge for børn og voksne
- Seng med skrivebord
- … med rutchebane
- … med hyggekrog og gardin
- … med sofa
- … med opbevaring
1. Højsenge med skrivebord
En højseng med skrivebord er en super måde, hvorpå du kan skabe plads til to vigtige møbler – på bare ét møbels plads.
En seng og et skrivebord er hver især møbler, der fylder meget i et rum. Derfor er det rigtig smart, at du kan kombinere dem og udnytte pladsen til fulde.
Det kan både komme voksne og børn til gode – Og også alle midt imellem. En højseng med skrivebordsplads er perfekt til studenten eller studinen, eller barnet der skal have et sted at sidde og tegne og lave lektier.
Hvor der skal spares på pladsen – fx i små værelser – er det generelt en super løsning. Du kan eksempelvis finde en højseng med skrivebord hos IKEA, hvor Småstad er en populær model.
2. Højsenge med rutsjebane
Senge med rutsjebane er for de legesyge. Det er lidt af en drøm til børneværelset, for hvilket barn drømmer ikke om at have sin helt private legeplads?
Det kan også være en fordel for forældrene, for det bliver som regel nemmere at komme op om morgenen, når man kan rutsje direkte ud af sengen.
En højseng med rutsjebane er et hit blandt både drenge og piger. Du kan få dem i relativt simple udformninger, eller du kan gå all in og vælge én, som ligner et hyggeligt hus, et prinsesseslot eller et piratskib. Så kan legen begynde!
3. Højsenge med hule og gardin
Børn er vilde med huler og hemmelige kroge, hvor man er godt gemt væk fra de voksne. Derfor er det oplagt at vælge en højseng med indbygget hule.
Mange højsenge er fremstillet sådan, at rummet under sengen kan afskærmes med et gardin eller et forhæng. Det giver barnet en følelse af at have helt sit eget sted.
Det kan også være smart, hvis man er flere, der leger på værelset på én gang. Så kan man nemlig skærme af, hvis man gerne vil have ro til hver sit.
Rummet under sengen kan selvfølgelig også bruges til en ekstra soveplads, så barnet kan holde pyjamasparty. Det er enormt hyggeligt og styrker relationerne til vennerne.
4. Højsenge med sofa
En højseng med sofa eller bænk giver dig seng og lounge-område i ét. Sofaen vil være et godt sted at slænge sig i løbet af dagen fremfor at klatre op ad stigen til sengen.
Det er en populær løsning til teenageværelset, hvor kvadratmeterne er sparsomme. Her er der måske ikke ligefrem plads til stor dobbeltseng og en flyder af en sofa. Men så er det heldigt, at sengen og sofaen kan kombineres, så man ikke går glip af nogen af delene.
5. Højsenge med opbevaringsplads
Senge med opbevaring er en praktisk og funktionel løsning. Når gulvpladsen under sengen er fri, kan den med fordel bruges til opbevaring af forskellige ting og sager. Derfor er mange af møblerne fremstillet med indbyggede skuffer, skabe, hylder, kommode eller reol.
Funktionaliteten er i top, uanset om det er dig eller dit barn, der skal have glæde af sengen. På børneværelset kan opbevaringspladsen benyttes til legetøj af enhver afskygning. I andre rum kan den bruges til bøger, mapper, papirer med videre.
Det er selvfølgelig også oplagt at benytte opbevaringspladsen til sengetøj og måske ekstra dyner og puder. Det kan også være, at det er tøj, som ikke passer perfekt til sæsonen, der kalder på at blive gemt væk.
Dit barn skal sove trygt i den høje seng
Både du og dit barn får en god nattesøvn, når du ved, at barnet ligger trygt og godt i den høje seng. Højsenge vil som regel være udstyret med en sengehest, så dit barn ligger sikkert.
Det er selvfølgelig værd at tænke på, at dit barn skal være i stand til at kravle op og ned ad stien. Du kan også vælge en høj seng med trappe, som kan være nemmere at bruge.
Selvom en højseng er børnevenlig, er den ikke for de helt små børn. For selvom du kan følge dit barn op og ned ad stien om morgenen og om aftenen, kan du ikke altid holde opsyn med barnet og sengen.
En højseng kan være et godt valg af juniorseng for de lidt ældre børn. Men du skal tænke over, om sengen passer til netop din juniors behov, motorik og kompetencer. Generelt er højsenge velegnede for de lidt større børn. Er dit barn for lille kan en halvhøj seng måske være et bedre sted at starte ud.
Køb af højsenge
Hvis en højseng passer perfekt til dit eller dit barns behov, er der heldigvis mange steder, du kan shoppe dem. På den måde kan du nemt fuldende din indretning af børneværelset eller den lille lejlighed.
Nogle eksempler på hvor du kan gå på shopping efter en højseng er IKEA, Ilva, Jysk, Biva og Daells Bolighus. Du kan naturligvis også shoppe online, hvor du finder det helt store udvalg af højsenge og tilbehør.
Vil du gerne have en billig højseng, kan du med fordel tage et kig på Pricerunner og gå på jagt efter tilbud og udsalg. En brugt model fra DBA er selvfølgelig også en mulighed.
Der er mange ting at tænke over
- Skal højsengen indbyde til leg? Så kan en model med rutsjebane være en mulighed. Du kan også vælge en prinsesse- eller piratseng eller én med en hyggekrog under sengen til leg.
- Hvilket materiale skal sengen bestå af? Du finder alt fra metal til MDF på markedet. Du kan også gå efter et bæredygtigt materiale, hvis det har betydning for dig.
- Har du flere børn, der skal sove i det samme værelse? Så er en køjeseng måske et bedre bud.
- Hvor høj kvalitet skal sengen være? Du får sandsynligvis en længere holdbarhed for pengene, hvis du vælger en mere eksklusiv model. Men du skal selvfølgelig slå en handel af, der passer til dit budget.
- Sengens madras skal have den rette fasthed til dig eller dit barn. En topmadras er også en god idé at overveje for at optimere komforten yderligere.
Find den bedste højseng
Der findes mange forskellige højsenge, så hvilken skal man lige vælge? Her handler det om at finde det bedste match til dit behov.
For nogle er det en køjeseng, for andre en halvhøj seng og for andre igen en højseng, der optimerer pladsen til fulde.
Det kan være en hjælp at se på, hvad der falder i andre kunders interesser og præferencer. Det skaber nemlig grobund for selv at tage et valg.
Derfor har vi lavet en liste over populære højsenge og mærker. Alle vores højsenge på listen opfylder nogle kriterier, som du kan læse om nedenfor.
Alle vores højsenge opfylder mindst 1 af 5 kriterier
- Gode kundeanmeldelser.
- Forhandlere og partnere omtaler produktet/mærket positivt eller fremhæver det på anden vis.
- Flotte testresultater – Måske endda bedst-i-test.
- Mange Google-søgninger.
- Medieomtale.
Populære højsenge og mærker
- Flexa Basic/Flexa White/Flexa Classic/Flexa Casa
- Hoppekids
- IKEA Storå/IKEA Stuva
- Ilva Emil/Ilva Magne
- Jysk Uldum/Jysk Tavlund
- Lifetime Kidsrooms
- Manis-H
- Oliver Furniture
- Thuka Kids
FAQ: Ofte stillede spørgsmål om højsenge
Hvad er forskellen på en højseng og en køjeseng?
Det er både populært at indrette børneværelser med børnesenge i form af højsenge og køjesenge. De to typer senge er dog lidt forskellige.
Hvor køjesenge som regel består af minimum to køjer, er højsengen nemlig bare en enkelt seng. Det betyder, at gulvpladsen under sengen er fri og kan udnyttes til at lege, opbevare ting på m.v.
Kan man lave en hjemmelavet højseng?
Mange danskere elsker gør-det-selv. Og du kan selvfølgelig godt lave en DIY-højseng. Det kræver blot de rette materialer og en kende håndværksmæssig snilde. Du kan finde en byggevejledning til din byg-selv højseng online.
Hvor mange år skal man være for at bruge en højseng?
Sengetypen egner sig bedst til det lidt ældre barn. Det er jo vigtigt, at han eller hun selv kan klatre op i højden og ned igen – og ikke falder ned.
Selvom du selvfølgelig kan hjælpe barnet en smule, kan du ikke altid holde opsyn med ham eller hende i sengen.
For en sikkerheds skyld skal dit barn altså have en vis alder og motorik, når I vil indrette dets børneværelse med en højseng eller køjeseng. På den måde kan I begge sove trygt om natten.