Viser alle 81 produkter

SE FLERE PRODUKTER

Badeværelsesmøbler: Find møbler til det gamle eller nye badeværelse

Badeværelsesmøbler - Badeværelsesskabe

Badeværelsesmøbler fås i mange afskygninger, og der er nok at vælge mellem. Derfor kan det være en udfordring at vælge badeværelsesmøbler – ikke mindst fordi de er enormt vigtige for boligen.

Det er jo her, både morgen- og aftenritualet skal udføres. Man børster tænder ved badeværelsesmøblet, lægger makeup, barberer sig med mere. Meget tid bliver brugt her, og derfor har møblet stor betydning.

Sådan kan du indrette badeværelset

Her på siden kan du blive en hel del klogere på, hvilke møbler du skal vælge til dit badeværelse. Vi forsyner dig med alt, hvad du skal vide om typer af badeværelsesinventar, materialer, designs, størrelser og producenter.

Kort fortalt kan du blive meget klogere på, hvordan du skal indrette dig på badeværelset.

Badeværelsesmøbler med vask

Badeværelsesmøbler med vask er ofte en meget gavnlig konstellation på badeværelset. Med dem slår du to fluer med ét smæk. Vælger du et møbel, som samtidig har et underskab, slår du faktisk hele tre fluer.

Nu har du nemlig både vask og opbevaringsplads i møblet. Hvis du skal have nyt badeværelse, er det smart at tænke på i forbindelse med indretningen.

Enkelt- eller dobbeltvask

I familien kan det være en fordel med et moderne badeværelsesmøbel med to håndvaske i stedet for én. På den måde går man ikke i vejen for hinanden, når tænderne skal børstes, skægget skal barberes, og makeuppen skal lægges.

Du kan også få et møbel med en decideret dobbeltvask – altså en ekstra stor vask med to vandhaner. Disse møbler fylder selvfølgelig lidt mere, end hvis du blot har en enkelt vask, så de egner sig ikke til de helt små badeværelser.

Et godt tip eller to til det lille badeværelse

Mål på møbler og vaske

Som nævnt er et møbel med to vaske eller dobbeltvask større end ét med en enkelt vask. En almindelig vask vil som regel måle mellem 60 og 80 centimeter. Lidt større enkeltvaske kan måle omkring 90, 100 eller 120 centimeter.

Herimod kan du få dobbeltmøbler og vaske, der måler 130, 140, 150 eller endda 160 centimeter. Det er heller ikke unormalt at finde bademøbler på 180 eller 200 centimeter på det helt store badeværelse.

Det korte af det lange er altså, at der er mange muligheder for at skræddersy de mål, der passer til dig.

Det gælder selvfølgelig ikke kun for længden men også for dybden. Mange bademøbler har en dybde på 35, 40, 45, 50 eller 55 centimeter – eller noget i den omegn. Men igen er der rigtig mange variationer og muligheder.

Højde på dine baderumsmøbler

Når du kigger efter nye badeværelsesmøbler, er det værd at overveje højden. Forskellige møbler har selvfølgelig forskellige mål, og du skal finde noget, der passer til dig og dit personlige badeværelse.

Ikke desto mindre er det en god idé at tænke på højden på vasken. Her er en tommelfingerregel, at højden skal være omkring 85 centimeter. Men det er en god idé at tage højden på de personer, som skal bruge vasken, i betragtning.

Et godt tip eller to til det store badeværelse

Køb af badeværelsesmøbler – Populære forhandlere og gode tilbud

På det store marked for badeværelsesmøbler har du rige muligheder for at finde gode tilbud. Det handler bare om at kende de forskellige relevante forhandlere, så du ved, hvor du skal kigge.

Ydermere kan du med fordel kigge efter særlige lejlighedsvis salg såsom outlet-salg, restsalg samt salg af udstillingsmodel og brugte modeller. Alt dette vil vi komme nærmere på i indeværende afsnit.

Populære forhandlere: Bauhaus, Stark, Harald Nyborg, HTH, Silvan, JYSK m.fl.

Der findes et væld af populære forhandlere, hvor du kan købe badeværelsesmøbler. Nogle af dem som vores data viser er mest eftertragtede tæller Bauhaus, Harald Nyborg, HTH, Silvan, JYSK og Stark.

Foruden sådanne velkendte fysiske brands findes der også i dag visse forhandlere, som primært sælger online. Heriblandt kan vi fx anbefale, at du tage et hos et webshop som Billigskabe.dk.

Restsalg, outlet, køb af udstillingsmodel eller et brugt badeværelsesmøbel

Ved visse særlige lejligheder er det muligt at gøre et særligt godt køb af et badmøbel. Nogle af disse tæller:

Badeværelsesskab- og skuffer

Et komplet badeværelsesmøbel giver dig mulighed for at ordne mange af dine ærinder på badeværelset. Som nævnt ovenfor kan du slå flere fluer med ét smæk ved at have både vask og opbevaringsplads i dit møbel.

Opbevaringsplads på badeværelset er alfa og omega. Her har vi nemlig mange både større og mindre genstande, der hører hjemme. Eksempelvis skal du opbevare håndklæder, hårtørrer, hårprodukter, barbergrej, make-up, tandbørste og tandtråd.

Det kan hurtigt blive et værre rod, hvis samtlige toiletsager skal stå fremme på bordet. Hele badeværelset bliver mere overskueligt, hvis sagerne kan komme i et toiletskab eller en skuffe.

Har du flere baderumsmøbler, kan du vælge både at have skuffer og skabe. Det giver mange muligheder for at opbevare alle produkterne på den mest praktiske vis.

Lækre og eksklusive badeværelsesmøbler

Hvis du gerne vil køre en luksuriøs stil med spa-atmosfære, skal du have fat i eksklusive badeværelsesmøbler. Det er der masser af muligheder for. Det er en god idé at tænke praktik ind i billedet også. En vandfast overflade på dit toiletmøbel er eksempelvis en kæmpe fordel.

En klassiker er et hvidt badeværelsesskab med porcelænsvask og porcelænsoverflade. En bordplade i porcelæn er smart, fordi du ikke skal være bange for at strinte vand fra vasken på materialet. Du kan selvfølgelig også vælge luksuriøse materialer som marmor eller granit.

Til det eksklusive badeværelse kan det imidlertid også være flot med en vask i en gylden nuance; fx af messing eller kobber. Det ser smukt ud sammen med et klassisk hvidt badeværelsesskab, men det kan også være virkelig flot sammen med sort eller endda en støvet grøn.

5 tips og tricks til at indrette dit badeværelse

  1. Har du overvejet et badeværelsesskab med spejl? Et toiletskab med spejl til væggen er en smart måde at spare plads på. Samtidig giver et spejlskab ekstra plads til opbevaring.
  2. Hvis du gerne vil lægge makeup og barbere dig til perfektion, kan du kigge på spejle med lys. Spejle med lys giver den bedst mulige belysning til at få styr på detaljen.
  3. Vælg baderumsmøbler med opbevaring. Vi har nogle af de mest nødvendige ting på badeværelset, og for at holde orden er det en hjælp med opbevaringsmøbler. På den måde behøver toiletpapir, hårtørrere med mere ikke at ligge fremme.
  4. I badmiljøer er vandfaste overflader at foretrække. Det gælder for hele rummet lige fra toilet til vask og bordflader. Porcelæn er en klassiker.
  5. Tænk i rengøring. Dit badeværelse skal være hygiejnisk og lækkert, og det er nemmest med møbler, som er lette at rengøre og vedligeholde. Her er porcelæn eller laminat eksempelvis en del nemmere end træ.

Romantiske badeværelsesmøbler af træ

Hvis du gerne vil have et romantisk look, når du indretter dit badeværelse, skal du gå efter bademøbler af træ. Møbler af træ tilfører et harmonisk udtryk, samt en varm og hyggelig atmosfære. Det kan næsten ikke sammenlignes med andre materialer.

Møbler i træ har også et strejf af nostalgi, og du kan let finde noget retro-cool. På markedet finder du mange flotte badeværelsesmøbler i alt fra eg til valnød.

Hvis du gerne vil kombinere det romantiske og det retro, kan du overveje et møbel i massiv træ med et vaskefad på toppen. Det er en meget populær måde at indrette badeværelset på, og vaskefadene fås – ligesom bademøblerne – i et hav af afskygninger.

Det skal du være opmærksom på

Det er godt at være opmærksom på, at møbler i træ som regel kræver en smule vedligeholdelse. Det er bestemt heller ikke alle træoverflader, der har godt af for meget vand. Det er ret vigtigt at være opmærksom på, når det kommer til at indrette dit badeværelse.

En løsning kan være at have en vandafvisende overflade i fx porcelæn på dit træmøbel. Du kan også sørge for at bruge et stort vaskefad med høje kanter, så man ikke så let spilder.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvor finder jeg billige badeværelsesmøbler?

Billige badeværelsesmøbler kan fås på tilbud, udsalg eller brugt. Du kan også kigge efter et møbel fra restsalg, outlet eller eventuelt en udstillingsmodel.

Hvor kan jeg købe møbler til badeværelset?

Nogle bud er Harald Nyborg, Jysk, Ilva, Davidsen, Stark, Silvan, Bauhaus, Kvik, Designa, IKEA, HTH og Jem og Fix. Du kan finde møbler, uanset om du bor i København, Århus, Odense eller en mindre by – Ja, praktisk talt hvor som helst. Desuden kan du naturligvis bestille møblerne online.

Kan jeg lave et hjemmelavet møbel til badeværelset?

Det er naturligvis muligt at lave hjemmelavede badeværelsesmøbler – men som regel vil det nok kræve et godt håndelag. I stedet for DIY-badeværelsesmøbler kan du også overveje at få en snedker til at udarbejde dine møbler præcist efter dine ønsker.

Hvilke møbler til badeværelser er bedst?

Det er et spørgsmål om individuelle behov. Folk har jo forskellige stilarter, forskellige smage og forskellige budgetter. Vi kan imidlertid nævne nogle efterspurgte mærker: Ifö, Noro, Svane, Duravit, Dansani, Montana, Gustavsberg, Laufen og Scanbad.