Denne side indeholder reklamelinks. Der tages forbehold for prisændringer og udgåede varer.

Find den perfekte gæsteseng så du kan tilbyde dine overnattende gæster en god og behagelig seng at sove i. Vi har her samlet et bredt udvalg af forskellige gæstesenge på markedet. Hermed kan du få et godt overblik over nogle af dine mange valgmuligheder.

Udvalgte gæstesenge


Produktoversigt – Gæstesenge

Viser alle 55 produkter

SE FLERE PRODUKTER

Find den rette gæsteseng

Gæsteseng

Når du har overnattende gæster, er det skønt at kunne tilbyde dem en god og behagelig seng at sove i. Men hvilken type gæsteseng skal du så vælge? Blandt de klassiske krav til en gæsteseng er gerne, at den skal være praktisk, komfortabel og billig.

Når du skal vælge den ideelle gæsteseng, bør du tage udgangspunkt i hjemmets indretning. Hvilken type gæsteseng har du plads til? Tænk både over hvor sengen skal stå, når den skal bruges af dine gæster, og hvor den skal placeres, når den ikke er i brug.

En kompakt gæsteseng, som kan foldes ud, er oplagt hvis du har begrænset plads i dit hjem, men har du godt med plads – f.eks. mulighed for at indrette et decideret gæsteværelse – kan du vælge imellem mange forskellige sengetyper.

Det er også populært at benytte en sovesofa som gæsteseng. Har du ofte overnattende gæster, kan du overveje at udskifte den klassiske sofa i stuen med en moderne sovesofa. Det er muligt at købe en sovesofa, som er camoufleret som en almindelige sofa, og som ligeledes byder på fremragende komfort.

Arbejder du på et stramt budget, vil en luftmadras naturligvis også nemt kunne agere gæsteseng.



Forskellige typer gæstesenge

Skal sengen stå klar på gæsteværelset, eller skal den kunne foldes sammen og pakkes væk, når den ikke benyttes? Der findes mange forskellige typer gæstesenge, og du bør således overveje fordele og ulemper ved de forskellige modeller, inden du beslutter dig for en konkret seng.

Alle senge kan naturligvis benyttes som gæsteseng, og har du indrettet et gæsteværelse i dit hjem, har du således mange muligheder, når du skal beslutte dig for en smart sengeløsning.

Vælger du at indrette gæsteværelset med en boxmadras eller anden klassisk sengemodel, er dine gæster sikret en god og komfortabel søvn. Nogle vælger også at benytte en aflagt seng eller sovesofa som ekstraseng på gæsteværelset.

Det er dog langt fra alle mennesker, der har mulighed for at dedikere et helt værelse til overnattende gæster. Ofte skal værelset bruges til andre formål i dagligdagen, eller også må gæsterne sove i stuen.

I disse situationer kan det være nødvendigt med en sengetype, der nemt kan findes frem, når der kommer gæster, og som lige så snildt kan pakkes væk igen. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige løsninger.

Sammenklappelig gæsteseng (fold ud gæsteseng)

Den sammenklappelige gæsteseng (også kaldet drømmeseng eller fold ud-seng) er en helt klassisk gæsteseng, som nemt kan gemmes væk på loftet, i kælderen eller et helt tredje sted, når den ikke benyttes. Den praktiske sengeløsning er oplagt for alle, som ikke kan stille et fuldt møbleret gæsteværelse til rådighed for overnattende gæster.

En sammenklappelig gæsteseng kan som regel foldes sammen på midten, og den optager således ikke unødvendigt plads i hverdagen. På denne måde er sengen det perfekte valg, hvis du gerne vil udnytte pladsen optimalt.



Sengens opbygning

De sammenklappelige senge (også kendt som klap sammen-senge) består som regel af et sengestel i metal (f.eks. stål), lameller i træ og en madras med en kerne af skum. I bunden er sengen gerne forsynet med hjul, så den nemt kan flyttes. I hver ende findes desuden støtteben, som kan slås ned, når sengen skal bruges.

Sammenklappelige senge findes i flere forskellige kvaliteter. De billigste har gerne en relativt tynd skummadras samt et tyndt sengestel. Vælger du en mere eksklusiv variant, kan sengen være forsynet med en kraftigere skum- eller springmadras, ligesom stellet kan være kraftigere. Et kraftigt stel giver en mere stabil og solid seng.

Sådan bruger du sengen

I dagligdagen kan den sammenklappelige seng nemt gemmes væk og blot findes frem, når der er brug for den. Det tager som regel kun få sekunder at folde sengen ud, hvorefter du har en indbydende soveplads til én person.

Når du skal anskaffe en sammenklappelig gæsteseng, bør du være opmærksom på sengens liggemål og dens maksimale belastning. En klap-sammen-seng kan ofte være både smallere og kortere end en klassisk enkeltseng. Sengens bredde er gerne 80 cm, men selve madrassen kan sagtens være endnu smallere (f.eks. 75-78 cm). Der findes også modeller med en bredde på 90 cm.

I udslået tilstand er længden på en sammenklappelig seng ofte 190 til 200 cm. Også her bør du imidlertid være opmærksom på, at madrassens mål som regel er mindre end sengens.

Det kan naturligvis være behageligt med en stor liggeflade, men jo større gæstesengen er, desto mere fylder den også, når den skal pakkes væk.



Fordele og ulemper ved at benytte en sammenklappelig gæsteseng

En sammenklappelig seng er en relativt enkel og billig gæsteseng. Komforten er ikke altid den bedste i denne type seng, men du kan forbedre den betragteligt ved at tilføje en topmadras. Ved at benytte en topmadras – eventuelt kombineret med en rullemadras – kan du både beskytte sengen og sikre optimal komfort på én og samme tid.

En sammenklappelig seng er som regel relativt kompakt og således ikke hensigtsmæssig for store / høje personer. Det er ikke unormalt at en sammenklappelig seng har en maksbelastning på 100 kg. Til gengæld er sengen praktisk, da den kun fylder ganske lidt, når den skal gemmes væk.

Sovesofa som gæsteseng

Der er mange fordele ved at benytte en sovesofa som gæsteseng. Dette kan således være en oplagt løsning for dig, der ønsker at udnytte pladsen mest optimalt.

En sovesofa tjener som bekendt to formål på én og samme tid: Til hverdag kan sovesofaen snildt fungere som en helt almindelig og behagelig sofa, men når du får overnattende gæster, kan den hurtigt omdannes til en komfortabel og indbydende seng.

Skal du ikke selv bruge sovesofaen som din primære seng, kan du med fordel anvende den som gæsteseng – enten i stuen, på gæsteværelset, på kontoret eller et helt fjerde sted.

Sovesofaer findes i dag i mange forskellige udformninger. Flere af modellerne vil passe perfekt ind i den moderne stue. De mere simple modeller kan f.eks. benyttes på kontoret eller gæsteværelset.

Har du begrænset plads i din bolig, kan en sovesofa i stuen være en god løsning. Her kan du f.eks. vælge en model, som ligner en helt traditionel sofa, og som ligeledes tilbyder en siddekomfort, der matcher de klassiske sofaer. Denne løsning er perfekt i den lille lejlighed, og sovesofaen kan f.eks. benyttes, når de voksne børn er hjemme på weekend.

Skal sovesofaen placeres på kontoret eller i et gæsteværelse, kan du med fordel vælge en billigere og mere enkel model – Eller en klassisk daybed, briks eller lignende.

Fordele og ulemper ved at benytte sovesofaen som gæsteseng

Sovesofaen er ofte mere komfortabel end en sammenklappelig gæsteseng, ligesom mange sovesofaer kan omdannes til en dobbeltseng. På denne måde kan du få hele to sovepladser i stedet for én. Til gengæld er sovesofaen naturligvis også dyrere end den simple fold ud-seng, og denne løsning kræver derfor en større investering.

At vælge en sovesofa som gæsteseng kan også være en pladsbesparende løsning, eftersom sovesofaen ikke fylder mere end den almindelige sofa i stuen.

Placeres sovesofaen på kontoret kan den nemt benyttes til kortere hvil og afslapning.



Luftmadras (oppustelig gæsteseng)

Overvejer du en oppustelig gæsteseng? En luftmadras kan være den perfekte sengeløsning for dine gæster, ligesom du nemt kan medbringe madrassen, når du er på farten.

Luftmadrassen kan f.eks. benyttes på campingferie, eller du kan medbringe den, når du skal på weekendophold hos familie og venner.

Luftmadrasser findes i flere forskellige udgaver – Lige fra det tynde oppustelige liggeunderlag til den høje og store madras, der kan have plads til to personer. Du kan således nemt finde netop den variant, du har brug for.

Luftmadrassen er som regel fremstillet i PVC eller lignende, men den kan også være betrukket med et blødere materiale som f.eks. velour. På denne måde forbedres liggekomforten, ligesom det kan få madrassen til at stå bedre fast på underlaget.

En luftmadras fylder ganske lidt, når den er pakket sammen, og ofte medfølger der en praktisk taske, som madrassen kan opbevares i, når den ikke benyttes.

Når madrassen skal bruges, skal den fyldes med luft. Det kan enten gøres med håndkraft eller med en elpumpe. Nogle luftmadrasser har endda en indbygget elpumpe, så du slipper for at gøre arbejdet.

Fordele og ulemper ved at benytte en luftmadras som gæsteseng

En luftmadras tilbyder naturligvis ikke samme komfortniveau som en almindelig seng, men den kan være et godt alternativ til den sammenklappelige seng.

Da luftmadrassen (naturligvis) er fyldt med luft, kan den føles en smule ustabil, og det kræver nogle gange tilvænning at sove på en luftmadras. Har du tendens til søsyge, er luftmadrassen måske ikke det bedste valg. De mere eksklusive modeller kan imidlertid være forsynet med stabiliserende fibre og små luftlommer, så madrassens fasthed i højere grad minder om en rigtig seng.

En luftmadras er både en billig og praktisk gæsteseng, og den fylder kun ganske lidt, når den ikke bruges. På denne måde er den også nemt at have med, når du er på besøg hos andre. Vælger du en stor model, kan den tilmed have plads til to personer.

Ønsker du øget komfort, kan du med fordel tilføje en top- eller rullemadras.

Ekstra madras som gæsteseng

Du kan naturligvis også vælge at benytte en klassisk skum- eller springmadras som gæsteseng. En madras kan være en ganske komfortabel gæsteseng, som kan sikre dine overnattende gæster en god nattesøvn. En ekstra madras kan hurtigt placeres på et tomt område af gulvet, og du kan således nemt have en ekstra soveplads klar.

En udfordring ved at benytte en ekstra madras som gæsteseng er naturligvis, at disse madrasser fylder relativt meget. En madras i fuld længde, som ikke kan foldes sammen, har gerne en størrelse på 80-90 cm i bredden og 200 cm i længden. Den kan dermed være besværlig at finde plads til – Og besværlig at flytte rundt på. Herudover kan de gode og komfortable madrasser (modsat de tynde skummadrasser) også være relativt tunge.

En smart, pladsbesparende løsning kan være at have madrassen placeret i en såkaldt skabsseng (også kaldet Murphy-seng eller vægseng). Hermed kan den stå oprejst, når den ikke benyttes for så at blive foldet ud, når den skal i brug.

Fordele og ulemper ved at benytte en ekstra madras som gæsteseng

Har du plads til at have en ekstra madras stående – f.eks. på gæsteværelset eller i et pulterkammer – kan den være en udmærket løsning som gæsteseng. En madras, som placeres direkte på gulvet, er naturligvis en meget lav sengeløsning, og det er ikke alle mennesker, som har lige let ved at benytte denne type seng.

Har du tilfældigvis en ekstra madras stående – måske fordi du har skiftet madrassen på din egen seng ud – er det selvfølgelig en billig løsning at benytte denne madras som gæsteseng.



Foldemadras som gæsteseng

En foldemadras er en smart sengeløsning, som kan benyttes som gæsteseng, legetæppe og meget mere. Foldemadrassen er også ideel, når der skal hygges foran fjernsynet.

En foldemadras er en klassisk skummadras med indlagte folder, der gør det muligt at folde madrassen sammen. Når madrassen foldes sammen, kommer den til at fylde mindre, og så kan den f.eks. placeres under sofaen, i et skab, i kælderen etc.

Nogle foldemadrasser foldes sammen på langs, mens andre foldes på tværs. Alt efter hvor stor madrassen er, kan det være nødvendigt at folde den helt ud, for at den kan bruges som gæsteseng. I andre tilfælde kan det være tilstrækkeligt at folde den halvt ud, så du opnår en højere og dermed mere komfortabel madras.

Fordele og ulemper ved at benytte en foldemadras som gæsteseng

Foldemadrasser findes i mange forskellige prisklasser og kvaliteter, og skal madrassen bruges som gæsteseng, er det oplagt at investere i én af de dyrere og mere komfortable af slagsen. Ofte har foldemadrassen en højde på 8-15 cm pr. lag – jo højere desto mere støtte og komfort vil den ofte kunne yde.

Modsat den sammenklappelige seng og luftmadrassen, så har foldemadrassen den fordel, at den kan bruges i hverdagen. Har du børn, vil de helt sikkert elske at bruge madrassen som tumlemadras. Og foldemadrassen er generelt perfekt, når både børn og voksne har brug for at slappe af.

Seng til gæsteværelset

Har du et ekstra værelse til rådighed, kan du naturligvis indrette et gæsteværelse derhjemme. Vælger du denne løsning, stilles der naturligvis ikke samme krav til en kompakt og praktisk gæsteseng, men du kan i stedet fokusere på en pæn og behagelig sengeløsning til dine gæster.

På gæsteværelset kan du f.eks. benytte en klassisk boxmadras, en kontinentalseng, en daybed eller lignende. Har du ofte børn eller børnebørn til at overnatte, kan en køjeseng også være den optimale løsning.

Hvilken gæsteseng skal du vælge?

Som du kan se, findes der mange forskellige sengeløsninger, der kan benyttes som gæsteseng. Der findes ikke et entydigt svar på, hvilken løsning der er den bedste. Du bør derimod overveje hvilke parametre, der er de vigtigste for dig.

Har du f.eks. begrænset plads derhjemme og ønsker du en billig gæsteseng, er det oplagt at vælge en seng, der kan foldes sammen eller pustes op.

Ønsker du en god og langtidsholdbar løsning, kan du skifte den klassiske sofa ud med en sovesofa. Denne løsning er naturligvis dyrere, men så kan du til gengæld også tilbyde dine gæster en rigtig luksus gæsteseng.

Sovesofaen er smart, fordi den nemt kan omdannes til en indbydende seng – Uden at optage mere plads af den grund. Har du ofte en ven eller et ekstra familiemedlem til at overnatte, er sovesofaen et fornuftigt valg.

Når du skal vælge en sengeløsning til dine gæster, bør du også overveje, hvor meget sengen skal bruges. En luftmadras kan fungere fint i kortere perioder (måske en til to nætter), men skal gæstesengen bruges i en længere periode, kan det være en fordel med en mere komfortabel løsning.

Overvej også hvor mange gæster, der skal overnatte. Mange sovesofaer har plads til to personer, og det samme gælder en række luftmadrasser. Har du et overnattende par på besøg, bør du måske vælge én af disse løsninger. En seng, der kan foldes sammen, har som regel kun plads til én person.

Gæsteseng til børn

Mange børn oplever, at det kan være hyggeligt at sove hos hinanden. Det gælder derfor om at kunne tilbyde en ekstra soveplads, hvis dit barn har en kammerat til at overnatte hos jer. Børn stiller ikke samme krav til plads og komfort som voksne, men der skal naturligvis være mulighed for at ligge godt og trygt.

Har dit barn ofte kammerater til at overnatte, kan det være en idé at anskaffe en køjeseng. På denne måde vil I altid have en ekstra seng stående klar.

Der findes også enkeltsenge som har en integreret gæsteseng i form af et udtræksmodul. Det gælder f.eks. den smarte Flexa Classic, som er oplagt, hvis du leder efter multifunktionelle løsninger.



Gæstesenge til små børn og babyer

En gæsteseng til små børn og babyer kaldes også gerne for en weekendseng / rejseseng. Denne type seng er en sammenklappelig model, som er nem at have med på farten. Den klassiske weekendseng har en høj kant, så barnet ligger trygt og sikkert.

Sengen har også gerne en blød polstring rundt langs sengestellet, så barnet ikke kan komme til skade på eventuelle skarpe og hårde kanter.

Det er vigtigt, at en weekendseng er nem og hurtig at stille op. Den skal også gerne have en lav vægt, så den er let at fragte rundt til familie og venner. Mange modeller er forsynet med en praktisk opbevaringstaske, som sengen kan pakkes ned i.

Gæstesengens størrelse

Mange gæstesenge er både smallere og kortere end den klassisk enkeltseng. Eftersom en gæsteseng primært bruges i kortere perioder ad gangen, stiller man som regel ikke de samme krav til størrelse og komfort, som man ville gøre til den seng, man skal sove i til hverdag.

En foldbar gæsteseng måler f.eks. gerne omkring 80×195 cm, men det er naturligvis også muligt at købe en gæsteseng i et mere traditionelt mål. En stor gæsteseng fylder dog naturligvis også mere i de perioder, hvor den ikke benyttes.

Dobbelt gæsteseng

Ønsker du en gæsteseng med plads til to personer, så findes der et stort udvalg indenfor sovesofaer og luftmadrasser. Mange sovesofaer tilbyder liggeflader på 140×200 cm og opefter. Eftersom gæstesengen blot benyttes i en kortere periode, er det som regel acceptabelt, at sengen er lidt smallere end den dobbeltseng, der benyttes til daglig.

Mange luftmadrasser fremstilles i relativt brede varianter, og vælger du en model med en bredde på 150 eller bredere, burde der være nok plads til, at to personer kan ligge behageligt side om side.

Populære modeller

Få hjælp til at finde den bedste gæsteseng for dig. Nedenfor finder du nogle af de populære gæstesenge på markedet. Oversigten kan være med til at give dig inspiration, når du skal købe en ny seng.

Produkterne nedenfor er udvalg på baggrund af flere forskellige kriterier:

De udvalgte gæstesenge kan således bl.a. være udvalgt grundet stor efterspørgsel, idet der foretages mange søgninger efter produkt og/eller producent online.

Modellerne kan desuden have opnået flotte resultater i tests og fået gode anmeldelser af forbrugerne.

Populære folde-/ klap-sammen senge

Populære luftmadrasser

Populære foldemadrasser

Populære gæstesenge til børn

Populære sovesofaer som kan bruges som gæsteseng



Forhandlere

Er du på jagt efter en simpel og billig gæsteseng – f.eks. en sammenklappelig eller en oppustelig version – finder du et stort udvalg online samt i fysiske varehuse og byggemarkeder. Det kunne f.eks. være hos Bilka, Biltema, Harald Nyborg, Jem og Fix og Jysk.

Er du på udkig efter en sovesofa eller en luksus gæsteseng, så kan du med fordel tjekke udvalget hos en specialiseret møbel- eller sengeforhandler. Dette kunne fx være Bedre Nætter, Drømmeland, IKEA, Ilva eller Sengespecialisten.

Ønsker du den bedste pris på din gæsteseng, er det oplagt at benytte en prissammenligningsside som PriceRunner.

Du kan også overveje at købe en brugt gæsteseng – f.eks. via Facebook Marketplace eller DBA.

FAQ

Hvad skal man overveje, når man skal købe en gæsteseng?

En praktisk gæsteseng er først og fremmest en seng, der ikke fylder for meget i dit hjem, og som er nem at finde frem, når der er brug for den. Du skal således overveje, hvor meget plads du har til rådighed, og hvor sengen skal placeres – både når den er i brug, og når den er pakket væk.

Hvilke sengetyper kan bruges som gæsteseng?

Alle sengetyper kan i udgangspunktet benyttes som gæsteseng.

De klassiske sengetyper som boxmadrasser og kontinentalsenge er oplagte, hvis du skal indrette et gæsteværelse. Heroverfor er sammenklappelige senge, luftmadrasser, ekstra madrasser og foldemadrasser oplagte, hvis sengen skal kunne pakkes væk.

Alternativt kan en sovesofa fungere som en god gæsteseng, når familie og venner kommer på besøg.