Hudormefjerner – slip af med de sorte prikker med en god hudormefjerner
De fleste af os har, især i de unge år, kigget os selv i spejlet og opdaget en eller flere sorte prikker på næsen, i T-zonen eller på hagen. Det er hudorme, også kaldet blackheads. De små bæster er ikke pæne og vidner om en usund hud, og derfor er de fleste interesserede i at fjerne dem.
I denne guide dykker vi ned i, hvordan du kan komme dem til livs og få en pæn hud. Læs mere og bliv klogere på hudorme, og hvordan du kan fjerne dem.
Vi kommer blandt andet ind på det værktøj, der hedder en hudormefjerner. En hudormefjerner kan du også støde på under navnene porerenser, bumsefjerner, komedonspyd, bumsepresser og bumse-fjerner-værktøj.
Hvad er en hudorm?
En hudorm kan betegnes som et forstadie til en bums og består af ophobet talg i porerne. De viser sig som sorte eller hvide prikker. Ikke alle hudorme udvikler sig dog til bumser. Hvide hudorme bliver sorte, når de udsættes for ilt. Dermed bliver de langt mere synlige.
Det er især teenagere, der lider af hudorme, for netop i de år sker der store hormonelle og fysiske ændringer, som kan medføre uren hud. Så meget som 80% af alle teenagere oplever hudorme og andre urenheder i større eller mindre omfang.
Selvom uren hud i mange tilfælde udspringer af hormonelle ændringer, kan visse lægemidler forværre hudens sundhed. Det kan dreje sig om eksempelvis hormon-cremer, epilepsipræparater og anabolske steroider.
Hvordan fjerner man hudorme?
Spørgsmålet om, hvordan man fjerner hudorme er et, der meget ofte søges svar på på Google. De færreste har lyst til at gå rundt med de små sorte prikker på næsen og ønsker at finde en måde at fjerne dem på. Herunder ser vi derfor på, hvordan du kan komme bæsterne til livs.
Det kan være fristende at prøve at klemme dem ud med fingrene, men dette er uhygiejnisk, da man her risikerer at bringe bakterier ind i porerne og gøre problemet værre. Desuden kan man risikere at få grimme ar. I stedet kan man med fordel benytte et remedie til at fjerne urenhederne med, og dem ser vi nærmere på her.
Typer af hudormefjernere
Manuel hudormefjerner
Et komedonspyd er det, de fleste forbinder med en normal hudormefjerner. Det lægefaglige navn for hudorm er komedon, og med et komedonspyd kan du klemme hudormen ud, uden at dine fingre kommer i berøring med huden. Spyddet er lavet af rustfrit stål og har en lille løkke eller ring i den ene ende, som man klemmer hudormen ud med. Et komedonspyd er et effektivt værktøj til at fjerne urenheder i ansigtet med.
I stedet for et komedonspyd kan du bruge en særlig pincet til at fjerne sorte, gule og hvide hudorme med. Egentligt er det ikke en pincet men et redskab med to kløer, som i store træk fungerer ligesom komedonspyddet. Producenter af denne type hudormefjerner tæller blandt andet Australian Bodycare, Body Shop og Tweezerman.
Mange steder sælges et sæt med flere typer af hudormefjernere. Sådan et sæt kan være værd at overveje, så du har alt, hvad du kan få brug for til at fjerne urenheder og rense tilstoppede porer.
Elektrisk hudormefjerner
I stedet for at fjerne hudorme og ophobet talg manuelt, kan man benytte en maskine til at få det ud med. Det kunne være den meget fremsøgte Beurer porerenser FC 40 med vakuum.
Maskinen er en nyere form for hudormefjerner og virker ved at suge urenhederne ud med kraftigt vakuum. Derfor kaldes den også en vakuum porerenser eller en porerenser med vakuumsug. Dette er en mere skånsom metode end ved at presse manuelt. Herunder kan du se nogle af de mest populære hudormefjernere af den elektriske type.
- Beurer
- Braun
- Melissa
- Nordic-wellness
- Royal Skin
Næsestrips
Hvis du lider af hudorme, kan det også være en mulighed at bruge næsestrips. Næsestrips er en slags plaster eller tape, man sætter på næsen, og som har til formål at trække urenhederne ud.
Ansigtsmaske
Endelig kan du også vælge at lægge en ansigtsmaske, der fjerner hudorme. Her kan du bruge en hjemmelavet hudormefjerner, som er en maske, du selv kan røre sammen. Du kan også købe færdiglavede ansigtsmasker fra eksempelvis Australian Bodycare.
Sådan fjerner du hudorme nemt og hurtigt hjemmefra
Der findes altså flere forskellige typer af remedier, man kan bruge til at fjerne hudorme. Uanset hvilken du vælger, er det vigtigt at forberede din hud inden du går i gang. Start med at rense huden for fedt og snavs med en ansigtsvask og eksfolier eventuelt for at fjerne døde hudceller.
Herefter kan du med fordel åbne hudens porer, da det så bliver lettere at få hudormene ud. Du kan åbne porerne ved enten at tage et varmt bad eller at lægge et fugtigt, varmt klæde over dit ansigt i nogle minutter. Du kan også vælge at hælde kogende vand i et fad eller en skål og sætte dig med ansigtet henover, for damp blødgør huden og åbner porerne.
Men hvordan bruger man så en hudormefjerner? Det dykker vi ned i i de følgende afsnit – så læs med og bliv klogere på de forskellige muligheder.
Sådan bruger du et komedonspyd eller en hudormepincet
For at bruge en manuel hudormefjerner – såsom et komedonspyd eller en hudormepincet – skal du bruge ringen eller de to kroge. Den skal du placere rundt om hudormen. Pres forsigtigt ned, så hudormen trykkes ud og tør den væk med en serviet.
Når du er færdig, kan du skylle din hud i koldt vand for at lukke porerne igen og herefter påføre fugtighedscreme. Undgå at røre ved din hud umiddelbart efter.
Sådan bruger du en elektrisk hudormefjerner
Hvis du vil bruge en elektrisk hudormefjerner med vakuum, skal du starte på den laveste intensitet. Før nu langsomt, og med et let tryk, spidsen af apparatet hen over de områder, du vil behandle. Vær opmærksom på ikke at køre for længe på det samme område. Luk også her dine porer ved at skylle med koldt vand efter behandlingen.
På nettet kan du finde flere videoer, der viser, hvordan man bruger dette effektive værktøj.
Sådan bruger du næsestrips
Gør din næse våd og sæt herefter næsestrippen på som vist på pakken. Lad næsestrippen sidde i 10-15 minutter og fjern den derefter. På den brugte næsestrip vil du tydeligt kunne se især de sorte hudorme, du har trukket ud. Skyl rester fra strippen væk med vand.
Sådan bruger du en hjemmelavet hudormefjerner
Der findes flere ansigtsmasker til at fjerne eller mindske forekomsten af hudorme. Du kan købe dem færdige eller lave dem selv. Her kan du for eksempel røre 2 spsk. natron, 1 tsk. kanel, saften fra en halv citron og 5 spsk. honning sammen og smøre det på dit rengjorte ansigt.
Lad masken sidde i ti minutter og vask den af med varmt eller lunkent vand. Luk herefter dine porer som ved de øvrige behandlinger. Du kan lave masken et par gange om ugen.
Visse masker kan virke udtørrende, så især hvis du lider af tør hud, bør du bruge en fugtighedscreme eller ansigtsolie bagefter.
Her kan du købe en hudormefjerner
Hudormefjernere kan købes mange steder. Du behøver ikke lede længere end Matas eller apoteket, men også de fleste stormagasiner fører dem. Man kunne tro, at kæden Normal også fører den slags, men de gør de overraskende nok ikke (ihvertfald ikke i skrivende stund – Men tjek eventuelt selv). Derimod kan du finde dem i Bilka, som både har manuelle og elektriske, herunder porerenseren fra Beurer.
Hvilken hudormefjerner er bedst?
Det er svært at sige noget om, hvilken hudormefjerner er den bedste, fordi det for det første er individuelt, om man foretrækker en manuel, en elektrisk eller en maske. Herudover er den, der er god for den ene ikke nødvendigvis god for den anden.
Man kan dog eventuelt skæve til en test / anmeldelse, når man gerne vil købe en hudormefjerner. At en porerenser er bedst-i-test er imidlertid ikke altid ensbetydende med, at man selv får en god erfaring med den.
FAQ
Hvordan fjerner man sorte hudorme på næsen?
Hudorme på næsen og andre steder kan fjernes med flere forskellige typer af hudormefjernere. Du kan bruge et komedonspyd eller en elektrisk hudormefjerner, eller du kan prøve med næsestrips, som i nogle tilfælde kan trække hudormen ud. Du kan også med jævne mellemrum bruge en ansigtsmaske mod hudorme.
Hvordan fjerner man hudorme i øret?
Øret er et af de steder, man kan opleve at få hudorme. Øret er noget sværere at komme til end eksempelvis panden, og da kan man bede en veninde eller sin kæreste om at hjælpe. Her kan det være en fordel at bruge en elektrisk hudormefjerner, da spidsen i modsætning til et komedonspyd kan komme ind i øret.
Man kan også vælge at få en behandling hos en kosmetolog, som helt sikkert kan komme hudormene til livs.
Er hudorme og bumser det samme?
En hudorm og en bums er to forskellige ting. I nogle tilfælde kan en hudorm udvikle sig til en bums, men altså ikke altid.
En bums kan opstå, hvis man fjerner en hudorm og der efterfølgende kommer bakterier ned i poren. Derfor er det vigtigt at lukke porerne med koldt vand, når man har fjernet hudorme og andre urenheder. Hvis man lider meget af bumser, kan man bruge en bumsefjernercreme, men endnu bedre er det at holde huden ren og sørge for at spise sundt.
Kan man forebygge hudorme?
Hudorme kan i nogen grad forebygges. Her er det vigtigt med god hudpleje hver dag og gerne både morgen og aften – Så både dagens og nattens fedt og snavs renses af.
Nogle mænd mener, at hudpleje kun er for kvinder, men også som mand kan man have glæde af blot et minimum af hudpleje. Ikke mindst for at undgå hudproblemer. Ansigtet er det første, man ser, og en flot hud vil altid give et bedre indtryk end en fedtet hud med bumser.
Herudover kan kost spille en rolle i forhold til hudorme og bumser. Her kan man med fordel skære ned på fede madvarer som chips, pomfritter og lignende og i stedet skrue op for grøntsagerne. Da vil man i langt de fleste tilfælde opleve, at man får en pænere hud. Urenheder i huden kan nok ikke helt undgås, men der er altså ting, man kan gøre for at begrænse dem.
At pleje sin hud med fugtighedscreme og en gang i mellem at fjerne døde hudceller med en skrubbecreme er en lille pris at betale for at se godt ud. Australian Bodycare har specialiseret sig i produkter til uren hud og kan derfor være værd at prøve, hvis man har problemer med huden. Man kan også bruge salicylsyre, som hjælper med at behandle tilstoppede porer og overskydende fedt.
Hvad koster en hudormefjerner?
Hudormefjernere findes i flere forskellige prisklasser. En model fra Australian Bodycare i rustfrit stål ligger på omkring 100 kroner, mens de elektriske varianter fra Braun og Beurer typisk koster mellem 200 og 500 kroner. Hvis du har brug for hurtig udrykning, kan du prioritere leveringen, for mange netbutikker tilbyder dag til dag levering.