Knivmagnet – Effektiv opbevaring af dine knive

En knivmagnet er en super smart måde at opbevare sine knive på. Det er der flere årsager til. En knivmagnet beskytter knivene mod skader og slitage. Samtidig beskytter magneten faktisk også både børn og voksne i husstanden.
Familiens mindste kan nemlig ikke nå de skarpe genstande, og man risikerer heller ikke at skære sig, som hvis knivene ligger gemt i skuffen.
Derudover kan en magnetisk knivholder også være et flot touch i køkkenet. Du kan få dem i alt fra rustfrit stål til massiv egetræ og akacietræ. Mens nogle er firkantede, er andre runde, og andre igen hexagon-formede.
Alt om magnetiske knivholdere…
I denne store guide kan du læse alt om knivmagneter. På den måde kan du blive meget klogere på, hvorfor du bør anskaffe dig en magnetisk knivholder til hjemmet. Derfra guider vi dig selvfølgelig også til, hvilken du skal vælge med meget mere.
I vores knivmagnet-guide kan du læse om
- Hvad en knivmagnet er.
- Hvad de mange fordele ved knivmagneter er.
- Hvordan du vælger materiale på din knivmagnet.
- Hvilken længde du skal vælge.
- Hvor du skal hænge din knivmagnet.
- FAQ – Almindelige spørgsmål om knivmagneter.
Læs med og få inspiration til køkken-indretning med knivmagneter!
Kraftige magneter til lette som tunge knive
En kniv-magnet er i al sin simplicitet et stykke træ eller metal med kraftige magneter. Som regel er der tale om en skinne med et vist antal magneter i, men knivmagneter kan også være runde eller hexagon-formede.
Alt afhængigt af magneternes antal vil du kunne hænge et vist antal knive på holderen. Nogle knivmagneter er udstyret med to magneter per kniv. Det egner sig godt til de tungere skæreredskaber.
Med en kraftig magnet sidder dine knive fast og sikkert. Samtidig er knivene lige til at tage ned fra væggen, når der skal hakkes. Derfor er en magnetskinne til knive vældig praktisk – Og ofte også flot.
Dine knive er godt beskyttet med knivmagneten, og det er dine fingre sådan set også – det er slut med at have knivene liggende rodet sammen i en skuffe! Med en magnetholder til knive får du langt bedre styr på dine køkkenredskaber.
Brug også knivmagneten til sakse
Du kan bruge magnetholderen til andre magnetiske ting end knive. Det kunne fx være sakse.
Sakse hører – ligesom køkkenknive – til blandt de mindre børnevenlige ting i køkkenet. Derfor kan det være rart at få dem lidt op i højden.
Desuden har man ofte brug for en saks, og så er det praktisk, at den er let at få fat i.
5 fordele ved magneter til knive
- Du kan nyde synet af de flotte knive.
- Du har knivene lige ved hånden.
- Magneter til knive er en sikker løsning.
- Knivene beskyttes mod skader og slitage.
- Det er en hygiejnisk løsning.
#1 Nyd synet af dine mange knive
En magnet til knivophæng er ikke bare en praktisk løsning – den er også æstetisk. Nu kan du nemlig “udstille” alle dine knive, så de kommer til deres ret på væggen. Hvis du har gode knive, er det en elegant måde at vise dem frem på.
Selve magneten kan bestemt også være værd at kigge på. De kommer i mange forskellige udformninger, så du kan vælge én, der passer til din smag og stil.
Er du til det varme og hyggelige organiske look? Så skal du måske have en knivmagnet i træ. Eller er du mere til et industrielt og minimalistisk køkken? Så skal du have en cool knivmagnet i stål.
#2 Dine knive er lige ved hånden
Magneter til køkkenknive gør livet og madlavningen lidt nemmere. Hænger du magneten et praktisk sted, er knivene nemlig dejlig tæt på, når der skal hakkes og snittes. Du har desuden altid et godt overblik over, hvilke knive der er rene og klar til brug.
Du kan med fordel tænke over at montere knivmagneten i nærheden af vasken. På den måde bliver det nemlig lige til at vaske knivene op, tørre dem af og hænge dem på plads. Nice and simple.
#3 Knivmagneten er den sikre løsning
Ethvert køkken bør have et magnetisk knivophæng – særligt på grund af sikkerheden. Der er nemlig ikke nogen tvivl om, at dine knive er opbevaret på en ganske sikker måde med en magnet.
Hvis du har børn, kan det derfor være en rigtig god løsning. Som bekendt kan de nye mennesker godt være ret nysgerrige. Det kan være fristende at fiske den store køkkenkniv op af skuffen for at se, hvad det er for noget.
Med en knivmagnet er dine køkkenknive imidlertid helt uden for børnehøjde. Her skal du altså ikke bekymre dig for de små hænder.
Dine egne hænder er også bedre beskyttet med magneterne. Hvis du har dine knive i skuffen – enten sammen med andre knive eller tilfældige køkkenredskaber – kan du komme til at skære dig i et uopmærksomt øjeblik.
#4 Dine knive beskyttes mod skader
Det er ikke kun børne- og voksenhænder, der beskyttes med magneterne – dine knive beskyttes også mod slid og skader.
Magneter til knive er et alletiders alternativ til en rodet skuffe, hvor tingene skurer mod hinanden. Uanset hvilke redskaber, der befinder sig i skuffen, vil det nemlig slide på knivsæggen.
Det kan også være, at du har en knivblok til dine knive. Selvom det ganske vist kan være et bedre alternativ end en skuffe, er det ikke optimalt. Her kan du nemlig også komme til at gøre skade på knivsæggen, når den skal ind og ud af blokken.
#5 Knivmagneten er hygiejnisk
En femte fordel ved magneter til knive er, at det er en hygiejnisk måde at opbevare knivene på. Magneten er nem at rengøre (stål er en smule nemmere end træ), så de kan holdes fri for bakterier.
I forhold til en knivblok kan det være en stor fordel. En knivblok kan være ret svær at rengøre, for hvordan kommer du lige ind i revnen til hver enkelt kniv? I forhold til knivblokke har magneter også den fordel, at knivene ikke skal have en bestemt størrelse.
Materiale på din knivmagnet
Magneter til dine knive fås både i træ og metal. Begge typer kommer i et lækkert design, som kan pryde alle køkkener. Hvad der er det oplagte valg for dig, afhænger selvfølgelig af din personlige stil og smag.
I det følgende giver vi dig de vigtigste informationer om knivmagneter af træ og metal. Vores håb er, at det vil gøre det nemmere for dig at vælge det rigtige for dig. Hvid, sort, messing eller bambus? Valget er dit!
En helt klassisk knivholder er en skinne af metal. Disse typer af magneter har du sikkert set i store industri-køkkener eller måske på restauranter. De bruges nemlig ofte i professionelt regi.
Med en knivholder af metal får du en nem og praktisk løsning. Skinnerne er meget modstandsdygtige, og de er nemme at rengøre. Derfor er det også en rigtig god knivholder i det travle restaurant-køkken.
Selvom du (forhåbentlig) ikke løber lige så hurtigt hjemme i dit eget køkken, kan du også få glæde af en kraftig magnet i metal her. Det kan nemlig være en fordel, at skinnerne er så lette at rengøre.
Samtidig er det også det oplagte valg, hvis du godt kan lide det rå, industrielle look. En magnet i stål har rene linjer, der gør sig godt i den minimalistiske og moderne indretning.
Dét skal du være opmærksom på
Du skal være opmærksom, når du tager knivene af, og sætter dem på, skinnen. En skinne af metal kan nemlig skade knivsæggen, hvis du ikke er forsigtig. Undgå at “vippe” knivsæggen ind på skinnen – det kan slide og ødelægge kniven.
Knivholder af træ
En rustik knivmagnet i træ er et populært valg i det danske køkken. Danskere er og bliver kendt for hygge, og der er ikke noget, der er så hyggeligt som interiør af træ. Meget dansk design er da også i træ.
En træskinne giver et varmt og organisk look, som er meget anderledes fra en skinne af metal. Skinnerne kan dog se ret forskellig ud, alt afhængigt af træsorten. Det kan både være lyst egetræ, mørk valnøddetræ eller eksklusiv akacie.
Ja, alene indenfor magneter af eg kan forskellen være stor. Er du fx mest til massiv egetræ, mørk, lys, hvidolieret eller røget eg? Eller er du måske mere til amerikansk valnød? Der er nok at vælge mellem, så køkkenet kan blive, præcis som du drømmer om.
Dét skal du være opmærksom på
En knivmagnet i træ kræver en smule mere af dig end én i metal. Det gælder både, når det kommer til rengøring og vedligeholdelse – og uanset om det er egetræ, akacie eller noget helt tredje.
I forbindelse med rengøring er det en god idé at tørre træet af med et viskestykke efter vask. Det giver mindre slid på træskinnen, og samtidig gør det risikoen for bakteriedannelse mindre.
Når det kommer til vedligeholdelse, skal træet olieres indimellem, fx med vindruekerneolie eller olivenolie. Det skulle gerne forlænge træets levetid og gøre knivmagneten super flot at se på.
Længde på knivmagneten
Du har nu lært lidt om forskellen på knivophæng i træ og metal. Forhåbentlig er du også blevet klogere på, hvad der passer til dig og dine knive.
Men hvad så med længden – hvor lang skal knivmagneten være? Det er et spørgsmål om, hvilke knive der skal hænge der, samt hvor mange knive det drejer sig om. På markedet finder du korte såvel som lange ophæng, så du kan vælge efter dit behov.
En tommelfingerregel er, at du har brug for mellem 6 og 8 centimeter magnet per kniv. Men hvis du har brede knive, fx japanske, har du måske brug for mere plads. Her burde 10 centimeter magnet per kniv passe godt.
Ud fra disse skøn kan du så tænke over, om du har brug for en knivmagnet på 30, 40, 50 eller måske 60 centimeter. Du kan selvfølgelig også have flere magnetskinner i køkkenet.
Hvor skal knivmagneten hænge?
Du bestemmer selvfølgelig helt selv, hvor dine knive skal hænge. Ikke desto mindre vil vi gerne give dig nogle tips og tricks.
Sådan som vi ser det, er der nemlig nogle steder, der er mere praktiske at ophænge dine knive end andre. Først og fremmest skal dine knive selvfølgelig hænge i køkkenet. Men hvor i køkkenet giver det bedst mening?
Her kommer nogle gode idéer:
På væggen over vasken
Hænger du din magnetskinne over vasken, kan du være ret sikker på, at børnene ikke får fat i dem. Desuden er pladsen smart i forhold til opvask. Når knivene er vasket og tørret, hænger du dem bare på plads over vasken. Nemmere bliver det ikke!
På væggen ved din hakkestation
Hvor står du oftest og hakker og snitter? Det vil være en god idé at placere knivmagneten i nærheden. På den måde bliver det enkelt at komme i gang med madlavningen. Du har adgang til flere knive på væggen lige over hakkebrættet, så du kan skifte ud efter behov.
På bunden af dine overskabe
Dette er en ret sjov og alternativ løsning – Som er super for dig, der virkelig døjer med pladsen. Ved at hænge din magnetskive på bunden af dine overskabe, får du udnyttet pladsen optimalt. Samtidig hænger knivene skjult, hvilket nogle foretrækker.
Hvis du gerne vil have knivene til skue, er det selvfølgelig ikke løsningen for dig.
Du skal være opmærksom på altid at hænge knivene med spidsen ind mod væggen. Du skal også være forsigtig, så du ikke kommer til at vippe æggen mod skinnen, især hvis den er af metal. Det kan nemlig beskadige knivene.
På væggen bag komfuret
Væggen bag komfur og kogeplade står tit ubrugt. Derfor kan du overveje at hænge din magnetskinne her. Det kan optimere pladsen og være godt i det lille køkken.
Du skal bare være opmærksom på, om dine lækre knive bliver udsat for meget mados, damp og fedt. Det vil nemlig gøre det til en mindre hygiejnisk løsning.
Opsætning af knivmagnet
Montering af din knivmagnet er heldigvis ikke raket-videnskab. Med en helt almindelig skinne vil der som regel være tale om en ganske nem montering – Måske blot med to skruer. Selve skinnen vil tilsvarende have to huller, hvor de medfølgende skruer så placeres.
Processen vil selvfølgelig være en smule anderledes med en rund eller hexagon-formet magnet. Følg brugsanvisningen og håndter de medfølgende skruer som beskrevet.
På markedet finder du også selvklæbende knivmagneter uden skruer. Det kan give et meget elegant design, og det er perfekt for dig, der gerne vil slippe helt for synlige skruer.
Til gengæld skal du være opmærksom på, om den selvklæbende magnet kan holde til den fornødne vægt. Ellers er knivmagneten nemlig ikke så sikker længere.
Køb af knivmagnet
Hvis du er blevet interesseret i knivholdere, har du heldigvis rig mulighed for at finde én. De kan nemlig købes mange forskellige steder, både online og fysisk. Online kan du finde den helt rette kniv. Her er et kæmpe udvalg af brands og produkter.
Du kan selvfølgelig også gå i en fysisk butik, hvor du kan se og røre produkterne. Eksempelvis kan du kigge i Harald Nyborg, Biltema, Imerco, Jem og Fix, Kop og Kande, Jysk og Bauhaus. Er du på udkig efter en billig pris eller et godt tilbud, kan du holde øje i Bilka eller Føtex.
Knivmagneter der hitter på markedet
Vil du gerne finde den perfekte magnet til kniven, du er ekstra glad for? Det gode ved knivmagneter er, at kniven som regel er rigtig godt beskyttet mod slid og skader.
Men hvordan finder man lige det helt rigtige ophæng? Jo, først og fremmest handler det om at afdække dine egne behov. Hernæst kan det godt betale sig at tage forbrugernes egne anmeldelser, og professionelle tests, i betragtning.
Lyder det omfattende? Så er det heldigt, at vi allerede har gjort arbejdet for dig. I det følgende kan du således se vores liste over produkter og mærker, der hitter på markedet. De er medtaget efter følgende 5 kriterier, hvor alle lever op til minimum 1:
- Forbrugerne giver gode anmeldelser af knivmagneten eller mærket.
- Forskellige medier omtaler produktet eller producenten.
- Knivmagneten/mærket scorer højt i online tests.
- På forhandlernes hjemmesider og webshops fremhæves produktet.
- Der er mange Google-søgninger på knivmagneten eller brandet.
Populære knivmagneter
- Eva Solo Magneto Knivmagnet
- Fiskars Functional Form Knivmagnet
- IKEA Grundtal Knivmagnet
- Kähler Magna Knivmagnet
- NUR Jovi Knivmagnet
- Scanpan Brund Knivmagnet
- Scanpan Maitre D’ Knivmagnet
- Skagerak/Trip Trap Hang It Knivmagnet
- Timm Vladimir Kitchen Knivmagnet
Flere populære mærker
- Andersen Furniture
- Bisbell
- By Brorson
- By Wirth
- Cangshan
- Cook And Baker
- Gastrotools
- Gejst
- Global
- Hvalsøe
- Kai Shun
- Neon Living
- Noyer
- Onyx
- Rosendahl
- Rune-Jakobsen Design
- Raadvad
- Spring Copenhagen
- Stelton
- Yaxell
- Zwilling
FAQ – Almindelige spørgsmål om knivmagneter
Hvad er de bedste knivmagneter?
Det er umuligt entydigt at kåre de bedste knivmagneter. Nogle af de mest populære er imidlertid en Zwilling Knivmagnet, en Onyx Knivmagnet og en Global Knivmagnet. Du kan se flere populære produkter og brands på vores lister ovenfor.
Kan man lave en hjemmelavet knivmagnet?
Det er bestemt ikke umuligt at lave en DIY-knivmagnet. Det kræver dog, at du finder en god “opskrift” online. Vælg en troværdig side, hvor de ved, hvad de taler om. Det er nemlig vigtigt, at magneterne kan holde til vægten af knivene.
Magneterne til knive er kendt for at være sikre for både børn og voksne. Derfor er det ærgerligt at komme til at vælge en usikker magnetskinne.
Kan jeg få knivmagneter med hylder?
Hvis du gerne vil optimere pladsen, kan du med fordel kigge efter knivmagneter med hylder. Her får du knivophæng og hylde i én og samme genstand.
Eksempelvis kan du kigge efter en svævende plankehylde i egetræ. En svævende plankehylde er det stilsikre valg, hvorfor det også er en populær løsning.