Hvad er en elektrisk tandbørste?
En elektrisk tandbørste er en tandbørste, der bruger elektriske vibrationer eller rotationer til at fjerne madrester, plak og bakterier fra dine tænder. Ved hjælp af en elektrisk motor sættes børstehovedet i bevægelse, og alt efter hvilken model, du vælger, kan du justere hastighed m.m.
Den første elektriske tandbørste blev patenteret allerede i 1937, men det var først i 1990’erne at el-tandbørsten begyndte at blive allemandseje. I begyndelsen var tandbørsterne forsynet med en ledning, som skulle sættes i stikkontakten, men i dag er stort set alle tandbørster batteridrevne.
Det genopladelige batteri gør tandbørsten nem at bruge uanset hvor, du befinder dig. Du har fuld bevægelsesfrihed og er ikke afhængig af, at der skal være en stikkontakt i nærheden.
Den moderne el-tandbørste består gerne af tre dele: Tandbørstens håndtag, et børstehoved og en oplader / holder. Inde i håndtaget findes et genopladeligt batteri. Børstehovedet klikkes på håndtaget og bruges, indtil det er slidt. Når børstehovedet er slidt, udskiftes det med et nyt.
Sådan bruger du en elektrisk tandbørste
Det er ikke fordi, der er så stor forskel på at bruge en elektrisk tandbørste frem for en traditionel, manuel tandbørste. Fordelene er blot, at den elektriske model gør mere af arbejdet for dig. Du slipper således for selv at foretage børstebevægelserne i munden og skal blot fokusere på at flytte tandbørsten rundt i munden, så du får børstet på samtlige tænder i over- og undermund.
Mange mennesker oplever, at det er lettere at børste tænderne korrekt med en elektrisk tandbørste. Børstehovedets kompakte størrelse og hurtige bevægelser går nemlig, at det er nemt at komme rundt i hele munden – også de bageste områder – samtidig med, at hele tandens overflade bliver børstet.
Sådan børster du dine tænder med en elektrisk tandbørste
Det første, du skal gøre, er naturligvis at sikre, at batteriet på din tandbørste er ladet op. Første gang du bruger din tandbørste, anbefales det typisk at lade batteriet helt op, men herefter kan du sagtens lade batteriet op lidt ad gangen.
Når du er klar til at børste dine tænder, skal du påføre tandpasta på børstehovedet. Mange mennesker bruger langt mere tandpasta end nødvendigt, men den rigtige mængde tandpasta er ikke mere, end hvad der kan være på en lillefingernegl.
En fast fremgangsmåde til tandbørstningen
Nu skal du i gang med at børste tænderne. Her er det en god idé at have en fast plan, som du altid følger. På denne måde kommer du nemlig ikke til at springe nogle af tænderne over ved en fejl. Start f.eks. med forsiden af tænderne, efterfulgt af bagsiden og til sidst tyggefladen. Det er vigtigt at du kommer hele vejen rundt om tanden.
Det kan godt føles grænseoverskridende første gang, du skal bruge en elektrisk tandbørste, og det kræver lige lidt tilvænning at føre det vibrerende og/eller roterende børstehoved rundt i munden.
Den snurrende fornemmelse i kæben, på tungen og i tandkødet kan virke generende de første gange, men når du første er blevet fortrolig med maskineriet, er det ikke noget, du tænker over.
Lad tandbørsten gøre arbejdet
Til forskel fra en traditionel, manuel tandbørste, skal du ikke udføre børstebevægelser med el-tandbørsten. Dette kan også kræve noget tilvænning. Du skal nemlig blot holde børstehovedet ind mod tanden, og lade tandbørsten gøre arbejdet.
Slap af i håndleddet, så du ikke presser tandbørsten for hårdt ind mod tand og tandkød. Nogle elektriske tandbørster har en sensor, der kan registrere hvis du presser for hårdt. Presser du for hårdt risikerer du slibeskader på emaljen, ligesom tandkødet vil trække sig sammen. Generelt gælder det dog, at en el-tandbørste opleves mere skånsom overfor tandkødet end en manuel tandbørste.
Afsæt god tid til at børste tænder
Husk at give dig god tid til tandbørstningen. Flere tandlæger anbefaler at tage tid på tandbørstningen, da man hurtigt mister tidsfornemmelsen, når man står med børsten i munden. Anbefalingen lyder på to minutter til en tandbørstning, og vil du gerne være sikker på at ramme de to minutter, kan du sætte et ur.
Nogle elektriske tandbørster er forsynet med en indbygget timer, så du kan følge med i, hvor lang tid du bruger på at børste tænder. Denne funktion er ganske praktisk og hjælper dig til at holde den perfekte og anbefalede tandpleje.
Når du har været hele munden rundt, har du måske lyst til at skylle munden. Mange mennesker vælger at skylle munden efter tandbørstningen, men det er faktisk ikke en god idé. Ved at skylle munden fjerner du nemlig en del af tandpastaens fluor, der skal hjælpe med at beskytte tænderne.
Fordele ved en elektrisk tandbørste
Der er mange fordele ved at bruge en elektrisk tandbørste. Først og fremmest er de mere effektive til at fjerne plak end manuelle tandbørster. Dette betyder, at du lettere kan undgå at få huller i tænderne og dermed undgå at skulle have tandproteser.
Elektriske tandbørster kan også være mere skånsomme for dine tænder og tandkød end manuelle børster. Hvis du har tandkødsbetændelse eller andre problemer med dine tænder, kan elektriske tandbørster hjælpe dig med at undgå yderligere skader.
Endelig er elektriske tandbørster ofte nemmere at bruge end manuelle tandbørster. Mange elektriske tandbørster har en indstilling, der slår børsten fra, når du har brugt den i 2 minutter. Dette kan være en god idé, hvis du har tendens til at børste for hårdt eller bruge for meget tid på at børste dine tænder.
Alt i alt er elektriske tandbørster en effektiv og skånsom måde at rengøre dine tænder på. Hvis du overvejer at købe en elektrisk tandbørste, skal du dog sørge for at overveje alle de forskellige indstillinger og funktioner, der er tilgængelige. På den måde kan du finde den elektriske tandbørste, der bedst passer til dine behov.
Elektrisk tandbørste til børn og ældre
Der er særligt to målgrupper, der kan have særlig fordel af at bruge en elektrisk tandbørste: Det er børn og ældre.
Eftersom den elektriske tandbørste har et større og kraftigere håndtag, er den lettere at holde om, ligesom hånden ikke skal bevæges så meget. Begge dele kan være en fordel for ældre mennesker. Det samme kan være tilfældet for børn, der ikke mestrer finmotorikken til fulde.
For børn gælder det også, at en el-tandbørste kan gøre tandbørstningen sjovere. El-tandbørsterne findes nemlig med sjove farver og lyde, der kan være med til at engagere barnet i det faste ritual.
Er en elektrisk tandbørste bedre end en almindelig tandbørste?
Det er svært at sige, om den ene slags tandbørste er bedre end den anden. Tandlægeforeningen har ikke et entydigt svar, og du må således vurdere hvilken slags tandbørste, der passer bedst til dig. Du kan eventuelt spørge din egen tandlæge til råds, hvis du gerne vil blive klogere på, hvilken tandbørste, der vil være god for dine tænder.
Er den elektriske tandbørste mere grundig?
Producenterne af elektriske tandbørster fremhæver ofte, hvordan den el-tandbørste er overlegen, når det kommer til grundighed. Den elektriske udgave er dog ikke nødvendigvis mere grundig end den almindelige.
I udgangspunktet skal du nemlig være lige så omhyggelig og bruge lige lang tid på tandbørstningen, uanset hvilken model, du vælger. Det anbefales at du bruger to minutter på ar børste tænder og herefter supplerer med tandtråd, hvis det er nødvendigt.
Hvad der til gengæld kan være en fordel ved den elektriske tandbørste i forhold til grundighed, er dens evne til at komme rundt om tanden og børste i de områder, som ellers kan være svære at nå.
El-tandbørstens kompakte, runde børstehoved kan lettere komme ind til de bageste tænder. Desuden kan det være nemmere at børste de bageste tænder effektivt, da du ikke behøver samme plads til at bevæge tandbørsten frem og tilbage, som ellers er nødvendigt med en manuel tandbørste.
Skal du droppe den almindelige tandbørste?
Selvom du skifter den almindelige tandbørste ud med en elektrisk variant, kan det kan være en rigtig god idé at beholde den traditionelle model som supplement. Ofte er en almindelige tandbørste mere praktisk at have med på rejser og udflugter, da den elektriske model både fylder og vejer mere.
Det kan også være praktisk at have en almindelige tandbørste liggende, hvis den elektriske pludselig er løbet tør for strøm.
Overvejelser inden du køber en elektrisk tandbørste
Er det første gang, du skal anskaffe en elektrisk tandbørste, eller har du endnu ikke besluttet dig endegyldigt for at skifte den klassiske tandbørste ud med en elektrisk version, så er der nogle helt grundlæggende overvejelser, du bør gøre dig inden du køber.
Det samme gælder i realiteten, selvom du har brugt en elektrisk tandbørste gennem flere år. Der kommer nemlig hele tiden nye modeller på markedet, med flere nye og brugbare funktioner.
Nedenfor finder du en gennemgang af de mest klassiske overvejelser, du bør gøre dig, inden du beslutter dig for en konkret model – eller tager stilling til om du overhovedet ønsker at anskaffe dig en elektrisk tandbørste.
Roterende eller vibrerende børstehoved
Børstehovedet på en elektrisk tandbørste kan enten være roterende eller vibrerende. Det roterende børstehoved (kaldes også oscillerende børstehoved) roterer både op og ned samt fra side til side. Det vibrerende børstehoved (kaldes også sonisk børstehoved) laver vibrerende bevægelser mod tandkødet.
De fleste moderne tandbørster er med roterende børstehoved, hvor du bevæger tandbørsten minimalt.
Det kan variere fra person til person, hvilken type der er den bedste for dig. Spørg derfor endelig din tandlæge til råds, inden du vælger.
Godt greb
Et ergonomisk greb er vigtigt, så du har kontrol over tandbørsten. Den elektriske tandbørste skal naturligvis være behagelig at holde ved, men det er endnu vigtigere at du nemt kan styre den rundt i munden.
Mange modeller har et håndtag med en glat overflade. Den glatte overflade er praktisk, da den er let at rengøre, men den kan samtidig også være mere besværlig at håndtere. Andre modeller er forsynet med et mønster eller en belægning, der giver et bedre greb.
På nogle modeller har de kraftige vibrationer desuden tendens til at forplante sig ud i fingrene og hånden. Eftersom du blot bruger tandbørsten i kort tid ad gangen, er vibrationerne sjældent en stor gene, men er du særligt overfølsom overfor denne slags vibrationer, bør du vælge en model, som kan absorbere vibrationerne.
El-tandbørste hoveder
Et tandbørstehoved skal passe til din tandbørste. Der findes mange forskellige tandbørsteproducenter på markedet og mindst lige så mange forskellige tandbørstehoveder. Udover at overveje hvilket hoved der er mest effektivt og behageligt, kan det også være en god idé at kigge på priserne, så du kender dine fremtidige udgifter.
Hvilken slags børstehoved foretrækker du? Alt efter hvilken model du vælger, kan du få et rundt eller mere klassisk børstehoved. Det karakteristiske runde børstehoved kendes bl.a. fra Oral B tandbørsterne, og her får du et børstehoved, der fylder ganske lidt i munden.
På denne måde er det nemt at komme rundt til de forskellige tænder – også til tænderne længst inde i munden. Til gengæld kræver det kompakte børstehoved at du er mere omhyggelig med at få børstet overalt på hver enkelt tand.
Børstehovedets opbygning
Udover udformningen kan der også være stor forskel på børstehovedets opbygning. Nogle modeller er mere bløde end andre, ligesom du kan få tandbørstehoveder, som kombinerer flere typer hårtyper, vinkler og former.
Det er vigtigt, at du får valgt et børstehoved, der passer til din mund. Børstehovedet er afgørende for, om du kommer til at synes om din nye tandbørste, ligesom hovedet skal passe til den måde, du gerne vil børste tænder på.
Børstehovederne sælges ofte i pakker med 2, 4, 8 eller 10 stk. Ofte er det billigst at købe de større pakker, men det er altid en god idé at sammenligne priserne på de enkelte pakninger, inden du beslutter dig for et køb.
Let at skifte børstehoveder
Det skal være let at skifte børstehoved. Det anbefales at skifte tandbørstehoved ca. hver tredje måned, og selvom det ikke er en procedure, der skal foretages ofte, er det alligevel vigtigt, at det er let og enkelt. Det er et irritationsmoment, hvis du altid må findes brugsvejledningen frem, når børstehovedet skal skiftes.
Nogle tandbørster er forsynet med en indikator, der fortæller, hvornår du skal skifte børstehoved. Denne indikator kan enten være en del af tandbørstens display, eller den kan fungere ved, at tandbørstens hår skifter farve.
Kan der købes børstehoveder i fremtiden?
Et vigtigt spørgsmål du bør stille dig selv, når du skal købe en ny elektrisk tandbørste er, om du forventer, at der også i fremtiden kan købes nye børstehoveder til den. Ved at vælge et anerkendt mærke så er sandsynligheden større for, at du fortsat kan købe nye hoveder, når du engang har brug for det.
Vælger du derimod et ukendt mærke, risikerer du at produktionen af nye børstehoveder pludselig stopper.
Funktioner og indstillinger
De moderne tandbørster byder på en lang række mere eller mindre nyttige funktioner. Nogle af de nye funktioner kan være ganske brugbare, mens andre måske nærmest er overflødige.
Ligesom med alt andet elektronik er det ofte en god idé at vælge produkter, som udelukkende har de funktioner, du har brug for. På denne måde er sandsynligheden nemlig større for, at disse funktioner er veludviklede, og du undgår samtidig, at det netop er de overflødige funktioner, der giver apparatet en kortere levetid.
Nedenfor kan du læse om nogle af de populære funktioner og indstillingsmuligheder, der tilbydes i de moderne el-tandbørster. De avancerede modeller kan bl.a. byde på timer og tryksensor.
Timer
Danske tandlæger anbefaler, at du børster dine tænder i minimum to minutter, og vælger du en el-tandbørste med indbygget timer, så kan du indstille tandbørsten til at give besked, når de to minutter er gået. På denne måde kan du være sikker på, at du rent faktisk får børstet dine tænder de anbefalede to minutter.
Timer-funktionen er praktisk for alle men måske særligt oplagt til børn. Ved at opstillet en konkret tidsramme der skal bruges på børstningen, bliver det mere håndgribeligt, og du øger sandsynligheden for, at børnene får børstet tænderne korrekt.
Nogle tandbørstemodeller er også udstyret med en intervalfunktion. Intervalfunktionen kan sørge for at give besked hvert 30. sekund (du vil mærke blød vibration, der fortæller dig, at du skal skifte område i munden). På den måde kan du være sikker på, at du kommer hele vejen rundt i munden.
Tryksensor
Børster du dine tænder for hårdt, risikerer du at få slibeskader på emalje og tandkød. Disse skader ses oftere med en almindelig tandbørste end med en elektrisk tandbørste, hvilket bl.a. skyldes de smarte tryksensorer.
Mange moderne el-tandbørster er forsynet med en tryksensor, som forhindrer brugere i at børste for hårdt og aggressivt. Der findes to typer tryksensorer, som reagerer forskelligt, hvis du trykker for hårdt med tandbørsten. Den ene type udsender en lyd som alarm, mens den anden type straks stopper sine bevægelser.
Nogle elektriske børster kan også ’træne’ brugeren i at børste med det optimale tryk ved at gøre brug af AI (kunstig intelligens) og Bluetooth-teknologi.
Display
Ønsker du et farvedisplay i din el-tandbørste? Mange moderne el-tandbørster er forsynet med et farvedisplay, hvor du bl.a. kan holde styr på batteriniveau og de forskellige personlige indstillinger, som du kan vælge imellem.
Batteritid
Hvor ofte skal din tandbørste oplades? Det er relevant at tjekke tandbørstes batteritid, så du ved, hvor længe du kan vente mellem hver opladning.
Det er meget normalt med en brugstid på omkring 30 minutter pr. opladning, og eftersom du bør bruge to minutter på en tandbørstning, har du ca. til 15 tandbørstninger på en opladning. Eller hvad der svarer til en uges brug, hvis du børster tænder to gange dagligt.
Tilbehør
Der findes flere forskellige slags tilbehør, du kan vælge til din el-tandbørste, og nedenfor kan du få et overblik over nogle af de mest populære.
Holder
Det er praktisk med en holder til tandbørsten, så den har en fast og praktisk placering. Alt efter hvilken model du vælger, og hvordan du har indrettet dit badeværelse, kan det være muligt at placere tandbørsten i opladeren eller i stedet vælge en særlig tandbørsteholder.
For den bedste hygiejne og den længste levetid, er det en god idé at placere tandbørsten, så den er opretstående. På denne måde kan tandbørstehovedet få tilstrækkeligt med luft, så det kan tørre mellem brug, ligesom du undgår at flytte bakterier med tandbørsten.
Oplader
Du bør vælge en el-tandbørste med en praktisk oplader, og her kan du bl.a. overveje, hvor meget opladeren fylder og hvor lang ledning, den har. Eftersom tandbørsten skal bruges dagligt og oplades jævnligt, er det vigtigt at det er nemt og hurtigt at sætte maskinen til opladning, så det er praktisk i hverdagen.
Nogle opladere har mulighed for opbevaring af ekstra børstehoveder, mens andre er helt små og kompakte. Hvilken oplader du bør foretrække, kommer derfor helt an på dine behov.
Etui til elektrisk tandbørste
Det er smart at have et rejseetui til din el-tandbørste, så du nemt kan have den med, når du er på farten. Der findes endda mulighed for at vælge modeller, som har rejseetui med indbygget oplader. På denne måde behøver du ikke slæbe din almindelige oplader med, når du skal på ferie.
Vedligeholdelse af den elektriske tandbørste
Det er vigtigt, at du passer godt på din tandbørste, så du kan opnå et godt resultat, hver gang du bruger den, ligesom korrekt vedligeholdelse sikrer, at maskinen kan holde i mange år. Herunder får du nogle tips til den ideelle vedligeholdelse af en elektrisk tandbørste.
Rengør tandbørste efter brug
Det er vigtigt at gøre tandbørsten ren efter brug. På denne måde har du altid en indbydende tandbørste, som samtidig holder længere. Du kan med fordel rengøre tandbørsten med rindende vand fra hanen, så du får fjernet tandpastarester og andet snavs.
Vælg en opretstående position
Langt de fleste elektriske tandbørster er designet, så de kan placeres i en opretstående position, og denne mulighed bør du benytte. Når tandbørsten står (frem for at ligge ned), har børstehovedet bedre mulighed for at tørre mellem brug, hvilket bidrager til holdbarheden.
Børst ikke for hårdt
Ligesom det kan skade din emalje og dit tandkød, så kan den hårde håndtering af tandbørsten også være dårligt for børstehovedet. Lægger du et for stort tryk på tandbørsten, kan det medføre, at børsterne hurtigt slides ned, og således bliver mindre effektive.
Del ikke tandbørste med andre
Det er uhygiejnisk at dele tandbørste med andre – også selvom det er din kæreste. Børstehovedet kan nemt overføre sygdom eller bakterier mellem personer, og derfor skal du være den eneste, som bruger din tandbørste.
Fuld opladning første gang
Har du lige fået en ny elektrisk tandbørste, så bør du lade den fuldt op, inden du bruger den første gang. På denne måde giver du batteriet en god start, så det forhåbentligt kan holde meget længe. Vær opmærksom på, at det for nogle modeller kan tage helt op til 15 til 20 timer at oplade batteriet fuldt op.
Udskift børstehovedet jævnligt
Du skal udskifte børstehovedet på din elektriske tandbørste jævnligt – både af hensyn til hygiejne og for at børsten har den optimale effekt. Det anbefales at udskifte hovedet ca. hver tredje måned.
Elektrisk tandbørste til børn
Børn skal blive glade for at børste tænder, og derfor er det en god idé at blande sjov og leg ind i det daglige ritual. I starten er det vigtigt, at du hjælper børnene med tandbørstningen, så du er sikker på, at det bliver gjort korrekt. Men med en elektrisk tandbørste kan du relativt hurtigt overlade opgaven til barnet.
Dimensionerne på den elektriske tandbørste gør det nemt for barnet at få et godt tag om håndtaget, og da børstehovedet selv klarer opgaven med at børste tænderne, skal barnet altså blot flytte tandbørsten rundt i munden. Benytter du en velsmagende tandpasta til børn, kan tandbørstningen ende med at blive en ganske populær aktivitet.
En elektrisk tandbørste til børn kan f.eks. være forsynet med lys, lyd og musik, ligesom den kan være udformet som en af børnenes favoritkarakterer. Du kan f.eks. vælge en elektrisk tandbørste med Spiderman eller Paw Patrol.
Relaterede produkter
Det er vigtigt at holde en god tandhygiejne og sørge for at tænderne er sunde og raske. Udover at børste tænder to gange dagligt, kan det også være en god idé at benytte tandtråd, så du kan komme ind og fjerne plak og madrester mellem tænderne.
Skærer du tænder, findes der også særlige produkter, der kan hjælpe dig med at beskytte tændernes emalje. Du kan f.eks. benytte en særlig bideskinne, som sikrer, at du ikke kan skære tænderne mod hinanden, mens du sover.
Forhandlere af elektriske tandbørster
Hvor skal du købe din el-tandbørste? Du kan finde elektriske tandbørster hos mange forskellige forhandlere – både online og i de fysiske butikker. Vælger du at købe dine el-tandbørste online, finder du ofte et stort udvalg men til gengæld må du undvære den personlige vejledning.
Du kan f.eks. vælge at købe din elektriske tandbørste i en elektronikforretning som Elgiganten eller i et varehus som Imerco. Du finder også elektriske tandbørster i butikker, der fokuserer på personlig pleje som f.eks. Matas og Normal samt i supermarkedskæder som Føtex, Bilka og Coop.
Find en elektrisk tandbørste online
Overvejer du at købe en elektrisk tandbørste online? Udvalget af el-tandbørster er stort på de digitale webshops, og du kan således med fordel gå en tur online, når du skal finde dit produkt.
Selvom det er smart, praktisk og meget populært at handle online, så er der nogle faktorer, du skal være opmærksom på, når du køber produkter på nettet. Det gælder i særdeleshed, hvis det drejer sig om produkttyper, du ikke kender så meget til i forvejen. Er det første gang, du skal købe en el-tandbørste, bør du derfor være ekstra opmærksom.
Her kan du få et overblik over, hvad du bør være opmærksom på, når du køber en el-tandbørste online:
- Du kan ikke mærke og vurdere din el-tandbørste, inden du beslutter at købe den.
- Det kan være besværligt og måske også dyr at returnere tandbørsten, hvis du fortryder købet (eller hvis der skulle opstå problemer med produktet).
- Vær opmærksom på leveringsomkostninger. Fragtpriserne kan være høje.
- Benyt altid en troværdig hjemmeside med gode anmeldelser.
- Er du i tvivl om en hjemmeside, så tjek dens anmeldelser på trustpilot.
Lagerstatus
Selvom du finder et stort udvalg af elektriske tandbørster online, har forhandlerne ikke altid samtlige modeller på lager. Derfor kan det være en god idé at tjekke lagerstatus på modellen, inden du lægger den i din online-indkøbskurv.
Ofte køber man en elektrisk tandbørste, fordi man har et aktuelt behov, og derfor er det vigtigt at kunne modtage produktet hurtigt.
Lagerstatus har naturligvis indflydelse på, hvornår du kan se frem til at modtage din el-tandbørste. Er tandbørsten du har kig på ikke på lager nu, har du ofte mulighed for at få besked, når den kommer det.
Bedømmelser
Har du ikke tidligere prøvet at bruge en el-tandbørste, kan det være svært at vælge det bedste produkt for dig. Heldigvis er det ofte muligt at undersøge, hvor tilfredse tidligere kunder (og eventuelt de professionelle anmeldere) er for den pågældende tandbørste.
Glade anmeldelser fra andre er som regel en god indikator for, hvilken model du også vil kunne blive glad for. Du kan også lede efter en test af el-tandbørster online, hvis du ønsker inspiration til hvilken tandbørste, du bør vælge. Vælger du en populær el-tandbørste, er risikoen for, at du får valgt forkert nok alt andet lige mindre.
Hvad koster en elektrisk tandbørste?
Elektriske tandbørster kan fås i mange forskellige prisniveauer, og det skulle således være muligt at finde en model, der passer til din pengepung. En el-tandbørste er naturligvis dyrere end en manuel tandbørste, men de billigere (og mere simple) modeller kan som regel anskaffes for blot nogle få hundrede kroner.
Topmodellerne – f.eks. de populære modeller fra Oral B – koster gerne over 1.000 kr., men du kan også sagtens få tandbørster, der koster over 2.000 kr.
Prisen afhænger naturligvis af mærke, funktioner og kvalitet, men har du ikke brug for de mest moderne funktioner som f.eks. display, sensor etc. behøver du ikke ofre mange penge på en tandbørste.
Tilbud – Find en billig elektrisk tandbørste
Leder du efter en billig elektrisk tandbørste? Så er det heldigvis tit muligt at finde en billig model ved at holde øje med tilbud og udsalg. Vælger du en el-tandbørste, som er på udsalg / tilbud, kan du gøre en god handel, hvor du får en topkvalitets el-tandbørste til en ekstra god pris.
Du kan f.eks. benytte sammenligningstjenesten Pricerunner til at finde de bedste priser på el-tandbørster, eller du kan kigge efter en elektrisk tandbørste i forbindelse med Black Friday, hvor du ofte kan finde en tandbørste til en god pris.
Populære el-tandbørster og producenter
Der findes mange forskellige modeller på markedet, og det kan være svært at vælge den bedste elektriske tandbørste. Tandbørsterne er meget forskellige og har mange forskellige funktioner, og du skal derfor overveje, hvilke funktioner du reelt har brug for, når du skal børste tænder.
Da tandbørsterne er så forskellige, er det ikke muligt at pege på den bedste model, for tandbørsten skal naturligvis passer til dig og de behov, du har. Derfor har vi ikke udvalgt en særlig model som den 100% bedste elektriske tandbørste, men har i stedet sammenstykket en grundig oversigt med de produkter, som er særligt populære her i Danmark
Det er oplagt at tage udgangspunkt i listen, når du skal vælge din nye el-tandbørste eller vælge en producent. Tandbørsterne som du finder i oversigten er udvalgt på baggrund af ét eller flere af følgende fem kriterier:
- El-tandbørsten (eller producenten bag) har fået flotte karakterer i tests af el-tandbørster. Modellen kan også være fremhævet som den tandbørste, der er “bedst i test”.
- Den elektriske tandbørste har fået gode anmeldelser fra almindelige købere.
- Der bliver søgt meget på den pågældende tandbørste eller mærket i Google.
- Produktet/brandet bliver fremhævet som særligt godt hos forhandlerne.
- Medierne omtaler el-tandbørsten og/eller producenten bag i positive vendinger.
Eltandbørster fra Braun Oral-B
- Oral-B pro 770
- Oral-B pro 2 2000 – Black Edition
- Oral-B pro 2 2200s
- Oral-B pro 2700
- Oral-B pro 2900 duo
- Oral-B pro 3 3200s
- Oral-B Genius 8600
- Oral-B Genius 10300w – White
- Oral-B Genius 10100s
- Oral-B Genius 8200w
- Oral-B Vitality 100 CrossAction
- Oral-B Genius X – Midnight Black
- Oral-B Genius X 20200s
- Oral-B genius X 20400n
Eltandbørster fra Jordan
- Jordan Clean Plus TBPL-120W Twin
- Jordan Clean Smile El-tandbørste Dark Grey
Eltandbørster fra Philips
- Philips Sonicare Diamond Clean
- Philips Sonicare Protective Clean 4300
El-tandbørster fra andre producenter
- Baby Sonic Electric Toothbrush
- BeconfiDent Sonic Whitening
- Brush Buddy
- Colgate Eltandbørste ProClinical A1500
- GoBrush SonicPower X10
- Jack N’ Jill Tickle Tooth Sonic Toothbrush 0-3 år
- ProfiCare PC-EZS 3056
- TONY Eltandbørste
FAQ
Hvorfor bruge en elektrisk tandbørste?
Mange tandlæger anbefaler at bruge en af de elektriske tandbørster. De automatiske bevægelser hjælper med at børste hele tanden – både på forsiden, bagsiden og på tyggefladen – ligesom tandbørsten kan bidrage til et sundere tandkød.
El-tandbørsten gør det hårde arbejde for dig, så du sikrer en optimal mundhygiejne, hvidere tænder og undgår plak og tandsten.
Er en el-tandbørste bedre end en almindelig tandbørste?
En el-tandbørste er ikke bedre end en almindelig tandbørste, men den gør blot arbejdet for dig. El-tandbørsten er dog mere effektiv end den manuelle tandbørste, da du ikke selv skal foretage børstebevægelserne. Dem klarer det roterende eller vibrerende børstehoved for dig.
Hvilken eltandbørste er bedst?
Vælger du en elektrisk tandbørste frem for en almindelig tandbørste, kan du opnå en mere korrekt og ensformig tandbørstning.
Eftersom maskinen udfører de relevante bevægelser, skal du blot flytte tandbørsten rundt mellem tænderne. De avancerede modeller kan endda tage tid på tandbørstningen, ligesom de kan markere, hvis du trykker for hård mod tandkødet.