180×200 cm elevationssenge (guide): Få en god nats søvn med elevation
Hvis du er på jagt efter en rummelig dobbeltseng, som kan hæves i fodende og hovedende – ja, så er en elevationsseng på 180×200 cm nok lige, hvad du leder efter.
Her er der plads til både dig og din partner, og I kan indstille højden efter behov. På den måde kan I nyde mange gode stunder i sengen, hvor I altid har den fulde kontrol over sidde- og liggepositioner.
Er du nysgerrig på en elevationsseng på 180×200 cm? Forståeligt! Her i guiden kan du blive meget klogere på, hvad sengen kan.
Indhold i guiden til elevationssenge 180×200 cm
- De mange fordele elevationssenge giver.
- Er en elevationsseng på 180×200 cm den rette størrelse for dig?
- Derfor gør en trådløs fjernbetjening dit liv lettere.
- Sådan vælger du madrasser, der giver den bedste komfort.
- Sådan vælger du topmadras – og derfor skal du have én.
- Sådan kan både du og din partner sove godt i elevationssengen.
- Guide til køb af senge – hvad end du foretrækker en online eller offline butik.
De mange fordele ved 180×200 cm elevationssenge
180×200 cm elevationssenge kan føre til bedre nætter og bedre søvn. Hvorfor det? Jo, det er fordi, du selv bestemmer, hvordan du vil ligge. Du kan nemlig justere hovedgærdet såvel som fodenden, så overkrop og/eller ben eleveres.
Du har altså selv en hel del at sige, når det kommer til din komfort og ergonomi. Det eneste, det kræver, er, at du bruger den (ofte trådløse) fjernbetjening – så kan du betjene motoren i sengebunden og køre sengen op og ned efter behov.
3 fordele ved en elevationsseng
- Hvis du er sportsudøver, kan det være en stor fordel, at du kan elevere benene.
- Lider du af migræne, eller har du tit forkølelse, kan det være en fordel, at hovedenden kan hæves.
- Har du ondt i ryg eller nakke, kan det hjælpe at kunne variere sidde- og liggepositioner.
Dejlige dage i din seng
Som nævnt kan en elevationsseng være et væsentligt bidrag til bedre nætter. Men faktisk kan den også gøre dine dage bedre – i hvert fald hvis du holder af at hænge ud i sengen.
En elevationsseng er den perfekte afslappende oase til at se gode serier og læse avisen. I løbet af et par sekunder har du nemlig et blødt ryglæn.
Det giver altså god mening at overveje en elevationsseng, hvis du kan lide at bruge sengen til daglig. På den måde slipper du for at bakse med puder for at sidde godt.
Er en elevationsseng 180×200 cm den rigtige størrelse for dig?
Elevationssenge fås i alskens mål og størrelser. Du kan altså snildt finde en seng, der passer ind i dit soveværelse. Markedet rummer alskens senge – Lige fra enkeltsenge til trekvartsenge og dobbeltsenge.
En elevationsseng på 180×200 cm er en dobbeltseng med fin plads til dig og din partner. Det er en ganske populær sengestørrelse, som passer godt ind i mange danskeres soveværelser.
Her er der plads til at bevæge sig i søvne, uden at partneren får en arm i hovedet eller et knæ i siden.
Det kan bidrage til en mere rolig, og mindre afbrudt, søvn. Og selvfølgelig et mere fredeligt parforhold.
Alternativt kan du også vælge en lille dobbeltseng på 160×200 cm eller en bredere seng på 200×200 cm.
Det kommer helt an på dit, og din partners, behov. Derudover kommer det også an på, hvor stort et soveværelse I har til rådighed.
Hvorfor den trådløse fjernbetjening gør livet lettere
Sengene med elevation fremstilles – i 2025 – ofte med en trådløs fjernbetjening. Det kan være en stor fordel, fordi du så ikke skal deale med ledninger.
Din fjernbetjening er frit tilgængelig, og du kan have den ved siden af hovedpuden, hvis det er det, du har lyst til. På den måde kan du nemt og hurtigt justere sengen, både når du sidder og ligger i den.
Du kan også vælge en elevationsseng med den nyeste teknologi, så den kan betjenes via din mobiltelefon. Her sker det via en smart app. Så bliver det ikke nemmere at få ergonomisk støtte og optimal komfort i sengen.
For de fleste af os er mobiltelefonen vel nærmest en armsforlængelse, hvilket gør det til en utrolig fleksibel løsning at betjene 180×200 elevationssengen med telefonen.
Hård eller blød madras?
Det rette madrasvalg er vigtigt for en sund søvn. Derfor skal du være meget opmærksom på madrassens hårdhed, når du er på jagt efter en ny seng.
Madrasser har nemlig forskellige hårdheder, og det er vigtigt at vælge rigtigt for at få god ergonomisk støtte.
Ofte kan du vælge mellem:
- Medium hård madras.
- Hård madras.
- Ekstra hård madras
Vælg hårdhed ud fra vægt
Madrassens hårdhed skal vælges i overensstemmelse med din kropstype og din vægt. Du får den helt rigtige seng, når madrassens fasthed giver dig den rigtige støtte, og liggekomforten er i top.
Men hvordan vælger man så hårdhed i overensstemmelse med vægt? Jo, her er tommelfingerreglen, at jo mere du vejer, jo hårdere/fastere skal din madras vejer.
De specifikke anbefalinger varierer fra forhandler til forhandler, så du skal altid læse op på den enkelte madras.
Nogle anbefaler eksempelvis en medium hård madras til folk på under 75 kilo, en hård madras til folk på mellem 75 og 95 kilo, og en ekstra hård madras til folk på mere end 95 kilo.
Men igen, anbefalingerne varierer, hvorfor du altid skal tage højde for den enkelte madras’ specifikationer.
Det rette valg af topmadras til dobbeltsengen
180×200 cm elevationssenge kommer i forskellige udformninger. Nogle er blot en elevationsbund/sengeramme, hvor du så skal tilkøbe madras og topmadras. Andre kommer med madras og andre igen med både madras og topmadras.
Du kan selvfølgelig godt undvære en topmadras, men det kan ikke anbefales. En topmadras giver nemlig en række fordele, som gør elevationssengen endnu bedre.
For det første optimerer den holdbarheden på 180×200 elevationssengen. Det gør den, fordi den skåner det primære komfortlag – madrassen nedenunder – mod slid og snavs.
På den måde holder madrassen længere, hvilket er en stor fordel. Det er nemlig en hel del billigere at udskifte en topmadras, og det anbefales også at udskifte topmadrassen oftere (som regel efter 3-5 år).
Men det er ikke kun holdbarheden, der optimeres med en topmadras. Topmadrassen kan også hjælpe dig med at opnå den bedste komfort og den helt rigtige seng.
FIND EN topmadras, DER PASSER præcis TIL DIG
Du er i direkte kontakt med topmadrassen, hvorfor det er en fordel, at den er i god kvalitet. Du kan tænke på, hvilke materialer den er lavet af, om den indeholder komfortzoner (og hvor mange), og hvilken fasthed den har.
Madrassens polstring har en stor betydning for dig, når du sover. Latex er fx fast, virker kølende og er antibakterielt, mens memory skum er blødt og varmende og tager form efter kroppen.
En god nats søvn for både dig og din partner
Når du skal vælge ny seng, er en elevationsseng bestemt værd at overveje. Der er dog nogle ting at tage højde for, når I er to, der skal sove godt natten igennem.
Det kan nemlig godt være forstyrrende, hvis partneren vælger at justere hovedgærdet i løbet af natten. Det er ikke sikkert, at det lige er dén liggeposition, der passer præcis til dig, og det kan også vække dig midt i skønhedssøvnen.
Desuden kan det være, at I har brug for to forskellige hårdheder på madrassen. Derfor er det på sin plads at overveje, om I måske skal investere i to elevationsbunde og to madrasser.
I kan så lade topmadrassen binde det hele sammen, så I alligevel har oplevelsen af at ligge i den samme seng. Det er en god idé at vælge en topmadras med split, så der ikke bliver trukket i den, når sengen hæves i den ene side. I så fald skal du også sørge for at anskaffe dig et lagen med split.
Guide til køb af elevationssenge 180×200 cm
Overvejer du at invitere en elevationsseng ind i soveværelset? Der er flere situationer, hvor det kan være skønt at have en seng, der kan tilpasses.
Det er perfekt for dig, som gerne vil kunne hæve og sænke madrassen, så du har helt styr på dine liggepositioner.
Det er også en fordel for dig, som i hverdagen eller weekenden ønsker at hænge ud i sengen. Her er det ultra-behageligt at læse og se fjernsyn, når du kan indstille ryglæn og benende.
Køb din nye seng i en fysisk butik eller online
Men hvor kan du så købe senge med elevationsfunktion? Der er en del muligheder lige fra de billige til de eksklusive.
Du kan eksempelvis kigge efter 180×200 elevationssenge i populære butikker som Jysk, IKEA, Ilva og Bilka. Her kan du også være heldig at finde billige priser, gode tilbud, udsalg og rabatter.
Du kan også finde din nye seng i én af de mange online butikker. Her er udvalget noget nær uendeligt, og du kan finde et stilrent design, der passer præcis til dig og dit soveværelse. I denne forbindelse kan vi bl.a. anbefale Bedre Nætter, Nordic Dream og Sengefabrikken.
Også når det kommer til prisen, kan du finde et produkt, der passer til dit budget. 180×200 cm elevationssenge kan koste alt fra omkring 10.000 kroner til flere hundrede tusinde.
Tips til at købe en god seng
- Det er vigtigt, at elevationsbunden på din nye seng er af høj kvalitet. Den skal være fleksibel, stabil og slidstærk.
- Sengens tilhørende motor skal ligeledes være stærk.
- Det er også en fordel, hvis din motor er lydsvag.
- En trådløs fjernbetjening (eller betjening via mobil) er at foretrække.
- Sørg for at madrassen har den rette hårdhed og giver den rigtige støtte.
- Kronen på værket er en topmadras, eventuelt med split.
- Undgå at gå (for meget) på kompromis med kvaliteten. Høj kvalitet kan ofte betale sig – når alt kommer til alt, sover de fleste cirka en tredjedel af livet, og god søvn er essentiel for, at vi kan fungere i hverdagen.
- Kig på anmeldelser og tests for at finde de bedste 180×200 cm elevationssenge på markedet – senge som er “bedst i test” kunne være værd at kigge nærmere på. Kundeanmeldelser kan ligeledes hjælpe dig på rette vej mod de bedste senge for dig.
FAQ – Almindelige spørgsmål om elevationssenge 180×200 cm
Hvad er komfortzoner, og hvor mange skal der være?
Senge indeholder madrasser, og en madras af høj kvalitet indeholder som regel et vist antal komfortzoner. Det kan fx være 3, 5 eller 7 komfortzoner.
Kort fortalt er komfortzoner områder på madrassen, hvor fastheden skiller sig ud. Du kan således nemmere aflaste de forskellige punkter på din krop korrekt ved hjælp af de rette komfortzoner.
Hvor mange skal der så være? Det kommer an på dit ønske og budget. Jo flere komfortzoner madrassen indeholder, jo mere differentieret støtte vil den i reglen kunne yde.
Hvordan vælger man en god motor til 180×200 elevationssengen?
Du kan med fordel kigge efter en motor, som er stærk og lydsvag. På den måde forstyrrer din motor dig ikke, hvis sengen skal indstilles i løbet af natten. Danske Linak er et populært mærke, som du eventuelt kan tjekke op på.
Det er også en fordel, at du kan betjene sengens motor med en trådløs fjernbetjening og/eller en app på din mobil. På den måde kan du nemt justere højden på hoved- og fodende.
Kan jeg købe en brugt elevationsseng 180×200 cm?
Det kan du godt, men det er måske ikke den bedste løsning, hvis du gerne vil have høj kvalitet. I hvert fald skal du være opmærksom på, at elevationsbunden kan have en nedsat holdbarhed, og at dens madras skal passe til dig og din vægt.
Hvad er den bedste elevationsseng 180×200 cm?
Det kommer an på dine behov. Fx skal din seng have en sengeramme eller et sengestel, du kan lide – Eventuelt med gavl.
Den skal også have den passende fasthed, det ønskede antal komfortzoner og de rette muligheder for tilpasning af fx farve og ben. Og så skal den passe til dit budget.