Denne side indeholder reklamelinks. Der tages forbehold for prisændringer og udgåede varer.

Shampoo og balsam er ikke altid nok for sundt hår. Mange vil derimod også have stor glæde af at tilføje en hårkur – også kaldet hårmaske – engang imellem. Hårkuren tilfører nemlig ekstra næring til hår- og hovedbund, som eksempelvis kan være til hjælp for dig, som døjer med tørhed.

Hårkure kommer i mange varianter – og til mange hårtyper. På denne side har vi derfor samlet en række gode bud fra populære danske webshops. Hermed får du stærke forudsætninger for at finde det helt rette hårprodukt for dig.

Udvalgte hårkure


Produktoversigt – Hårkure

Viser alle 48 produkter

SE FLERE PRODUKTER

Hårkur guide 2024: Sådan finder du en god hårmaske

Hårkur - Hårmaske

En hårkur – også kaldet hårmaske – kan være lige dét, dit hår har brug for; især hvis det er fedtet, tørt, glansløst eller kruset. Hårkuren tilfører nemlig ikke bare pleje men virker også helende på dit hår og din hovedbund. Og så må vi ikke glemme, at en hårkur giver håret den smukkeste glans samt et sund og velplejet look!

Der er altså rigtig mange gode grunde til at gøre behandlingen til en del af din bade-rutine. Du kan med fordel have din hårkur stående i badet, så du husker at få den brugt en gang om ugen eller to.

I denne guide forsyner vi dig med alt, du skal vide om hårkure og deres skønne effekter. Du får også råd og vejledning til, hvilken kur der passer til dig og din hårtype. Det kræver nemlig en del info at vælge den rigtige hårkur til netop dit hår.



I vores hårmaske guide kan du læse om

Bliv klædt på til at finde den rette hår-maske

Når du har læst denne guide, er du godt klædt på til at finde hårkuren, der gør dit hår uimodståeligt. Det er vores håb, at guiden kan hjælpe dig til at træffe en god beslutning og få et endnu sundere og smukkere hår. Vi ønsker dig hårrejsende god læsning!

Få glansfuldt hår med en hårmaske

Hvad er en hårmaske? En hårmaske er et plejende produkt til dit hår og din hovedbund. Produktet har til formål at reparere dit hår, helt ned i hårrødderne og hårstråenes dybde. Resultatet er et langt mindre tørt og kruset hår, samt smukkere og mere glansfulde lokker.

For at blive en smule teknisk, virker hårmasken ved at trænge ind i håret og genoprette dets naturlige svovlbroer. Disse svovlbroer er det, der gør at håret er stærkt og sundt – og at det også ser sådan ud.

Plej skadet hår med en god hårkur

Hvis du har beskadiget hår, er det lige præcis en kur, du har brug for. Men også hvis dit hår er normalt og sundt, vil det have rigtig godt af en nærende hårmaske. Faktisk bør hårmasken være fast inventar i enhver brusekabine, så hvis du endnu ikke har én, kan du med fordel se at anskaffe dig én.

Er der forskel på hårkur og hårmaske?

Ordet “hårmaske” er en oversættelse af det engelske ord “hair mask”. På dansk kaldes hårmasken også hårkur, og ofte vil du høre de to ord blive brugt i flæng. De betyder nemlig det samme. Hvis du har været i tvivl om, hvorvidt der er forskel på hårkur og hårmaske, har du altså svaret her: Det er der ikke.

Hvem kan bruge en hårkur?

Alle uanset hårtype og hårets tilstand kan bruge en hårkur. Men hårkuren er særligt gavnlig for:



Hvordan bruger man en hår-maske?

Det er ikke ualmindeligt, at frisører giver det lille gyldne tip, at man bør bruge en hårmaske. En hårmaske har nemlig en virkelig god plejende og helende effekt. Der er altså gode grunde til at få fat i en lækker maske til håret og stille den klar hjemme i badet.

Men hvordan bruger du den så? Jo, grunden til at du skal stille din hårmaske i badet er, at du skal bruge den i nyvasket hår. Når du har taget hårmasken på, kan du give dig i kast med dine andre gøremål i badet: Vaske dig med en lækker bodywash, give ansigtet en scrub, barbere dig og så videre.

Som regel kan du snildt lade masken sidde i håret i fem minutters tid, mens du vasker krop, ansigt med mere i badet. Bagefter skyller du den ud og afslutter bade-ritualet med balsam.

Det er vigtigt, at du ikke skyller masken ud med det samme. Kuren skal nemlig sidde lidt, hvis den skal have de bedste forudsætninger for at trænge ind i, og arbejde med, håret. Det er altid en god idé at se, hvad der står anbefalet på produktet. Følg proceduren og undgå eksempelvis at sove med en kur, som ikke er beregnet til det.

Skal der hårmaske i hele håret?

Du kan med fordel komme produktet i hele håret. Med visse produkter kan du starte i hårets længder, så hårkuren reparerer spaltede spidser – hernæst kan du arbejde dig op og ind mod hovedbunden. Andre masker kan du påføre fra rod til spids – det afhænger af det enkelte produkt.

Din hårkur gavner ikke bare håret men også din hovedbund. Nogle produkter vil gøre underværker, hvis du masserer dem ind i hovedbunden. Andre hårkure kan få håret til at se en smule tungt og fedtet ud efter en hovedbundsmassage. Find derfor ud af hvordan det enkelte produkt virker.

Skal man bruge hårmaske før eller efter shampoo?

Som nævnt skal hårkuren i nyvasket hår – det vil sige efter, at du har vasket det med shampoo. (Men før balsammen!) Skyl shampooen ud og kom hårkuren i håret. Det giver den mest optimale behandling af dit hår.

Visse frisører og fagpersoner anbefaler at komme masken i vådt hår, mens andre foreslår håndklædetørt hår. Nogle mener, at du får den bedste virkning ud af din hårmaske ved at presse så meget vand som muligt ud af håret, før du bruger den. Prøv dig frem og gå med det, der giver dig det mest lækre og glansfulde hår.

Når masken skal i efter shampooen, er det fordi dit hår er mest modtagelig overfor kuren her. Shampooen åbner nemlig hårstråene, så hårmasken kan trænge ordentligt ind. Hvis du vil have den største og bedste effekt af hårkuren, skal du altså komme den i dit nyvaskede, og stadig våde, hår.

Skal jeg bruge balsam efter hårkur?

Til slut kan du med fordel give håret en omgang balsam. “Er det virkelig nødvendigt?” tænker du måske. Det er selvfølgelig helt op til dig, men det vil give det bedste resultat og det sundeste hår, hvis du afslutter badet med balsam.

Balsam har en beskyttende virkning på håret, som vil være rigtig god efter shampoo og hårkur. Som vi før har nævnt, åbner shampoo håret, så hårkuren kan trænge rigtig fint ind. Balsam har den omvendte effekt, nemlig at lukke håret igen.

Ved at bruge balsam bringer du hårets skællag tilbage til sin naturlige tilstand: En fast og jævn struktur. Skællaget løftes en lille smule, når håret vaskes med shampoo. Det gør håret mere udsat for skadelige påvirkninger, fx fra solen eller en varm føntørrer.

Balsam lukker håret igen og har en god indvirkning på skællaget. Alt i alt skaber det en beskyttende hinde, så håret ikke er så sårbart. Derfor er det en rigtig god idé at afslutte badet med en balsam. Det er kronen på værket, og det er afgørende, hvis du gerne vil have sundt hår. Hvis du drømmer om et smukt, langt hår, er balsam også en rigtig god idé.



Trin-for-trin guide til at bruge hårmaske

  1. Vask håret med shampoo.
  2. Skyl shampooen ud og massér masken ind i håret.
  3. Lad kuren sidde i håret, mens du vasker kroppen og ansigtet, barberer dig og så videre.
  4. Skyl den ud efter fem minutters tid (eller hvor længe der nu står på produktet).
  5. Afslut med balsam.

Så ofte bør du bruge hårkur

Du behøver bestemt ikke at bruge hårkur hver dag. En gang eller to om ugen vil som regel være nok. Om det skal være en eller to gange afhænger af dit hår og dets tilstand. Hvis du i forvejen har ganske normalt og sundt hår, kan du sikkert klare dig med hårkur en gang om ugen.

Er dit hår derimod beskadiget, kan det have godt af en hårkur et par gange i løbet af ugen – i nogle tilfælde måske endda tre. Det handler om at føle dig frem og lægge mærke til, hvordan hårkuren påvirker dit hår.

Er du i tvivl? Spørg din frisør

Du kan med fordel spørge din frisør til råds om, hvor ofte du bør bruge en hårkur, næste gang du besøger salonen. Han eller hun er ekspert inden for hår og hårpleje, og du kan lige så godt udnytte ekspertisen, når du alligevel sidder i stolen.

Din frisør kan også rådgive dig til, hvilken hårkur der vil gavne dit hår. Generelt kan du få mange gode insights, tips og tricks, du kan bruge, når du kommer hjem. Det kan også være, at frisøren har nogle professionelle produkter til salg, som du kan tage et kig på.

Hvilken hårmaske skal jeg vælge?

Det kan faktisk godt betale sig at sætte sig lidt i hårkure og deres funktioner, inden du gør et køb. Ikke alle hårmasker vil være ideelle til netop dit hår. Det er ret vigtigt, at du vælger én, der passer til din hårtype og den tilstand, dit hår er i. På den måde får du mest ud af hårkuren.

Det er slet ikke sikkert, at du skal bruge den samme hårkur, som du har set i din ven eller venindes brusekabine. Derfor skal der altså lidt mere information til at vælge rigtigt.

Af samme grund gennemgår vi i det følgende hårmasker til alle hårtyper – normalt og sundt hår, tørt og slidt hår, skadet hår, farvet hår, fedtet hår, krøllet og kruset hår. Læs med og bliv langt klogere på, hvilken kur der vil være det bedste match til dig og dit hår.

Hårkur til normalt og sundt hår

Er dit hår relativt sundt og blødt? Dejlig for dig! Ikke desto mindre kan det stadig have glæde af en god og plejende hårmaske. På den måde vedligeholder du hårets sundhed, og du giver det ekstra næring og pleje.

De fleste danskere har en smule tørt hår. Vi arbejder nemlig ofte indendørs, hvor luften er tør, og desuden udsættes vi jo for det skandinaviske vind og vejr. Derfor er en hårkur der giver fugt som regel et hit til alle hårtyper herhjemme.

Hårkur til tørt hår og hovedbund

Døjer du med tørt hår eller hovedbund? Så er du én af rigtig mange danskere. Tør hovedbund kan føre til flere forskellige gener lige fra kløe til flager, der drysser. Du skal være opmærksom på, at tør hovedbund og skæl er to forskellige ting, selvom symptomerne kan ligne hinanden. Hvis du er i tvivl, skal du spørge din læge.

Tørt hår kan skyldes diverse påvirkninger lige fra vind og vejr til varmestyling. Brug af føntørrer, glattejern og krøllejern kan eksempelvis føre til tørt og slidt hår. Men det kan også være, det bare er det danske klima – både indendørs og udendørs – som har ført til tørhed i hår og hovedbund.



Vælg en fugtgivende hårkur

Hvilken hårkur kan du så bruge til at udbedre tilstanden? Jo, her skal du gå efter en maske, som giver fugt, beskytter og reparerer hårstråene. Du kan med fordel kigge efter et produkt, som er rigt på gode olier, protein og keratin.

Arganolie, sheasmør og kokosolie er super ingredienser mod tørhed i hårbunden. Find et produkt som kan masseres godt ind i hovedbunden, og som du eventuelt kan lade sidde natten over (overnight-hårmaske). Det vil virke som en rigtig god fugtmaske for ikke bare hår, men også hovedbund.

Hårkur til beskadiget hår

Beskadiget og slidt hår skal behandles på nogenlunde samme måde som tørt hår. En god hårmaske til ødelagt hår vil således også indeholde keratin, protein og gode vitaminer, som nærer dit hår. Det vil hjælpe tyndt hår og spaltede spidser med at blive sundere og stærkere.

Du kan med fordel også supplere din hårpleje af tyndt eller fint hår med en hovedbundsbørste, som kan stimulere hårvæksten. Du kan både bruge en hovedbundsbørste i tørt hår, til at vaske håret eller til at påføre masken.

Hår-maske til farvet hår

Hvis du har farvet dit hår i en flot og flatterende farve, vil du selvfølgelig gerne bevare den så længe som muligt. Du kan bruge en hårkur til formålet. Vælg én som er fremstillet til farvet hår, og som beskytter hårfarven – gerne med et UV-filter mod solen.

Den rette hårkur får din hårfarve til at shine, så du kan nyde ekstra godt af den. Det kan gøre en stor forskel i forhold til at forhindre, at farven falmer. Hårfarve kan udtørre håret en smule, hvorfor det er godt at vælge en hårkur, som er rig på fugt og tilfører håret glans.

Silver-hårkur med farve

Har du afbleget eller lysnet dit hår? Så kan en silver-hårkur være en super idé. Det er en kur med en lille smule farve, som forhindrer at dit hår bliver gult. Fugt, eksempelvis fra kokosolie eller arganolie, vil også være essentielt. Afbleget hår bliver nemlig ofte tørt.

Hårmaske til fedtet hår

Fedtet og tørt hår er vidt forskellige tilstande. Alligevel kommer de af det samme problem, nemlig at talgproduktionen ikke virker optimalt. Fedtet hud i hovedbunden og fedtet hår skyldes, at der produceres for meget talg.

En hårkur kan heldigvis hjælpe på problemet. En god hårmaske stabiliserer produktionen af talg, så der igen kommer balance og sundhed i hud og hår. Du kan påføre masken og glæde dig til at slippe af med uønsket fedt i håret!

Hårmaske til krøllet hår/kruset hår

Hårpleje af krøllet hår kræver som regel en lidt anderledes procedure, end hvis håret er glat. Krus er det helt store problem, fordi krøllet hår bare har dét nemmere ved at blive frizzy, kruset og elektrisk. Øv!

Til gengæld kan krøller også være utrolig livlige og flotte, og med en god bredtandet kam, samt de rigtige stylingprodukter, vil din frisure vække opsigt. Dit valg af hårmasker kan være et skridt i den rigtige retning.

Vask dit hår og påfør masken, som gerne skal være rig på olie og fugt. Det er vigtigt, at den er fremstillet til krøllede lokker. Som regel vil disse hårmasker være mere nærende og fyldige i teksturen. Du kan med fordel også vælge en hårkur, som er godkendt til den populære “curly girl method”.



Find den bedste hårmaske

Som du måske kan regne ud, er den bedste hår-maske ikke en entydig størrelse. Den bedste hårkur for din søster er ikke nødvendigvis den bedste hårkur for dig. Det afgørende er, at masken passer til netop din hårtype. Så vil den nemlig have den største effekt og give det flotteste resultat.

De bedste hårkure ifølge kunder og frisører

Men hvordan finder man så lige en god hårmaske, når der er en million at vælge mellem? Det er et rigtig godt spørgsmål. Selvom du går efter en hårkur, der passer til netop din hårtype, vil der nemlig stadig være en masse at vælge mellem.

Vi synes, at det gør valget nemmere at kigge på, hvad andre kunder og fagpersoner anbefaler. Med andre ord kan du undersøge, hvilke hårmasker andre mener er de bedste. Det kan gøre det nemmere at vælge hårkuren til dig og din bade-rutine.

Til formålet har vi udarbejdet en kort liste over nogle af de mest populære mærker og masker. De anbefales af både kunder og frisører. Vi har udvalgt hver enkelt produkt eller brand på baggrund af minimum et enkelt af disse fem følgende kriterier:

  1. Mange Google-søgninger på mærket eller produktet.
  2. Forhandlere fremhæver masken på deres hjemmeside eller webshop.
  3. Fagpersoner (fx professionelle frisører) giver hårmasken en høj score i tests, måske endda som bedst i test.
  4. Kunder giver meget positive anmeldelser af hårkuren eller producenten.
  5. Flere medier omtaler produktet som en god hår-maske.

Populære mærker og masker



FAQ – Ofte stillede spørgsmål om hårmasker

Hvad er en leave-in hårkur?

En leave-in hårkur plejer håret på den nemmest mulige måde. Du behøver nemlig ikke vaske kuren ud igen. Tværtimod lader du bare masken sidde i håret (deraf navnet) og fortsætter dine daglige gøremål. Det er derfor den perfekte maske til dig, der har en travl hverdag, men alligevel ikke vil finde dig i glansløst hår.

Hvor kan jeg købe en hår-maske?

Du kan købe hårmasker mange forskellige steder. Visse frisører har hårkure til salg, eksempelvis af Redken eller Olaplex, som er gode professionelle mærker. Du kan også få masker i Sephora eller Matas, hvor du desuden kan få fin rådgivning af medarbejderne. Normal er et andet bud, hvis du gerne vil finde en prisvenlig hårkur.

Hvordan laver man en hjemmelavet hårkur?

Du kan sagtens lave din egen hårmaske, når blot du har de rette ingredienser til rådighed. DIY-hårmasker kan eksempelvis bestå af kokosolie, som de fleste af os har i køkkenskabet. Det tilfører masser af fugt og glans, og du kan lade hårkuren sidde natten over. Andre oplagte ingredienser er banan, avocado, æg og aloe vera.

Kan jeg få økologiske hårmasker?

Der er mange masker på markedet, som er økologiske og naturlige. Når du kigger på ingredienslisten, kan du sikre dig, at produktet indeholder en stor andel af naturlige ingredienser. Du kan gå udenom kunstige farvestoffer, parabener og parfume, hvis du ønsker det. Mærket Ecooking er værd at tjekke ud i denne forbindelse.

Hvorfor skal jeg bruge hårkur?

Der er rigtig mange gode grunde til, at du skal bruge en hårkur, når du har vasket dit hår. Blandt andet kan produktet tilføre ekstra fugt, som kan modvirke tør hud og tørhed i håret. Samtidig giver masken håret glans. Udover at give ekstra fugt reparerer maskerne håret helt ned i dybden, så både hovedbund og hårpragt bliver sundere.

Kan en kur til håret afhjælpe skæl?

Skæl er en diagnose, som din læge skal give dig. Herfra kan I så finde ud af, hvilke produkter du skal bruge til at afhjælpe problemet. Mange forveksler tørhed i huden og håret med skæl, og så kan man komme til at behandle tilstanden forkert. Det er altså vigtigt, at du så vidt muligt har styr på, hvorfor huden i hårbunden flager, før du prøver at fikse det med hårkure.