Kokosolie til hår og tør hovedbund
Vidste du, at kokosolie er lidt af en mirakelkur for dit hår? Du kan bruge produktet på utallige måder – Med mange gode resultater til følge.
Hvis du gerne vil forkæle det tørre hår, kan du med fordel bruge kokosnøddens velduftende olie. Men også hvis håret kruser eller mangler glans, kan kokosolie redde dagen.
Sidst, men ikke mindst kan du pleje hovedbunden med kokosolie. Kokosolien har nemlig en række gode egenskaber for både hud og hår.
Lyder det godt? Så skal du læse med her. Vi giver dig nemlig en række tips og tricks til, hvordan du kan bruge kokosolie til håret.
Vores guide til kokosolie indeholder
- Derfor skal du give håret kokosolie.
- Sådan kan du bruge kokosolie til håret.
- Hvad er den bedste kokosolie til håret?
Derfor skal du bruge kokosolie til håret
Hvorfor er det lige, at kokosolie er en helt igennem genial ingrediens til håret? Jo, det skyldes først og fremmest oliens utrolige evne til at trænge dybt ind i hårstrået.
Kokosolie indeholder en stor mængde laurinsyre. Samtidig har olien en lav molekylvægt. Disse ting gør, at olien har en helt særligt evne til at trænge ind i hårets fibre.
Når olien trænger ind i dit hår, begynder de små mirakler at ske. Den giver nemlig masser af fugt men bevarer også hårets protein samt forebygger proteintab.
Farvel til tørt hår
Kokos er lidt af en booster, når det kommer til fugt. Det høje indhold af laurinsyre gør, at olien hurtigt og effektivt trænger ind i dit hår. Her frigiver det masser af lækker fugt.
Det betyder, at du med fordel kan bruge kokosolie mod tørre hårlokker. Det virker utrolig godt, og du kan faktisk se resultater stort set med det samme.
Kokosolie er også genialt mod hår der kruser, og til at gøre håret glansfuldt. Du kan desuden bruge det som en laber og fugtgivende hårkur.
Sådan kan du bruge kokosolien
Kokosolie giver dig et hav af muligheder for at pleje og style dit hår. Det er derfor bare om at komme i gang med at prøve det af. Nedenfor giver vi dig en række idéer til, hvordan du kan benytte kokosolien i håret. Læs med og lad dig inspirere!
3 idéer til kokosolie til dit hår
- Giv håret glans med kokos.
- Hårkur med kokosolie.
- Plej hovedbunden med kokosolie.
#1 Få glansfuldt hår med kokos
Hvis dit hår ser en smule tørt og trist ud, kan du hurtigt give det lidt shine med kokosolie. Du kan putte olien i tørt hår og fordele den med din kam eller hårbørste. Lad håret lufttørre og nyd dine strålende lokker – helt uden brug af dyre styling-produkter.
Det er en god idé at undgå hovedbunden, så du ikke får et fedtet look. Pas også på med at bruge for meget, især hvis det er en ren kokosolie fremfor en hårolie med kokos. Det kan nemlig tynge dit hår, så det kommer til at virke “klasket”.
Ved at style håret med en lille mængde kokosolie får du glansfulde og skinnende lokker på nul komma fem. Det er derfor perfekt til de travle morgener, hvor du alligevel gerne vil nå at gøre lidt ud af håret. For en god hårdag er bare en bedre dag!
Udover at du får en god hårdag nu og her, beskytter du også håret. Det er således beskyttet mod udtørring, lige indtil du går i bad og vasker hår næste gang.
#2 Lav en god hårkur med kokosolie
Det kan være lækkert at give håret en god hårkur af et eksklusivt mærke ind imellem. Men faktisk kan du opnå flotte resultater med helt almindelig kokosolie. Det er en billig løsning på en kur, der fugter håret helt i dybden.
Det er utrolig nemt at lave en hårkur med olie fra kokosnød. Du putter blot kokosolien i håret og reder det blidt ud med en kam eller børste.
Du kan med fordel komme kokosolien i hele håret, både rødder og spidser. Fordel olien, men fokuser især på spidserne, så de får masser af fugt. Det vil nemlig forebygge, at de spalter og knækker.
Læg et håndklæde på din hovedpude og sov med hårmasken. Næste morgen kan du så gå i bad og vaske kokosolien ud.
TIP: Lav en hårkur med ren kokosolie 2-3 gange om måneden. Det vil holde dit hår sundt og velfugtet og modvirke krus og spaltede spidser.
#3 Plej din hovedbund med kokos
Du kan slå to fluer med ét smæk ved på én gang at give hår og hovedbund en kur. Du følger bare de ovenstående steps men tilføjer også kokosolie til hovedbunden. Massér olien godt ind, så den kan gøre sin magi.
Lad kuren virke natten over, som beskrevet ovenfor, og vask dit hår morgenen.
Der er flere årsager til, at kokosolie er super for din hovedbund. Det er en intens fugtgiver, så hvis du døjer med tør hovedbund, er kokosolie lige sagen.
Faktisk er kokosolie også godt mod skæl. Kokosolien har nemlig antibakterielle og svampedræbende effekter. Eftersom skæl er en svampetilstand, virker kokosolie rigtig godt mod det. Få gerne din læge til at diagnosticere dit hud-problem hvis du ikke ved, hvad årsagen er.
Det er værd at bemærke, at huden reagerer forskelligt fra person til person. Vær derfor opmærksom på, om kokosolien har en god virkning, eller om den giver dig irriteret hovedbund.
Hvis det sidste er tilfældet, skal du selvfølgelig bare lade være med at bruge kokosolie i hårbunden.
Hvad er den bedste kokosolie til mit hår?
Lad os bare slå det fast én gang for alle: Kokosolie er en fantastisk fugtgiver. Men hvilken kokosolie er bedst til håret?
Det er faktisk et godt spørgsmål og værd at svare på. Rå kokosolie egner sig rigtig godt til masker til håret og hovedbunden. Det er også super, hvis du vil give håret en pre-shampoo behandling.
Vil du benytte kokosolien som leave-in-balsam efter shampooen, eller til at style håret? Her vil en hårolie med kokosolie måske være bedre end rå kokosolie. Rå kokosolie er nemlig tungere og kan tynge håret. Du kan også få en smule fedtet hår, hvis du kommer for meget i.
I disse tilfælde kan en olie til håret, som indeholder kokosolie, altså være endnu bedre. Du kan dog også sagtens bruge ren kokosolie. Du skal bare være meget opmærksom på ikke at bruge for meget. En lille smule gør en stor forskel.
Når det kommer til rå kokosolie, er visse typer bedre end andre. Du kan med fordel kigge efter et koldpresset produkt, hvor næringsstofferne er bibeholdt. En koldpresset, økologisk kokosolie er en rigtig god start på dit hår-eventyr.
Billig barberskum, makeup-fjerner og bodyscrub
Du har nu lært en hel del om, hvordan kokosolie kan gøre underværker for din hårpleje. Men du kan med fordel bruge kokosolie til en række andre ting også. Olie fra kokosnødder er et billigt alternativ til en række dyre produkter.
Vidste du fx, at du kan erstatte din makeup-fjerner med kokosolie? Faktisk kan olien virke, selv når du skal fjerne vandfast makeup fra ansigtet! Du kan også benytte kokosolien i stedet for barberskum. Og vil du have en laber, fugtgivende og billig bodyscrub, kan du nemt fremstille den af kokosolie, sukker eller salt.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Hvor kan jeg købe kokosolie til mit hår?
Du kan købe kokosolie rent i de fleste supermarkeder. Kan du ikke finde koldpressede og økologiske olier, kan du kigge i en helsekostbutik.
Er du ude efter en hårolie, som er tilsat kokosolie? Så skal du kigge hos forhandlere af hårprodukter, fx Matas. Disse olier er en smule dyrere, men til gengæld undgår du så nemmere, at kokosolien giver for meget tyngde dit hår.
Hvad kan kokosolie bruges til?
Ren kokosolie kan bruges til alt fra madlavning til hud og hårpleje. Helt ærligt kan det bruges til et hav af ting, og ofte er det en billig løsning.
Du kan eksempelvis benytte kokosolien som hårolie, kropsolie, makeup-fjerner, bodyscrub (sammen med salt eller sukker), barberskum og middel mod tørre læber.
Er kokosolie godt til krøllet hår?
I dén grad! Krøllet hår har det med at kruse. Det betyder, at lokkerne trænger til fugt. Olie fra kokosnødder er utrolig fugtgivende, og derfor er det genialt til krøller. Med en god kokosolie kan du komme mange problemer med din hårtype til livs. Samtidig får du glansfuldt og sundt hår.
Hvordan bruger jeg kokosolie i håret?
Det kommer helt an på formålet. Vil du eksempelvis bruge kokosolien som pre-shampoo, kommer du den i, inden du vasker hår. Når du vil bruge den som leave-in-balsam, kommer du den i, efter du vasker hår, og lader den sidde i.
I afsnittet “Sådan kan du bruge kokosolien” kan du lære, hvordan du bruger olie fra kokosnødder til styling, hårkur og pleje af din hovedbund.
Hvorfor give håret kokosolie?
Kokosolie har en særlig evne til at trænge ind i håret. Det modvirker tab af proteiner og giver masser af fugt. Derfor har kokosolien en opkvikkende effekt på tørt, kruset, spaltet og slidt hår. Det gør også dit hår mere elastisk, så det ikke så nemt knækker.
Vil du gerne have sunde, smukke og stålende hårlokker? Så er kokosolie i håret vejen frem. Desuden får din hårpragt en dejlig duft af kokosnød, så hvis du er glad for denne duft, er det et hit.