Denne side indeholder reklamelinks. Der tages forbehold for prisændringer og udgåede varer.

Drømmer du om at have en stor og indbydende kontinentalseng i soveværelset? Så er det måske en 180×200 cm kontinentalseng, du skal have fat i. Det er den perfekte sengeløsning for dig, der værdsætter kvalitet, komfort – Og naturligvis masser af plads. En kontinentalseng er en komplet sengeløsning, som består af tre skønne madraslag.

Hvilken 180×200 kontinentalseng skal du så vælge? Nedenfor finder du et stort udvalg, som kan give dig inspiration til dit valg. Du kan også blive klogere på de overvejelser, du bør gøre dig, inden du køber en ny seng.

Udvalgte 180×200 cm kontinentalsenge


Produktoversigt – 180×200 cm kontinentalsenge

Viser alle 193 produkter

SE FLERE PRODUKTER

Hvad er en kontinentalseng?

Kontinentalseng 180x200

En kontinentalseng er en komplet sengeløsning, som består af tre madraslag: Boxmadrassen, springmadrassen og topmadrassen. De tre madraslag er med til at sikre en solid seng, som samtidig giver en uovertruffen, ergonomisk støtte. Kontinentalsengen er også et simpelt, æstetisk valg, som vil tage sig smukt ud i langt de fleste soveværelser.

En kontinentalseng er som regel relativt høj og beklædt med et kraftigt møbeltekstil. Det er muligt at vælge imellem mange forskellige farver og stoftyper. Det gælder således blot om at finde et design, som vil passe perfekt ind i netop dit soveværelse.



Fordele ved en kontinentalseng 180×200

Vil du gerne opnå en behagelig søvn og samtidig have noget smukt at kigge på i døgnets vågne timer? Så er det oplagt at investere i en kontinentalseng. Kontinentalsenge findes i mange forskellige mål, og du skal således overveje hvor stor en seng, du ønsker.

Kontinentalsengen på 180×200 cm er et populært valg, hvis du ønsker en traditionel dobbeltseng. Det store og indbydende sengemål sørger for, at der er god plads at brede sig på for to personer. Og skulle børnene snige sig ind på forældresoveværelset i løbet af natten eller i de tidlige morgentimer, er der bestemt også plads til dem.

Kontinentalseng vs boxmadras

En kontinentalseng er generelt set et luksuriøst valg sammenlignet med den billigere boxmadras. Mens en kontinentalseng består af tre madraslag, så består boxmadrassen blot af to (hvis du vælger at tilføje en topmadras). Du må således undvære den lækre springmadras, som er kontinentalsengens primære komfortlag.

En anden fordel ved kontinentalsengen er de mange muligheder for at tilpasse sengen specifikt til dig og dine behov. Udover de æstetiske valg som farver og materialer, så kan du nemlig vælge springmadrassens fasthed, så den passer til din krop, ligesom du ofte kan vælge om topmadrassen skal være med fx latexkerne eller med memoryskum.

En boxmadras giver også valgmuligheder, men da der er et madraslag færre, er der naturligvis også dét mindre at skrue på.

Slutteligt skal det siges, at der findes gode og dårlige senge inden for alle sengetyper. En god boxmadras kan derfor sagtens slå en dårlig kontinentalseng.

Kontinentalsengens højde

En kontinentalseng er ofte relativt høj, da den består af tre individuelle madraslag. Højden giver sengen et elegant udtryk, men den høje seng kan også være praktisk. Det er nemlig nemt at komme ind og ud af en høj seng – særligt hvis du er oppe i alderen.

Selvom en kontinentalseng generelt er en høj sengetype, så kan den konkrete højde naturligvis variere fra model til model. Af denne grund er det altid en god idé at undersøge sengens højde, inden du beslutter dig for en bestemt model.

Nogle kontinentalsenge kan justeres i højden ved at vælge højere eller lavere sengeben. Ønsker du en seng med ekstra højde, kan det ofte klares ved at vælge et sæt højere ben.

Kontinentalsengens opbygning

En kontinentalseng er en komplet sengeløsning, som består af tre madraslag:

Det nederste lag (boxmadrassen) sørger for at sengen er fast og stabil. Det midterste lag (springmadrassen) sørger for en målrettet ergonomisk støtte. Slutteligt giver det øverste lag (topmadrassen) den afsluttende komfort samtidig med, at den forlænger sengens levetid. Nedenfor kan du læse mere om de tre madraslag.



Boxmadras / kontinentalbund (til kontinentalseng 180×200)

Enhver seng har brug for et solidt og robust fundament, og i kontinentalsengen sørger bunden samtidig for en dyb støtte nedefra. Boxmadrassen i en kontinentalseng fungerer som det nederste af de tre madraslag. Den består gerne af fjedre med polstring, og madrassen er monteret i en fast træramme.

Boxmadrassen er gerne beklædt med et kraftigt tekstil. Ofte har du mulighed for at vælge imellem mange forskellige farver, så du kan finde en model, der vil passe perfekt ind i dit soveværelse.

Boxmadrassens betræk vil traditionelt matche betrækket på sengegavlen, så der skabes en smuk sammenhæng. I nogle tilfælde er springmadrassens sider beklædt med samme tekstil.

Springmadras (til kontinentalseng 180×200)

Springmadrassen er det primære supportlag i kontinentalsengen, og det er således her, du for alvor kommer til at mærke sengens behagelige og ergonomiske støtte. En moderne springmadras er opbygget af pocketfjedre og findes i forskellige fastheder.

Pocketfjedre er specielle fjedre, hvor hver enkelt fjeder er placeret i dens egen lomme. Denne opbygning sørger for, at fjedrene kan bevæge sig uafhængigt af hinanden og dermed følge dine bevægelser i sengen.

Fasthed

For at opnå den optimale støtte, er det vigtigt, at du vælger den fasthed, som passer til dig og din krop.

De fleste springmadrasser findes i tre forskellige fastheder: Medium fast, fast og ekstra fast. Fastheden er et udtryk for fjedringens styrke og er derfor afgørende for, hvor langt du synker ned i madrassen.

Jo tungere du er, desto dybere vil du opleve at synke ned i madrassen. Det er netop derfor, at din vægt er afgørende for, hvilken fasthed, du bør vælge. Du kan med fordel følge forhandlerens anbefalinger, når du skal vælge fasthed.

Springmadrassen til en kontinentalseng 180×200

Springmadrassen til en dobbeltseng skal naturligvis kunne give den optimale støtte til to personer. Af denne grund er det mange steder muligt at vælge en madras med to adskilte madraskerner. På denne måde kan du vælge en anden fasthed end din sengepartner – uden at dele madrassen op i to.

Et alternativ til den brede springmadras med to madraskerner er at benytte to separate springmadrasser. Denne løsning er dog sjældent optimal, da du således vil opleve en revne mellem madrasserne, hvilket mange nok finder irriterende.

Komfortzoner

Komfortzoner er også en del af den moderne springmadras. Men hvad er en komfortzone egentlig?

For at kunne yde den optimale komfort er fjedrene i springmadrassen inddelt i særlige zoner, som matcher kroppens behov. Kroppens forskellige områder (nakke, skuldre, lænd og hofter) har nemlig behov for målrettet og differentieret støtte, og zonerne betyder, at de kan få netop det.

Moderne springmadrasser er gerne forsynet med tre til syv komfortzoner, hvor fjedrene i hver enkelt zone er tilpasset den del af kroppen, som zonen skal yde støtte til.

Antallet af komfortzoner er ikke nødvendigvis altafgørende, når du skal vælge springmadras i din kontinentalseng. Det kan dog være et godt pejlemærke for madrassens kvalitet. Jo flere komfortzoner, desto mere varieret støtte kan madrassen tilbyde.



Topmadras (til kontinentalseng 180×200)

Topmadrassen er kontinentalsengens øverste madras. Topmadrassen skal både sikre god komfort, bidrage til et behageligt sovemiljø og beskytte resten af sengen mod slid og snavs. Det er trods alt lettere og billigere at skifte en topmadras end en stor springmadras.

Hvilken type topmadras skal du vælge? Er du til en blød topmadras eller foretrækker du en hård madras?

Når du anskaffer en ny kontinentalseng, har du ofte mulighed for at vælge mellem to forskellige topmadrasser; nemlig en topmadras i latex og en topmadras i memoryskum. Det ene er ikke nødvendigvis bedre end det andet, men begge typer har deres fordele og ulemper.

Latex eller skum

En topmadras med latexkerne er et oplagt valg for dig, der ønsker en fast og elastisk madras, mens memory skum er for dig, der hellere vil have en blød og omfavnende madras.

Netop fordi skummadrassen omfavner din krop og former sig efter kroppens konturer, så har den også tendens til at blive varmere. Det forholder sig omvendt for latexmadrassen, som således virker kølende og ventilerende.

Har du ikke erfaringer med topmadrasser, så kan det selvsagt være svært at vurdere, hvilken type madras, du bør vælge. Overvej dog om du er til det bløde eller faste – så er du allerede godt hjulpet på vej.

Vaskbart betræk

Udover at fungere som kontinentalsengens øverste komfortlag, så har topmadrassen også en beskyttende funktion. Ved at beskytte sengens essentielle sengelag mod snavs og slid, er topmadrassen nemlig med til at forlænge sengens samlede levetid.

Topmadrassen er det madraslag, som er i nærmest kontakt med kroppen, mens vi sover. Da topmadrassen er den primære berøringsflade, udsættes den naturligvis jævnligt for diverse kropsvæsker, ligesom vores brug af madrassen slider på dens betræk.

Vil du have din topmadras til at holde i lang tid, kan det være en god idé at vælge en madras med et aftageligt og vaskbart betræk. Madrassens vaskemærke vil fortælle dig, hvordan betrækket må vaskes.



Kontinentalseng 180×200 med opbevaring

En kontinentalseng på 180×200 cm fylder godt i soveværelset. Det er således ikke utænkeligt, at du må undvære et ekstra klædeskab eller en kommode, for at få plads til den store dobbeltseng.

Heldigvis findes der også kontinentalsenge med indbygget opbevaringsplads, hvor du f.eks. kan placere sengetøj, sommerdyne og meget andet, når det ikke lige er i brug.

En kontinentalseng 180×200 med opbevaring er gerne forsynet med et indbygget magasin eller skuffer langs siden. Magasin eller skuffer er indbygget i sengens bund (boxmadrassen).

En anden form for opbevaring kunne også blot være at vælge en 180×200 kontinentalseng, der har meget luft under sig. Dette giver plads, som eksempelvis kan bruges til bedrollers. Noget så simpelt som højere ben kan således også være med til at give mere opbevaringsplads.

Kontinentalsengens udseende

Liggekomforten bør naturligvis være det vigtigste parameter, når du skal vælge en ny seng, men sengens udseende er også vigtigt.

Sengen skal se godt ud, og den skal være indbydende. Det skal være et sted, som man har lyst til at tilbringe mange timer i døgnet. Og så skal sengen selvfølgelig også passe ind i soveværelset.

Kontinentalsengen er gerne det primære og mest fremtrædende møbel i soveværelset, og derfor er det vigtigt, at du overvejer sengens design nøje. Husk også at det kan være en fordel at vælge et tidløst udtryk, da sengen gerne skal kunne holde sig pæn og indbydende i mange år.

Materialer og farver

Skelettet i sengen er ofte fremstillet af massivt træ (svensk fyrretræ er populært), mens fjedre og og indvendig polstring sørger for den korrekte støtte.

På liggefladerne har madrasserne gerne en praktisk quiltning, som sørger for en ventilerende og åndbar seng.

På alle vertikale overflader er sengen typisk beklædt med kraftigt møbeltekstil. Dette møbeltekstil kan være i mange forskellige farver og mønstre, og det gælder således om at vælge et udtryk, som passer smukt ind i dit soveværelse. Blandt de populære farver til en kontinentalseng er lysegrå, grå, beige, sand og sort.



Sengegavl

For at skabe en flot og naturlig afrunding på sengen, er det oplagt at tilføje en sengegavl. I nogle tilfælde følger sengegavlen med, når du køber din kontinentalseng. Andre gange skal den købes separat.

Sengegavlen har både en æstetisk og en praktisk funktion. På den ene side giver sengegavlen et flot og indbydende look, og på den anden side beskytter den væggen bag sengen mod slid og snavs.

Forhandlere

Hvor skal du købe din kontinentalseng (180×200)? Der findes mange forskellige sengeforhandlere – både som fysiske butikker og som webshops – og der er derfor mange forretninger at vælge imellem, når du skal købe en ny seng.

Du kan vælge at benytte en dedikeret sengeforretning, hvis du gerne vil have et godt produkt og relevant vejledning i forbindelse med dit køb (f.eks. Drømmeland eller netbutikken Bedre Nætter).

Alternativt kan du købe en kontinentalseng hos en traditionel møbelforretning, hvor der ofte findes et udmærket udvalg af spændende sengeløsninger. Det kunne f.eks. være i møbelkæder som IKEA, Ilva, Jysk og My Home Møbler – Eller hos store, brede butikker såsom Bilka.

Under alle omstændigheder kan det være en god idé at kigge lidt forskellige steder, inden du foretager dit køb. Der er nemlig ofte gode tilbud at finde på sengene. Og på udsalg kan du ofte finde rigtig gode senge til gode priser.

Hvilken seng skal du vælge?

Eftersom sengemålet 180×200 cm er et standardmål, så er udvalget af kontinentalsenge i denne størrelse ganske overvældende. Det kan derfor være svært at vurdere, hvilken seng, der vil være bedst til dig.

Nedenfor har vi samlet nogle af de mest populære mærker og produkter. Du kan med fordel tage udgangspunkt i denne liste, når du skal løbe en ny seng

Produkterne på listen er valgt, fordi de lever op til minimum ét af vores fem kriterier for popularitet:



Populære mærker og senge

FAQ

Hvordan er en kontinentalseng opbygget?

En kontinentalseng består af tre madrasser. Boxmadrassen i bunden giver et solidt fundament, og springmadrassen i midten sørger for uovertruffen støtte. Du finder herudover en indbydende topmadras øverst på sengen, som finpudser komforten.

Til sammen sørger disse tre madrasser for en behagelig og god nattesøvn.

Ofte følger der en valgfri topmadras med i købet, og du kan således selv vælge, om du fx foretrækker en madras med latex eller memory skum.

Hvorfor skal man vælge en kontinentalseng 180×200?

Kontinentalsengen er en populær sengetype, hvor du får meget seng for pengene. Eftersom sengen består af hele tre madrasser, giver den rige muligheder for en god støtte og komfort.

De enkelte madraslag sørger for optimal støtte, og din nye kontinentalseng bliver derfor hurtigt til dit nye yndlingssted i hjemmet.

Størrelsen på 180×200 cm er den rigtige seng for dig, der gerne vil have god plads at brede sig på. Her får du en stor seng med et højt komfortniveau, som kan sikre dig en god nats søvn.

Hvilken madras skal man vælge i en kontinentalseng 180×200?

Det smarte ved an kontinentalseng er, at du nemt kan sætte dit personlige aftryk på sengen. Du kan nemlig typisk selv vælge hvilken fasthed, du ønsker i springmadrassen og hvilken type topmadras, du foretrækker.

Du kan således eksempelvis prioritere et trykaflastende materiale og vælge en seng med en fleksibel madras, hvis det er det, du har brug for.