Denne side indeholder reklamelinks. Der tages forbehold for prisændringer og udgåede varer.

Lud holder dit træ flot og indbydende – Hvad end det er gulve, paneler eller noget helt tredje, som trænger. Der findes flere forskellige typer af lud, og her på siden har vi derfor samlet en del af mulighederne. Således skulle du gerne kunne få brugbar inspiration til dit valg.

Udvalgt lud


Produktoversigt – Lud

Viser alle 8 resultater

Guide til lud (2024)

Lud

Der er god grund til at give dine lyse trægulve en behandling med lud. Det vil nemlig hjælpe dem med at forblive smukke og undgå misfarvning.

I denne korte guide gør vi dig en hel del klogere på lud. Hvad er det? Hvad kan du bruge det til? Hvad er fordelene? Og hvordan gør du?



Når de lyse træsorter skal forblive lyse

Lud bruges som behandling til træ, hvor dets lyse udtryk og smukke, organiske struktur bevares. Det kunne eksempelvis være Junckers Lud, som tilfører træet en let transparent, hvid farve.

Men træet bevarer ikke bare dets lyse udtryk ved hjælp af behandlingen. Lud modvirker også træets naturlige gulningsproces.

Gulve af nåletræ (eksempelvis fyr og gran), ask og bøg gulner naturligt, hvis ikke de er overfladebehandlet. Derfor er det en stor fordel at give dine trægulve lud, så de holder sig lyse.

Når gulvene ludbehandles, hærdes og beskyttes overfladen mod træets naturlige produktion af garvesyre – og det er denne syre, der kan gøre træet mørkt eller gulligt.

5 steps til at behandle dit træ med lud

  1. Forarbejdet er vigtigt. Overfladen skal være tør og ren – Gerne renset med en trærens eller et lignende rengøringsmiddel. Rester fra gammel lak, maling eller oliebehandling skal fjernes.
  2. Beholderen med lud skal rystes grundigt, inden du bruger den.
  3. Du er nu klar til at udføre ludbehandlingen med en pensel eller en malerrulle. Mal et jævnt lag i retning med træets åretegninger.
  4. Er der kommet overlapninger i dine strøg? Brug en pensel til at udjævne det, mens træet er vådt.
  5. Lad ludbehandlingen få den anbefalede tørretid og suppler så eventuelt med en efterbehandling med sæbe til gulve (eller hvilken sæbe der nu måtte passe til dit emne), olie eller lak.


Derfor bør du efterbehandle

En efterbehandling vil være en rigtig god idé, særligt når det kommer til gulve. Her vil en gang gulvsæbe, gulvolie eller lak forsyne dit træ med en overflade, som er både smuds- og vandafvisende. Dermed får dine gulve en længere holdbarhed.

Får du ikke behandlet gulvene med sæbe, olie eller lak, bør du sørge for super rengøring og vedligeholdelse af dem. På den måde kan de stadig holde sig flotte, selvom du ikke lige fik givet dem den anbefalede sæbebehandling eller et af alternativerne.

Når du skal købe lud

Brug lud på den ubehandlede eller afslebne overflade

Som du kan forstå, hjælper lud trægulvet med at bevare sit lyse udtryk. Det sker ofte ved at tilføre en let transparent eller hvid farve.

Som nævnt ovenfor kan lud benyttes på træsorter som nåletræ (gran og fyr), ask og bøg. Her lysnes træet, gulning modvirkes, og træets struktur bevares.

Du kan bruge lud på ubehandlet, nyt eller nyafslebet træ. Det kan være alt fra gulve og lofter til møbler af træ såsom bordplader.

Du kan altså give den ubehandlede eller afslebne overflade af træ en behandling med lud efter behov.