Ny madras (160×200 cm)? Sådan finder du den
Din søvn er enormt vigtig for din trivsel, og det er din madras derfor også. Måler din seng 160×200 cm, skal du finde en god madras, der passer ned i den. Det kan være lidt af en udfordring, fordi der er et hav af både almindelige madrasser og topmadrasser på markedet.
Men bare rolig, du kan sove trygt om natten – for her på siden hjælper vi dig nemlig med at finde den helt rigtige 160×200 madras til dit behov.
Læs med og bring komforten i top!
Det kan du læse om i guiden
- Hvordan du vælger mellem de forskellige typer af madrasser til dobbeltsenge.
- Hvordan du vælger den helt rigtige fasthed, der passer til dit behov.
- Om det er en god ide at vælge pocketfjedre eller almindelige fjedre.
- Guide til at købe 160×200 cm madrasser online såvel som i fysiske butikker.
Hvilken type madras skal det være?
Det første du skal spørge dig selv om er, hvilken type madras der skal hjem i din seng. Der er flere måder at afgøre det på.
Eksempelvis handler det om, hvorvidt du allerede har en sengeramme derhjemme, hvor høj kvalitet du ønsker din 160×200 madras skal være, og hvor meget du vil give for den.
Springmadrasser: Vendbare og god komfort
Hvis du gerne vil have, at 160×200 madrassen er i høj kvalitet og ergonomisk korrekt, kan du kigge efter springmadrasser med pocket-fjedre og komfortzoner. De kan nemlig være en rigtig god løsning. En god springmadras med en lige så god topmadras på toppen er et godt grundlag for en super søvn.
Springmadrasser kan lægges direkte ned i din sengeramme. En stor fordel er også, at de ofte kan vendes. Ved at gøre det med jævne mellemrum skåner du madrassens fjedre, så de kan holde længere.
Vil du gerne spare på pengene, er det måske ikke de lækreste 160×200 springmadrasser, du skal kigge efter. De kan nemlig godt være en smule dyre, men til gengæld giver de også rigtig god komfort. Og så kan de holde helt op til +10 år.
160×200 Boxmadrasser: Senge der ikke behøver en ramme
En 160×200 cm boxmadras er et godt udgangspunkt for et ultranemt gør-det-selv-projekt. Boxmadrasser skal nemlig bare tilføjes ben, og voilà, så har du en seng! Boxmadrassen er en madras i en boks, i den forstand at madrassen befinder sig i en indbygget træramme.
Du behøver ikke nogen sengeramme til din boxmadras. Faktisk behøver du ikke andet end ben – såfremt du altså gerne vil have din 160×200 cm madras løftet lidt op i højden.
Boxmadrasser er som regel en smule billigere end eksempelvis tilsvarende kontinentalsenge.
Skummadrasser: Billige 160×200 cm madrasser i alt fra memory skum til latex
Er du på jagt efter en ny 160×200 cm madras, som ikke sprænger budgettet? Så er madrasserne i skum typisk en fin og billig løsning. Du opnår måske ikke en lige så god støtte og komfort på en billig skummadras som på en luksus spring- eller boxmadras med topmadras. Til gengæld er der penge at spare.
Der er mange skummadrasser at vælge mellem på markedet, og de er ganske forskelligartede. Materialerne kan veksle mellem alt fra latex til koldskum, purskum, memory foam, polyetherskum, kapok og uld.
Hvilket materiale du vælger, har betydning for hvor blød eller fast 160×200 madrassen er, og hvor meget du synker ned i/holdes oppe af den.
Blød, medium fasthed eller fast?
160×200 cm madrasser kan have mange forskellige fastheder, og det er vigtigt at tage højde for. Fastheden betyder nemlig meget for, hvor godt du ligger på madrassen. Hvor blød eller hård 160×200 madrassen skal være, er både et spørgsmål om personlige præferencer, og hvad du vejer.
Der er nogle, der godt kan lide følelsen af at synke ned i madrassen. Den følelse får du med en blød eller måske medium fast madras. En topmadras af memory skum kan også hjælpe dig i mål, fordi den lader skuldre, hofter og lænd synke ned, så din rygsøjle kan ligge lige.
Andre foretrækker at blive holdt oppe af madrassen. Hvis det er dig, skal du kigge efter en god madras, som er mere fast i det. Er madrassen af skum, kan du vælge en kerne af latex, da det er relativt hårdt. Er det en spring- eller boxmadras, kan du vælge en model med et større antal fjedre, og hvor det fremgår hos forhandleren, at den er fast eller måske ekstra fast.
Tag højde for din kropsvægt
Du skal sørge for, at din komfort, ergonomi og sikkerhed er i top på dine madrasser. Derfor skal du sikre dig, at boligens senge har den rette fasthed. Madrasserne skal kunne bære og støtte din krop og dens vægt.
Forskellige forhandlere har forskellige anbefalinger til fastheden. Herunder er et eksempel på, hvordan de kunne se ud. Tjek dog altid selv hos den enkelte forhandler, da anbefalingerne kan variere alt efter, hvilke madrasser de sælger:
- Vejer du mellem 75 og 95 kilo? Så får du en sund og god søvn på faste 160×200 cm madrasser.
- Vejer du under 75 kilo? Så kan du gå efter madrasser med medium hårdhed.
- Vejer du over 95 kilo? Så er det en god idé at vælge ekstra faste madrasser – gerne med multipocket fjedre.
Pocket-fjedre eller bonell-fjedre?
Både spring- og boksmadrasser er som regel udstyret med fjedre, der giver støtte til din krop og dens vægt. Men hvilke fjedre skal du så vælge – pocketfjedre eller bonell-fjedre?
Det er ofte dyrere at investere i en madras med pocketfjedre. Disse fjedre er små og fleksible, og de er beskyttet af stofposer. Det betyder, at de har en lang holdbarhed. Samtidig giver de rigtig god støtte, som kan fordeles på alle kroppens punkter.
Vil du gerne spare på pengene, kan du vælge en madras med de mere gammeldags bonell-fjedre. Her vil du dog måske ikke opnå den samme komfort som med pocket-fjedrene, da fjedrene ikke holdes adskilte på samme måde som pocket-fjedrene.
Multipocket-fjedre
Multipocket-fjedre er nogle af de mest avancerede fjedre på markedet. De er endnu mindre end pocketfjedre, hvilket betyder, at der kan være flere per kvadratmeter. Multipocket-fjedre er et godt valg til dig, der vejer mere end gennemsnittet, fordi du så får den fornødne støtte til hele kroppens vægt.
Køb af madras 160×200 cm
160×200 cm madrasser kan fås i mange former og formater, og til mange formål. Hvad end du søger madrasser til kontinentalsenge eller elevationssenge, enkeltsenge eller dobbeltsenge, kan du nemt finde de ønskede produkter.
Madrasserne kan også fås mange steder. Eksempelvis kan du købe madrasser på 160×200 cm i butikker som Jysk, IKEA, Ilva, Bilka og Føtex.
Du kan shoppe produkter til sengen i en online butik, hvis dét er din præference. Her skal du bare sikre dig, at der er god kundeservice og en rimelig leveringstid.
Det er en god ide at vælge en troværdig platform med tilfredse kunder. Du kan også kigge efter bonusser som gratis levering. Nogle eksempler på troværdige webshops kunne være Bedre Nætter, Sengefabrikken og Nordic Dream, som alle scorer høje karakterer på Trustpilot.
3 tips
- Start med at afdække dine behov. Hvilken type madras passer bedst til dig – en fast eller blød spring- eller boksmadras? En hård skummadras af latex eller en blød af memory foam, der aflaster din krop og dens tryk?
- Vil du gerne skåne miljøet? Så kan du kigge efter Svanemærket og/eller Oeko-tex-certifikatet.
- Handler du online? Så er det en god ide at vælge en troværdig platform med super kundeservice via både chat, e-mail og telefon – og også gerne gratis levering.
Tilbehør til din nye madras
Af tilbehør til din 160×200 cm-madras bør du investere i en topmadras og eventuelt en rullemadras. Det kan i øvrigt være en fordel, hvis topmadrassen har et betræk, der tåler vask. Det kan du finde ud af ved at kigge på produktets specifikationer.
Billige produkter
Ingen kan fortænke dig i at lede efter prisvenlige produkter til sengen. Dem kan du såmænd både finde online og i en fysisk butik. Hold øje med aktuelle tilbud og rabatter, så du kan få samme høje kvalitet til en nedsat pris.
Det er ofte ikke den bedste ide at kigge efter brugte madrasser. Du risikerer nemlig, at levetiden er nedsat, og at produktet har formet sig efter den tidligere ejer.