Denne side indeholder reklamelinks. Der tages forbehold for prisændringer og udgåede varer.

Er du på udkig efter en god silver shampoo? Så er du landet på den rette side. Her har vi nemlig samlet et stort udvalg af silver shampoo.

Shampooerne er hentet fra flere populære webshops. Således giver vi dig altså et overblik, som går på tværs af forhandlere på det danske marked. God jagt!

Udvalgt silver shampoo


 

Produktoversigt – Silver shampoo

Viser 1–21 af 22 resultater

Silver shampoo 2023 – Stor guide

Silver shampoo

En silver shampoo er guld værd for dig, som har lysnet håret, er blond fra naturens side eller har fået grå lokker. Her kan det nemlig ske, at håret får en ærgerlig, gul tone, som ikke var den, man havde ønsket sig eller bedt om hos frisøren.

En silver shampoo bringer de kølige toner tilbage i håret, så frisuren igen bliver perfekt blond eller sølvgrå. Lyder det interessant? Så skal du læse med her! I denne store guide til silver shampoo forsyner vi dig med alt, du skal vide.



I guiden til silver shampoo lærer du

Hvad er silver shampoo?

Silver shampoo kaldes sommetider for “purple shampoo”, og det er bestemt ikke uden grund. Faktisk er det på mange måder en mere præcis betegnelse. Hvorfor? Jo, fordi silver shampoo indeholder lilla farvepigment, som bringer de kølige toner tilbage i dit hår. Derfor kan du med fordel vaske håret med shampooen.

Lilla er komplementærfarve til gul. Derfor er det lilla pigment perfekt til at afbalancere de uønskede gule toner, håret nogle gange kan få. Hvis du har gråt eller blondt hår, som har fået et gulligt skær, og du gerne vil neutralisere det – ja, så er det altså en silver shampoo, du står og mangler!

Udover at indeholde farvepigment indeholder lilla shampoo også ingredienser, som renser og plejer dit hår. Du bruger den nogenlunde som en almindelig shampoo, men læs altid på produktet inden brug.

Nogle silver shampooer kan du bruge, hver gang du vasker hår, mens andre kun skal bruges en gang om ugen. Det kan også variere, hvor længe shampooen skal sidde i håret.

Hvem kan bruge silver shampoo?

Silver shampoo virker i lysere hår, som har fået uønskede varme og gule toner. Der kan være mange grunde til, at dit lyse hår får et gulligt skær. Dem kan du lære om lige nedenfor.

Derfor bliver håret gult og misfarvet

Én af de mest almindelige grunde til at dit hår bliver gulligt er, at solen udsender skadelige UV-stråler, som misfarver og udtørrer håret. Vi er som regel udsat for denne påvirkning på daglig basis, og derfor er det klart, at effekten kan ses.

Varme toner i håret kan også skyldes klor- eller saltvand. Så hvis du er en vandhund – enten ved stranden eller i svømmehallen – kan det altså også være en grund til, at håret bliver gulligt. Men dit hår kan faktisk også være udsat for misfarvning hjemme i badet.

Måske har du hørt betegnelsen “hårdt vand”? Det er vand med et højt indhold af kalk. Danmarks undergrund er meget kalkholdig, og det betyder, at der også er kalk i badevandet. Kalk kan misfarve og udtørre dit hår.

En helt fjerde årsag, til de uønskede varme toner, er rygning, da nikotin også kan farve dit hår gulligt. Hvis du har været i et storryger-hjem, har du nok set nikotinens effekt på vægge og lofte. Den samme effekt kan du altså opleve på dit hår, selvom det heldigvis sjældent er i samme grad.



Lilla shampoo til naturligt blondt hår og afbleget hår

Har du fra naturens side lige så lyse lokker som guldlok? Eller har du måske snydt lidt og fået håret lysnet hos frisøren – eller med en pakke hårfarve hjemme på badeværelset? I alle tre tilfælde kan du risikere, at dit hår med tiden får et gult skær.

Det er faktisk meget almindeligt, og det kan være svært at undgå. Du kan selvfølgelig pleje dit hår, så godt du kan, og så vidt muligt beskytte det mod UV-stråling med videre. Men du kan jo ikke rigtig undgå solens lys eller undvære de labre badeture om sommeren, vel? For slet ikke at tale om at gå i bad hjemme hos dig selv.

Silver shampooen efterlader håret med de rette cool toner. Ved jævnligt at forsyne lokkerne med de kølige farvepigmenter kan du rette op på skaden. Din frisør kan også hjælpe dig, men det vil være en del dyrere. Derfor er silver shampooen en rigtig fin – og billig – løsning.

Lilla shampoo til sølvræven og sølvrævinden

Silver shampoo er ikke kun gavnligt for det blonde hår. Som sølvræv eller sølvrævinde kan du nemlig også opleve, at håret bliver misfarvet og varmt i tonen. Det er ærgerligt, hvis du foretrækker, at lokkerne er køligt sølvgrå. Det er et ret eftertragtet look, og nogle vælger endda at farve deres ikke-grå hår i en cool sølvgrå nuance.

Hvis du oplever, at dit grålige hår bliver misfarvet, kan det skyldes den række af påvirkninger, vi har nævnt ovenfor:

Ligesom med det blonde hår kan problemet løses med en silver shampoo. Shampooens lilla farvepigment retter op på den varme farvetone og efterlader håret med det kølige og sølv-agtige skær. “PUF” – og du er en sølvræv igen!

Hvordan bruger man silver shampoo?

På mange måder kan du bruge din silver shampoo, som du bruger en almindelig shampoo. Der er dog forskel fra produkt til produkt, og derfor er det altid alfa og omega, at du læser på produktet.

Nogle shampooer kan benyttes på en daglig basis, mens andre kun skal bruges en gang eller to om ugen. Du kan også starte med at benytte silver shampoo en enkelt gang og nyde den omgående effekt. Det er helt op til dig.

Kan silver shampoo erstatte almindelig shampoo?

Silver shampoo kan kun erstatte almindelig shampoo, hvis produktet indeholder nærende ingredienser. God shampoo efterlader håret og hovedbunden renset samtidig med, at den tilfører fugt og pleje.

Din silver shampoo skal altså indeholde en del mere end bare lilla pigment, hvis du skal kunne bruge den på daglig – eller næsten daglig – basis. Du skal selvfølgelig også sikre dig, at produktet er fremstillet til daglig brug. Læs altid på emballagen.

Tips til brug af silver shampoo



Anvend din silver shampoo efter behov

Du bestemmer helt selv, hvordan du vil anvende din silver shampoo til blond hår. Nogle giver håret en omgang for at nyde godt af de kølige toner her og nu. Andre bruger silver shampoo på en daglig eller ugentlig basis. Og andre igen anvender shampooen en gang imellem for at holde farven ved lige mellem frisørbesøgene.

Visse shampooer kan også bruges som hårkur. Som du kan høre, er der altså en del forskellige muligheder på markedet. Derfor er det sådan set bare at afdække dit behov og vælge det rigtige for dig.

Derfor skal du bruge silver balsam

Det er altid en god idé både at bruge silver shampoo og conditioner. Når du skal finde din nye silver shampoo til blond hår, kan du altså lige så godt købe en balsam med fra start. De to bør nemlig altid gå hånd i hånd – i hvert fald hvis du vil have et flot resultat og et sundt hår. Og hvem vil ikke det?

Beskyt farven og håret

Der er flere gode grunde til, at du altid bør følge op på din silver shampoo med en balsam. Silver balsam indkapsler og beskytter de lilla farvepigmenter, som du netop har tilført dit hår via shampooen. Derfor bliver resultatet bare dét flottere og mere holdbart.

Som enhver anden balsam har silver balsam også den funktion, at det “lukker håret”. Hårets skællag åbnes, når du bruger shampoo, og det skal helst lukkes igen. Det er denne funktion, som balsam har.

Når skællaget igen er lukket, er dit hår bedst muligt beskyttet mod påvirkninger som UV-stråling og lignende – altså de påvirkninger, som giver lyst hår de gullige toner, du gerne vil undgå!

Hvad er blå shampoo?

Nu har du lært en smule om silver shampoo/purple shampoo/lilla shampoo (kært barn har som bekendt mange navne). Men har du hørt om blå shampoo? Det er brunetternes bedste ven – både hvis du har farvet håret mørkt, eller du har afbleget dit mørke hår.

Som brunette kan du sagtens være ude for, at dit farvede hår bliver misfarvet. De uønskede varme toner har dog en lidt anden karakter, end de har i blond og gråt hår. Snarere end gule toner vil du nemlig ofte have problemer med røde og orange nuancer. De kan både opstå i hår, som er farvet brunt, eller brunt hår som er farvet lyst.

Det kræver en anden behandling end det grå og lyse hår med gullige skær. Shampoo med blå pigment er løsningen! Det neutraliserer det røde og orange skær i dit hår. Hvis du har orange undertoner i håret, er det altså blå pigment, du har brug for.

Derfor virker blue shampoo mod orange toner

Har du svært ved at forstå, hvorfor det lige er blå pigment, du skal bruge for at neutralisere orange og rødt hår? Så prøv at tænke på et farvehjul. Her er blå placeret overfor orange – de er nemlig komplementærfarver. Derfor fungerer blå pigment super godt til at modvirke et orange skær i håret.

På samme måde er lilla placeret overfor gul i farvehjulet. Da de to er komplementærfarver, er lilla pigment optimalt til at udligne gule undertoner.

Kan man bruge silver shampoo i brunt hår?

Du kan godt bruge silver shampoo i farvet mørkt hår, men det vil ikke have en lige så stor effekt som shampoo med blå pigment. Som vi har forklaret ovenfor, virker lilla shampoo nemlig rigtig godt mod gullige skær i håret – men knapt så godt mod rødlige og orange.

Lilla er magiens farve, og pigmentet tryller de gule undertoner i håret væk. Til gengæld virker magien knap så godt på farvet mørkt hår. Her har du brug for blå magi! Blå shampoo indeholder blå pigment, som tryller de røde og orange toner væk.

Silver shampoo virker altså ikke optimalt mod rødt og orange hår, som ofte er brunetternes problem. Omvendt virker blue shampoo ikke optimalt til lyst hår med gul misfarvning.

Når det er sagt, er der imidlertid nogle brunetter, der vælger at bruge silver shampoo. Hvis du har fået lyse striber i håret, og de er lige til den gullige side, kan det sommetider give mening at bruge en lilla shampoo.

Silver shampoo vs. blue shampoo



Find den bedste silver shampoo

På jagt efter den bedste silver shampoo til blond eller gråt hår? Det kan vi ikke fortænke dig i. Du skal dog være opmærksom på, at “den bedste silver shampoo” ikke betyder det samme for alle. Det bedste produkt er dét, der passer bedst til dig, din hårfarve og dit ønskede resultat.

Ikke desto er der nogle shampooer, som har flere gode og plejende ingredienser end andre. Hvis du skal bruge shampooen på daglig eller ugentlig basis, er det alfa og omega, at den er rig på fugt og næring til håret.

3 gode ingredienser i silver shampoo

  1. Protein
  2. Fugt
  3. Antioxidant

1. Protein i silver shampoo

Hårets struktur er opbygget af protein, nærmere bestemt et protein der hedder keratin. Hvis håret bliver slidt eller ødelagt – eller hvis du farver hår – kan keratin-strukturen blive beskadiget. Derfor er det super godt med ekstra keratin.

Din silver shampoo kan altså med fordel indeholde keratin. Andre proteiner er også mere end velkomne i shampooen, fx risprotein, hvedeprotein og lignende vegetabilske proteiner.

2. Fugt i silver shampoo

Fugtgivende ingredienser er et plus i enhver shampoo. Danskerne døjer nemlig ofte med tørt hår. Mange af os arbejder indendørs, hvor luften kan være tør. Desuden udsættes hud og hår også for udendørs vind og vejr, og det kan virke udtørrende.

Hvis dit hår er farvet, har du endnu mere brug for fugtgivende ingredienser i din silver shampoo. Hårfarve og afblegning fører nemlig ofte til udtørring. For at genoprette fugt-balancen kan det være godt, hvis din silver shampoo eksempelvis indeholder glycerin.

Du kan også gå efter naturlige, fugtgivende ingredienser, som er udvundet fra planter. Det kunne fx være aloe vera.

3. Antioxidanter i silver shampoo

Gode vitaminer og antioxidanter er altid et plus for din hårpleje. Det kan være med til at beskytte dit hår mod UV-stråling, luftforurening og andre skadelige påvirkninger. På den måde forebygger antioxidanterne også, at du får det gullige skær i håret, som du gerne vil undgå.

Silver shampoo kan indeholde antioxidanter fra naturlige, og endda økologiske, kilder. Fx indeholder mange shampooer økologisk ekstrakt fra blåbær og mango. Det kan netop være disse naturlige ingredienser, som tilfører håret det lilla pigment, som bruges til at udbedre de gullige nuancer.

Tips til at finde den bedste silver shampoo for dig



Sådan får du sundt og glansfuldt hår

Det er generelt en god idé at tænke over, hvordan du bedst plejer og passer på dit hår. Jo bedre du tager dig af dit hår, jo mere modstandsdygtigt vil det også være. På den måde vil risikoen for, at det bliver tørt og misfarvet være mindre. Og du vil generelt få et sundere og smukkere hår, hvor farven træder tydeligere frem.

UV-beskyttelse er alfa og omega

Nu har vi nogle gange nævnt, at solen kan være en alvorlig faktor, når det kommer til misfarvning af håret. Solens stråler føles skønne og varme mod huden, men de er altså ikke særligt sunde – hverken for hud eller hår.

Det er en rigtig god idé at bruge UV-beskyttelse i dit hår. Du kan finde silver shampooer med UV-beskyttelse i, men du kan også finde andre beskyttende hår-produkter.

Minimer varmestyling af håret

Din føntørrer, dit glattejern og dit krøllejern er superhelte, når det kommer til styling af håret. Desværre er de snarere superskurke, når det kommer til hårets sundhed.

Varme slider meget på håret, og det gør det mere modtageligt for andre skadelige påvirkninger. Du skal derfor altid bruge varmebeskyttelse, når du tørrer, glatter eller krøller håret. Det eliminerer ikke skaden, men det gør den meget mindre.

Sæt et kalk-filter i bruseren

Hvis du gerne vil give dit hår de bedste betingelser, kan du overveje at sætte et filter i bruseren. Et filter kan sortere kalken fra, så vandet bliver knap så “hårdt”. Det vil reducere misfarvningen af dit hår, og samtidig være mere skånsomt for huden.

Giv håret ekstra pleje med en hårkur

Er hårkuren en del af din ugentlige hårpleje? Hvis ikke, bør du overveje at ændre det. Du kan pleje og reparere håret helt i dybden med en god kur. Særligt hvis dit hår er farvet, kan det have godt af ekstra fugt, proteiner med mere.

Du kan med fordel vælge en hårkur med gode og naturlige olier, fx kokos, shea, argan eller lignende. Det vil forsyne dit hår med vitale fedtsyrer og vitaminer, som vil gøre lokkerne sunde, stærke og modstandsdygtige.

Du kan med fordel også supplere din hårpleje med en god hårolie til pleje og styling.

Vasker du håret for ofte?

Det er ikke nødvendigt at vaske håret med shampoo hver dag – faktisk langt fra. Vasker du håret for ofte, slider det nemlig mere, end det gavner. Det er fint at nedsætte hårvask med shampoo til en enkelt, to eller højst tre gange om ugen.

Disse silver shampooer hitter på markedet

Udvalget af shampooer til gråt og blondt hår er bestemt ikke lille, og det kan gøre det svært at vælge. For hvilken silver shampoo er bedst for dig?

Du skal selvfølgelig først og fremmest vælge din silver shampoo på baggrund af dine ønsker og behov, samt dit budget. Ikke desto mindre kan det være hjælpsomt at vide, hvad andre kunder og frisører kan anbefale. På den måde kan det være nemmere at finde den rette shampoo til blondt hår for dig.

Læs kundernes anmeldelser

Er du på udkig efter en By Veira Nostalgic Lilies Silver Shampoo, kan det være hjælpsomt at læse én eller flere anmeldelser af dette produkt. På samme måde kan du søge efter en anmeldelse af en Swiss O Par Silver Shampoo, hvis det er dette produkt, der har vækket din nysgerrighed.

Find tests fra frisører og fagpersoner

Tests kan være en rigtig god kilde til information om forskellige silver shampooer til blondt hår, afbleget hår og gråt hår. Find nogle som er fremstillet af fagpersoner og gerne professionelle frisører.

Før-og-efter-billeder med brug af de testede silver shampooer er et stort plus. På den måde kan du nemlig se resultatet med dine egne øjne.

Minimer din research med hjælp fra os!

Lyder ovenstående som lidt af et arbejde? Så læs med her. Vi har nemlig forsøgt at gøre det lidt nemmere for dig. Nedenfor har vi samlet en liste over produkter og producenter, som er særligt populære.

Listen er lavet på baggrund af nogle relevante kriterier. Hver silver shampoo/hvert brand på listen lever således op til minimum ét af disse 5 krav:

  1. Kunderne giver gode online anmeldelser af silver shampooen eller mærket.
  2. Det er en god silver shampoo ifølge tests lavet af fagpersoner – måske er produktet endda “bedst i test”.
  3. Mange danskere søger på Google efter silver shampooen eller producenten.
  4. På forhandlernes hjemmesider bliver silver shampooen eller mærket ofte fremhævet.
  5. I forskellige medier findes der omtale af brandet eller silver shampooen.


Populære silver shampooer

Flere populære brands

Køb silver shampoo til det blonde hår

Du har nu fået en idé om, hvilke silver shampooer som er populære blandt kunder og fagpersoner. Måske er du blevet nysgerrig på et produkt eller to? Så skal du selvfølgelig vide, hvor du kan få fat i de magiske lilla dråber.

Silver shampoo er et ganske efterspurgt produkt, og derfor kan du faktisk finde det ret mange forskellige steder.

Online finder du det ultimative udvalg, og her kan du bestille stort set ethvert mærke og ethvert produkt. Du kan også finde lige dén mængde, du har brug for, hvad end det er 300 ml, 1000 ml eller 1500 ml.

Du kan selvfølgelig også vælge at handle i en fysisk butik, hvis du gerne vil kunne kigge grundigt på produktet, inden du køber det.



Find den lilla shampoo i disse butikker

Matas, Sephora og lignende kosmetik-forhandlere er et oplagt sted at gå hen. Her kan du få kyndig vejledning ud i, hvilken silver shampoo du bør vælge.

Alternativt kan du kigge efter en prisvenlig silver shampoo i varehuse som Bilka, Kvickly og Føtex. Normal kan til tider også have silver shampoo på hylderne.

Vil du gerne have produktet ekstra billigt, kan du med fordel lede efter et favorabelt silver shampoo-tilbud. Hold gerne øje i de største tilbudssæsoner.

Du kan også holde øjnene åbne i dit lokale supermarked, som fra tid til anden kan forhandle billig silver shampoo – eksempelvis Netto.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om silver shampoo

Kan silver shampoo bruges til curly girl-metoden?

Du kan sagtens bruge både silver shampoo og conditioner til “the curly girl method”. Du skal bare finde nogle produkter, som er godkendt til metoden. Der er sandsynligvis flere, end du tror, så hvis du er fan af trenden til krøllerne, kan du med fordel kigge efter et sådant produkt.

Kan man putte blå shampoo eller silver shampoo i tørt hår?

Hvis produktet er fremstillet til det. Nogle shampooer virker bedst i vådt hår, mens andre giver den største effekt i tørt eller fugtigt hår. Læs derfor altid på emballagen, så du ved, hvad der fungerer bedst.

Det kan sommetider være en smule mere besværligt at skylle blå- og silver shampoo ud af tørt hår.

Hvad gør silver shampoo i brunt hår?

Generelt neutraliserer silver shampoo gullige toner ved hjælp af de kølige lilla pigmenter. Sådan fungerer shampooen både i lyst og mørkt hår. Effekten af silver shampoo vil dog være tydeligst i lyst hår.

Til brunt hår skal du som regel bruge en blå shampoo i stedet. Den neutraliserer nemlig røde og orange toner, som ofte er problemet hos brunetter.

Hvorfor får jeg blåt hår efter brug af silver shampoo?

Du bruger sandsynligvis for meget silver shampoo. Det kan nemlig føre til, at håret får et lilla skær. Læs på produktet for at finde ud af, hvor meget silver shampoo det vil være optimalt at bruge. På den måde kan du nemmere undgå et lilla skær i håret.

Kan silver shampoo fjerne grønt skær i håret?

Ja, det kan det godt! Nogle oplever, at håret får et grønt skær, hvis de har badet meget i en klor-holdig pool. Her kan en silver shampoo komme til hjælp, da den – foruden at fjerne gullige toner fra håret – kan fjerne grønne toner.

Pas dog på ikke at bruge for meget, da det kan føre til et lilla skær.

Kan jeg bruge silver shampoo, mens jeg er gravid?

Generelt skal du være meget opmærksom på unødig kemi, når du er gravid. Det gælder også i forhold til at farve hår, og for shampoo med pigment mod gule toner. Mange undlader helt at farve hår, og bruge shampoo med hårfarve, mens de er gravide og ammer.

Hvis du kan finde produkter, som er helt fri for kemi, parfume og parabener, kan du dog overveje at bruge dem.