Vælg en god skummadras 160×200 cm til dobbeltsengen
Der findes mange forskellige typer af skummadrasser til enkeltsenge, trekvartsenge og dobbeltsenge.
En skummadras 160×200 cm passer til en mindre dobbeltseng.
Selvom det ikke er verdens største seng, kommer du og din eventuelle partner til at sove skønt med en skummadras i høj kvalitet.
Så er spørgsmålet bare, hvad for en skummadras der er den rette for jer?
Optimal støtte giver optimal komfort
Det er vigtigt, at din skummadras giver dig en god støtte, så du ligger komfortabelt og ergonomisk. På den måde kan du hvile godt ud og undgå at vågne op med unødige smerter og gener.
Du kan sikre dig, at støtten er helt i top ved at vælge et materiale, der passer godt til dig. Samtidig handler det om at vælge dén grad af fasthed, der passer til din vægt.
Det skal vi selvfølgelig nok gøre dig meget klogere på her på siden.
Skummadrasser til ethvert behov
Der findes skummadrasser til ethvert behov – intet mindre. Også i størrelsesordenen 160×200 cm har du muligheden for at vælge mellem mange typer materialer, der giver forskelligartet støtte og komfort.
Eksempelvis finder du skummadrasser med en kerne af
- Memory skum
- Naturlatex
- Syntetisk latex
- Koldskum
- Komfortskum
- Polyester
- Purskum
Kend dine behov og præferencer
Det handler om at kende dine behov og dine præferencer, når du skal udvælge skummet. På den måde kan du investere i en skummadras, der giver dig den bedst mulige søvn.
Her skal du blandt andet kigge på materialevalget. Nedenfor kommer vi derfor ind på, hvordan du får glæde af forskellige egenskaber ved at vælge bestemte materialer.
Overvejer du en madras af memory skum?
Memory skum er blandt de populære valg, når det kommer til skummadrasser. Denne type skum er blødt og har en særlig evne til at tilpasse sig din krop.
Materialet er trykaflastende, idet det tilpasser sig efter skuldre, hofter og lignende. Tryk fra dine tyngdepunkter møder altså ikke modtryk men får i stedet lov til at synke ned i den eftergivende skummadras.
For nogle skaber memoryskum en mindre belastning på kroppen, og det kan have en positiv indvirkning på problemer med ryg, lænd, nakke med videre.
Memoryskum gør desuden miljøet i sengen dejlig varmt. Hvis du har tendens til at fryse, når du sover, kan memoryskum altså være et fint materiale, fordi det holder på din kropsvarme.
Skal madrassen være af naturlatex?
Et alternativ til memoryskum er naturlatex – eller måske syntetisk latex, som efterligner naturmaterialets egenskaber.
Her får du en skummadras med en relativt fast kerne, og et produkt med latexkerne er således generelt i den fastere ende af skalaen.
Naturlatex kan være et fint valg for allergikere, fordi materialet virker antibakterielt. Det er naturligvis med den betingelse, at du ikke har allergi overfor latex.
I modsætning til memoryskum har latex en kølende effekt. Du får det altså ikke for varmt, når du sover, hvilket kan være en stor fordel for mange.
Kroppen kommer let af med overskydende varme, fordi latex virker ventilerende og varmeafledende.
Materialet på din skummadras skal passe til dig
Som du kan forstå, er der ret stor forskel på naturlatex og memoryskum. De mange andre skumtyper har også deres helt særegne egenskaber.
Det betyder, at der er god mulighed for at finde en skummadras, der passer netop til dig.
Hvad end du ønsker dig en blød eller hård skummadras, en varm eller kølende skummadras, eller måske en antibakteriel og allergivenlig skummadras – de er alle sammen derude.
Vælg den rigtige fasthed på din skummadras 160×200 cm
Madrassen skal have den rette hårdhed for dig og din eventuelle partner. Det er helt essentielt for, at du får den støtte, du har brug for.
Men hvordan vælger du lige mellem de forskellige grader af hårdhed og blødhed? Jo, det er der faktisk nogle retningslinjer for:
- Fastheden skal passe til din vægt.
- Jo mere du vejer, jo mere fast skal madrassen være.
- Madrasser fås ofte i tre fastheder: Medium fast, fast og ekstra fast.
- De konkrete anbefalinger for madrasfasthed varierer fra forhandler til forhandler – Og fra madras til madras.
Tjek op på madrassen
Som nævnt ovenfor varierer anbefalingerne for vægt og madrasfasthed. Derfor skal du altid undersøge specifikationerne for netop dén madras, du kigger på.
For at give dig et eksempel opererer visse forhandlere med følgende anbefalinger:
- Vejer du under 75 kilo, kan du nøjes med en medium-hård madras.
- Vejer du mellem 75 og 95 kilo, passer en fast madras sandsynligvis til dig.
- Vejer du mere end 95 kilo, har du brug for en ekstra fast madras.
De ovenstående tal er blot et eksempel. Undersøg derfor altid anbefalingerne for madrassen du har kig på.
Køb af skummadras 160×200 cm
Senge og skummadrasser kan erhverves i mange butikker, både online og offline. Der er et stort udvalg, så den helt rette løsning er garanteret tilgængelig for dig.
Du kan blive klogere på de forskellige produkter ved at kigge på tests og anmeldelser, inden du går på shopping.
Tips til at shoppe online
Shopper du senge og madrasser online, skal du sikre dig, at webshoppen er troværdig og har god kundeservice. Du kan eksempelvis tjekke Trustpilot, hvor forhandlere såsom Bedre Nætter og Sengefabrikken bl.a. scorer højt.
Det er vigtigt, at firmaet har en medarbejder tilgængelig via telefon, e-mail og/eller chat. På den måde kan du få hjælp, hvis der er problemer med produktets leveringstid til din adresse. Ydermere vil du kunne få rådgivning, der kan hjælpe dig med at træffe det korrekte valg.
Det er selvfølgelig også en fordel, hvis der er gratis levering og gratis returret på dine pakker.
Du har alle rettigheder til en god nattesøvn
En god nattesøvn burde være en menneskeret. Vores søvn er nemlig helt enormt vigtig for vores trivsel og ikke mindst vores helbred.
Eksempelvis kan en god nattesøvn forebygge alt fra hjertekarsygdomme til stress, angst og depression.
Sengen er derfor ét af de mest essentielle møbler i boligen – hvis ikke det absolut vigtigste.
Hvad end du vælger at investere i en skummadras, springmadras eller boxmadras, kan det altså godt betale sig at gå efter god kvalitet.
FAQ: Ofte stillede spørgsmål om skummadrasser
Hvad er en skummadras 160×200 cm?
En skummadras 160×200 cm er en madras af skum, som passer til en lille dobbeltseng. Dobbeltsenge måler som regel 160×200 cm eller 180×200 cm.
Hvilken størrelse skummadras skal jeg have?
Vælg størrelse ud fra dit og din eventuelle partners behov. Ligger I to i sengen, skal der være plads til, at I kan vende og dreje jer i løbet af natten.
Mens nogle kan nøjes med en skummadras 160×200 cm, fordi de ikke fylder alverden og sover relativt roligt, har andre brug for en større størrelse.
Nogle kan også nøjes med en trekvartseng på 140×200 cm, så det handler helt og holdent om individuelle behov.
Hvad er pointen med en topmadras?
Du kan med fordel kombinere din skummadras med en tynd madras på toppen.
Topmadrassen har bl.a. til formål at beskytte skum-, box- eller springmadrassen nedenunder, så din seng kan holde længere. Den kan desuden give en bedre komfort og hygiejne.
Hvad er komfortzoner?
Madrasser er ofte udstyret med komfortzoner, som giver individuel støtte til kroppens forskellige punkter.
Din 160×200 cm skummadras kan således være inddelt i forskellige komfortzoner. Det betyder, at den vil være mere hård nogle steder end andre.
På den måde støttes din krops forskellige områder optimalt.
Hvordan holder jeg skummadrassen ren?
Et betræk, der kan vaskes, er en fordel. Når betrækket kan komme i vaskemaskinen, er det en hel del nemmere at holde sovemiljøet rent og lækkert. Derfor er det altså værd at sikre dig, at betrækket kan vaskes.
Vil du gerne have en skummadras, der er fri for unødige kemikalier, kan du vælge et Oeko-Tex-certificeret produkt og betræk.