Denne side indeholder reklamelinks. Der tages forbehold for prisændringer og udgåede varer.

Ønsker du et elegant og holdbart bud på en ny bordplade? Så kunne det meget vel være en stålbordplade, du skal have fat i. På siden her finder du heldigvis flere forskellige bordplader i stål, så du – forhåbentligt – kan finde den rette løsning for netop dit bord.

Udvalgte bordplader i stål


Produktoversigt – Stålbordplader

Viser alle 2 produkter

Stålbordplade 2025 – Guiden til dig der overvejer at købe en bordplade i stål

Stålbordplade

Stålbordplader er et populært valg for mange husejere og erhvervsdrivende, der ønsker at tilføje et moderne og industrielt præg til køkkenet eller bryggerset. Der findes et bredt udvalg af stålbordplader på markedet, og du kan dermed nemt finde den perfekte løsning, der passer til dit køkken, bryggers eller måske til dit udekøkken. Stålbordpladerne har en lang holdbarhed og kræver minimal vedligeholdelse.



Bordplader i stål

Stålbordplader findes i forskellige udformninger og overflader, og det er således vigtigt at vælge den model, der matcher dit hjem og din livsstil.

Børstet stål

Børstet stål er en populær type af stålbordplader. Børstet stål har en attraktiv mat overflade, der kan tilføje et moderne og sofistikeret touch til ethvert køkken.

Børstet stål er kendt for sine særlige egenskaber, herunder modstandsdygtighed over for ridser og let vedligeholdelse. Desuden kan en bordplade i børstet stål modstå høje temperaturer og er derfor et ideelt valg for dem, der gerne vil kunne placere varme gryder og pander direkte på bordet.

Curlet stål

En anden spændende type stålbordplade er curlet stål. Denne type stål er kendt for sin lidt finere ridsning, som giver bordpladen en helt unik tekstur og et elegant look.

Curlet stål er også modstandsdygtigt over for ridser og let at vedligeholde, hvilket gør det til et fremragende valg for travle husholdninger og kommercielle køkkener.



Fordele ved at vælge en stålbordplade

Der er mange fordele ved at vælge en stålbordplade til dit køkken, bryggers eller udendørskøkken. Først og fremmest er stål kendt for sin holdbarhed. Stål kan tåle lidt af hvert – lige fra skarpe knive til varme gryder og pander – hvilket gør det til et utrolig praktisk valg for enhver madlavningsentusiast.

Stålbordplader er også hygiejniske. Overfladen er nem at rengøre og desinficere, hvilket gør det til et ideelt valg for børnefamilier og dem, der er bekymrede for køkkenhygiejnen.

En anden fordel er, at stålbordplader, herunder de populære bordplader i rustfrit stål, er modstandsdygtige over for vand og varme. Du behøver ikke at bekymre dig om, at din stålbordplade vil blive beskadiget, hvis du stiller en varm gryde direkte fra ovnen på den, eller hvis der spildes væske på den.

Endelig er en af de største fordele ved stålbordplader, at de kan være lavet af rustfrit stål, hvilket betyder, at de ikke vil ruste over tid. Dette gør dem til et attraktivt langvarigt valg, der vil bringe skønhed og funktionalitet til dit køkken eller bryggers i mange år fremover.

Ulemper ved stålbordplader

Selvom stålbordplader byder på mange fordele, har de også nogle ulemper, som er værd at tage i betragtning.

En køkkenbordplade i stål kan give køkkenet et køligt udtryk i modsætning til en bordplade i træ eller laminat.

Selvom stål er et hårdt materiale, kan ståloverfladen også blive ridset, hvilket især vil være tydeligt på blanke overflader. Til gengæld kan ridser i en stålplade blot anses som patina. Stål er desuden et relativt dyrt materiale til bordplader.

Rustfri stålbordplade til dit køkken eller bryggers

Stålbordplader er utrolig alsidige og kan bruges i mange forskellige rum og sammenhænge. De er især populære i køkkener, både i private hjem og i storkøkkener, hvor deres holdbarhed og lette rengøring er en stor fordel. Derudover kan stålbordplader også være et godt valg til bryggerset, hvor de kan modstå både vand og slid fra vask og tøjbehandling. Der findes også bagkanter, skurelister / hulkehl i rustfrit stål, som placeres hvor bord og væg mødes.

Stålbordplader er også robuste nok til udendørs brug, for eksempel i udekøkkener eller udendørs barområder.

Som supplement til stålbordpladen kan du vælge at benytte matchende kantbånd til at lave en pæn afslutning på hylder og låger. På den måde kan du skabe et gennemgående og stilrent look. Du kan også bruge kantbånd i stål til at beskytte siderne må en laminatbordplade. Disse kantbånd kan bl.a. fås hos Silvan.



Bordplade efter mål

En af de store fordele ved stålbordplader er, at de kan skræddersyes til lige præcis dine behov og mål. Det gælder, uanset om du har brug for en bordplade i en usædvanlig størrelse, eller du ønsker en bestemt tykkelse, som for eksempel 60 mm. I sådanne tilfælde kan du få lavet en massiv stålbordplade, der passer præcis til dit behov.

Du kan naturligvis også vælge, at det blot skal være er en mindre sektion af dit køkkenbord, der skal være i stål – f.eks. området omkring vasken. På denne måde kan du evt. kombinere flere forskellige materialer, og sætte dem sammen til dit drømmekøkken.

Når det gælder farve og udtryk har stål som regel en blank og glat sølvgrå overflade. Du kan også vælge såkaldt glødestål, hvor farven kan variere fra oxideret sølvgrå til blålige eller sortgrå nuancer.

Stålbordplade med vask

En bordplade i stål kan formgives på mange måder og kan også rumme en integreret vask. En bordplade med vask kan være smart, da du derved undgår kanter og eventuelle utætheder mellem vask og bord.

Vælg den rigtige leverandør

Det er ikke alle køkkenfirmaer som fremstiller køkkenborde i stål, men der findes heldigvis flere leverandører, du kan benytte dig af, hvis du ønsker en stålbordplade.

Du kan f.eks. tjekke udvalget af stålbordplader hos HTH, Svane eller en af de øvrige danske køkkenproducenter, som laver bordplader på mål. Ønsker du at en mindre sektion af dit køkkenbord skal være i stål, tilbyder IKEA også disse løsninger.

Stålbordplader kan være dyre, og der kan derfor være mange penge at spare ved at købe en brugt stålbordplade – eventuelt fra en nedlagt restaurant. Du kan f.eks. tjekke udvalget af bordplader i stål på DBA. Med det rette værktøj kan du skære bordpladen til, så den matcher dine specifikke mål.

Vedligeholdelse og rengøring af stålbordplader

Stålbordplader er kendte for deres holdbarhed, men ligesom alle andre bordpladetyper kræver de korrekt vedligeholdelse for at opretholde deres udseende og funktionalitet. En af de største fordele ved en stålbordplade er, at den ikke kræver særlig vedligeholdelse i forhold til mange andre bordpladetyper. Faktisk består det primære vedligeholdelse af enkle rengøringsrutiner.

Ved rengøring af stålbordplader er det vigtigt at undgå skuremidler, der kan efterlade ridser. En fugtig klud med et mildt rengøringsmiddel er alt, hvad du har brug for til den daglige rengøring. For at sikre, at din stålbordplade forbliver i den bedste stand, bør du rense overfladen regelmæssigt for at forhindre ophobning af snavs og bakterier.

Ved genstridige pletter kan en specialiseret rustfri stålrenser være nødvendig. Disse produkter kan hjælpe med at løsne og fjerne pletter, mens de hjælper din stålbordplade til at se ren og skinnende ud.

Selvom en bordplade i stål ikke tager skade af vand, kan vandet imidlertid efterlade kalkaflejringer, som ikke ser så pænt ud. Hvis dette sker, kan du give din bordplade en let behandling med rengøringsmiddel mod kalk.

Ønsker du at bevare glansen på din blanke stålbordplade (samt mindske ridsernes synlighed), kan du give overfladen en polering med olie (eksempelvis mineral-/paraffinolie).

Pris for stålbordplader

Prisen for stålbordplader kan variere betydeligt afhængig af en række faktorer, herunder størrelsen på bordpladen, dens tykkelse og den valgte finish.

Det er vigtigt at bemærke, at “hvad koster en stålbordplade” ikke er et spørgsmål med et enkelt svar. Prisen kan variere betydeligt fra leverandør til leverandør. Det er altid en god idé at finde/indhente uforpligtende tilbud fra flere forskellige leverandører for at finde den bedste pris.

Husk også at indregne eventuelle udgifter til levering og montering i den samlede pris.